Efterskolens muligheder i forhold til idræt, leg og bevægelse i Den Åbne Skole

Efterskolens muligheder i forhold til idrĂŚt, leg og bevĂŚgelse i Den ĂĽbne skole Evalueringsrapport

Efterskolens muligheder i forhold til idræt, leg og bevægelse i Den åbne skole Danielle Louise Nørager Johansen, Sofie Koch, Lisbeth Runge Larsen & Thomas Skovgaard Udgivet af: Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring, University College Lillebælt og Syddansk Universitet i samarbejde med Hellebjerg Idrætsefterskole Udgivet: 2018 Oplag: 200 Forsidefoto: Tobias Nicolai Foto: Tobias Nicolai For yderligere information kontakt: Danielle Louise Nørager Johansen, djohansen@health.sdu.dk / 28 99 30 22 Design og layout: Mie Erika Jensen & Louise Stjerne Knudsen, FIIBL www.fiibl.dk www.facebook.dk/fiibl

Indhold Introduktion

4

Baggrund

Projektets indhold

5

Ekstern evaluering

8

Erfaringer fra projektet

10

Fremadrettede betragtninger

16

Opsummering

19

Litteratur

19

7

Introduktion Hellebjerg Idrætsefterskole har de seneste år oplevet en ændring i unges opfattelse af de værdier og kvaliteter, der potentielt er ved frivilligt arbejde og foreningsarbejde.

Det var derfor oplagt at bygge bro mellem Hellebjerg Idrætsefterskole og den lokale folkeskole, Juelsminde skole.

Med det udgangspunkt søsatte Hellebjerg Idrætsefterskole i 2016 projektet ”Efterskolens muligheder i forhold til idræt, leg og bevægelse i Den åbne skole”. Formålet har været at styrke efterskoleelevernes formidler-, trænerog lederkompetencer samt fremme deres foreningsengagement og lyst til frivilligt arbejde.

Projektet har ligeledes haft sigte på at styrke elevernes dannelsesproces.

På efterskolen engagerer eleverne sig i en træner/lederuddannelse inden for en af i alt fire forskellige idrætsgrene – håndbold, golf, fodbold og adventure/fitness. I den forbindelse har skolen haft fokus på at etablere flere muligheder for at afprøve de færdigheder, som hører med til en trænerfunktion og andre foreningsopgaver, i praksis.

Derfor oprettede efterskolen i 2016 et fag, hvor det netop blev muligt at praksisprøve træner/underviserfærdigheder. På samme tidspunkt var området idræt, leg og bevægelse blevet en del af Den åbne skole jf. folkeskolereformen anno 2014.

De centrale fund og erfaringer fra den eksterne evaluering af projektet fremlægges på de følgende side.

4

Baggrund Den åbne skole I august 2014 trådte den nye folkeskolereform i kraft. Et af reformens elementer handler om, at skolerne skal indgå i samarbejder med lokalsamfundet – det, der betegnes Den åbne skole (Retsinformation, 2013). Idéen er, at skolen orienterer sig yderligere mod omverdenen – eksempelvis i form af partnerskaber med lokalsamfundets idrætsforeninger, kulturforeninger, ungdomsskoler etc. På den vis bidrages der til variation i skoledagen.

villige arbejde mere generelt. Således har en stigende andel efterskoleelever svært ved at se et formål med at involvere sig i en forening samt en uklar forståelse for den kultur og de værdier, der ligger i frivillig- og foreningsarbejdet. På den baggrund søsatte Hellebjerg Idrætsefterskole i skoleåret 2016/17 projektet Efterskolens muligheder i forhold til idræt, leg og bevægelse i Den åbne skole, hvor et af formålene netop har været at øge efterskoleelevernes interesse for frivilligt arbejde, herunder foreningsarbejde.

Læringsaktiviteter i Den åbne skole tager udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål. Samarbejdet sigter mod at give størst mulig kvalitet i og effekt på elevernes læring, trivsel og motivation (Undervisningsministeriet, 2017).

Projektet på Hellebjerg På Hellebjerg Idrætsefterskole er træner-/ lederuddannelse allerede et obligatorisk element i undervisningen på de respektive linjefag, og skolen har et ønske om at udbygge netop det uddannelsesaspekt. I skoleåret 2016/17 har efterskolen derfor afprøvet en ny tilgang til træner-/lederuddannelsen, hvor DGI konceptet Unge i Front har været omdrejningspunkt for undervisningen.

Frivilligt arbejde i Danmark Det danske foreningsliv er i høj grad drevet af frivilligt arbejde. Frivillighedsdimensionen er ofte til diskussion – bl.a. som en forudsætning for et levende civilsamfund. Fra politisk hold har der i de senere år været ytret ønske om, at større dele af befolkningen engageres i det frivillige arbejde (Fridberg & Henriksen, 2014).

Hellebjerg Idrætsefterskole har over en årrække oplevet en ændring i unges opfattelse af værdierne ved foreningsarbejde og det fri-

Konceptet indeholder både et træner- og lederfokus. Hellebjerg Idrætsefterskole valgte at arbjede med et lederfokus – det, der betegnes Lederspiren. Det betød, at elementer fra DGI’s Lederspiren blev inddraget i det allerede eksisterende forløb på linjefagene. Yder-

5

mere blev det muligt for efterskolens elever på 10. klassetrin at vælge kurset Vil du være træner?, der er en del af efterskolens 10. klassestilbud – Hellebjerg FIRST – hvor der i endnu højere grad arbejdes med Lederspiren.

Grundlæggende har projektet haft følgende formål:

Som en del af træner-/lederuddannelses-forløbet har det indledningsvist været efterskolens idé at benytte Den åbne skole som afsæt til at afprøve de færdigheder, efterskoleeleverne tilegner sig i forløbet. Hellebjerg har i den forbindelse etableret et samarbejde med Juelsminde Skole med henblik på at afprøve efterskoleelevernes formidlingskompetencer gennem undervisning af folkeskoleelever på Juelsminde Skole.

På baggrund af praksiserfaringer med undervisningen af folkeskoleelever, samt yderligere teoretisk undervisning, har intentionen været, at efterskoleeleverne skulle opnå styrkede formidlingskompetencer, bedre forståelse for frivilligt arbejde samt et øget foreningsengagement.

6

•

At styrke efterskoleelevernes formidler-, træner- og lederkompetencer.

•

At styrke efterskoleelevernes dannelsesproces.

•

At fremme efterskoleelevernes foreningsengagement ved at bidrage til undervisning af folkeskoleelever, samt give dem mulighed for at udvikle forståelse for frivilligt arbejde og de værdier, der ligger i foreningsarbejdet.

Projektets indhold Lederspiren Træner-/lederuddannelsen har, udover træneruddannelsen på de enkelte linjefag, taget udgangspunkt i DGI-materialet Unge i Front, hvor efterskoleeleverne har arbejdet med Lederspiren. Lederspiren lægger op til, at der i undervisningen arbejdes med lederrollen som træner, igangsætter og frivillig. Undervisningen har yderligere sat fokus på de værdier, der ligger i foreningsarbejdet og forståelsen for frivilligt arbejde (Læs mere om Unge i Front materialerne på www.dgi.dk).

om bestemte sportsgrene kendt fra efterskolens linjefag, men blev planlagt med afsæt i årsplanen for Juelsminde Skole. Efterskoleeleverne fungerede enten som undervisere eller observatører i forbindelse med undervisningen. Hensigten var, at samtlige elever skulle prøve kræfter med begge roller. Underviserens rolle var at planlægge samt udføre undervisningen, mens observatørens opgave bestod i at se nærmere på undervisningen og komme med feedback til underviseren om det observerede. De deltagende elever fra Juelsminde Skole fik også mulighed for at komme med feedback efter endt undervisning.

Samtlige elever, der har modtaget undervisning i Lederspiren, har som en del af forløbet haft til opgave at planlægge og varetage én eller flere undervisningsgange på Juelsminde Skole. Afslutningsvist har eleverne haft til opgave at udarbejde en skrivelse til deres lokale foreninger med oplysninger om forløbet, samt hvilke kompetencer de har tilegnet sig i den forbindelse. Alle deltagende elever på kurset Vil du være træner? har modtaget DGI´s Lederspirecertifikat som bevis på deres gennemførelse af kurset.

Skoleidrættens Forårsfestival Et andet forløb, hvor Hellebjerg Idrætsefterskoles elever deltog aktivt, var ved Skoleidrættens Forårsfestival, der blev arrangeret i samarbejde med Dansk Skoleidræt. Efterskoleeleverne var på selve dagen undervisere og igangsættere sammen med instruktører fra det frivillige foreningsliv. Inden dagen var eleverne med i forhold til idegenerering og forberedelse, ligesom arrangementet efterfølgende blev evalueret.

Undervisning på Juelsminde Skole Formålet med undervisningen på Juelsminde Skole har været at udvikle efterskoleelevernes formidlingskompetencer ved at give dem mulighed for at prøve kræfter med planlægning og formidling i praksis. Undervisningsforløbene på Juelsminde Skole var centreret

Formålet var, ud over at opnå formidlingskompetencer, at give eleverne yderligere forståelse for foreningsidræt og det at være del af en større event. Festivalen havde deltagelse af omkring 300 elever fra 4. og 5. klasse fra 7 skoler i Hedensted Kommune.

7

Ekstern evaluering Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL1) har fungeret som ekstern evaluator.

Evalueringen tager afsæt i principper for aktionsforskning, der er karakteriseret ved at have et praksisudviklende perspektiv (Brinkmann & Tangaard, 2010).

Formålet med evalueringen har været at bidrage med kvalificeret og relevant viden vedrørende efterskolers muligheder og udfordringer i relation til skolereformens krav om at arbejde med Den åbne skole. Et centralt punkt har været at afdække udvalgte elevers, læreres og lederes oplevelser af projektet. På den baggrund er der foretaget en nærmere undersøgelse af, hvordan det samlede projekt har fungeret i praksis, samt hvilke umiddelbare virkninger parterne har oplevet.

Der er benyttet en kombination af kvantitative og kvalitative metoder for at skabe et fyldestgørende evalueringsdesign.

Oversigt over data kan ses i tabel 1.

1. Se mere om FIIBL på www.fiibl.dk

8

Hellebjerg Idrætsefterskole

Juelsminde Skole

Spørgeskema til medarbejdere forud for projektets opstart.

Spørgeskema til medarbejdere efter endt projektforløb.

Fokus på forventninger til projektet samt barrierer for gennemførsel af projektet.

Fokus på afdækning af medarbejdernes oplevelser med projektet samt generel evaluering.

Spørgeskema til medarbejdere efter endt projektforløb.

Fokusgruppeinterview med medarbejdere, som har deltaget i forløbet.

Fokus på afdækning af medarbejdernes oplevelser af projektet samt generel evaluering.

Fokus på afdækning af medarbejdernes oplevelser med undervisningsforløbene, samt forslag til justeringer til fremtidige projekter.

Fokusgruppeinterviews med elever fra Hellebjerg FIRST.

Fokusgruppeinterview med elever fra 4. og 7. klassetrin som alle har modtaget undervisning af elever fra Hellebjerg Idrætsefterskole.

Fokus på afdækning af elevernes oplevelser med DGI´s Lederspiren, undervisningen på Juelsminde Skole samt elevernes forståelse for frivilligt arbejde og foreningsengagement.

Fokus på afdækning af oplevelser med undervisningsforløbene.

Tabel 1: Dataindsamlingsmetoder

9

Erfaringer fra projektet Træner- og lederkompetencer Gennem brugen af DGI´s Lederspiren samt undervisning af folkeskoleelever på Juelsminde Skole, var ambitionen fra Hellebjerg Idrætsefterskoles side, at efterskoleeleverne skulle få interesse for træner- og lederrollen samt tilegne sig kompetencer indenfor formidling: Det at være i trænerrollen og som leder i foreninger.

Lærerne på Juelsminde Skole har ligeledes oplevet, at forløbet skabte øget opmærksomhed, fokus og koncentration hos deres elever bl.a. grundet den korte aldersforskel imellem efter- og folkeskoleeleverne.

Undervisningsforløbene har samtidig gjort det muligt at gennemføre undervisning, som Juelsminde Skoles lærere, grundet logistik og antallet af undervisere, ikke har mulighed for til daglig (eksempelvis stationer med forskellige aktiviteter og brug af flere haller).

Ifølge lærerne på Hellebjerg Idrætsefterskole har det haft gavnlig virkning på efterskoleelevernes formidlingskompetencer og lederevner at modtage undervisning gennem DGI´s Lederspiren. Den praktiske afprøvning af ny teoretisk viden sammen med elever og personale ved Juelsminde Skole vurderes også som et positivt element. Det har især været tydeligt på efterskolens årlige camp, hvor efterskoleeleverne stod for planlægning og eksekvering af en større idrætsorienteret event – Hellebjerg camp. Hvor tidligere årgange har haft brug for tilvænning til at skulle undervise på campen, så er det lærernes oplevelse, at Lederspiren og projektforløbet har rustet efterskoleeleverne til i højere grad at løfte opgaven samt tage ansvar fra start.

Samtidig oplever lærerne fra Juelsminde Skole, at det har været interessant at have en mere observerende rolle i undervisningen.

Det har givet mulighed for at se undervisningen udefra og observere på interaktioner mellem elever og undervisere, hvilket der ikke i samme grad er til daglig.

Ifølge eleverne på Juelsminde Skole har projektet været en succes. Eleverne oplever, at det er spændende, at udefrakommende - og tæt på jævnaldrende - kommer og byder ind i undervisningen. Folkeskoleeleverne giver udtryk for, at undervisningsforløbene har været godt bygget op, sjove og anderledes. Generelt var det derfor en god oplevelse at have besøg af efterskoleeleverne.

Ifølge lærerne på Juelsminde Skole har projektet været vellykket i den forstand, at de oplever, at efterskoleeleverne har haft god læring i at være ansvarlige for planlægning og afvikling af undervisningsforløbene.

10

Folkeskoleeleverne ytrede ønske om, at efterskoleeleverne kunne komme på besøg over en længere periode, fordi det var sjovere at blive undervist af efterskoleeleverne end af deres egne lærere. Enkelte folkeskoleelever efterspurgte dog også andre øvelser og temaer som eksempelvis gymnastik fremfor fremfor udelukkende at fokusere på én specifik sportsgren.

Eleverne giver afslutningsvist udtryk for, at forløbet har gjort dem opmærksomme på de forskelle, der er forbundet med undervisning af umotiverede kontra motiverede børn – herunder vigtigheden af at møde eleverne i øjenhøjde og med lydhørhed for deres ønsker og udfordringer.

Dannelsesproces Ét af de overordnede formål med et efterskoleophold er at tilbyde undervisning og samvær, der bl.a. har fokus på at tilrettelægge undervisningen med henblik på “elevernes hele menneskelige udvikling og modning.”

(Undervisningsministeriet, 2017). Projektets formål om at styrke elevernes dannelsesproces passer således godt sammen med efterskolernes overordnede formål.

Ifølge eleverne på Hellebjerg Idrætsefterskole var det oplevelsen, at Lederspiren og undervisningen på Juelsminde Skole fungerede godt, ligesom det har været meget lærerigt.

Mange af efterskoleeleverne giver udtryk for, at det ikke er tit, der er mulighed for at få en sådan uddannelse. Eleverne er glade for, at det har været muligt for dem.

Efterskoleeleverne oplever, at de er blevet udfordret på et passende niveau. De har afprøvet teori i praksis og testet egne grænser i forhold til at tage ansvar samt formidle teoretisk og praktisk indhold overfor gruppen af folkeskoleelever. De oplever i høj grad, at den læring, de har fået, også kan anvendes, når de kommer hjem til deres egne lokalforening. Eksempelvis er det brugbart at få en trænercertificering med fra forløbet, da det kan hjælpe dem videre i lokalt foreningsregi.

Ifølge lærerne på Hellebjerg Idrætsefterskole har projektet bidraget positivt til efterskoleelevernes personlige udvikling i løbet af projektperioden. Efterskoleeleverne er blevet opmærksomme på, hvordan de agerer i forskellige miljøer/sammenhænge, og hvordan de fungerer som rollemodeller for yngre børn og unge.

11

12

Flere af lærerne oplever, at også den gruppe efterskoleelever, der ellers har svært ved at engagere sig i aktiviteter, der ligger ud over deres respektive linjefag, har taget opgaven på sig. Det oplever lærerne som gavnligt for efterskoleelevernes personlige udvikling. Generelt har det haft stor betydning for efterskoleelevernes personlige udvikling, at de har haft mulighed for at prøve den teoretiske undervisning af i praksis. Samtlige af de adspurgte lærere kan se, hvordan undervisningsforløbene har været med til at give eleverne en bevidsthed om deres rolle i undervisningssituationer.

De adspurgte efterskoleelever oplever enstemmigt at være blevet mere bevidste omkring deres måde at formidle på. De oplever alle at være blevet bedre formidlere, men også at de kan overføre de nyerhvervede kompetencer til andre formidlingsopgaver, eksempelvis i forbindelse med opgaver i skoleregi og lignende.

Foreningslivet Projektets kobling til foreningslivet er hovedsagelig tænkt gennem teoretisk undervisning med udgangspunkt i Lederspiren. Eleverne er blevet undervist i, hvad det vil sige at være en del af en forening, samt hvilke opgaver der ligger i foreningsarbejdet og frivillighedsarbejdet generelt.

Hvis undervisningsforløbet havde strakt sig over en længere periode, er lærerne ikke i tvivl om, at de ville have set en tilsvarende større faglig og personlig udvikling. Tilsvarende observationer rapporteres af lærerne fra Juelsminde Skole.

Ifølge lærerne på Hellebjerg Idrætsefterskole har projektet og brugen af Lederspiren været med til at nytænke skolens træner-/lederuddannelse. Inddragelse af Lederspiren har været med til at udfolde uddannelsesforløbet, således at træner-/lederuddannelsen er blevet mere end “blot” formidlingsaktiviteter, hvilket hidtil har været omdrejningspunktet. Projektet har bidraget til at give eleverne viden om foreningslivet i Danmark samt de værdier, der ligger heri.

Ifølge eleverne på Hellebjerg Idrætsefterskole har de gennem projektet lært meget om sig selv og den måde, de hver især griber tingene an på i undervisningssituationer. Efterskoleeleverne oplever, at deres tålmodighed er blevet sat på prøve, men at det samtidig har givet dem en større viden om, hvad det kræver at være en god underviser.

13

Lærerne på Hellebjerg Idrætsefterskole forventer ikke, at projektet har rykket elevernes foreningsengagement i en sådan grad, at de nødvendigvis vil påbegynde frivilligt arbejde i en forening efter endt efterskoleophold. Den konklusion drages ud fra lærernes viden om, at størstedelen af eleverne står overfor at skulle påbegynde en ungdomsuddannelse efter sommerferien. Flere af lærerne anfører, at eleverne oplever, at det er vanskeligt at finde tid til det frivillige arbejde.

Lærerne er dog ikke i tvivl om, at flere af eleverne vender tilbage til foreningslivet senere hen – specielt de elever, som tidligere har været tilknyttet en forening. Fremadrettet forestiller en stor del af lærerne sig, at efterskolen kan sætte yderligere fokus på foreningsarbejdet, således at koblingen mellem målene om styrkede formidlingskompetencer og foreningsengagement kan gøres endnu tydeligere.

Ifølge lærerne på Juelsminde Skole har koblingen mellem formidlingsaktiviteter på Juelsminde Skole og et øget foreningsengagement ikke været tydelig. Lærerne fra Juelsminde Skole oplever, at efterskoleeleverne har fået mulighed for at prøve kræfter med, hvad det vil sige at planlægge og varetage undervisningslektioner for grundskoleelever.

Projektet har i lærernes optik derfor været med til at give efterskoleeleverne en pejling om, hvad det vil sige at varetage en træner-/ underviserrolle. Lærerne oplever ikke, at efterskoleeleverne er blevet ekstra bevidste om, hvad det vil sige at være frivillig i en forening.

Ifølge eleverne på Hellebjerg Idrætsefterskole har projektet og arbejdet med Lederspiren gjort dem opmærksomme på, hvad det kræver at være en del af en forening.

Efterskoleeleverne oplever at være blevet mere bevidste om værdien af frivillige kræfter for foreningers udvikling, og flere af de adspurgte elever ønsker – i hvert fald på sigt – at være en del af foreningslivet fx som organisatorer. Specielt afvikling af arrangementer og events optager efterskoleeleverne.

Flere af dem har også et ønske om at varetage en trænerrolle, men oplever på nuværende tidspunkt at være for unge til at stå alene med det ansvar, der følger med.

14

Fremadrettede betragtninger

Valgfag Deltagelse i undervisningen af folkeskoleelever var i dette forløb obligatorisk for alle elever på Hellebjerg Idrætsefterskole. Evalueringsresultaterne peger i retning af, at enkelte dele af forløbet med fordel kunne gøres frivilligt. Det antydes af alle parter, at det for efterskoleeleverne er lærerigt at prøve kræfter med underviserrollen, men at det også er vigtigt at have opmærksomhed på, at efterskoleelever i høj grad kommer på efterskole for at fyldes med oplevelser fremfor at skulle fylde andre med oplevelser. Således har det ifølge lærerne på Hellebjerg Idrætsefterskole været oplevelsen, at projektet ikke er faldet i god jord hos alle efterskoleelever.

Samarbejde på tværs af institutioner På baggrund af den indsamlede empiri er konklusionen, at der forud for et lignende forløb med fordel kan afvikles planlægningsmøder mellem de involverede parter fra henholdsvis Juelsminde Skole og Hellebjerg Idrætsefterskole. Herved reduceres risikoen for misforståelser, og det sikres at parterne får mulighed for at få indflydelse på planlægning af og indhold i undervisningsforløbet. På den måde kan forløbet også tænkes endnu mere ind i forhold til folkeskolernes årsplaner, hvilket vil styrke udbyttet for såvel efterskole som folkeskole. Desuden vil det være en fordel at have en koordinator fra begge parter, der håndterer den indledende kontakt og sætter møder op med de involverede lærere på de respektive skoler.

For at imødekomme denne udfordring, foreslås det, at man opretter et valgfag med specifikt fokus på træner-/lederuddannelse – ligesom man også har gjort på Hellebjerg Idrætsefterskole – men hvor undervisningsdelen fylder mere i valgfaget, så den obligatoriske del begrænses for de efterskoleelever, der ikke ønsker denne toning.

Inddragelse af foreningslivet Når et overordnet formål med projektet er, at efterskoleeleverne skal blive dus med foreningslivets værdier, frivillighed og foreningsarbejde generelt, vurderes konkret inddragelse af lokale foreninger som en væsentlig projektforbedring. Alt andet lige er der forskel på, om man underviser børn i en folkeskolekontekst versus børn i en foreningskontekst.

I den indsamlede empiri har det således også været vanskeligt at konkludere, hvorvidt projektet i form af undervisning på Juelsminde Skole har bidraget til foreningsforståelse.

På den måde får eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med træner-/lederrollen, og samtidig giver det de interesserede muligheden for at udfordre sig selv endnu mere i træner-/leder-/underviserrollen.

17

Fremadrettet bør det overvejes, om den teoretiske undervisning gennem Lederspiren skal afprøves i regi af en forening fremfor en folkeskole – eller eventuelt i begge arenaer.

Det er da også opfattelsen, at undervisningsniveauet udmærket kunne have været lagt højere an. I et fremadrettet perspektiv er det således opfattelsen, at efterskoleeleverne vil opnå et større udbytte i forhold til frivillighed og foreningsarbejde gennem brug af DGI’s Trænerspiren som teoretisk afsæt for forløbet.

Teoretisk afsæt Lederspiren opleves generelt som et udmærket koncept. Dog efterspørges der mere dybdegående teori vedrørende det at træne, formidle og lede andre. Lederspiren arbejder med rollen som leder og igangsætter, hvor ”undervisningen har fokus på ideudvikling, kommunikation og samarbejde. Således lærer deltagerne at lede og igangsætte mindre opgaver, projekter og events” (www.dgi.dk Lederspiren).

Længerevarende undervisningsforløb Evalueringens fund indikerer, at det kunne være en fordel med længerevarende undervisningsforløb således, at efterskoleeleverne får mulighed for at arbejde med det tillærte over en længere periode. Generelt er oplevelsen hos lærerne på Hellebjerg Idrætsefterskole, at projektet har været med til at iscenesætte formidler-, træner- og lederrollen, og at efterskoleeleverne på den konto har fået et godt udbytte.

Trænerspirens formål er derimod ”at give de unge et indblik i trænerrollen, styrke deres sociale og idrætsfaglige kompetencer – samt ikke mindst give dem mod på at tage aktivt del i foreningslivet som trænere eller hjælpetrænere. Derudover sætter konceptet fokus på at styrke samarbejdet mellem den enkelte skole og de lokale foreninger” (www.dgi. dk - Trænerspiren). Således synes det allerede i den indledende formålsparagraf i højere grad Trænerspiren, der imødekommer ønsket om foreningsengagement sammenlignet med Lederspiren.

I et fremadrettet perspektiv er det efterskoleelevernes ønske at få mulighed for at undervise mere på Juelsminde Skole, for derved at få bedre muligheder for at øve sig på nogle af de ting, de har følt sig usikre på i begyndelsen. Det er også et elevønske, at der følges op på den feedback, efterskoleeleverne har fået fra de observerende folkeskoleelever. Det har ikke været muligt for efterskoleeleverne at inddrage feedbacken, da forløbene ikke har varet længe nok til det.

18

Opsummering Erfaringer fra projektet Efterskolens muligheder i forhold til idræt, leg og bevægelse i ”Den åbne skole” kan anvendes af andre lignende institutioner, som arbejder med Den åbne skole.

Der er en del indikationer på, at projektet har været udbytterigt for efterskoleeleverne – i særdeleshed på formidlings- og dannelsesaspektet samt i brugen af Lederspiren. Undersøgelsens fund indikerer ligeledes, at foreningsdimensionen med fordel kan tydeliggøres.

Litteratur Brinkmann S, & Tanggaard L. (2010): Kvalitative metoder – en grundbog. København: Hans Reitzel.

DGI - https://www.dgi.dk/om/samarbejd-med-dgi/kommunesamarbejde/certificering/dgi-unge-i-front. Siden pågået fredag d. 20. oktober 2017 kl. 16.52.

Fridberg T. & Henriksen L.S. (2014): Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Retsinformation (2013): https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161104, siden pågået torsdag d. 22/06-2017 kl. 11.00.

Undervisningsministeriet (2017): https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/den-aabne-skole), siden pågået torsdag d. 22/06-2017 kl. 11.15 og lørdag d. 24/06-2017.

19

Hellebjerg Idrætsefterskole

Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring

Jens Engbergs Allé 4 7130 Juelsminde

Campusvej 55 5230 Odense M

Tlf.: 75 69 39 66 Mail: kontoret@hellebjerg.dk

Tlf.: 28 99 30 22 Mail: djohansen@health.sdu.dk