48
fiskerejser
FISKE AVISEN Nr. 06 | Juni 2015 | 27. årgang
Flådfiskeri på
steroider De fleste lystfiskere har startet deres lystfiskerkarrrierer i det lokale gadekær eller i den nærtliggende mose med en bambusstang og et rødthvidt flamingoflåd, en krog og en regnorm. Af Erik Axner Erik@nordic-sea-angling.se Guide hos Nordic Sea Angling www.nordic-sea-angling.se Oversat af Morten Bak
Vi kan sikkert alle huske tilbage til de magiske sommerdage, hvor forventningerne til fangst var høje, fiskesommerfuglene i maven ligeså og forundringerne over, hvad verden under vandspejlet gemte på at uforløste skatte. Mange af os blev fra første kontakt med et væsen fra denne ’hinsides’ verden tryllebundet af den magi, som kontakten til fiskene gav, og vi var for tid og evighed nu tæt knyttet til denne anden verden. Alle, som har set et flåd forsvinde, ved, hvad jeg snakker om, og det er ren og skær magi. Bare det faktum, at man ikke ved, hvad der har taget agnen, hvilken art eller hvor stort eksemplaret er, giver mere spænding end nogen anden form for metode, og det er dermed også det, der gør, at man gang på gang vender tilbage til at medefiske med flåd.
Helleflyndere på ’prop’
Jeg har selv dyrket flådmede efter de fleste arter, men har de sidste par år virkelig fundet den mest heftige form for flådmede, som kan opleves. På det store hav, der omfavner store dele af Nordnorge, tilbringer jeg min hverdag som guide for Nordic-Sea-Angling, og det kan måske lyde som skørt og tangerende til økuller at fiske efter havets største rovfisk med flåd. Det har jeg dog ikke desto mindre praktiseret den seneste tid, og det er rent faktisk en utrolig effektiv og sjov måde at fiske store helleflyndere på. Det hele begyndte for et par år siden med, at jeg fik nys om, at en gruppe nordmænd, som havde været på besøg på vores fiskecamp på Sørøya , havde præsteret at fange en helleflynder på hele 167 cm netop ved at flådmede.
Den, der ler sidst, ler bedst
Her besluttede jeg mig for at prøve det selv. Det var dog først, da jeg fik besøg af en god ven, som havde medbragt en rød-hvid prop, at tankerne omkring metoden igen blomstrede op. Da vennen igen skulle hjemover, forærede han mig proppen, og nu var der ingen vej udenom. Flådmede efter helleflynder skulle prøves. Jeg bestemte mig derfor for at give metoden et seriøst forsøg og fik succes stort set med det samme.
Under en fisketur til Napstraumen riggede jeg et flådsetup til. De andre i båden gav mig mærkelige blikke og sjove kommentarer, men jeg var fast besluttet på at give flåddet en chance. Med et glidende flåd, som blev indstillet på den ønskede dybde med en trollingklemme, et ’bananbly’ som synk og et krogsetup, var jeg klar til første sats efter helleflynder. Jeg riggede en levende sej op, slap den ud i vandet bag båden og stillede stangen i stangholderen. Jeg måtte dog stadigt høre på nogle spydige og drilagtige kommentarer som f.eks. ’galning’. Men som det så ofte er tilfældet, så er det den, der ler sidst, der ler bedst. Efter kun 15 sekunders fiskeri dykkede flåddet og ’svømmede’ ned under båden, hvorefter jeg løftede stangen for at give tilslag. Før jeg kunne nå at reagere, stod stangen krøllet sammen som en pilekvist, der finder vand. Fighten med min første flådmedede helleflynder var i gang. En livlig flynder af mindre størrelse kæmpede en brav kamp på det lave vand, men måtte til sidst give fortabt og følge med op til
Helleflyndere kan være krogsky, og at denne skulle hugge lige efter, at agnen var sat i vandet, virkede næsten uvirkeligt. Diskussionen i båden gik nu på, om det var en tilfældighed eller ej... båden. En fin første ’flådflynder’ var nu en realitet, og jeg kunne næsten ikke tro min egne øjne. Jeg var med andre ord i chock over, hvor hurtigt testen var blevet en succes. Helleflyndere kan være krogsky, og at denne skulle hugge lige efter, at agnen var sat i vandet, virkede næsten uvirkeligt. Diskussionen i båden gik nu på, om det var en tilfældighed eller ej, og alt imens diskussionen greb om sig, agnede jeg en sej op og satte den ud bag båden. Efter et drev på et par hundrede meter var der igen bud efter flådstangen. Jeg gav lidt friline, inden jeg gav et fornuftigt modhug, og modsvaret var en dejlig vægtig modstand. Nu herskede der ikke længere nogen tvivl om, at vi havde fundet dagens melodi, da en helleflynder på 120-130 cm kom op tæt på båden. Fisken tog dog et udløb ind under båden med en overskåret line til følge. Jeg var dog overbevist. Flådmede fungerer! Senere på dagen, inden dagens tur blev afsluttet, fik jeg mit tredje hug, en flot marmoreret helleflynder på 118 cm endte med at måtte overgive sig. Jeg kunne nu med overbevisning konkludere, at flådmede fungerer. Flådmede efter helleflyndere syntes at være ekstra effektivt på lavt vand, da man her har god mulighed for at kontrollere dybden, man fisker i, samt fiske i en tilpas afstand fra båden, så helleflynderne ikke længere trykker sig pga. båden. På visse dage er helleflynderne meget nysgerrige og undersøger bådene på nærmere hold, men de fleste dage ser man dem stige en smule på loddet for så efterfølgende at forsvinde ubemærket ud af ekkolodbeamets radius.
145 cm helleflynder, som er sikret til båden. Fisken blev taget på cirkelkrogssetup og flådmede.
Setuppet
Med en gummislange på ydersiden af flådet, bliver hovedlinen ikke så let slidt og samtidigt løber hovedlinen let, uden risiko for at komme til at sidde fast.
Kombinationen med linudløseren i form at en trollingklemme samt en meterindikeret farvet line gør det ret nemt at justere dybden, man fisker i. Det er nemt at hente flåddet ind til båden og justere dybden for så at sætte flåddet ud igen. Hovedlinen har jeg valgt at lade gå igennem en blød plastslange på ydersiden af flåddet. Årsagen til dette er at undgå unødvendig slitage på fletlinen. Inden selve krogtaften monterer jeg en typisk knækline, som kendes fra alt andet havfiskeri heroppe langt mod nord. Hovedlinen monteres i den ene ende af denne knækline og et ’bananbly’ i den anden. Selve krogtaften er også lavet af 1,0 mm tyk fluorocarbon. Der er fri fortolkning af krogvalget, og man fanger fint med flyndere på både cirkelkrogsog trekrogssetups. Personligt foretrækker jeg en styrekrog, efterfulgt af én til to trekroge i passende afstand, så tacklet ikke bliver for lille eller for stort til den generelle agnfiskestørrelse. Trekrogenes størrelse afgøres ligeledes af agnfiskens størrelse.
8 49
gang, jeg havde haft en flådstang med på flyndersats. Vinteren var lang, og hver gang, jeg fik kig på flåddene på fiskehylden, kom fiskefeberen galopperende med 110 km i timen. Langt om længe kom foråret, og i april var skreisæsonen og en lang blæserig vinter ovre. Nu var det tid til at fiske helleflyndere igen.
Artikelforfatteren, som er hoppet i ”baljen” med sin fantastiske fangst - verdens største flådmedet helleflynder.
Kontakt til ’havets dronning’
Nu var gode råd dyre, og kampen mellem mand og bæst var i sandhed i gang. Få dage senere var jeg på den igen, denne gang sammen med en god ven. Taktikken var lavet lidt om, og i stedet for trekrogssetup brugte vi nu cirkelkroge. Den valgte fiskeplads var igen Nappstraumen, og pladsen bød på jævn og fin hård bund med dybder omkring 20-25 meter. Agnfiskene blev vha. flådsetuppene placeret lige over bunden. Allerede efter et kort drev var det kontakt. Efter at have givet en smule løsline og dermed vente på, at agnfisken var helt inde i munden på helleflynderen (få sekunder, som føltes som år), kunne jeg spænde op til fisken, langsomt, så cirkelkrogen kunne gøre sit. Kort herefter stod jeg med en tung fisk, og fighten var i gang. Den eneste reaktion, jeg fik fra fisken, var et tungt rusk med hovedet, og herefter bukkede min nye Westin W8 Boat helt sammen og helt ned i håndtaget. Nu var gode råd dyre, og kampen mellem mand og bæst var i sandhed i gang. Fisken tog det ene lange udløb efter det andet over den flade bund, og takket være meget eksemplarisk sejlads af min fiskekammerat og et godt samarbejde, lykkedes det at lande og måle den store, flotte helleflynder. Fisken blev målt til 145 cm. Cirkelkrogen sad perfekt kroget i mundvigen på fisken, og det muliggjorde en overordentlig skånsom genudsætning. Denne fisk blev afslutningen på sæson 2014 for mit vedkommende. En ting var dog sikker – det var bestemt ikke sidste
Flynderflådmede version 2.0
Nogle dage senere havde jeg lavet nogle ændringer på mit setup og var igen på vandet. Et hug fra en helleflynder på flåddet er ikke, som når en aborre forsigtigt smager på ormen med små ringe omkring flåddet som resultat. Nej, når helleflynderen hugger, kan man næsten høre et plop fra flåddet, der bliver trukket under vandet med stor kraft. For at være sikker på at registrere hugget, kører jeg altid med tilpas løs bremse på hjulet og med knarren aktiveret. Bremsen skal være så løs, at flåddet lige med nød og næppe ikke trækker line af hjulet. Efter et par timers fiskeri på dagens pas larmer knarren på min flådstang. En flynder har taget den flådfiskede sej. Ganske rigtigt var flåddet trukket under overfladen, og der kunne gives tilslag til fast fisk. En fed kamp med en ilter helleflynder kunne nu begynde på meget lavt vand. Takket være godt samarbejde i båden lykkedes det at lande en flot fisk på 125 cm. Endnu en gang havde teknikken vist sit værd.
Første flådmedepas stod på skemaet, og pladsen var den samme, som sæsonen blev afsluttet på. Med mig havde jeg min kollega Jonathan Jansson og Martin Bamberg fra Sportsfiske Akademiet i Forshaga. Allerede under vores første drev havde vi et forsigtigt hug på en af flådstængerne. Fisken spyttede desværre agnen ud, inden vi nåede at give tilslag. I drevet efter blev mit flåd langsomt trukket under vandet, og der begyndte kort tid efter at tikke line af hjulet. Pludselig tog fanden ved fisken, og den stak af sted i fuldt firspring ind mod lavere vand. I hugøjeblikket lå båden på ca. 19 meter vand, men inden vi kunne nå at gøre noget, havde fisken taget 50 meter line og var nu inde på ca. 7 meter vand. Her lagde fisken sig på bunden mellem sten og grus. Vi fik hevet alle de resterende stænger og sejlede ind til fisken. Kort tid efter lå fisken på bunden direkte under båden, og der skulle nu arbejdes meget hårdt for at få fisken til at løfte sig fra bunden. Fisken flyttede sig dog ikke frivilligt fra bunden, og et kort øjeblik troede jeg, at fisken havde byttet krogholdet i dens mund ud med et solidt bundhug i stedet, men der gik ikke mange sekunder, før et par store hovedrusk gjorde mig opmærksom på fiskens stadige tilstedeværelse. Fisken var på endnu, og den var stor – rigtigt STOR.
Kampen intensiveres
Efter nogle minutters tovtrækkeri, hvor det at hive i den stærke stang mest af alt føltes som at hive i en elastik, fik jeg langt om længe vundet nogle meter line ind på hjulet – bare for at konstatere, at dette fik fisken til at svømme videre mod næste stenparti. På trods af det lave vand ville fisken ikke overgive sig, og jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at der også var et øjebliks tvivl i mit sind om, hvorvidt vi nogensinde ville få fisken til overfladen. Denne fisk var mere insisterende og stærkere end nogen anden fisk, jeg havde oplevet i det nordnorske. Efter ca. 20 minutters benhård kamp begyndte jeg så småt at vinde mere og mere line ind på hjulet, og til sidst kunne vi se fisken helt i overfladen. En hurtig manøvre med
’kveitekrogen’ fra en af vennerne gjorde, at fisken nu var fasthæftet til båden, og det betød samtidig, at vi nu havde nogenlunde styr på fisken. Fisken var dog bestemt ikke tilfreds med at få yderligere kroge i munden og baskede vredt med hele kroppen for at forsøge at komme fri. Det lykkedes os dog at få et reb om haleroden på fisken, og så var den til at styre. NU brød jublen ud i en sådanne grad, at Nordnorges fjelde gav genklang. Monstret var enormt, og det var på alle leder og kanter samt langt større end min hidtidigt største helleflynder. Fisken var uvirkeligt stor. Et styk arrigt, utrolig smukt marmoreret spisebordstort stykke helleflynder lå nu ved siden af båden – en helt uvirkelig situation. Fisken var uvirkeligt bred og med en kondition, som jeg ikke troede mulig for en helleflynder. Tommestokken afslørede da også et imponerende tal: 196 cm ren muskel med en anslået vægt på ca 100,4 kg. Det vil sige, at 2 meter fisk havde klappet på min sej, fisket med cirkelkrogssetup ca. 4 meter over bunden, og nu lå den ved bådsiden. En fisk, som ikke bare blev en ny imponerende personlig rekord, men også kvalificerer sig som den største helleflynder i verden, taget på et flådsetup. Glæden var ubeskrivelig, og det føltes næsten for godt til at være sandt. Et hurtigt kig ud over rælingen, og man blev igen gjort opmærksom på det uvirkeliges virkelighed. Fangsten blev foreviget i vandet, hvor fisker og fisk poserede side om side. Kort tid efter blev fortøjningen til fiskens halerod sluppet, og fisken kunne med få haleslag svømme tilbage til havbunden. Det er en fantastisk fornemmelse at vide, at en så prægtig fisk aldrig har forladt sit vante element. At fange en flynder over 100 kilo er en bedrift i sig selv, men tilmed at fange den på flådmede, det havde jeg aldrig troet muligt.
Guide til flådmedesetup:
Den gænge ’Norges udrusning’ i form af hjul, stænger og line fungerer perfekt. - Flådmede fungerer bedst ned til 25 meters dybde - Undgå fiskepladser med store dybdevariationer og stærk strøm - Anvend et flåd med en bæreevne på 250350 g - Anvænd et ’bananbly’ for minimal vandmodstand på 150-250 g
Et hurtigt bevis på, at flådmede fungerer. Denne utroligt smukke fisk, var en af de første som blev overlistet af Erik.