Catch and releasefiskerens ABC

20

fiskeguide

FISKE AVISEN Nr. 04 | April 2015 | 27. årgang

Fishcare

Catch and release fiskerens ABC

Lystfiskeri er dejligt, Predatorfiskene Et vigtigt element under gedde- og sandartfilystfiskeri er sundt skeri er at bruge forfang, der sikrer, at fisken kan kappe linen med sine spidse tandog en skøn hobby. Vi ikke sæt. Der findes et enormt udvalg af materiader kan modvirke nettop dette, og disse er efterhånden man- ler, kan opdeles i stålforfang, wire og monofil- og ge, som dyrker denne nylonderiviater.

Business enden hobby, og jeg synes, Vi skal, så vidt det er muligt, undgå at bruge under fiskeri efter gedder. Stålat fisken fortjener en stålforfang forfang er stive og kan i visse situationer gøre skade i og omkring fiskens mund. I stedet bør vi benytte os af en kraftig nylon- eller artikel, som har til fluorocarbonline, som er langt mere fleksibel og blød. Sådanne forfang er nemme at binde hensigt at beskytte og nemme at kontrollere for skader (nemmere end det er tilfælde ved stål- og wireforden. fang, som mange ofte stoler blindt på). De er Af Troels Taylor og Morten Jensen halfdane1981@gmail.com morten.els.jensen@gmail.com

Fisk er smukke levende skabninger, som fortjener vores ypperste respekt og beundring.

Når vi vælger at fiske efter dem, skal vi, før vi dypper krogene i vandet, gøres os selv klart, at vores aktiviteter med en fiskestang i hånden som udgangspunkt har en negativ indvirkning på fiskene – i kortere eller længere perioder. Derfor skal vi gøre vores ypperste for at mindske de stress- og ubehagsgener, vi påfører fisken i forbindelse med selve fangsten, forevigelsen og tiden efter endt kontakt.

Når vi praktiserer catch and release fiskeri (herefter C&R), er det derfor af vital betydning, at vi passer godt på fiskene, så de ikke lider unødvendig overlast. Alle ønsker at fange flotte fisk uden grimme skader fra tidligere fangster. For at sikre fisken bedst muligt, bør vi tage nogle forholdsregler. I denne artikel skal vi kigge lidt nærmere på korrekt approach før, under og efter fangstseancen.

Vi vil derfor i den følgende forholde os til, hvordan vi: - Binder vores rigs - Vælger vores rig materialer - Monterer kunstagn/naturlig agn - Fighter fisken - Lander fisken - Behandler fisken på land - Genudsætter korrekt.

Kom godt i gang med fiskeriet.

Før vi påbegynder vores fiskeri efter de smukke og imponerende skabninger, er der visse ting, vi bør have overvejet. Forberedelsen, som foregår før egentligt fiskeri, sætter senere scenen for, hvordan fiskens håntering og tilbagelevering til fiskens vante element vil foregå.

Vi skal være opmærksomme på, at vi bruger det rigtige grej i form af stænger og hjul, som er tilpas kraftige til at kunne håndtere de ønskede fisk, men stadigt ikke for kraftigt, så fiskens modstand bliver for kraftigt negligeret. Dernæst skal vi gøre os klart, at vi skal bruge line og endegrej, der kan stå distancen, men stadig være skånsom overfor fisken – også selvom vi vælger ikke at genudsætte den.

samtidigt nemmere at klippe over, hvis det skulle blive nødvendigt under afkrogningen af fisken.

Man kan til nød bruge de flettede typer af forfang, som typisk også er tyndere i diameteren. De kan bruges, da de er yderst fleksible, men de er ikke synderligt anbefalelsesværdige, da de kan skære sig ned i mund- og kropsdele på fisken som en ostestreng på en ost.

Onde tunger og ofte uerfarne vil mene, at risikoen for at få klippet et forfang, når man bruger nylon- eller fluorocarbon linetyper er for stor, og det derfor er smartere at fiske med wire for fiskens eget bedste. Det er i min optik ikke korrekt. Tager man de rigtige forholdsregler, når man vælger sin tykkelse og type af monofilinspirerede forfangsmaterialer, kan man minimere mængden af klippede forfang til samme grad som sprungne/ opgledne krimpede wireforfang.

Valg af fiskemetode

Metoden, man bruger til at fiske efter sin ønskede fiskeart, har også en del at sige. Hvis vi igen tager udgangspunkt i gedderne, så er der mange, der betragter fiskeri med levende agn som en kilde til megen slitage på fiskene, qua teknikkens effektivitet og ofte mange anvendte stænger. Her er det dog ofte personer, som ikke har sat sig ind i hele konceptet, som oftest ytrer sig. Faktum er, at under

Halvandet kilos aborre, liggende på afkrogningmåtte, blødt målebånd og vejeslynge. Selv de små sortstribede, fortjener korrekt nænsom håndtering.

moderne geddefiskeri med levende agn gives hurtigt tilslag, hvilket resulterer i ”yderlige” krogninger og yderst sjældent krogninger i nærheden af svælg med slugning af kroge til følge.

Til agnfiskeriet bør vi derfor anvende et blødt fluorocarbon forfang med to-tre små str. 4 eller str. 6 kroge, der typisk krøller pænt sammen på indersiden af gebisset. Her er tacklet ofte ret godt fikseret til fiskens kæbe(r) og har ingen store, tunge emner, der ”slasker” rundt udenfor munden med store trekroge, der griber fat i alt tænkeligt og utænkeligt under fiskens hidsige hovedrusk.

De stænger og bremser, der bruges ved agnfiskeri, er typisk mere skånsomme overfor fiskene, end det er tilfældet under jerkbaitfiskeri, som oftest praktiseres på lavt vand (tvinger fiskene til hidsige hovedrusk fri af vandet, hvor tyngdekraften rigtig kan Closeup af storgedde på afkrogningsmåtten. Husk altid at holde fast i fisken.

bruges af agnen). Her er det meget stive stænger, meget kraftige fletliner og spundne forfangmaterialer, som ikke har meget elasticititet indbygget i setuppet der anvendes.

Vi skal hermed ikke helt droppe visse typer af fiskeri, for den ene metode er ikke nødvendigvis mere værdig og mere skånsom end den anden. Vi skal bare være klar over de konsekvenser, ens grej- og metodevalg har på fiskens forgodtbefinden, og så tilpasse sin fightattitude efter dette. Den ene metode er ikke nødvendigvis bedre end den anden, hvis lystfiskeren er klar over effekterne og ”problematikkerne” forbundet med de enkelte former for fiskeri.

Derudover kan vi med fordel fjerne 1-2 trekroge fra vores store kunstagn, således at kun den bageste forbliver på agnen. Alt for ofte ses gedder med krogsår udenfor munden og i hele hovedet, fordi en af de øverste kroge på en wobler har sat sig der under fighten.

Hvis vi skulle være så uheldige at miste fisken i en snag (gren, sunket træ m.m.) kan fisken også lettere komme fri af et nylonforfang, end det er tilfældet med et stålforfang eller andre flettede materialer. Når vi binder vores forfang, skal vi altid huske at sikre knuderne og tjekke linen for svagheder eller fejl. Hvis linen knækker under fighten, svømmer fisken rundt med et forfang i munden i op til flere dage. Dette kan forhindre fisken i at fange og indtage føde.

Husk at tjekke krogene. Det er vigtigt, at krogene er spidse og har intakte modhager.

Sløve kroge giver dårlig krogning, og vi risikere en krog, der ved løs line under fighten kan falde ud og eventuelt sætte sig et nyt sted i fisken og derved påføre den unødvendig skade. Det samme gælder ved brugen af de modhageløse kroge, som ligeledes kan flytte sig rundt i munden på fisken.

8 21 Vægtig geddemadamme, under afkrogningseansen. Læg mærke til den bløde og våde afkrogningsmåtte og vejeslynge.

Håndtering

Når vi så får fisken ind til bredden eller bådsiden, er det vigtigt, at vi har klargjort alle de nødvendige remedier, der skal bruges under håndtering af fisken, al den tid fisken er ude af sit vante miljø. Vi bør kun anvende to grundprincipper til landing af fisken: håndlanding eller fangstnetlanding. Sidstnævnte vil altid være den korrekte approach under fiskeri fra land.

Godt polstrede VÅDE afkrogningsmåtter, gerne af typen med sider, bør vi alle have anskaffet os, hvis vi vil dyrke catch an release.

Afkrogningsmåtten skal også helst være kølig, da ingen, ej heller fisk, nyder at blive lagt på en brændvarm overflade.

Fiskene har ikke bugmuskulatur ligesom os mennesker, der holder vores indvolde på plads. Når fisken er under vand, er det så at sige vandet omkring fisken, der understøtter fiskens kropshule. Det, kombineret med mindre tyngdekraft under vand, der trækker i fisken, negligerer behovet for støttende muskulatur, som vi kender det.

Det er derfor vigtigt, at vi, når vi håndterer fisken fri af vandet, altid understøtter dens bug, og så vidt muligt altid sørger for at holde fisken så vandret som muligt. Tyngdekraftens effekt på fiskens organer, når fisken holdes lodret, kan i værste tilfælde føre til indre blødninger og tarmslyng. Fisken skal ligeledes under løft ud af vandet, typisk gjort med gællegrebet, altid understøttes under bugen, da man ellers kan risikere at brække nakke/ryg på fisken.

Ved selve fotosessionen kan det ikke undgås at fisken til tider vil spjætte. I sådanne tilfælde mistes det korrekte greb om fisken ofte. Er dette tilfældet, skal vi altid sørge for at gællegrebet, der bør bruges ved poseringern, er soldit. Basker fiskens sig fri af den understøttende hånd, som holder fisken, så bør vi med det samme trække fisken ind imod vores egen krop, for at afbløde rusk og vrid i fisken. I samme bevægelse som fisken føres ind mod fiskens egen krop, bør vi også sænke fisken, så under den ruskene hviler med en del af fiskens krop på afkrogningsmåtten.

Absolut NO-GO

Vi bør totalt undgå brugen af lipgrip. Dette forfærdelige redskab kan skade fisken voldsomt, hvis den spræller, mens den hænger i lipgrippen. Vi skal i stedet lande fisken i et rummeligt, knudeløst net eller håndlande den med et sikkert gællegreb.

Gællegrebet udføres ved at føre hånden ind under fiskens yderste gællelåg og lade fingrene glide op under hagen, hvor vi med et fast greb kan håndlande fisken og samtidig undgå alt for megen kontakt med geddens særdeles potente tandsæt. Se altid efter, hvor krogene sidder, så de ikke havner i fingeren.

Aborren er en smuk fisk, som lystigt lader sig fange det meste af året. Aborren er dog i lidt større størrelser oftest en fisk med en del år på bagen. Fiskene er ydermere ekstremt vigtige for de enkelte vandmiljøer, og de regulerer i stor grad mængden af yngel fra andre arter ned til sunde niveauer.

Mange af os elsker at fiske efter den smukke, stribede bandit. Det er dog desværre ret ofte, man ser lystfiskere på jagt efter abor-

rer uden de nødvendige remedier medbragt.

Aborren er muligvis også ret hårdfør, men der er også grænser for, hvad den kan tåle.

At blive trukket igennem mudder og andet snask, lagt på tørt græs, grus eller jord bør være et stort NO-GO. Fisker vi efter aborrer, bør vi have et knudeløst fangsnet med et relativt langt netskaft med, hvis der fiskes fra land. En afkrogningsmåtte er også et must. Jord, grus og græs er aldrig godt for en fisks slimlag. Håndteres fisken uden et blødt underlag, kan fisken også få indre og ydre skader. Skades slimlaget i betragtelig grad, kan dette også afstedkomme betydelige svampeangreb.

Jord og grus i gællerne på en fisk er lig med den sikre langsomme blødnings- eller kvælningsdød. Som det gør sig gældende ved gedder og sandarter, så bør man også så vidt muligt understøtte fiskens bug, når der poseres med fisken. Kun at holde fisken med ”tommelfingergrebet” er hårdt for fiskens kæber og ryg og bør så vidt muligt ungås.

Sackning af fisk bør efter min mening helt undgås, især om sommeren, hvor vandet er varmere og mindre iltholdigt.

Karpefiskene

Altid sylespidse kroge, samt et korrekt monteret rig, der mister blyloddet, hvis fisken sætter sig fast i snags under fighten. Senere i artiklen vil vi snakke lidt mere om fordele og ulemper ved at smide blyloddet under fighten.

Undgå kemisk skærpede kroge, da kemikalierne, der bruges i denne proces, er skadelige for miljøet og i øvrigt helt unødvendige (rester af disse kemikalier på krogene kan skade fisken på den lange bane).

Man opnår let lige så skarpe kroge ved at skærpe dem selv med værktøj, der kan købes hos enhver grejpusher.

Specielt for karpefiskeriet/specimenfiskeriet er eksempelvis bidmeldere, som kan vække os, mens vi sover og venter på et hug fra de nataktive fisk. Vi bør altid kontrollere batterierne, inden vi lægger os i soveposen.

Hvis melderen er løbet tør for batteri om natten, risikerer vi at sove fra et run/hug og derved give fisken friløb over lange afstande igennem grøde og snags, så den sætter sig godt og grundigt fast.

Vi bør heller ikke fiske alt for tæt på snags, sunkne træer og buske, med mindre vi har mulighed for at fighte fisken fra en båd.

Lok i stedet fiskene ud til sikre områder med målrettede foderspor.

Hardware

Inden vi starter det fantastiske karpefiskeri, bør vi investere i lidt sikkerhedsudstyr. Her snakker vi om et godt stort net, som kan fol-

des sammen om fisken, og en vejeslynge til at lægge karpen i under vejning. Dette sikrer skånsom behandling af fisken, mens vi vejer den, så den ikke glider ud på jorden.

En vejeslynge med flydeelementer er anbefalelsesværdig, så man kan sætte fisken ud i vandet, mens man finder vægt og kamera frem. Man kan faktisk også opbevare fisken i sådan en slynge ude i vandet i nogle få timer, mens man venter på morgensolen.

Sackning af fisk bør efter min mening helt undgås, især om sommeren, hvor vandet er varmere og mindre iltholdigt. Sack aldrig en fisk i nærheden af grøde natten over, da grøden i de mørke timer, i modsætning til om dagen, forbruger ilt og kan skabe iltfattige områder omkring grøden. Dette kan skade eller i værste tilfælde kvæle en sommerfisk med højt stofskifte og deraf stort iltforbrug.

En solid og rummelig afkrogningsmåtte til at lægge fisken på, mens vi afkroger den og finder vægten frem. Med en afkrogningsmåtte minimerer vi risikoen for indre skader og blødninger hos fisken, hvis den skulle sprælle. Vi skal jo huske, at karpen kan blive meget stor og tung og kan tilføre sig selv skade, hvis den ikke ligger blødt og godt.

Krogning af fisken og fighten

Når øjeblikket kommer, og den snu karpe er faldet for baiten, er der nogle småting, vi kan justere for at optimere oplevelsen for os selv og for fisken.

Vi bør altid sørge for, at bremsen på hjulet er indstillet korrekt. Hvis vi bruger fletline/ spundet line, bør bremsen altid stilles løst, så vi undgår hookpulls (mistet kroghold), som kan give grimme flænger i karpens mund.

I øvrigt bør vi, efter min mening, bruge store kroge til store karper. Jeg bruger selv str. 1-4 til alle karper over 5 kg. Små kroge er ofte tyndere i konstruktionen og kan derfor lettere trække flænger i munden på karpen under fighten.

Under fighten kan vi komme ud for, at karpen søger mod snags, træer, buske og grøde.

I en sådan situation vil man være tilbøjelig til at presse kontra, altså væk fra farezonen, men dette kan ofte resultere i hookpulls med store krogsår til følge. I stedet bør vi altid lægge presset med fisken, altså presse fisken samme retning, den er på vej til, da dette oftest vil få karpen til at vende om eller ændre retning. Dette gælder i øvrigt også for gedden. Vi skal forsøge at holde stangspidsen højt under hele fighten for at undgå horisontale vinkler på linen, som også kan udløse hookpulls.

Man kan med fordel anvende rigs, der smider loddet under fighten, da dette i 90 % af tilfældene vil få karpen til at søge op højt i vandet, ja, faktisk oplever jeg tit, at karpen går i overfladen få sekunder efter krogningen. Derved undgås nærkontakt med diverse bundvegetationer og snags.

Hvis man smider loddet under fighten, kan man med fordel benytte lodder af sten eller andre naturmaterialer for at undgå forurening. Hvis man ikke ønsker at smide loddet under fighten, bør diverse sandcoatede lodder undgås, da de kan skade fiskens gællelåg under fighten.

Når karpen er udtrættet, føres den roligt ind over netkanten. Vi skal ikke ”gribe” efter fisken med nettet, men lade stangen og fisken gøre arbejdet. Når fisken er i nettet, er det bedst at skille nettet ad og rulle det let sammen, inden vi, mens fisken er i nettet og stadig er i vandet, fører vejeslyngen under den. Vi skal altid kontrollere, at fiskens finner ligger fladt langs siden på fisken, og at halen ikke er bøjet ind under fisken, før vi løfter den fri af vandet. Ligger finner eller hale forkert, kan de let knække under fiskens egen vægt.

Vi skal altid sørge for at, afkrogningsmåtten er våd, når vi lægger fisken derpå. Hvis den har ligget i solen hele dagen på en varm sommerdag, kan den nå temperaturer over 70 grader celcius og give fisken forbrændinger på kroppen eller beskadige det sarte slimlag.

Selv efter at måtten er skyllet, kan den være meget varm, så vi bør altid lade den ligge lidt tid i vandet, inden vi løfter fisken op på den. Når fisken ligger sikkert på måtten, bør vi afkroge den, inden vi fjerner nettet.

Efter afkrogning kan vi løfte den ud af nettet (uden risiko for, at krogen sætter sig i nettet eller i vores fingre) og over i vejeslyngen. Fisken vejes hurtigt og lægges tilbage på måtten eller ud i vandet, mens kamera og andet udstyr bliver fundet frem. Tjek igen fiskens finner og hale.

Forevigelsen af fisken

Fotoseancen bør vi altid foretage hurtigt, så fisken kan blive behandlet og genudsat. Det bedste greb på fisken, synes jeg, er at lade fisken ligge med ryggen mod mig, føre den ene hånd forsigtigt under fiskens hoved og den anden hånd under fiskens gatfinne. Gatfinnen er god at holde let fast i, når fisken løftes, stadig med siden opad, da det giver en vis sikkerhed i grebet om fisken.

Når fisken så er løftet, kan vi, mens vi understøtter hoved og gat, vippe fisken op, så ryggen vender opad. Hvis fisken spænder i musklerne er det tit en indikation på, at den vil slå med halen kort tid efter. Her kan vi roligt lade fisken falde ind mod os selv, så den hviler på underarmene. Når den er rolig igen, vipper vi den op igen, ligesom da vi løftede den fra måtten.

Genudsætning

Efter endt fotografering skal fisken genudsættes. Men først bør vi nærstudere dens mund og krop for eventuelle krogsår eller skælskader.

FORTSÆTTES >>

Troels Taylor med et pragteksemplar af en karpe. Posering i vandet er altid i fiskens interesse.

22

fiskeguide

>> fortsættelse fra forrige side

Krogsår behandles effektivt med en desinficerende væske, det være sig jod eller klin-ik, som kan købes hos din grejpusher eller på internettet. Korda har udviklet et glimrende sæt, som både indeholder en væske til behandling af krogsår samt en til behandling af skader på fiskens krop. På denne måde undgår vi, at fisken får infektioner i skaderne efter genudsætningen.

Genudsætningen udføres ved, at vi bærer fisken ned i vandet med både måtten og slyngen under sig. Vi kan med fordel gå lidt ud i vandet med fisken, så den ikke skraber mod bunden, når den svømmer væk. Fisken holdes i naturlig position i vandet og kan eventuelt føres forsigtigt frem og tilbage, så gællerne bliver iltet lidt. Når karpen selv begynder at svømme, er den klar til genudsætning og slippes forsigtigt, mens den svømmer væk.

Sikkert tilbage på land kan vi, som stolte fangere, danse sejrsdans og synge jubelsang.

Jeg husker en fiskeferie i Spanien for mange år siden, hvor jeg mødte en af fiskeguiderne ved floden Ebro, Steven hedder han. Han viste mig en masse billeder af store karper og maller, han havde fanget i årenes løb. Specielt et af billederne husker jeg tydeligt.

Det var en gigantisk skælkarpe, der så ud til at være langt over 30 kg. Fisken havde han

Det var en gigantisk skælkarpe, der så ud til at være langt over 30 kg. Fisken havde han døbt ”Justice”. døbt ”Justice”. Da jeg spurgte ham vedrørende det lidt atypiske navn til en fisk, forklarede han, at da fisken var landet og lå i unhookingmaten, gik det op for ham, at han havde glemt sin vægt. Han overvejede at sacke fisken og få en kammerat til at komme med en vægt, men fisken begyndte at ”sitre”, mens den lå på måtten. Det plejer at være tegn på stress hos fisk, når de begynder at ryste svagt, så han tog en lynhurtig beslutning. Et hurtigt billede blev taget, og fisken nænsomt genudsat i en fart.

Denne fisk ville have været suveræn ny PR for Steven, og er muligvis den flotteste skælkarpe, jeg nogensinde har set. Ikke desto mindre satte han fiskens behov frem for sine egne, og den mentalitet har jeg, som specimenfisker, forsøgt at efterleve lige siden.

I mine øjne var der tale om en yderst uselvisk handling, som fortjener at blive husket.

Morten Jensen fremviser flot fedtfinne, inden genudsætningen.

FISKE AVISEN Nr. 04 | April 2015 | 27. årgang Udvalg af rigbits til ”bygning” af forsvarlige karperigs.

Fedtfinnerne

Fedtfinnefiskene hører til nogle af de mest sårbare fisk, som vi lystfiskere ynder at fange. Selvom vi ikke altid vil have vores fisk med hjem til middagsbordet, så fisker vi stadig efter dem. Det er i min optik også helt legalt, og jeg gør det selv, men det kræver noget viden om korrekt og nænsom håndtering, når vi skal genudsætte vores fangst.

Havørreden, laksen og forskellige andre arter er det, man på flot latin kalder ana­ drome. Det vil sige, at de lever både i saltvand og ferskvand, og det har også betydning for, hvor hårdføre de er. Når f.eks. havørreden opholder sig i det salte element, vil den som oftest være blank, og dermed ikke beskyttet af det slimlag, som fisken genererer, når den trækker op i åen. Derfor skal lystfiskeren være opmærksom på, at den ikke kan tåle særlig meget håndtering, førend den kan tage skade. Mister fisken for mange skæl, vil den have nedsat risiko for overlevelse.

Når havørreden derimod befinder sig i åen, vil den være dækket af et slimlag. Dette slimlag er skabt til at beskytte fisken mod de strabadser, som venter forude. Dette slimlag gør sig ligeledes gældende for bækørred og stalling. Dermed ikke sagt, at man skal mindske sin hensyntagen til fisken, tværtimod.

Guidelines til påtænkt genudsætning

Der findes nogle guidelines til korrekt håndtering, som du her vil blive præsenteret for.

Selvom fighten er noget virkelig særligt i/ved fiskeriet, så er en længerevarende fight stressende for fisken. Jo kortere tid, du kæmper

skyder løs, og så kan jeg vælge ét godt billede. Det tager max 5 sek. at få overstået hele seancen og sendt fisken retur, og så tager det lidt længere tid at vælge billedet.

Når vi løfter fisken fri af vandet, skal den understøttes lige foran brystfinnerne og foran haleroden. Grebet skal være sikkert, men der må ikke udøves pres. Presset stresser fisken og vil højst sandsynligt få fisken til at sprælle mere. Desuden vil presset ikke give bedre greb, da fisken kan opleves som mere glat på denne måde. Fisken skal understøttes med blød hånd uden at klemme fingrene omkring den. Man må på ingen måde klemme om bugen på fisken! Her sidder alle dens vitale dele, og man vil uden tvivl påføre skade på fisken. Desuden skal man heller ikke holde fisken i et nakkegreb. Her vil man også trykke på centrale organer, som nedsætter overlevelseschancerne dramatisk.

C&R er kommet for at blive og med god grund, men det skal udføres korrekt for at have en effekt. Et fiskeri med udelukkende C&R er jeg, ud fra etisk standpunkt, ikke fortaler for. Jeg mener, det er etisk uforsvarligt

Troels Taylor under korrekt håndtering af storkarpe.

med den, jo bedre oplevelseschancer har den.

Når du så skal lande fisken, så brug et knudeløst net eller korrekt håndlanding. Hertil skal man altid have våde fingre, når fisken håndteres, og ønsker du ikke et billede af fangsten, så lad den blive i vandet ved afkrogning. Jo kortere tid, en fisk er over vandet, jo større chancer har den efterfølgende.

Specielt de mindre fisk er mere sarte, så husk tangen til at fjerne krogen uden berøring.

Som ved alle andre fisk er gællerne OFFLIMIT. Dem skal man helt lade være, og man skal aldrig lægge fisken på tør jord eller slæbe den over sten i vandkanten, såfremt man påtænker en genudsætning. Når fisken så skal føres tilbage til sit rette element, skal det gøres nænsomt. Den må ikke kastes tilbage, da den så kan gå i chok. Bliv desuden ved med at understøtte fisken, indtil den selv er klar til at svømme væk. Årstiden kan også have betydning. Om vinteren kan fisken ikke tåle frostgraderne over vand. Hvis man vil genudsætte sine fisk under frost, så skal de blive i vandet.

Hvad med billeder?

Selvfølgelig vil vi, som jagter disse fisk, også gerne have muligheden for at indfange øjeblikket med vores fangst. Det samme vil jeg. Jeg vil gerne tage et billede af min fisk, hvis den er flot, stor eller speciel. Det skal der også være plads til, men måden, hvorpå vi holder vores fisk, har ligeledes stor betydning for deres overlevelsesrate. Ønsker man at forevige sin fangst, så bør det gøres hurtigt. Sørg for at kameramanden/dig selv har alt parat, inden fisken løftes fri af vandet.

Hvis du er i den heldige situation at have en makker med, så kan han tage en serie billeder med den ”burst-mode”, som findes i langt de fleste telefoner og andre kameraer. På den måde undgår man at posere for lang tid med fisken.

Jeg fisker nogle gange alene, og her har jeg indstillet mit kamera på burst. Det har jeg monteret på en tripod, som jeg stiller på jorden, inden jeg lander fisken. Kameraet

udelukkende at fange fisk for vores fornøjelses skyld.

Lystfiskeri bærer på sin historie som jagtmetode, og fisk kan give dejlige kulinariske oplevelser. Det er en del af kulturen at hjemtage en ørred eller laks nogle gange, men brug den sunde fornuft og hav respekt for fisken. ”Limit your kill” er en rigtig fornuftig indgangsvinkel til fiskeriet. Alt skal foregå med måde, og der er ingen grund til at tage mere, end man kan spise. Jeg går bestemt ind for, at vi genudsætter store dele af vores fangster, og jeg vil opfordre alle til at gøre det.

At fiske med omtanke og ikke slå mere ihjel, end vi spiser derhjemme.

Samtidig vil jeg opfordre til at hjælpe og ikke dømme andre, når I mødes ved kysten eller åen. Ser man en lystfisker med fire hjemtagne fisk, så ved man ikke, om det er de eneste, han hjemtager på et fiskeår, så derfor – respekter hinanden såvel som fisken. Assister andre, hvis håndteringen foregår forkert, men på en hensigtsmæssig måde.

Knæk og bræk derude og genudsæt nogle fisk indimellem, så vi kan opretholde noget af verdens bedste fiskeri.

Altså

Moralen er selvfølgelig, at vi som lystfiskere skal fiske med hjertet, men ikke glemme hjernen derhjemme.

Alle fisk er levende væsner, som fortjener at blive behandlet med stor respekt.

Vi kan alle komme ud for situationer, der kræver hurtig handling, og vi må og skal vise hensyn til fiskene.

Husk på, at når vi fisker, er vi på fiskenes domæne. Vi er bare gæster.

Vi laver alle fejl. Det vigtigste er, at vi lærer af vores fejl.

Jeg håber, denne artikel kan blive et lille stykke værktøj for alle de nye specimenfiskere og guide jer i den rigtige retning. Og jeg håber, selv de gamle garvede i gamet kan nikke genkendende til det, vi har lært i denne tekst.

Knæk og Bræk