Aktiepolicy

Lyngby 6/11-12 FinansBureauet.dk afskaffer aktiepolicy FinansBureauet.dk har afskaffet sin aktiepolicy. Der er nemlig ikke længere behov for en sådan, idet FinansBureauet.dk har besluttet ikke længere at anbefale aktier. Beslutningen er en konsekvens af en nylig Højesteretsdom, hvor undertegnede redaktør for FinansBureauet.dk er blevet kendt skyldig i kursmanipulation på baggrund af handler foretaget i aktier, som jeg i sin tid anbefalede som økonomisk redaktør for Penge & Privatøkonomi.

Målsætningen for FinansBureauet.dk er, at være et finansielt livsstilsmagasin på nettet. En del af dette univers har indtil nu været aktieanbefalinger. Men i lyset af dommen er det ganske enkelt blevet for usikkert for skribenter at eje aktier, de på et eller andet tidspunkt har anbefalet eller omtalt. Det er fremover helt op til tilfældigt ansatte i Finanstilsynet (som ikke selv må eje aktier, og derfor ingen føling har med aktiemarkederne) og domstole (uden helt basalt kendskab til aktiemarkederne) at beslutte, hvorvidt en skribent udøver kursmanipulation eller ej.

Den eneste måde skribenter kan beskytte sig mod eventuelle anklager om kursmanipulation, er derfor ved ikke på noget tidspunkt at eje aktier de anbefaler. En skribent som tror på et kurspotentiale i en aktie, og som ikke ønsker at løbe en risiko for en anmeldelse om kursmanipulation, må derfor fortage et valg mellem selv at eje aktien eller skrive om den. Og da det virker utroværdigt ikke selv at eje, eller påtænke at eje, en aktie man anbefaler andre at købe, har FinansBureauet.dk altså som nævnt valgt ikke længere at bringe aktieanbefalinger.

Mangelfuld disclosure Det er næppe nogen overraskelse, at jeg er stærkt uenig i dommen. Værdipapirloven angiver to måder hvorpå man kan blive dømt for kursmanipulation. Enten skal man have afgivet urigtige oplysninger, eller også skal man have ”vildledt” aktiemarkedet ved at undlade at informere om interessekonflikten i, at man selv ejer aktier i de selskaber man anbefaler. Alle domstolsinstanser har slået fast, at analyserne har været ærlige og redelige, og lødigheden af artiklerne har aldrig været draget i tvivl af hverken domstole eller anklagemyndighed. Derimod har domstolene fundet, at jeg har vildledt aktiemarkederne ved ikke at informere i tilstrækkelig grad om min interessekonflikt i selv at have ejet de aktier, jeg har anbefalet.

Dommen er ganske kontroversiel, idet mit ejerskab af aktier i de anbefalede selskaber har været angivet i umiddelbar forlængelse af artiklerne. Oplysningerne om ejerskabet af aktierne har altså ikke på nogen måde været forsøgt skjult, men er tværtimod blevet fremhævet i kursiv. Læserne har dermed ikke kunnet undgå at bemærke oplysningen om min aktiebesiddelse. Men ifølge domstolene har denne oplysning altså ikke været tilstrækkelig, til trods for at samtlige andre danske såvel som internationale aktieskribenter angiver deres interessekonflikt på nøjagtig samme måde.

Påstået systematik Såvel anklagemyndighed som domstole har postuleret, at der var "systematik" i handelsmønstret i de aktier jeg anbefalede som økonomisk redaktør og aktieskribent for Penge & Privatøkonomi.

Ifølge anklagemyndigheden og domstolene, skulle jeg systematisk have købt aktier kort tid forinden

og solgt kort tid efter offentliggørelsen af anbefalingen. Til støtte for dette synspunkt har de fundet 13 tilfælde, som de mener beviser dette manipulationsmønster.

I min tid som aktieskribent for Penge & Privatøkonomi har jeg imidlertid i alt skrevet 133 aktieanbefalinger. I 120 af disse tilfælde mener anklagemyndigheden og domstolene således ikke, at der er tegn på kursmanipulation. Den postulerede "systematiske" kursmanipulation omfatter altså under 10 procent af samtlige anbefalinger.

Et eksempel på kursmanipulation Tillad mig også at vise et eksempel på, hvad anklagemyndigheden og domstolene kalder kursmanipulation. Et eksempel er mit handelsmønster i Dantherm aktien, som er en af de aktier, jeg er dømt for at kursmanipulere i.

Det forventelige handelsmønster, i tilfælde af forsøg på kursmanipulation, ville være at købe aktier i selskabet få dage før offentliggørelsen af anbefalingen og sælge få dage efter, når anbefalingen havde drevet kursen på aktien i vejret (også kendt som scalping). Det faktiske handelsmønster omkring udgivelsen af anbefalingen fremgår af nedenstående oversigt

Aktierne i Dantherm købes indtil flere måneder før udgivelsen af anbefalingen til en gennemsnitskurs på omkring 135. I ugen inden min anbefaling af Dantherm offentliggøres sælger jeg aktier i selskabet for knap en halv million kr. til en gennemsnitskurs på omkring 170. I dagene efter offentliggørelsen af anbefalingen stiger kursen til 220. Men jeg stopper med at sælge i dagene efter offentliggørelsen af min anbefaling og udnytter dermed ikke den potentielle kurseffekt af min egen omtale. I stedet venter jeg knap 3 uger med at sælge yderligere aktier, til kursen atter er faldet tilbage til niveauet fra før anbefalingen blev offentliggjort, for netop ikke at udnytte effekten af

egen omtale. Jeg har således ikke tjent en eneste krone på baggrund af kursudviklingen i kølvandet på min anbefaling.

Til trods herfor, er jeg altså dømt for kursmanipulation i Dantherm aktien. Om ovennævnte handelsmønster er udtryk for kursmanipulation, står det selvfølgelig enhver frit for selv at vurdere.

Men tillad mig at konstatere, at hvis man mener, at jeg forsøger at kursmanipulere mig til en gevinst ved at sælge en stor del af mine aktier umiddelbart før min anbefaling udkommer og derefter undlader at sælge når kursen stiger i kølvandet på udgivelsen af min anbefaling, kan man ikke have høje tanker om min intelligens.

Her er et par andre eksempler på hvad anklagemyndigheden og domstolene, kalder kursmanipulation

Sammenfattende kan altså konstateres, at uanset om aktierne købes adskillige måneder før udgivelsen af anbefalingen og sælges adskillige måneder efter, kan man stadig blive tiltalt, og dømt for kursmanipulation. Det samme gælder uanset om man sælger aktierne før eller efter anbefalingen udgives, og om aktierne sælges med gevinst eller tab.

På den baggrund tør vi ganske enkelt ikke længere anbefale aktier vi selv ejer. Vi tør heller ikke købe dem efterfølgende. Ganske vist siger lovteksten, at det kun er kursmanipulation hvis man har købt aktierne forud for offentliggørelsen af anbefalingen. Men retssagen viser, at myndigheder og domstolene rask væk tillader stærkt udvidede fortolkninger af lovteksten - også i straffesager. Så den eneste sikre måde aktieskribenter kan sikre sig mod at blive dømt for kursmanipulation er ved ikke på noget tidspunkt at eje de aktier de anbefaler.

I de knap halvandet år FinansBureauet.dk har eksisteret, har jeg konkret anbefalet køb af ni aktier, som alle efterfølgende er steget, og konkret anbefalet salg af 5 aktier, som efterfølgende er faldet (og altid med angivelse af hvorvidt jeg har ejet aktierne på tidspunktet for offentliggørelsen af anbefalingen eller ej). Så det er med god samvittighed overfor læserne, at vi nu afslutter dette kapital i vores historie.

FinansBureauet.dk vil fortsat være en kombination af lige dele hjerne og hjerte. Hjernen i magasinet vil være finansartiklerne i form af erhvervspolitik, økonomiske analyser, investering og privatøkonomi. Hjertet i magasinet er livsstilsartiklerne, hvor vi tillader os at slå ud med armene og dyrke liebhaveriet og livsglæden. En kombination af hjerne og hjerte som henvender sig direkte til en læserskare med ønske om en finger på den finansielle og økonomiske puls, med samtidige

ambitioner om at nyde de gode sider af livet. Vi hĂĽber derfor, at I fortsat vil benytte FinansBureauet.dk som daglig inspirationskilde.

Med venlig hilsen

Claus Forrai Chefredaktør