Fjordlife - Livsstilsmagasin om Fjordregion

fjordLIFE Livsstilsmagasin om Fjordregion Aabenraa - Flensburg Fjord - Sønderborg

INTERVIEW Håndbolds S med tjernen M ic h a Fo el

rfatter Sieg fried Lenz Sejl ikonet Jesper Ban k

OG MEGET EekoOkkeM MndEte R , stjern

Den dansk-tyske oplevelsesregion ved Østersøen

Kulinariske fristelser

Oplev fjorden

Slotte & kultur

Knudsen

Traditio

ke aditioner, sønderjyske tr sser... moderne prinse

n & his torie

turen Aktiv i na

www.fjordregion.com

INFO Flensburg Fjord

Sønderborg

Ingen anden by forener på samme måde som Flensburg dansk og tysk kultur. I næsten 400 år var byen dansk, og i dag byder Flensburg på et væld af oplevelser for både tyske og danske besøgende. Uanset om du vil svømme, sejle, dykke, vandre eller cykle, finder du aktiviteter for en hver smag. Trænger du til at stresse af og komme ned i gear, så tag en spadseretur langs havnefronten eller gå på opdagelse mellem de historiske købmandsgårde i den smukke gamle bydel. På regnvejrsdage lokker de mange museer med spændende udstillinger, og skinner solen, frister byens dejlige strande.

Midt i et af Danmarks frodigste og mest idylliske landskaber ved det smukke Alssund ligger Sønderborg - med et væld af spændende tilbud. Sønderborg by rummer både en charmerende bymidte med et væld af shoppingmuligheder og en hyggelig havnefront med masser af cafeer og restauranter. Her er også mange kulturelle tilbud, f.eks. koncertsalen på Alsion, hvor der afholdes koncerter med både klassisk og moderne musik, eller Sønderborg Slot, hvor de besøgende får et spændende indblik i byens og områdets historie. Slottet i Sønderborg er dog langt fra områdets eneste: På Gråsten Slot samles hver sommer hele den danske kongefamilie, og også på Nordborg og Augustenborg Slot finder du spor efter Hertugtiden. Ønsker du dig en aktiv ferie, så begiv dig fra Sønderborg mod øst, ud på øen Als, hvor der venter rige muligheder for udflugter på cykel eller til fods i det bakkede landskab.

Børn og barnlige sjæle kan blive klogere på naturvidenskabens spændende verden i oplevelsesparken Danfoss Universe i Nordborg, og langs øens østkyst kan vandhunde i alle aldre muntre sig på de enestående strande. Mod syd lokker den hyggelige fiskerby Høruphav og ikke mindst halvøen Kegnæs, der uanset vindforhold er et sandt paradis for surfere. Uanset, hvor du begiver dig hen, finder du aktiviteter, attraktioner, uspolerede landskaber og masser af lokal gæstfrihed.

Kultursamarbejde på tværs af grænsen

Glücksburg og Angeln Østersøens lyksaligheder

Kun et stenkast fra Flensburg finder du Glücksburg med rig mulighed for en afslappende dag ved stranden. Vil du have kulturelle oplevelser, kan du besøge det smukke, hvidkalkede Glücksburg Slot, omgivet af vand og skov – som taget ud af et eventyr. Længere mod øst, lige på den anden side af den charmerende badeby, lokker bløde bakker med duftende, gule rapsmarker, der inviterer til vandre- eller cykelture i det smukke landskab. I de omkringliggende landsbyer er der rige muligheder for at fiske – eller bare at nyde de naturskønne omgivelser og de maleriske gårde.

Aabenraa

Mellem fjordene Søfartsmuseet i Aabenraa giver et spændende indblik i byens stolte søfartstraditioner, men byen har også en af Danmarks længste gågader med et væld af hyggelige cafeer, gode restauranter og spændende butikker. I området syd for Aabenraa, mellem Aabenraa Fjord og Flensburg Fjord, finder du en bred vifte af oplevelser for hele familien - fra museer og vandrestier til udflugt med hestevogn. Har du lyst til at give turen en ekstra dimension, står turistkontorene i både Aabenraa og Kruså klar med en spændende udfordring: Geocaching. Udstyret med GPS kan du komme på skattejagt – komplet med gåder og masser af ny viden om grænseområdet og dets historie.

2

Slotte og ringridning

04 04 På tur gennem grænsehistorien Stephan Kleinschmidt

13 Ud i det blå!

På de følgende sider vil vi fortælle meget mere om Grænseområdet på begge sider af Flensburg Fjord - et af de mest interessante og varierede ferieområder i Nord-og Centraleuropa. Får vi vækket din appetit, er du altid velkommen til at kontakte vore turistbureauer eller finde flere informationer på vores hjemmeside:

Under og over overfladen

> www.fjordregion.com

24 I køkkenet med stjernerne

Christian Bind og Dirk Luther i interview

Hjertelig velkommen i Fjordregionen

13 38

14

30 Kunst i Fjordregion En kunstnerisk rejse…

34 Helt eventyrligt På de skønne slotte

18 Sejl hårdt mod vinden Jesper Bank i interview

16 Rom er sexet Vestindien og Flensburgs rom historie

40 Loction Fjordregion Flensburg på fire poter

32

42

Helt naturligt

De ti

På opdagelse i naturen

mest spændende ting om Fjordregionen

38 Legende let...

Interview med håndboldspilleren Michael Knudsen

10 Det bedste surfsted i verden

Uendelig kyst, dejlige

strande, blå fjord

På opdagelse i historien

På cykel gennem

grænselandet Efter den lange stigning op ad Dybbøl Banke må selv den mest trænede cyklist lige stoppe op og få vejret igen. Også Stephan Kleinschmidt – han vælger ikke et hvilket som helst sted at puste ud. Han stopper på ”den smukkeste plads”, højt hævet over fjorden og med den mest pragtfulde panoramaudsigt over landskabet. Men vi er i grænselandet, og her er cykelstien ikke bare er en cykelsti, og bakken er ikke bare et udsigtspunkt.

Cykelstien er Gendarmstien, der med sine 75 km strækker sig fra Padborg ved den dansk-tyske grænse langs Flensburg Fjord til det sydlige Als. Hvor stien i dag fungerer som cykling- og vandringssti, var den tidligere fast rute for grænsegendarmerne.

Indtil for 50 år siden patruljerede de danske toldere her og gjorde, hvad de kunne, for at gør livet besværligt for de smuglere, der forsøgte at få smør og andre delikatesser over grænsen fra Tyskland. Og bakken blev helt afgørende for den dansk-tyske historie, da skanserne omkring Dybbøl i april 1864 lagde jord til et af de mest dramatiske slag i Danmarks historie.

4

”For mig er det en helt naturlig del af den historie, som jeg også selv er en del af”, Kleinschmidt har taget sin cykelhjelm af og tilføjer: ”Og ikke mindst et resultat af.”

Den helt specielle historie her i grænseregionen har skabt en helt særlig type indbyggere. Det, man andre steder ville kalde „dobbelt bogholderi“, er hverdag for beboerne i det dansk-tyske område langs Flensburg Fjord. Også for Stephan

Kleinschmidt. Han er 33 år gammel, bor i Sønderborg, arbejder i Tønder, han er politisk aktiv og en del af det tyske mindretal i Danmark. Efter eget udsagn forsøger han at kombinere det bedste fra begge verdener, dog uden at kunne sætte præcise ord på, hvad der er hvad. ”Det er en del af en større sammenhæng, hvor enkelthederne ikke giver mening hver for sig.” siger han.

Grænsen ligger fast, men i dag ser hverken byerne på den danske eller tyske side af grænsen sig selv som tilhørende ”den ene” eller ”den anden” nation. De tidligere så stærke nationale følelser har ændret sig, og i dag mindes begge nationer ofrene for krigene ved fælles mindehøjtideligheder. Man er en del af en helhed, en fælles historie. Områdets beboere kender de ødelæggende konflikter og deres konsekvenser, og de gør, hvad de kan, for at forhindre, at det nogensinde sker igen. Derfor findes der her en gensidig tolerance, man ikke finder andre steder. En tolerance og en forståelse, der aldrig vil kunne dikteres fra den ene eller den anden myndighed,

Gendar mstie Strand n ved erød tyske historie. Som ”tysk nordslesviger” har han hjemme i begge verdener og er fortrolig med begge landes kultur og særheder. ”Jo mere jeg fortæller om det, jo mere forståelse skaber jeg for ikke bare min egen, men også hele områdets dobbelte identitet.”

der har skabt udvikling og fremgang på begge sider af grænsen.” siger Stephan Kleinschmidt og nævner Syddansk Universitet i Sønderborg som eksempel. ”Med studerende fra 51 forskellige nationer, er det Danmarks mest internationale universitet.”

Overalt i Europa har man fundet inspiratiPræcis derfor tages brobygningen på tværs on i det dansk-tyske grænselands fredeliaf grænsen i dag for givet, og fylder faktisk ge sameksistens.”Det er et budskab, vi kan uendeligt lidt i indbyggernes hverdag. Det give videre: Forenet i mangfoldighed. Og dette budskab er omer simpelthen blevet en „Vi kan fortælle drejningspunktet for selvfølge. Historien – vores kandidattur som både den overordnede historien om Europa kulturhovedstad i 2017. og den personlige - har på en anden måde.“ Vi kan fortælle historien ændret befolkningen, om Europa på en anden vel at mærke uden den på nogen måde har mistet sin betydning. måde. Vi er ikke længere fjender, vi er ven”Dansk og tysk lever ikke side om side, ner. Vi er ikke bare tyske eller danske, vi er men sammen. Og det er den historie, vi i grænseborgere, forenet i en stærk følelse af samhørighed. De bånd, som de tidligere dag kan fortælle.” grænsedragninger skar over, er igen bleOg det gør Stephan Kleinschmidt. Han hol- vet knyttet. Vores nye selvforståelse har der jævnligt foredrag over alt i Danmark, ikke bare været en kulturel forvandling, hvor han fortæller om den fælles dansk- det har også været en økonomisk succes,

Pausen er slut. Stephan Kleinschmidt skal tilbage til træningen, der på trods af hans engagement i sit arbejde og i politik fylder meget. Med en solid portion dansk-tysk stædighed sætter han sig i sadlen. ”Når jeg ikke mine 70 km nu, må jeg bare op på sadlen igen kl. 22 i aften.”

men som er opstået, fordi befolkningen ønskede det. ”Vi er ikke så autoritetstro her i området. Vi kan, og vi vil selv.” Hver generation har deres egne traumatiske oplevelser med krig, afstemninger, besættelse og forfølgelse, eller som Stephan Kleinschmidt formulerer det: ”Det vi har i dag, er skabt af det, der var.”

I sommer var han en aktiv del af Team Rynkebys indsamling, og han tager også cykelturen til Paris i 2011. Men for at nå målet må Marathonløberen bruge både sin vedholdenhed og sin evne til at se det positive i selv de mest frustrerende situationer. Og så naturligvis den varierede og smukke cykeltur rundt om Flensburg Fjord

I historiens fodspor

Grænselandets

1412historie 1386

Grænselandet omkring Flensburg Fjord er fuld af historie. Området var tidligere en del af det danske hertugdømme Slesvig, der strakte sig fra omkring 60 km nord og 60 km syd for den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland. Danske adelslægter som Schauenburgerne, Oldenborgerne, Gottorperne og Lyksborgerne har på skift båret titlen som Hertug af Slesvig, og forbindelsen til det danske Kongehus har altid været tæt, men også præget af konflikter.

Rygtet vil vide, at Dronning Margrete under et besøg i Flensburg i 1412 fik pest og døde på Lille Okseø i Flensburg Fjord.

Dronningen havde inden da været en af hovedpersonerne i den aftale, der senere skulle blive et centralt stridsspørgsmål mellem hertugerne og den danske krone.

I 1386 sikrede Margrete d. 1 fred i Sønderjylland ved at forlene den daværende grev Gerhard d. 6 af Holsten med hertugdøm-

...tætte økonomiske bånd met Slesvig imod, at han skulle anerkende den danske krones overhøjhed. Herved blev det tyske len Holsten og det danske len Slesvig for første gang forenet i våben, og de tætte økonomiske og politiske bånd mellem områderne blev formaliseret.

I løbet af 1800-tallet voksede konflikterne i området, og den engelske premierminister Lord Palmerston skal i en samtale med den engelske dronning Victoria have sagt: ”Der er kun tre mennesker, der forstår det slesvig-holstenske problem. Den første er

6

hertugen af Augustenborg, men han er død, den anden er en tysk professor, men han er blevet sindssyg af det, og den tredje er mig – og jeg har glemt alt om det.”

Faktum er, at mere end en tredjedel af det danske kongeriges økonomiske styrke på

eet Ringridermus i Sønderborg

dette tidspunkt kom fra hertugdømmerne, og ikke uden grund blev Slesvig betragtet som ”juvelen i den danske krone”. Området var præget af vækst og fremgang – et velorganiseret landbrug og indbringende søfart.

Ringriderfe sten i Aabenraa

Traditionerne En af områdets mest kendte traditioner er Ringridning. Ringridning foregår på en eller flere baner, også kaldet galger, hvor rytterne – i fuld galop – skal forsøge at tage flest muligt af de ringe, der er hængt op mellem to stolper. I middelalderen var Ringridning en populær underholdning i de europæiske konge- og fyrstedømmer, ikke mindst efter Paven midlertidigt forbød de ridderturneringer, der ofte kostede deltagerne livet. Den danske kong Christian IV var en ivrig ringrider, og ved hans kroning i 1596 blev der i flere dage afholdt ringridning med deltagelse fra Europas kongehuse og fyrstedømmer.

I de følgende århundrede gik ring ridning mere eller mindre i glemmebogen, men i 1845 genoptog Hertug Christian-August af Augustenborg traditionen, da han og hans gemalinde fejrede deres sølvbryllup. I festlighederne indgik en storslået ringridning med deltagelse af 450 ryttere fra hele Als. I dag er ringridning bevaret i store dele af Slesvig, hvor næsten hver eneste by har sit eget ringridderfest, der starter i juni, og traditionen kulminerer i juli med store ringriderstævner i Sønderborg og Aabenraa, hvor hundredevis af ryttere dyster om titlen som ringriderkonge. Ringridderfesterne er en sand folkefest med fire dages ringridning, tivoli, øl, dansetelte – og ikke mindst indtagelse af utallige Ringriderpølser. På Ringriddermuseet i Sønderborg kan du finde meget mere de mange traditioner forbundet med ringridning.

01

01 Landbrugets historie Bov Museum befinder sig i den stråtækte gård „Oldemorstoft“, hvis oprindelse kan føres tilbage til 1472. På museet finder man en spændende skildring af områdets landbohistorie samt en omfattende samling af landbrugsfaglig litteratur fra slutningen af 1800-tallet og op til cirka 1980. Lige ved indgangen kan gæsterne fordybe sig i de mange bøger og tidsskrifter, der dækker alt fra statistikker og årbøger til bøger om planteavl og ukrudtsbekæmpelse.

Som lokalhistorisk museum rummer Bov Museum også en omfattende udstilling om grænsen, grænsegendarmerne, genforeningen og verdenskrigene. Med genstande og billeder, fortæller udstillingen om det nu nedlagte Grænsegendarmeri, der i 130 år satte sit præg på bevogtningen af grænsen mellem Danmark og Tyskland.

02 En landsby med museum... ... et museum med en landsby

Landsbyen Unewatt er ikke bare et frilandsmuseum – det er en rigtig by, hvor tiden de sidste 100 år synes at have stået stille. En spadseretur gennem den idylliske landsbys hyggelige gader er et eventyr i sig selv. I den historiske bymidte giver hele seks forskellige museer rig lejlighed for at opleve bondelivet og autentisk håndværk på tæt hold – f.eks. i møllen Fortuna.

I det imponerende bindingsværkshus fra 1626, Marxenhof, kan du på egen hånd udforske en af grænseregionens få velbevarede slægtsgårde. I „Christesens Lade“ findes en stor samling af traditionelle landbrugsmaskiner, og i Vandmøllen „Buttermühle“ eller det lokale røgeri kan du opleve, hvordan hverdagen så ud for landbobefolkningen for mere end hundrede år siden.

03 03 Teglværkerne ved Egernsund

04 04 Museumsberg i Flensburg

Med sin majestætiske beliggenhed hæver Museumsberg Flensburgs bygninger sig højt over byens tage. Her giver et væld af spændende udstillinger, fordelt på mere end 3.000 m2, et enestående indblik i Slesvigs historie fra det 13. til det 20. århundrede.

02

Egnen omkring Flensburg Fjord var i 300 år storproducent af tegl, og på Cathrinesminde Teglværk får de besøgende et fascinerende indblik i dansk teglværkshistorie og sønderjysk industrihistorie. Det gamle teglværk var i funktion fra 1732 til 1968, og bygningerne danner i dag rammerne for en levende kulturinstitution, som benyttes en lang række forskellige aktiviteter: Egnsspil, foredrag og musikopførelser, kunstforeningsudstillinger, julemarked, skovbørnehave, klubhus for strandjægerne mm.

Hverken dansk eller tysk – først og fremmest en del af Slesvig-Holsten

Slaget ved Dybbøl Om det er et foruroligende varsel eller de tyndslidte nerver, der spiller dem et puds, vides ikke. Men i minutterne før titusindvis af prøjsiske tropper løber de danske soldater over ende, hører soldaterne lærkesang. I timevis har fjendernes granater regnet ned over dem, men pludselig er der helt, helt stille. Så bryder helvede løs.

I sine bøger ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag Als” tager forfatter Tom BukSwienty læserne med hele vejen fra de skræmte soldater, der med tilbageholdt åndedræt trykker sig mod jorden i de skanser, de danske politikere troede, var så godt som uindtagelige - til generalernes skriveborde, hvor de fatale beslutninger blev truffet. Beslutninger, der ikke bare kostede Danmark mere end en tredjedel af sit territorium, men også tusindvis af danske ægtemænd, sønner, fædre og brødre livet - et svinende nederlag, der kom til at præge danskernes selvforståelse i mere end 150 år.

„Stunde nul“ Ifølge Tom Buk-Swienty var den tabte krig i 1864 med til at skabe en distinkt dansk frygt for udlandet og angst for at den danske identitet ville blive udslettet, et nationalt karaktertræk der givetvis er med til at forklare danskernes ofte bemærkelsesværdige skepsis over for EU. - Der naturligvis mange faktorer i spil, når man vil forstå, hvad der har skabt en national identitet og i den forstand er neder-

8

At det netop blev instruklagene ved Dybbøl og Als blot Bøgerne bliver tøren bag prisbelønnede en del af historien, men de er film som ”Nattevagten”, den dag i dag afgørende, hvis til film ”Jeg er Dina” og ”Fri os fra man skal forstå den danske selvopfattelse. Mens nederlaget i 1864 mås- det onde”, er langt fra tilfældigt: I hænderke gjorde danskerne unødigt indadvendte ne på Ole Bornedal bliver filmen om 1864 i forhold til det øvrige Europa, havde den ikke en ”pæn” film. Han har noget vildskab, tabte krig også klart positive konsekven- noget uforudsigeligt over sig, og jeg er sikser. Højskole- og andelsbevægelser fik ker på, at han vil kunne skabe billeder, der vind i sejlene og skabte en stærk og sund vil gøre, at filmen kommer til at røre noget i demokratibevægelse, fortæller Tom Buk- publikum. At de vil kunne mærke galskaben, forklarer Tom Buk-Swienty.

Swienty.

Hvor Slaget ved Dybbøl for danskerne blev et historisk smertepunkt, der blev begyndelse på et nyt Danmark, var det for tyskerne også et slags ”Stunde Nul”. Sejren over de danske tropper gav for alvor Bismarck et rygstød og banede vejen for hans ambitioner om at samle Tyskland under preussisk lederskab. Det er på mange måder historien om, hvordan Tyskland startede. Begyndelsen på det moderne Tyskland, fortæller Tom Buk-Swienty, hvis bøger netop nu bliver oversat til tysk.

Samtidig bliver de anmelderroste bøger filmatiseret i en stort anlagt international produktion under ledelse af Ole Bornedal.

FAKTA 1.verdenskrig Efter tyskernes nederlag i eafstemning. folk blev der udskrevet en og den nusk, dan blev vig Sles e Den nordlig k og Tysmar Dan værende grænse mellem okratisk dem ste ene den med der kland blev valgte grænse i Europa. rne fra 1955 I København-Bonn-erklæringe den tyske som ske, dan den l fastslår såve sk eller dan til n regering, at bekendelse sk-tyske dan det i ur kult og litet tysk nationa og ikke fri er nd grænseland i Sønderjylla

Forfatteren glæder sig til at følge processen med at sætte billeder på historien, der fyldte meget i hans opvækst i Sønderborg.

Regionen, vi i dag kalder Sønderjylland, var i århundreder en del af hertugdømmet Slesvig, der ganske vist hørte under den danske krone, men hvis sydlige del i 1800-tallet var tyskorienteret. Men egentlig følte mange borgere sig i egnen ikke så meget som hverken danskere eller tyskere. De var først og fremmest slesvig-holstenere. Jeg har en fornemmelse af at denne selvopfattelse er på vej frem igen i regionen. Det, alle slesvigholstenere har tilfælles, er i hvert fald, at de repræsenterer et område med en utrolig fascinerende, dramatisk og vedkommende historie, afslutter Tom Buk-Swienty.

-Bonn-erklæringermå efterprøves. København på begge sider af r ne skal sikre, at folkegruppe onale og kulturelnati es der are bev grænsen kan le identitet. tyske mindretal på Der findes stadig danske og e mindretal i Dantysk Det n. nse græ hver side af personer og har 00 mark udgør omkring 15.0 egen avis, deres es der r, ave neh bør egne skoler, ævner og deres tsst egne biblioteker, egne idræ grænsen findes for Syd er. ubb ldkl egne håndbo e sydslesvigere. lend der omkring 50.000 danskta

ret Historiecent e Dybbøl Bank

Her

finder du spor efter krigen…

På Historiecenter Dybbøl Banke bliver områdets blodige historie nærværende.

Midt i det tidligere kampområde bliver soldaternes kummerlige vilkår, eksploderende granater og begivenhederne i dagene op til og under det endelige angreb på Dybbølstillingen lyslevende. Dagbøger og erindringer giver et spændende indblik i krigens hverdag, savnet til dem derhjemme og frygten for det forestående slag. Centeret rummer rekonstruktioner, du kan bevæge dig rundt i og masser af effekter, du kan røre ved: Gå i dækning i en dansk løbegrav under belejringen, mens tusindvis af prøjsiske granater falder omkring dig – eller gå på opdagelse i mandskabsbarakken, hvor du får våben og anden udrustning lagt i hænderne.

Den sidste weekend i juni kan du på egen krop opleve det sidste store slag, Danmark har deltaget i på dansk jord. I de spæde morgentimer genopfører frivillige fra hele Europa Kampen om Als, der blev afgørende for krigens udfald.

Efter preusserne den 18. april havde erobreret Dybbølstillingen, trak danskerne sig tilbage til Als, men tidligt om morgenen den 29. juni sejlede 166 preussiske robåde og pontonfærger i ly af mørket over det smalle Alssund. På få timer mistede den danske hær efter heftige kampe godt 3.000 af de 12.000 soldater på Als. 216 var dræbte, resten var sårede, taget til fange eller forsvundet. Få dage senere måtte de sidste danske styrker forlade Als

og anmode om våbenhvile. Ved fredsforhandlinger i Wien underskrev danskerne en fredtraktat, der betyder, at Helstaten Danmark må afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Overalt i landskabet omkring Dybbøl finder du mindesmærker for de faldne fra krigen i 1864. Hovedparten af mindestenene er rejst i løbet af 1930’erne, hvor området igen var blevet dansk, og mange efterladte derfor rejste evige minder om deres brødre, sønner, fædre og ægtemænd. Efter Kampen om Als begravede de lokale soldaterne efterhånden, som de blev fundet rundt på markerne. Derfor finder du på Arnkil soldatergrave spredt over et meget stort område, og ikke som på Dybbøl, hvor der i stedet findes få, store fællesgrave.

På Gendarmstien kan du gå i fodsporet på de gamle grænsevagter – gendarmer - der frem til 1950erne bevogtede landegrænsen mellem Tyskland og Danmark og kontrollerede skibsfarten langs kystenerne. Patruljeringen foregik til fods, og hver enkelt gendarm havde et bestemt stykke af grænsen at passe på den 74 km lange strækning, der ad smukke stier følger kysten fra Padborg ved den dansk-tyske grænse til Høruphav på Als. Nogle steder var der i forvejen stier og veje, som gendarmen kunne benytte på sin rute, men andre steder måtte man anlægge nye stier hen over privat jord.

2. Verdenskrig Det er ikke kun fortidens krige, der er nærværende i den dansk/tyske historie. I Frøslevlejren finder man en af Europas bedst bevarede tyske fangelejre fra 2. verdenskrig, hvor Det tyske Sikkerhedspoliti fra 1944 til 1945 husede deres fanger i Danmark. Herfra blev ca. 1600 fanger deporteret videre til KZ-lejre i Tyskland.

I en tidligere fangebarak kan de besøgende komme helt tæt på fangernes dagligdag, men udstillingen viser også forholdene i de tyske KZ-lejre. Endeligt kan man blive klogere på den dansk-svenske hjælpeaktion, hvor De Hvide Busser reddede først og fremmest nordiske fanger fra KZlejrenes grusomheder.

En tur på Gendarmstien

Interv

ie

Spee

„Det bedste surfsted i verden!“ Sensommervinden kommer fra øst og driver i lange, bløde bølger fjordvandet i retning mod den den danske kyst. Tysk mester i windsurfing Gunnar Asmussen står på Kollund „Lille Strand” og ser ud over vandet.

”Uanset, hvor vinden kommer fra, vil du kunne finde en strand med optimale betingelser for at surfe. Holnis eller Kollund, hvis vinden kommer fra øst. Østsiden af Als, hvis den kommer fra sydøst eller nord. Sydvest eller øst giver gode muligheder i bugten ved ”Du finder ikke noget bedre sted at Aabenraa, og ved halvøen Kegnæs ”Du finder ikke noget surfe“, siger den 31-årige windsurfer, kan du faktisk surfe uanset vindretmens han peger ud mod den dybblå ningen.” Den tyske mester i Speed- og bedre…” vandgrænse, der med sine godt 40 Slalomsurfing er praktisk talt vokset km fjord deler Danmark og Tyskland. op på stranden. Langs Østersøkysten, På den side af fjorden anes stranden Solitüde, og fonær Kappeln, brugte den kun ti-årige Gunnar en presenran ham skummer bølgerne og rammer rækken af sorning som sejl, når han gang på gang udfordrede bølgerne te sten, der afmærker stranden. og prøvede kræfter med vinden.

10

ew me d

Gunna

r Asmu Tysk m ssen e ster i ed- og Slalom surfing

Uansent, HVOR VINDEN KOMMer FRA ”Jeg prøvede mig frem og lærte mig selv at surfe. I starten var det hele meget primitivt, men senere fik jeg naturligvis noget rigtigt udstyr“, fortæller Gunnar Asmussen, mens han fisker sit udstyr frem fra bagagerummet og placerer det i sandet.

både øvede og nybegyndere på vandet, mens sejlene fra de mange surfere med deres talrige farver lyser op på fjorden.

FJORDB

OARD

Med en kyndig og rutineret hånd samler Gunnar Asmussen sit grej og ifører sig den kortærmede våddragt. Hvert år deltager han i omkring 15 konkurrencer, De mange strande langs Flensburg Fjord og hvis ellers vinden tillader det, er han tiltrækker i sommervarmen store mæng- stort set på vandet hver dag, året rundt.

Til dagligt arbejder der solglade turister han som sejlmager i og lokale, der muntrer … vil du kunne Padborg. sig med at snorkle elfinde en helt ler spille beachvolley i perfekt strand! „Før store konkurdet varme sand. Uden rencer som World for sæsonen er det især vandsport som roning og kajak, der Cup på Sild træner jeg mere målrettet skaber liv på fjorden. Når bådene glider og er på vandet hvert minut, jeg har gennem vandet, bare et stenkast fra kys- mulighed for det“, siger Gunnar Asmusten, bliver de ofte ledsaget af marsvin. sen, der bor lige på den tyske side af Et rigt udbud af skoler for kitesurfere får grænsen og arbejder i Danmark.

TIP

„Det er en stor fordel for mig at bo her i grænselandet. Ikke bare professionelt.

Jeg får det bedste fra både Danmark og Tyskland, ikke mindst naturligvis, de bedste strande“, griner Gunnar Asmussen, og understreger, at Fjordregionen på alle måder leverer masser af spændning – også til surfere på absolut topniveau: „Det er virkeligt et område med mange udfordringer. Bølgerne forstærker ofte hinanden, og vinden kan lynhurtigt skifte retning eller styrke. Kan du surfe her, kan du surfe overalt. På den anden side er her også rigtig mange gode steder med lavt vand, hvor du kan øve din teknik – perfekt til begyndere.“

…?

Kunne du også tænke dig? I at Holnis kan

bølgerne ...mærke vinden fører dig over d surfing og måske endda begyndere prøve kræfter me på Flensburg Fjord – på egen hånd krydse grænsen præcis som Gunnar.

SURF-TIP

fra GUNNAR ASMUSSEN

Perfekt til begyndere, udfordringer til øvede Gunnar Asmussen trimmer sejlet, der straks fanger vinden og giver ham fart, så han glider gennem bølgerne ud på fjorden. Efter kort tid har han krydset den dansk/tyske grænse og bliver hurtigt en stadig mindre prik på vandet. Østenvinden bærer ham over fjorden, inden han igen vender slalom-brættet og skifter retning mod Danmark.

Den tyske mester er uden tvivl i sit rette element: Tæt på vinden, med fjorden for sine fødder.

Holnis Surfaction ved

Surfer ved Kegn æs

Er du begynder, eller står vinden i øst, er de lavvandede strande ved Skelde og Holnis et rigtig godt udgangspunkt Halvøen Kegnæs på Als’ sydspids er altid godt. Uanset vindretningen og dit niveau kan du altid finde en sted, hvor vinden er helt perfekt Bugten syd for teglværksmuseet, Cathrinesminde, er fantastisk til både windsurfing og kitesurfing. For at beskytte fuglelivet er området dog lukket i perioden 15.maj til 15.september. Her kan du i stedet tage til det nærliggende Skelde på halvøen Broager, der er et fremragende sted for begyndere og kitesurfere Ved vind fra sydøst eller nord kan Skovby, Mommark, Fynshav og Himmark på Als’ østlige side varmt anbefales

12

Ud i det blå:

Blå Flag Med snorkel under vand og tang på grillen Alt ånder fred og ro på Blå Flag Stationen ved Sønderborg lystbådehavn. Morgensolen skinner fra en skyfri himmel, og nogle få sejlere kommer gående på molen med deres toilettasker under armen. Få meter derfra rumsterer lederen af Blå Flag Stationen, Anne-Marie Prahl. Hun er bekymret.

Her er stille. Alt for stille. Akvariet summer ikke, som det plejer. Der er sprunget en sikring. Et bjerg af blå-sorte muslinger i akvarietsandet synes uanfægtet af strømsvigt, og heller ikke søstjernen over dem virker på nogen måde livløs. Men Anne-Marie Prahl kan ikke vente, noget må gøres.

Efter et besøg af havnemesteren, der lolkaliserer en fejl i strømsystemet, er alle stations dyr reddet, og iltforsyningen summer igen.

En ny sommerdag kan begynde, og Anne-Marie Prahl fortsætter med dagens program. Klokken 10 har otte børn meldt sig til Aktiv-Sommer. „Jeg er så glad for mit arbejde“, fortæller Anne-Marie Prahl, der - fra hun var i begyndelsen af 30’erne og indtil nu - har tilbragt to somre med at undervise børn og barnlige sjæle i havets mange glæder. „Selvom jeg egentlig blev færdiguddannet som biolog i begyndelsen af 2010, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville tage en tørn mere. Man skal jo lære, så længe man lever.“

i SønderLeder af Blå Flag Stationen til at klar er l Prah borg, Anne-Marie om den le sjæ e nlig bar og n bør vise rfladen forunderlige verden under ove

mine personlige favoritter er at ”smage på kysten”. Mange børn ved slet ikke, hvor meget af det, du finder i havet, du rent faktisk kan spise. Og det får jeg mulighed for at vise dem. Vi griller muslinger, tang og krabber, som vi selv har samlet, og børnene får en intens oplevelse tæt på havet, tæt på naturen.“ Er der ikke Aktiv-Sommer på programmet, hjælper AnneMarie Prahl de besøgende på Blå Flag Stationen med råd og vejledning. Hun udlåner net og redningsveste, snorkler og spande til de mange turister og aktive lokale, der sommeren igennem fylder havnen med liv og glade dage. Ikke to dage er ens. „Der er hele tiden nye udfordringer“, siger hun og ser smilende på akvaritet, der igen summer lystigt.

INFO

Ud over arbejdet med reparation og vedligeholdelse af akvariet, har Anne-Marie Prahl én central opgave: At indføre børnene i havets forunderlige verden. Derfor er hendes arbejdsdag fyldt med aktiviteter som: ”Kryb og Kravl”, ekspeditioner med sejlskibet ”Håbet”, ark ledes af Friluftsrådet. ”Fjordsafari” og snorkel-turnerinmiljøkampagne, der i Danm nal atio ern int en er g Fla Blå om hav- og kystmiljøet og ger. „Mange tror, at livet under haer for at beskytte og værne ejd arb nen pag kam g Fla Blå vice og kvalitet. Det gør voverfladen i Danmark bare er grå nes generelle sikkerhed, ser hav og es and str ne høj at for der gør en ekstra indsats. og kedelig. Men det passer overhostrande og lystbådehavne, e ønn bel at ved . bl.a n ma jøforhold langs kysten vedet ikke. Vil du kilde en fisk med for at oplyse om livet og mil nen pag kam er ejd arb en sud De e sjæle blive klogere på de bare hænder eller træne krabber tionerne kan børn og barnlig Sta g Fla Blå på og et, hav i og ten på Blå Flag strande og på stranden – vi kan det hele. En af yttelse. For at sikre at kvalite esk jøb mil og gi olo ebi rin ma hvert år. strand eller havn godkendes havne opretholdes, skal en

Blå Flag

Oplevelser ved Flensburg Fjord Dyk, sejl, surf - og meget, meget mere…

Tag på dykketur Forlader du strandene langs den 300 km kystlinje langs Flensburg Fjord og bevæger dig ud i vandet, kan alting ske. Tag på dykketure til sunkne vrag eller på opdagelse blandt Østersøens rige naturliv – Flensburg Fjord er et sandt eventyr. Flere dykkerskoler i Tyskland og Danmark giver undervisning til både begyndre og øvede dykkere.

Find adresserne under: www.fjordregion.com

Vidste du ....?

kursus i ... at du kan få et særligt – eller at undervandfotografering fjorden med du kan prøve at dykke i professionel kyndig vejledning fra en instruktør?

På kryds (og tværs-) togter Sejl på kryds og tværs af fjorden og brug gerne et par timer i naboladet på den anden side. Tag med MS Viking fra Flensburg, forbi Okseøerne til Glücksburg eller med MS Möwe eller MS Jürgensby på en fjordrundtur. For mere information om forbindelser og afgangstider på www.fjordregion.com.

14

(02)

Prøv noget nyt!

En aktiv ferie ved Flensburg Fjord har uendeligt meget at byde på: Sejl i kajak langs fjorden (www.kajaksyd.dk) – fang friske fisk fra en kutter på havet – prøv de termiske bade i kurstedet Hotel Alter Meierhof – svøm i Flensburg Campusbad eller Fördeland Therme Glücksburg eller slap af med en omgang wellness på Marina Fiskenæs i wellness. På stranden Solitüde ved Flensburg kan du spille beachvolley, eller glemme alt om tid og sted på en vandring rundt om halvøen Holnis. Læs mere på www.fjordregion.com.

ROM

Har du fået lyst til og mod på at smage?

TIP

rik Flensburgs ældste romfab e ug ”Johannsen Rum” har hver for en rundvisning, der er åben så alle. Efter aftale kan man og agsagtens arrangere prøvesm ning for særlige grupper. er I butikken ”Braasch’s Rum” nder mulighed for at smage ma ge forskellige mærker.

Ædle dråber – stolte traditioner 16

er sexet, fordi det smager

Skjult i en lille passage over for den imponerende Marienkirchen i Flensburg by, finder man Marienburg. Murstensbygningen med trappetårn, skodder og grønne trædøre gemmer på en skat: Hjemmelavet rom af fineste kvalitet.

„En slurk rom er en slurk kulturhistorie“, fortæller Martin Jo-

hannsen uden at tøve. Rom er ikke bare hans levebrød, det også er hans store passion.

Og det har ikke altid været let, for de ædle dråber har til tider haft et noget blakket ry. „Jeg hører ofte fra mine kunder, at de kan huske, deres bedstefar altid drak rom. Men de har ikke prøvet det selv. Endnu“, siger Martin Johannsen, som kender en ganske effektiv kur for de mange fordomme, der omgiver rommen: Som rom-ekspert i fjerde generation lader han den delikate rom tale for sig selv.

Johannsen og hans kone Astrid Schlesinger tilbyder jævnligt guidede ture rundt på Marienburg. Her kan de besøgende dufte rommen, indånde den og høre, hvordan rommen langsomt hældes på flaske. Højdepunktet på turen er smagsprøverne, hvor rommen får lov til at vise, hvad den kan. Allerede før den første slurk, forsvinder de første fordomme: Rom er ikke altid gylden – der findes også hvid rom. Og væsken er ikke gennemsigtig – men får efter den lange lagring på egetræsfade et særligt skær.

Smagen varierer efter lagringstiden, og efter lang tids modning kan rommen opnå samme styrke, som man kender fra cognac eller whisky. Tår efter tår skyller den aromatiske drik forestillingen om en ”bedstefarsdrik” væk. Og kærlighed ved andet blik kan sagtens blive begyndelsen på en livslang romance, siger Martin Johannsen.

Rundviser ved Johannsen Rum, Günther Storrer, viser håndtapningen af den traditionelle Jamaica rom, Johannsen Jubilæum.

Rom er på ingen måde et standardprodukt, og derfor bliver hver eneste dråbe ”JohannsenRum” omhyggeligt hældt på flaske. Den rigtige aftapning er en kunst i sig selv, forklarer Martin Johannsen. I familievirksomheden foregår alle processer fra opbevaring, aftapning til mærkning ved håndkraft. Og det udstyr, Familien Johannsen benytter i deres produktion, er det samme, som man kan se på Søfartsmuseet ganske få hundrede meter fra Marienburg.

Museet har til huse i det imponerende gamle pakhus og fortæller mange århundredes romhistorie. I fire hundrede år var rom og Flensburg nærmest synonymt med hinanden, og den omfattende handel med rom og sukker skabte en blomstrende økonomi, der satte sit præg på byen – fra de smukke huse til anlægningen af nye veje.

Alt var gearet til at bringe de kostbare råvarer fra skibene og videre til byens rom-virksomheder. En sand labyrint af gader og veje fører den dag i dag direkte fra havnen og op til de tidligere pakhuse og rom-fabrikker.

Rommen blev byens vigtigste indtægtskilde, og på museet kan de besøgende blive klogere på, hvordan rom-virksomhederne i Flensburg i århundrede dominerede markedet. I begyndelsen af det 19. århundrede importerede Norge mere end 1,5 mio. liter rom om året, men den omfattende rom-industri blev grundlagt allerede i 1755, hvor det dansk-vestindiske eventyr for alvor tog fart. Fra de fjerne kolonier hentede den danske konge råvarer, der senere blev forarbejdet i Flensburg. Turen til Dansk-Vestindien var lang og fuld af farer, men efter to til tre måneders rejse kunne skibene vende hjem med lasten fyldt til randen og bragte fremgang og velstand til byen.

Destillerierne kunne producere de værdifulde dråber uden bevilling, og da romindustrien var på sit højeste, var der mere end 200 producenter inden for Flensburgs bygrænse. Det skabte en massiv højkonjunktur – det såkaldte ”Romrush”.

Sukkeret fra Vestindien blev raffineret på sukkerfabrikkerne i København og siden sendt videre til Flensburg. Men efter krigen i 1864 blev Flensburg tysk, med et var Danmark ”udlandet”, og det ellers så frugtbare samarbejde ophørte.

De opfindsomme borgere i Flensburg importe-

rede herefter romkoncentrat direkte fra Jamaica. Fordi importen blev beskattet i forhold til volumen, og da koncentratet først blev anvendt, efter det var på tysk jord, sparede det producenterne store summer i toldopkrævning. Gennem generationer indrettede Flensburg sig optimalt efter forholdene, og producenterne blandede det importerede destillatet så dygtigt, at betegnelsen „rom blandet i Flensburg“ blev et kvalitetsmærke i sig selv. Den stærke, fyldige smag blev overalt i verden kendt som ”German Flavor”, og rom fremstillet i Flensburg blev et internationalt anerkendt brand.

I de senere årtier har romproduktionen i Flensburg forandret sig og er i dag en nicheproduktion. Mange af de tidligere virksomheder er blevet opkøbt af udenlandske producenter eller har måttet dreje nøglen om. Men hos Johannsen Rom har man formået at tilpasse sig markedet med nye tiltag som Vaniljerom, de præmierede Rumtrüffeln og særlige årgangsaftapninger. „Vi gør med vores rom, som franskmændene gør med deres vin“, fortæller Martin Johannsen, der aldrig kunne drømme om at bruge rom i drinks.

Dertil er han alt for stolt af sit produkt.

Og spørger man ham, om rom er en ”sexet” drik, svarer han uden at tøve et sekund: „Rom er sexet, fordi det smager, som det gør.“

INFO I Altstadt...

kan du genopleve (den gamle bydel) sukkerhistorie med og Flensburgs romblandt de velbevaresærligt guidede ture mle købmandsgård de ”Romhuse”, den ga ns guld”. bie og prøvesmage ”Cari

meile” ”Die Rum & Zuckier Flensburg, hvor

dt er en særlig tur run jen rundt og ser de ve le he t led r ve bli du n gyldne rom-epoke mange spor, som de s Flensburg. har efterladt i nutiden

-Museum) Rom museet (Rum r er der indrettet

lde I Søfartsmuseets kæ midler hele historifor r de g, llin en udsti rrørsplantagerne i kke en om rom: Fra su rog ”.

Vestindien til ”Rum-G n findes på Mere information ka m .co www.fjordregion

r e d r o v h , d e t s ”…altid et , r e d e t s f a r e s s a er læ, og m ” e r k n a n a k u d r hvo

Jesper Bank tager imod på lystbådshavnen i Aabenraa. Han er tydeligvis stedkendt og hilser flere gange på de lokale, der ikke virker særligt benovet over at møde en af de mest vindende danske sejlere nogensinde.

Hele tolv gange og i fire forskellige bådetyper har Jesper Bank vundet VM i, og fra 1984 til 2000 deltog han fire gange ved OL, hvor han hjembragte to guld- og en bronzemedalje i Soling. Men faktisk var det lidt af et tilfælde, at Jesper Bank overhovedet kom til at sejle. „Jeg voksede op i Fredericia, og på et tidspunkt begyndte mine kammerater at bygge optimistjoller. Det ville jeg selvfølgelig også være med til. Der var ingen af vores forældre, der sejlede, så da jollerne var færdige, måtte vi bare få dem i vandet og finde ud af, hvad man gjorde. Det var ikke særlig velstruktureret, men det var enormt spændende.“ Første gang de unge sejlere satte deres hjemmebyggede joller i vandet, fik de besked på, at de, der først kom over på den anden side, kunne være med, når avisen senere kom for at tage billeder. „Det var op imod vinden, og da ingen havde fortalt os, hvad man gjorde, var det jo bare at prøve sig frem“, husker Jesper Bank, der som den eneste nåede over havnen. De 25 andre optimistjoller blev, hvor de var. „Så tænkte jeg, at jeg måske alligevel havde lidt flair for det der sejlads. Så jeg blev hængende.“

18

Om Jesper Bank

INFO

57 Jesper Bank er født 6. april 19 ndet i Fredericia. Han har vu llige VM tolv gange i fire forske åd H-b bådtyper Drage, Soling, har og Matchrace. Jesper Bank e fra deltaget i fire olympiske leg to 1984 til 2000 og har vundet Deguld- og en bronzemedalje. eAm i t rudover har han deltage m ricas Cup for det svenske, Tea ke Victory Challenge i 2003 og tys any i United Internet Team Germ 2007.

…særligt begejstret for Flensburg Fjord!

Den eftermiddag i Fredericias havn blev begyndelsen på et langt liv på vandet, og talentet har ikke bare ført Jesper Bank rundt i hele verden: Udover at vinde VM og OL under dansk flag har han også sejlet Americas Cup som kaptajn for både for det svenske og det tyske hold.

Siden 1988 har den ivrige sejler imidlertid haft fast base i Aabenraa. Han kender farvandet som sin egen bukselomme, og er særligt begejstret for Flensburg Fjord.

„Jeg har været der rigtig meget og kunne sagtens sejle ind og ud af fjorden i mørke uden at gå på grund. I Flensburg Fjord kan du altid finde et sted, hvor der er læ, og der er masser af steder, hvor du kan ankre. Fordi indsejlingen snor sig, er fjorden praktisk talt lukket af, og der er ikke åbent hul, som der f.eks. er her i Aabenraa Fjord.

Når vinden er i øst, har vi jo flere meter høje bølger her, det får du ikke i Flensburg.

Og så er det et fremragende sted at afvikle mesterskaber. Det er udfordrende uden at

per Den 10. januar 2009 blev Jes ll Ha Bank optaget i Dansk Idræts of Fame.

være urimeligt vanskeligt, men det kræver taktik.“ Men det er ikke kun udfordringerne på havet, der får Jesper Bank til at værdsætte Flensburg Fjord. „Klubberne i Flensburg er i hvert fald tyske og måske også nordeuropæiske mestre i sociale arrangementer. Det er utrolig hyggeligt at sejle kapsejlads dernede. I samme øjeblik du sætter dine fødder på land, er der nogen, der tager sig af dig og sørger for, at du får noget at spise og drikke. Det oplever man slet ikke på samme måde i Danmark, siger

Gode tips:

TIP

rd Hvis du sejler i Flensburg Fjo e og skal du sejle ind til Okseøern ne få æggekage. Det gør min ko ænog jeg altid, det er et fuldst digt fast ritual.

Jesper Bank og fastslår, at Tyskland i dag er en af verdens førende sejlsportsnationer. „For bare 30 år siden var Danmark helt i front, men nu har tyskerne overhalet os.

Hvis du vil tale med nogen, der ved noget om sejlads, så skal du finde en tysker.

De har de mest interessante både og den bedste know-how, og det er her, du finder de virkeligt passionerede sejlere.“ Og Jesper Bank ved, hvad han taler om. I 2005 blev han en del af det tyske Americas Cup hold, men igen var det næsten en tilfældighed, der fik Jesper Bank om bord på den tyske båd. „Jeg havde været hjemme i to et halvt år efter at have sejlet med svenskerne. Og jeg havde da hørt, at de var begyndt at rasle med sablerne i Tyskland.

Pludselig stod der i de danske medier, at jeg var kandidat hos ”Fresh Seventeen”, som det hed dengang. Jeg havde aldrig hørt om det hold, men jeg kontaktede dem for at høre om der var noget om snakken.

De svarede, njaaa-nææ… men nu vi alligevel har dig, vil vi da gerne tale med dig!“ Jesper Bank slår en latter op.

de passet sit job hos Elvstrøm Sails som først salgsdirektør, senere salgschef og til sidst medejer. I dag sejler han stort set kun i forbindelse med sit arbejde. „Jeg har båd liggende i Aabenraa, men sejler mest med kunder eller gamle bekendte og ikke ret meget i eget regi. Når jeg sejler med vores kunder, er det på en anden måde, hvor jeg i princippet bare kommer med taktstokken, går om bord og er med til at rigge til, få båden til at sejle og mandskabet til at fungere. Det er ikke længere mig, der sidder med roret i hånden. Jeg skal bare sørge for, at når vi har afleveret vores produkter, kan kunden sejle mindst lige så godt med båden, som jeg selv ville kunne.“

Jesper Bank blev på holdet indtil udgangen af 2007, og i den periode levede han som fultidsprofessionel, ligesom han gjorde i 2000-2003, hvor han var med svenskerne til Americas Cup. Ellers har han sideløben-

20

rige konkurrenter. Efter en højdramatisk sejlads, stod danskerne til guld, men en række lande nedlagde protest, fordi danskerne havde sejlet under forkerte navne og et forkert flag. Så måtte Jesper Bank bruge al sin erfaring, og det lykkedes den firedobbelte OLdeltager at overbevise juryen om, at den danske båd var den rigtige vinder. OL-guldet kom hjem til Danmark. Det er naturligvis nærliggende at spørge den rutinerede sejler, om der står en ny Bank klar til at videreføre faderens arv og vinde medaljer til dansk sejlsport.

skumsprøjt og saltvand

Jobbet dufter dog stadig en del af skumsprøjt og saltvand, og i maj-juni og augustseptember tager hans kone som regel til parrets hus på Mallorca, og så er Jesper Bank stort på havet hele tiden.

Men det bliver nok ikke til flere Americas Cup for den danske kaptajn. „Det er egentligt ikke, fordi det er så hårdt at sejle Americas Cup. Vi sejler jo ikke verden rundt, men ligger med fast base ét sted, familien er med, og børnene går i skole. Det er bare meget intensivt. Du starter kl. 5 om morgenen og slutter kl. 21 om aftenen, så… nej, jeg vil nok hellere være med bag kulisserne“, siger Jesper Bank, der allerede i flere omgang har været coach og træner for andre, yngre talentfulde sejlere.

Er der så forskel på dansk og tysk sejlermentalitet?

Nej, faktisk ikke fastslår Jesper Bank: „Nu var vi jo både danskere, svenskere, australiere, newzealændere, schweizere og så selvfølgelig tyskere på holdet, men når du er på vandet, er der ikke forskel på, om du er fra det ene eller det andet land. Sejlere er sejlere, og det er kun deres accent, der afslører, de ikke er samme nationalitet.“

hygSelve Flensburg by er utrolig den gelig. Sejl derind, gå en tur i rant. gamle bydel og tag på restau r er Byen er hele turen værd. De du masser af gode butikker, og kan sejle helt ind til centrum.

Ved OL i Beijing i 2008 spillede han en helt central rolle ved det efterfølgende drama, da den danske 49er før den afgørende finalematch knækkede masten på vej ud til start. Det lykkedes at låne en kroatisk båd og komme af sted langt efter de øv-

„Nej, vi har naturligvis sejlet rigtig meget i vores familie, men ingen af mine børn bliver olympiske mestre. Eller det vil sige, den ene gør måske, men så bliver det på snowboard. Han går på et gymnasium i Nordsverige, hvor de har speciale i det. Så man ved jo aldrig“, afslutter Jesper Bank.

Sejlads på fjorden

I området omkring Flensburg Fjord synes tiden på mange måder at have stået stille: Som de har gjort det i århundrede driver hundredevis af sejl stadig forbi på fjorden.

Men i dag er Flensburg Fjord ikke bare en vigtig handelsåre – det er også i høj grad en sportslig udfordring for kræsne sejlsportsentusiaster. Uanset om sejladsen foregår i privat eller chartret båd, jolle eller yacht, træskib eller glasfiberbåd, med professionel crew eller en familie om bord for første gang – er alle gæster hjerteligt velkomne! I sommermånederne stævner massevis af glade sejlere fra Flensburg ud på opdagelse i retning mod Okseøerne. Foran dem venter tusindvis af uforglemmelige oplevelser – uden motorstøj, kun de skvulpende bølger, vinden i sejlet, naturens egne kræfter.

Men også ”landkrabberne” har rig mulighed for at nyde den livlige aktivitet på fjorden. Hvert andet år afholdes „Nautics“ [Notat: Stort træf af store sejlskibe i Flensburg som finder sted hvert andet år.], som de gigantiske gaffelsejl på de store skibe allerede har gjort til en unik attraktion. Vinden fylder de mange hundrede kvadratmeter råsejl, mens skibene majestætisk glider gennem vandet. Ligeledes strømmer klassiske yachter fra hele Skandinavien hver sommer til „Robbe & Berking Classic Week“ for at præmiere den hurtigste båd og den bedste besætning.

Overdick, der museumsinspektør på Søfartsmuseet i Flensburg.

Museet har bevaret mange effekter, der med al tydelighed viser byens stolte maritime historie. Siden 1980 har man hvert år afholdt Rum Regatta i Kr. Himmelfartsferien, som et levende monument over de historiske Sejlerbørn fragtfartøjer og ikke mindst den klassiske ”Danske Jagt”. I 1800-tallet var Østersøen fuld af den flade, hurtige og adrætte bådtype, men med industrialiseringen og den stigende udbredelse af jernbanenettet mistede skibsfarten og den Danske Jagt sin betydning. På Museumswerft Flensburg – Flensburgs værftsmuseum – kan man se en nøjagtig kopi og samtidig få et fascinerende indblik i århundredes bådebyggertraditioner. Her byggede dygtige håndværkere de smukke skibe – ofte uden tegninger og

Elementernes krafter

I alt fem forskellige klubber arrangerer kapsejladser i selve fjorden, i området ud for Sønderborg og i Aabenraa. Mange af de elegante ”damer” har fast kajplads i Flensburg Havn, og ved sommerens sejladser får de alle rig lejlighed for at vise, hvad de duer til – uanset om de har 50 eller 70 år på bagen. Tidligere dominerede mindre skibe og fragtbåde i havnen, fortæller Thomas

udelukkende på baggrund af deres erfaring. Vil man vide mere om de forskellige skibstyper, kan man med fordel besøge Søfartsmuseet, fortæller Thomas Overdick: Vi formidler viden om hele skibsfartens historie, og så er vi også et ”open-air” museum.

Sejllads

og stolte søfolk På samme måde finder man i Aabenraa et maritimt museum, hvor man kan komme helt tæt på de mange genstande, som byens søfolk gennem århundrede har hjembragt fra verdenshavene. Hele fire samurairustninger, en perlerække af opiumspiber, religiøse genstande, udstoppede dyr og kuriosa fra det dybeste Congo pryder museets samling - side om side med en lang række skibsmodeller og modeller af Aabenraa havn.

Højlydt latter, knirkende planker og raslende sejl er en del af det autentiske Flensburg, der slap billigt under anden verdenskrigs voldsomme bombardementer.

Derfor er de store områder med historiske bygninger stadig bevaret. Flensburg er en helt speciel havneby, hvor hele spektret af den maritime historie stadig synlig og nærværende, siger Thomas Overdick.

Således har Flensburg naturligvis også et ”Red Light District”, originalze lagerbygVil man selv prøve kræfter med traditio- ninger, havnepubber og købmandsgårde. nel søfart, kan man tage til havnen i Søn- At tiden imidlertid på ingen måde er stået derborg, hvor man i sommermånederne stille, ses tydeligt i den moderne del af kan komme på sejltur med ”Håbet”. Her havnen, hvor der hver dag er livlig aktivier mulighed for at sætte sejl eller stå ved tet. Men de stolte traditioner er på ingen roret som en rigtig gast. Men man kan måde glemt. Side om side med de nutidige også bare slappe af og nyde sin aftensmad, skibe, finder man salondamperen ”Alexmens solen går ned over fjorden. andra”, bygget i 1908, i dag reddet af private kræfter og istandsat fra a til z. AlexanAnderledes sved på panden får man hur- dra er den ældste af sin art i hele Tyskland tigt, hvis man i efteråret deltager ved de og dermed også det naturlige midtpunkt, traditionsrige ”Æblesejladser”. Fra hav- når Flensburg afholder ”Dampf Rundum” nen i Flensburg sejler – med alt hvad hjertet kan man som i de gode begærer af damplokomotiver, Levende gamle dage til Kollund dampmaskiner og selvfølgelig og autentiske eller Glücksburg efter masser af dampskibe. friskplukkede æbler, der læsses om bord og sejles retur til Flens- Alexandra er også flagskibet i de mange burg. Tilbage på havnens bolværk bringer fjordsejladser. Tidligere bragte Spritbådene lange menneskekæder æblelasten sikkert i både danskere og tyskere over vandgrænland, og hele herligheden er startskuddet sen, og på begge sider blev der handlet for den såkaldte Apfelfest, hvor der sma- lystigt. I dag spiller den toldfri handel ikke ges, sælges og produceres saft af de vels- længere nogen rolle for livet på fjorden, magende æbler. men skibene sejler stadig. Heldigvis.

22

Årets højdepunkter

i Fjordregionen

Event

Hvornår

Info

Folk Baltica

Hvert år i april måned, Flensburg, Sønderborg og Aabenraa

Festival med folkemusik og musikere fra alle lande rundt om Østersøen.

Flensburg Fjord Regatta

Hvert år fredag i Kr. Himmelfartsferien

„Zubringer-Regatta“ fra Sønderborg til Flensburg markerer optakten til den store Rum-Regatta samme weekend.

Rum-Regatta

Hvert år i Kr. Himmelfartsferien, Flensburg

Det største nordeuropæiske træf for gaffelriggere er et sandt tilløbsstykke for fans af traditionelle sejlbåde.

Flensburger Hofkultur

Flere gange i løbet af sommeren, Flensburg

Koncerter, teater, kabaret og film i Flensburgs gamle bydels mange romantiske købmandsgårde.

Strandmeile

Hvert år i juli ved Kurstrand, Glücksburg

Den dejlige Kurstrand forvandler sig i en hel weekend til en stor festplads for hele familien! Højdepunktet er Nordens største musikledsagede fyrværkeri - „Glücksburger Feuerzauber“

Ringridning Hvert år i juli, Gråsten, Sønderborg, Aabenraa og Broager

En af de største og mest populære folkefester i Sønderjylland.

Områdets traditioner for ringridning går mange århundreder til, og hvert år krones de bedste ryttere stadig som Konge, Kronprins og Prins. Kom og oplev den helt unikke stemning!

Dampf Rundum

Hvert andet år i juli eller august, Flensburg

Europas største damp-festival lokker med historiske dampskibe, damplokomotiver og en overdådig samling af teknik her tusindvis af besøgende til Flensburg.

Nautics

Hvert andet år i juli eller august, Flensburg

Ved „Fest der Schiffe“ fejres Flensburgs maritime fortid med alt, hvad dertil hører af sejlskibe i alle størrelser, typer og aldre.

Det sønderjyske Fællesdyrskue

Hvert år i maj måned, Aabenraa

Det sønderjyske Fællesdyrskue er en årlig tilbagevendende og særdeles festlig tradition, der afholdes på ringridder- og dyrskuepladsen i Aabenraa.

Rosenfest i Glücksburg

Hvert år i juni, Glücksburg

Hvert år afholdes „Glücksburger Rosenfest“ to dage i juni med et væld af haveudstillinger, et stort marked og musikalske oplevelser for alle aldre.

Flensburger Drachenboot-Cup er med sine næsten hundrede teams (i alt ca. 2.000 aktive roere) og knap 3.000 begejstrede og højlydte tilskuere byens største endagsbegivenhed.

Hvert år den „Flensburger sidste lørdag i Drachenboot-Cup“ -kapsejllads for Dragebåd august, Flensburg Havn Pulver, kugler og kanoner

Hvert år i september, Aabenraa

Oplev soldaterlivet på nærmeste hold! Med alt fra afholdelsen af det uofficielle danske mesterskab i kanonskydning, over udstillinger og demonstrationer af alle typer kanoner til en soldaterlejr fra det 18.- 19. årh. og masser af aktiviteter for børn og barnlige sjæle, musik mv.

Julemarked i Flensburg

Hvert år i december i Flensburg

Fra slutningen af november, spreder julestemningen sig i Flensburg!

Hele byen fyldes af krydrede dufte fra brændte mandler, gløgg og æbleskiver. Alle pladser og gader i den gamle bydel er pyntet op med masser af gran og lys i alle farver.

Nytår Open Air

Nytår på havnefronten i Glücksburg

TIP

gattaer ts og re n e v e e All gså på: m findes o rdregion.co

Sportslige højdepunkter

www. fj

Meget populært friluftsarrangement med udendørs dansegulv, musik, og ikke mindst masser af fest og farver, hvor alle er velkomne til at fejre Nytåret med Flensburg Fjord som enestående kulisse.

o

Ostseeman

Hvert år i august, Glücksburg

„Ostseeman“ er det eneste triatlon med Ironmandistancen. Startskuddet for de mange deltagere går med en svømmetur på åbent hav. Mange kendte sportsfolk deltager, herunder den tyske mester.

Bjergmaraton i Aabenraa

Hvert år i juli, Aabenraa

Udfordrende løb med stigninger på op til 15 % og distancer fra 4,3 km til Marathon.

Fra fjord til bord –

På fisketur med Christian Bind

Stjernekokkens liv ved fjorden

Det er ganske enkelt iskoldt. På broen ved foden af Christian Binds restaurant i Kollund, står vi frysende og venter på at komme ud på Flensburg Fjord. Det er ellers en smuk efterårsdag. Solen gemmer sig bag skyerne i et væld af grå nuancer, og der er næsten ingen vind.

Men kulden har for længst sneget sig ind under jakken, og fødderne i de høje grønne gummistøvler er næsten følelsesløse.

Da vi kommer ombord, er der vand på dækket.

Ikke noget, der synes at bekymre fiskerne, men både fotograf og journalist bringer sig hurtigt i sikkerhed forrest i båden. Kutteren‘s tøffende hjerterytme bringer os ud på fjorden, og med lidt besvær får vi den første bøje ombord. Tre mand høj, står de og hiver forsigtigt garnet op, mens skipper Bind har sat båden i laveste gear.

Så kommer spændingen alligevel snigende – hvad er der i garnet? Øjne på stilke, kropChristian Bind er i højt humør. „Jeg glemmer helt at fryse, og samtidig købte båden sammen med min nabo, Spændingen pen bryder solen for første gang gennem og det er min første fiskekutter. Tidlistiger... skyerne. Efter en del krabber, der hurgere fiskede vi fra joller, men det her tigt smides ud igen, kommer fiskene. er meget bedre“, fortæller Christian Først rødspætter og et par skrubber, der hurtigt Bind, der selvfølgelig også er iført en mere fornuflander i hyttefadet. Og så – som et næsten plantig varm termojakke. Senere fortæller han, at han lagt finalenummer – en velvoksen torsk. Christian vinterbader, så det kolde, mørkegrå fjordvand er Bind er tydeligt tilfreds: „Fisketurerne er mit priåbenbart ikke noget, der skræmmer ham. vate åndehul, og noget jeg gør helt for min egen skyld. Vi ville få bøvl med myndighederne, hvis vi „Vi har fanget både torsk og rødspætter, og er vi helserverede fiskene i restauranten, så det gør vi nadige, får vi også en havørred“, forsætter chefkokturligvis ikke. ken, mens øjnene næsten slår gnister af begejstring.

24

På vejen tilbage har oplevelserne givet varme i kroppen. Mens dækket med kyndig hånd bliver renset for rester af krabber, har mågerne samlet sig om båden. „De er der med det samme“, siger Christian Bind. Men fangsten ligger trygt og godt i hyttefadet, og i stedet retter vi opmærksomheden mod land. Kun et stenkast fra Restaurant Bind ligger Bind-parrets smukke terracottafarvede villa. Vi får udpeget nogle net, der med deres skinnede blå farve skiller sig markant ud fra omgivelserne, hvor skoven så småt er ved at skifte farve fra grøn til alle nuancer af gul, rød og brun.

”De gode råvarer er min inspiration”

God fangst!

Fang dine egne fisk

TIP

e dagligt stævomne, når de lokale fiskekutter Ung som gammel - alle er velk borg. De fleste der Søn og ark, Fynshav, Aabenraa ner ud fra Nordborg, Momm du ofte købe kan d bor og koster fra 100 kr. Om ture varer mellem 3 og 4 timer også udlejer ere kutt te kaffe mv., ligesom de fles pølser, sandwich, øl, vand og fiskeudstyr.

I Danmark skal du have et gyldigt fisketegn, før du kaster snøren i vandet. Tegnet kan du få i alle turistbureauer eller direkte hos kaptajnen om bord – bare du husker at forudbestille. Få yderligere information på www. www.fjordregion.com/maritim

„Det er mine vinstokke“, fortæller Christian stolt. „Min bror har en vingård i Frankrig, og han har fremavlet sorten specielt til mig. Phønix hedder den, og druerne er særligt modstandsdygtige over for frost og sygdomme.

Derfor behøver vi ikke sprøjte dem, og i år havde vi nok til at lave hele 11 flasker hvidvin.“ Tilbage på land får vi serveret kaffe og kage hos naboen. Christian Bind fortæller om hans livslange passion for mad, der startede allerede i barndommen i Frankrig. „Så langt tilbage jeg kan huske, var alt jeg foretog mig, noget, der havde med mad at gøre. Som ganske lille sad jeg musestille i timevis og iagttog min mor i køkkenet, hvor hun hver dag tilberedte to til tre retter frokost og det samme igen til aften. Senere fik jeg lov til at hjælpe til. Vi dyrkede stort set alt selv, alle vore urter og grøntsager, og vi avlede selv fjerkræ, kaniner og duer. Min far tog sig af vinmarkerne“, fortæller han.

Den unge Christian Bind kom i lære hos brødrene Haeberlin i Alsace. Men rejselysten fik ham ad omveje til Falsled Kro på Fyn, hvor mødet med Pia, besejlede hans skæbne. Siden startede han restaurant Chez Paul i Flensburg, der efter bare ét år blev tildelt den eftertragtede stjerne i „Michelin Guiden“. Fra Flensburg blev han hentet til Fakkelgaarden i Kollund, og for tre år siden startede han Restaurant Bind. 15 år i grænselandet er det blevet til, og det naturskønne område omkring Flensburg Fjord er for længst blevet franskmandens hjem. „Når du hver morgen slår øjnene op og ser ud over fjorden, så får du området helt ind under huden. Omgivelserne betyder meget, ingen tvivl om det. Jeg finder min inspiration i områdets gode råvarer og kombinerer dem med de stolte franske madlavningstraditioner“, fortæller Christian Bind.

e fangst!

Den først

… eller hent friskfangede fisk direkte fra kutteren!

Fisk

en på krog en

et på kan du hente alt godt fra hav Fladfisk, ørreder – hver dag melne jæv nsburg kan du med havnen ved Langballigau. I Fle arkeder om søndagen. lemrum opleve rigtige fiskem w.fjordregion.com Yderligere information på ww

ind rant B Restau fjorden a set fr

Fiske s ved L alg på h av angba lligau nen

Dæ æ sån, dæ ska’ væ’, Kedde!

Dagens indsats på fjorden bliver evalueret over den dampende kaffe: „Dæ æ sån, dæ ska’ væ’, Kedde“, lyder det på syngende sønderjysk fra naboen, om Christian Binds præstation som skipper.

Chefkokken griner højlydt og har tydeligvis vænnet sig til at blive kaldt ”Kedde”, det særlige sønderjyske kælenavn for Christian. Den sønderjyske dialekt volder ham tilsyneladende heller ingen problemer. „Jeg er femsproget, siger han: - Fransk, tysk, engelsk, dansk og sønderjysk.“ Da vi forlader naboens varme stue, skutter Christian Bind sig alligevel lidt i det råkolde danske efterårsvejr. „Klimaet, dét er det eneste minus ved Danmark“, afslutter han med et smil, inden han forsvinder ind i sit køkken for at tilberede maden til aftenens gæster.

t

emen ette el r it s i tilbage Kokken

Fakkelgaarden med gourmet køkken.

tif å en aperi p s re e t vi er in erne.

Alle gæst bag kuliss og et kig

02

01

Kulinariske fristelser...

01 – Friskfanget fra fjorden 02 – Fisken kommer på panden 03 – Retten er færdig 04

26

04 - Klar til servering!

03

...med Dirk Luther

Internationalt

køkken med regionale specialiteter

Som køkkenchef på et femstjernet hotel kender Dirk Luther både de lokales, turisternes og de forretningsrejsendes kulinariske behov. Chefkokken har som en af de få eksklusive, modtaget hele to stjerner i Michelinguiden, samt 17 point i Guide Gault Millau for sin udsøgte gastronomi og fremragende køkken, der hver dag leverer smagen fra Fjorden til hotellets gæster.

Hvad kendetegner det lokale køkken her langs Flensburg Fjord?

Mørt oksekød, der smelter på tungen. Lammekød med en delikat smag af saltvand. Og selvfølgelig masser af friske sild og torsk. Jeg driver et internationalt køkken, som jeg supplerer med de mange gode regionale råvarer og traditioner. Der er jo ingen grund til at rejse verden rundt, når man har fremragende lokale produkter.

nsburg igt over Fle s d u d e m Spis

Den smu kke

Fjord

udsigt f ra Alter Meierho

Du kom til hotellet ved Flensburg Fjord fra Hamborg i 2006. Hvordan er det at være chefkok her på grænsen til Danmark?

Jeg er glad for livet her. På grund af den korte afstand til Danmark er madkulturen langt mere alsidig. Jeg kan godt lide det daglige mix af de to kulturer, de to sprog. Mange af vores gæster kommer fra Skandinavien, og de sætter stor pris på vores kulinariske variation og mangfoldigheden af de lokale råvarer og de internationale retter.

Hvilke krav stiller den kræsne gæst i dag til en chefkok?

Vores gæster forventer et køkken på højt, internationalt niveau. Vi kan ikke bare servere sild med brasede kartofler som lokal specialitet. Udviklingen er gået stærkt de senere år, og overalt langs fjorden er den kulinariske standard af meget højt klasse. Det giver os meget at leve op til.

Hvad er din personlige favorit?

Sprængt oksespidsbryst med flødepeberrodssauce og bouillon-kartofler.

Går chefkokke også ud og spiser?

Ja, det gør jeg naturligvis indimellem. Men det er mest i Frankrig eller i Spanien for at få ny inspiration.

f

Smag på Grænselandet!

TIP

direkte hos de nge kulinariske specialiteter – Se, duft og smag områdets ma gt og grøntsaer overvældende – fra frisk fru et valg Ud er! ent duc pro ale lok fra mosteriet, agende most og cider direkte ger i gårdbutikkerne og velsm øgt rom og uds hjemmelavet is og slik, til over honning fra biavlerne og finder en sam-, korn- og kødprodukter. Du nænsomt forarbejdede mejeri ing ” på ets producenter under ”Shopp let fortegnelse over alle områd www.fjordregion.com

Madkultur I hele Slesvig findes god og fed landbrugsjord, der altid har skabt ideelle betingelser for landbrug. Det har skabt et levende køkken – og det er på ingen måde tilfældigt, at man i området finder en perlerække af gourmetrestauranter og stjernekokke, der har specialiseret sig i at fortolke de traditionelle egnsretter. Her kombineres de gode råvarer med stolte håndværkstraditioner og giver et varieret køkken med masser af sæsonbestemte smagsoplevelser.

første friske bønner, grønærter, gulerødder og kartofler. Efteråret bærer præg af bær og frugt – og naturligvis grønkål, der indgår i mange forskellige efterårsretter.

Ved vinterens højtider ser man imidlertid tydelige forskelle på henholdsvis de danske og de tyske traditioner. Til jul vil man ofte finde ribbenssteg og risengrød på menuen i de danske hjem, mens man syd for grænsen spiser andesteg, roastbeaf eller slet og ret kartoffelsalat med pølser, fordi det er nemt og giver mere tid til samvær.

Nytårsaften spiser man syd for grænsen ofte fondue eller raclette, mens de dansker sønderjyder har stolte traditioner for at servere grønlangkål med kålpølser, hamburgerryg eller røget skinke.

Levende køkken

I det spæde forår, når alting spirer friskt og grønt, bliver der lavet ”klar suppe med syv slags grønt” og ikke mindst den særlige Suramsuppe, hvor den særlige syre giver suppen en frisk, syrlig smag. Om sommeren serveres ofte egnsretten ”snysk”, og i retten indgår de

28

søde

I Interview med Siegfried Lenz

Det

liv i

Sønderjylland

Siegfried Lenz læser højt på Restaurant Bind

Små vandbakkelser med vaniljecreme og kiksekage, frugtfyldt fragilité og chokosnitter, et sandt væld af forskellige småkager og naturligvis den fantastiske ”Brødtorte” – det Sønderjyske Kaffebord er en overvældende smagsoplevelse.

I fortællingen ”Sønderjysk Kaffebord” beskriver den tyske forfatter Siegfried Lenz sit møde med grænseregionens kulinariske specialitet som ”nydelse, sorg og velsignelse i ét”. Siegfried Lenz blev født i Østpreussen i 1926 og har tilbragt 30 somre i sit hus på Als, men bor i dag dels i Hamburg, dels på Fyn. Det mangeårige venskab mellem forfatteren og restauratørparret Christian og Pia Bind bringer ofte Siegfried Lenz til området omkring Flensburg Fjord, og Restaurant Binds smukke lokaler var naturligvis også rammen, da han i 2010 giftede sig med danske Ulla Jespersen. Vi møder forfatteren, da han endnu en gang aflægger restauranten et besøg, denne gang for at læse højt af sine bøger.

Hr. Lenz, hvor mange sønderjyske kaffeborde har du deltaget i, siden du så detaljeret kan gengive Deres oplevelser?

Lad os bare sige ti. Og jeg kan med stolthed sige, at jeg har overlevet dem alle. Det var hver gang en helt ubeskrivelig velsignelse og udfordring uden lige.

Hvad er forskellen på den søde tand i Tyskland og i Danmark?

Jeg er ikke Danmarksekspert og har kun sparsomme erfaringer at bygge mine udtalelser på. Efter min mening er den danske lagkage helt enestående. En himmerigsmundfuld, der både i smag og sødme på alle måder langt overgår de tyske kager.

Hvad mener du er typiske for grænselandet?

Først og fremmest én ting: Det gode naboskab, hvor man gensidigt hjælper hinanden, dét imponerer mig gang på gang. Den altid nærværende og ofte uopfordrede hjælpsomhed er bemærkelsesværdig, og jeg kan ikke mindes at have oplevet en på alle måder så grænseløs venlighed andre steder.

„Et mindretal er noget helt specielt, en sluttet kreds, hvor man holder sammen og måske også holder sig lidt for sig selv. Men mine plejeforældre var aldrig negativ over for ”det tyske”. De sagde altid, at det, der var sket i krigen, det var ét. Hvert eneste menneske var netop et menneske, der skulle mødes med respekt.“ Mette Ohlsen boede 35 år i Tyskland, før hun i 1984 vendte tilbage til gården på det sydlige Als, som moderen havde købt som sommerhus. Her har hun siden arbejdet som kunster, og da vi krydser gårdspladsen for at se hendes atelier, fortæller hun, hvordan den til tider ret hidsige debat om udlændige i Danmark ofte undrer hende: „Jeg har selv prøvet at bo i et andet land og skulle ”integreres” uden at blive det, i hvert fald først langt, langt senere. Folk, der befinder sig i en fremmed kultur, vil jo helt instinktivt finde samme med ligesindede og synge fædrelandets sange. Det er underligt, at vi ikke er mere tolerante, for vi vil jo altid selv først og fremmest være danske, selvom vi er i udlandet. Og i Tyskland oplevede jeg som dansker aldrig noget negativt. De syntes vist bare, det var charmerende.“

Interview med Mette Ohlsen

Kunst

i Fjordregionen Det er en af de efterårsdage, hvor disen ligger over markerne, og fugten får de gule, røde og brune blade til at skinne. I et nedlagt landbrug på det sydlige Als er der først ingen, der svarer. Så lyder der en glad stemme fra laden. „Jeg bor herovre!“

Mette Ohlsen (født 1944), uddannet ved Kunstakademie i Hamburg. Hun har udstillet i hele verden, men primært i Tyskland og Danmark.

30

Indenfor er det ikke svært at forstå, hvorfor Mette Ohlsen har valgt at indrette sig i den tidligere lade og bruge det tidligere stuehus som atelier. Laden er fuld af lys fra de store vinduespartier, højt til loftet, hyggelige kroge og gamle døre. Ord som ”charmerende” eller ”idyllisk” ligger på tungen, men det slår alligevel ikke rigtig til.

Stedet er fuld af sjæl, og man er ikke i tvivl om, at hver eneste genstand kan fortælle en historie – ligesom beboeren. Der er rigtig mange historier i Mette Ohlsen, der som 10-årig blev sendt på børnehjem på øen Sild og indskrevet på den lokale danske skole, da hendes mor giftede sig med en tysker. Senere blev hun ”adopteret” af rektorparret og dermed en del af det danske mindretal på Sild.

Mette Ohlsen slår en høj latter op, og der er rigtig meget latter i den livsglade kunstner med det røde hår og de spillevende øjne. I mellemtiden er vi kommet indenfor, hvor der står nogle smukke ca. to meter høje træsnit, som Mette Ohlsen har lavet til Rehabiliteringscenteret for sent hjerneskadede i Sønderborg. „Jeg havde lavet noget på Sønderborg Sygehus’ neurologiske afdeling. Og så kom de andre og sagde, at ”sådan noget ville de også have”. Men det sagde jeg, det kan I ikke. Jeg kan kun lave noget, der passer til jer. Og så gik jeg hjem og var hjerneskadet i et stykke tid.“ Mette Ohlsen griner højt og afslører, at det med at undre sig og gennem indlevelse forsøge at forstå, er noget, hun gør i mange sammenhænge. „Altså jeg kan se en, der spiser et æg på en speciel måde, og så studerer jeg nøje – hvad er det præcist, de gør? Hvordan holder de på skeen? Hvordan fører de den op til munden?

Så går jeg hjem og prøver at gøre præcis som dem.

Simpelthen for at forstå, hvordan det føles.“ Da Mette Ohlsen havde været ”hjerneskadet” i et stykke tid, besluttede hun at gøre huse til temaet i

INFO træsnittene. „Først tænkte jeg fugle, fordi de skulle slippes fri, men så tænkte jeg, nej, nej – mit hjerneskadede ”jeg” er bange for fugle. Det skal være noget trygt – og HUSE, der er jo ingen, der er bange for huse!“ Mette Ohlsen griner igen. At det netop blev træsnit, der fremover skal pryde de lange hospitalsgange, var ingen tilfældighed. „Der var alt det plastik og linoleum, men jeg ville give dem noget andet. En modvægt til det der sygehusmiljø. Jeg fik fuldstændigt frie hænder, så jeg besluttede at prøve noget nyt, og jeg har aldrig arbejdet med træ før. Jeg er jo barnet, der skal undersøge. Det er sjovt. Jeg vidste slet ikke, jeg kunne lave sådan noget. Men nu kan jeg det, og så gør jeg det aldrig igen. Jeg skal bibeholde min nysgerrighed og sætte mig selv i konflikt.“

Bliv

nysgerrig ...

Mette Ohlsen taler længe og levende, og båndoptageren løber tør for strøm. Mens vi går tilbage over gårdspladsen, taler vi om forskellen på dansk og tysk kunst. „Da jeg kom tilbage til Danmark, manglede jeg den skarpe dialog om temaet i kunsten, som man altid har i Tyskland. For at klarlægge det, blive klogere på det. Danskerne bliver ofte meget selvtilstrækkelige ”Vi er de bedste til… alt” – ”vi kan tænke kreativt” – men andre lande har jo altså født langt flere store kreative hjerner. Vi er ikke åndelige verdensmestre.“

Fjordregionen byder på et rigt udvalg af oplevelser for de kunstinteresserede

Skulptu

rparken August iana

På kunstmuseet Brundlund Slot vises skiftende udstillinger med lokale kunstnere, samtidskunst og kunsthistoriske temaer. Slottet rummer også sale med C.W. Eckersberg-samlingen og særudstillinger.

På Sønderborg Slot finder man også en stor samling af primært ældre værker.

Slottet har også løbende særudstillinger med aktuelle kunstere.

På Museumsberg Flensburg, højt beliggende over byen Flensburg, vises Slesvigs kunst- og kulturhistorie fra 1200- til 1900-tallet. Med et udstillingsareal på cirka 3.000 m² er Museumsbergs to huse et af de største museer i Slesvig-Holsten, og rummer værker fra bl.a. Erich Heckel, Ernst Barlach og Emil Nolde. I tilknytning til museet ligger en meget smuk park.

I skulpturparken og Kunstcenteret Augustiana i Palæet ved Augustenborg Slotfinder man en lang række værker af fire generationer af toneangivende, fortrinsvis danske billedhuggere. Inde i palæet udstilles mellemstore og mindre skulpturer, men også installationer, grafik og anden billedkunst.

Kunstnerkolonien i Egernsund

nd

Egernsu

Fra 1875 til 1920 strømmede kunsterne til den lille by Egernsund ved Flensburg Fjord, og med tiden opstod en egentlig koloni af kunstnere.

Kunststilen i denne periode kan betegnes som en overgang mellem Naturalismen og Ekspressionismen, bl.a. kendetegnet ved brug af mange kraftige farver. Egernsund var med de skiftende lysforhold et indbydende sted at eksperimentere, og værkerne herfra er helt specielle.

Da Egernsund efter folkeafstemningen i 1920 igen blev dansk, vendte de fleste kunstnere blikket mod Tyskland, og den nye grænsedragning har i høj grad haft betydning for, hvordan kunstnerkolonien huskes i de respektive lande. Egernsund malerne er i dag anerkendte og værdsatte i Tyskland, men både kolonien og malerierne er stort set ukendte i Danmark. Kunsthistorisk betragtes kolonien i dag som en tysk, selvom flere af malerne faktisk blev født i områder, der var danske indtil 1864. I tiden efter genforeningen var der fra dansk side en kraftig afstandstagen til alt, der var tysk, og tendensen blev kun yderligere forværret i forbindelse med 2. Verdenskrig. Det betød desværre, at kun ganske få kunstinteresserede danskere har været opmærksomme på Egernsund malerne, og i dag findes de fleste værker på Museumsberg Flensburg. Museet har ca. 100 værker, hvoraf ca. 50 er en del af den faste udstilling.

Der er kun nogle enkelte malerier udstillet i Danmark, som for eksempel på Sønderborg Slot og enkelte i Aarhus. Men disse billeder er udstillet uden for sammenhæng og ikke som en del af eller for at fremme kendskabet til kunstnerkolonien.

Yderlige informationer findes på www.fjordregion.com

INFO

Læs mere om r!

Grænselandets nFelad,tuStiftungsland,

råder (Twedter Ved de fredede om respektive neldal o.a.) bliver de Tun Åbjerg Skov, Kruså med både e oft t, eve skr be grundigt områders kendetegn dt i områrun sig n kan tage med kort og flyers, som ma en (f.eks. tid gle yn i es søg kan ikke be det. Enkelte områder skoven i Skelde).

Helt naturligt

„Det, der gør Flensburg Fjord til noget helt specielt, er de mange smukke skove, der går helt ud til de stejle skrænter langs vandet, svarer naturvejleder Stefanie Dibbern uden at tøve på spørgsmålet om, hvad der kendertegner området.

De stejle skrænter er kendetegnende for fjord en.

Selvom hun som ivrig bjergbestiger er vant til Alpernes magelø- Stefanie Dibbern anbefaler også en cykeltur på den historiske se panoramaudsigter, er det her i det ”hyggelige fjordlandskab”, Gendarmsti, der mange steder løber helt nede langs kysten.Vanhun føler sig hjemme. I næsten 20 år har hun nu boet i den lille det opfordrer altid til leg med sten og planter eller de dyr, du

by Hørup. Selvom Flensburg Fjord er stor og bred, finder øjet al- finder overalt på stranden. Så Gendarmstien er bestemt meget ligevel en særlig ro, når man kigger ud over vandet. Horisonten børnevenlig. Stefanie Dibbern er uddannet biolog og har gjort sin er fantastisk. Stefanie Dibbern har mange favoritsteder langs dybe kærlighed til naturen til sin levevej. Som certificeret naturfjorden, og et af dem ligger mellem Holnis og byen Broager med og landskabsguide guider hun både lokale og besøgende gennem de imponerende klokketårne: Nemt at komme til – enten med skovene. Nødder og vilde frugter. Eller fisk og skaldyr. Eller vilde bus, til fods, på cykel eller fra vandet. Men naturvejlederen fo- orkidéer. Stefanie Dibbern finder altid et spændende tema, der retrækker at blive i sine vandrestøvler og lokker gerne folk i alle kan lokke folk ud og udforske naturen på tæt hold. Hun er ikke bekymret for, at naturen tager skade, for i modsætaldre med ud i det smukke, varierede landsningen til fjorden selv er den omkringliggende nakab.

Et landskab fuld tur meget robust og kan sagtens tåle besøg fra Du skal se nøje efter. Naturen lægger sig ikke vandrende, motionister og andre naturelskere. bare for dine fødder, men kræver din fulde opaf skatte mærksomhed. Men så ser du også tydeligt de Områdets „kronjuveler“ er, ifølge Stefanie Dibbern, mange skatte, der findes her. De mange enge, stier og frodige bakker blev skabt for tusinder af år siden, da de to Okseøer midt i Flensburg Fjord, og turen med færge fra en gletsjer formede landskabet omkring Flensburg Fjord. Den Sønderhav, står højt på hendes liste over attraktioner. Hun anbeenorme gletsjer trak sig nemlig ikke uden videre tilbage igen – faler også en tur, lidt længere mod øst, til Kollund Skov. Alt efter den smeltede langsomt og skabte store mængder mælkeagtigt, sæsonen lyser skoven i grønne eller gyldne nuancer, og lysninturkisblåt smeltevand. I landskabet under isen dannede vandet gerne ved de næsten lodrette skrænter mod vandet åbenbarer et unikt netværk af tunneler, som man i dag kan se, f.eks. i Kruså et fantastisk skue ud over fjorden. For små børn eller på tur med Tunneldal. Nogle steder er stigningerne næsten som i alperne, klapvogn er vejene med de mange broer og stigninger dog ikke og området er et sikkert hit, hvis du tager turen på mountain- optimal, men alle andre vil kunne gøre vidunderlige opdagelser i skoven. bike sammen med børnene.

32

TIP

Har du også lyst tioplda..gel..se?i naturen? Både på den ... at gå på

Dette var altså naturvejlederens yndlingssteder – hvad er så hendes yndlingsplante? „Jeg bliver gang på gang overrasket over, at der her i dette relativt tætbefolkede område findes et så stort udvalg af vilde orkideer. Dem skal vi passe godt på.“ I samme øjeblik kommer Stefanie Dibbern i tanke om Guldblommene, der er kendt som lægende middel mod blå mærker, forstuvninger og muskelsmerter. Den alpine plante findes på særlig fredede enge i Aabenraa Bjergskov, hvor de gule blomster om sommeren spreder sig som et gyldent hav. På den tyske side af grænsen mellem Harrislee og Flensburg finder man i det tidligere militære og nu fredede område Stiftungsland Schäerhaus Bingelurt, Skovmærker og Dunet Steffensurt, der også er kendt for deres helende virkning. Men det er ikke kun planter og blomster, der gør området unikt: Mest iøjnefaldende er naturligvis de mange løvtræer som ask og bøg, der med deres lysegrønne farver i foråret og de gyldne nuancer i efteråret, sætter sit præg på området.

Mit private tip

Skoven langs fjorden har ført en noget omtumlet tilværelse. I mange århundreder blev skovene kun efter behov anvendt til skovbrug, men i løbet af det 19. århundrede fik man øjnene op for deres værdi. I Kelstrup Skov gennemførte den tyske direktør Carl Emeis en målrettet genplantning, og den mere systematiske skovdrift ændrede i løbet af de følgende hundrede år skoven. I dag forsøger de danske myndigheder at udskifte de for området fremmede nåletræer med de oprindelige planter, der er tilpasset de lokale forhold. En voldsom orkan lagde i 1999 en tredjedel af Kelstrup Skov ned på få timer, og siden da har man mere eller mindre ladet skoven passe sig selv. Træerne er ikke længere bare et naturligt råstof, men beskytter også vores klima. Stefanie Dibbern ser sig selv som formidler af naturen – hvad enten det gælder skoleklasser, naturelskere eller andre grupper. „Jeg oversætter naturen, så vi mennesker forstår den – og jeg oversætter både til tysk og dansk. Danskerne har et meget afslappet forhold til at færdes i naturen, og det er en selvfølge for dem. Tyskerne kan derimod være mere reserverede.“

Det har Stefanie Dibbern sat sig for at ændre med sine ture. Her bliver grint meget, og udforskningen af planter, dyr og landskaber foregår i en afslappet atmosfære. Man får at vide, hvordan frugterne fra bøgetræerne f.eks. indeholder blåsyre. „Jeg vil gerne gøre folk nysgerrige.“

ke side af fjorden er danske og på den tys ængelige – og ofte tilg t alle strande offentlig : med offentlig transport nemme at komme til og n be rsle sse Wa d, Kærneland, Kronsgaar re rd lokker små og sto mange flere. Mod no e vild af on iati var tisk skove med en fantas ved n de he finder man blomster, og mod syd cykelstier er tydeligt og rend Va se.

Mo Frøslev særver også skiltet ved markeret, og der bli r. ligt gode udsigtspunkte na, en unik flora og fau Under vandet lokker tindsal e lav ns rde fjo der har tilpasset sig r prøve at dykke, og he hold. Det er oplagt at se i. gel da op på gå at er masser af skibsvrag g mellem de mange kys Lystfiskere har frit val for er ed ligh mu de go er ter og søer, hvor der det . På selve fjorden er at gøre sit livs fangst in. muligt at møde marsv viteter på Find mere natur og akti m .co www.fjordregion

Stefanie Dibbern selv frygter kun én ting: Tordenvejr. „Det sker jo ikke særlig tit, måske et par gange om året. Men så er det vigtigt, hurtigt at få folk i sikkerhed. Vandet i fjorden, men også de små åer og vandløb, kan lede strøm. Så der skal man virkeligt tage sig i agt.“ Ellers findes der, ifølge Stefanie Dibbern, ikke dårligt vejr langs fjorden. „Skulle vejret svigte, er her et utroligt stort udvalg af kulturelle tilbud.“ Så – uanset vejret – er en ferie ved Flensburg Fjord altid en god ferie, afslutter Stefanie Dibbern.

ed iew m v urg r e t n I Ysenb u z h t be e Elisa s s e s n Pri

Glücksburg Slot – Hertugdømmer og bryllupsmesser En moderne prinsesse bor ikke bare på et slot – hun driver det! Og Prinsesse Elisabeth af Ysenburg zu Büdingen af fyrstehuset Slesvig-Holsten er på alle måder en nutidig adelig. I det, der i dag er hendes arbejdsværelse på Glücksburg Slot, sad tidligere hertuger og kongelige og styrede deres besiddelser.

Fra de høje vinduer i tårnværelset har man stadig frit udsyn over søen og ned i slotsgården, hvor en skoleklasse spændt nu venter på en rundvisning i det smukke renæssanceslot. Det er onsdag formiddag.

Og en ny arbejdsdag er netop begyndt for prinsessen.

booket de sidste 12 år, markedet for kunsthåndværk ”LebensArt” tiltrækker hvert år tusindvis af besøgende, og det historiske museum giver de nysgerrige gæster en enestående mulighed for at opleve historien om de europæiske kongehuse på nærmeste hold. Den tidligere residens for hertugerne af SlesvigMellem tradition Meget har ændret sig, siden Hertug Holsten-Sønderborg er i dag og fornyelse Hans den Yngre, søn af Christian d. en erhvervsvirksomhed, dre3, indrettede slottet i 1582. I dag er vet af Stiftelsen Glücksburg det hvide slot langt mere end en adelig residens: Si- Slot. Prinsesse Elizabeth zu Ysenburg fortæller med den begyndelsen af 1990’erne er slottet blevet et le- stolthed om sit arbejde og den svære balancegang vende mødested mellem historien og den moderne mellem tradition og fornyelse. virkelighed. Slottets bryllupslokaler har været fuldt

34

al “ Den „Røde S på slottet

Bryllups messe på slott et

Hvordan føles det at dele sit hjem med tusindvis af besøgende?

Jeg er vokset op på et åbent og levende slot, der allerede dengang var museum.

Senere blev vi klar over, hvor svært det er at vedligeholde et slot som Glücksburg.

Der er mange udgifter, der skal dækkes: Renovering af slotsbroen, facaden skal males, nye vinduer - det er alt sammen meget dyrt. De besøgende, Stiftelsen og andre venner af slottet bidrager aktivt med at skaffe penge til de mange praktiske opgaver. Glücksburg Slot har ikke kun stor betydning for vores familie. Slottet er de europæiske kongefamiliers vugge og vigtig for alle, der interesserer sig for historie.

Derfor har det været vigtigt for os at engagere alle i bevarelsen og vedligeholdelsen af slottet.

Hvordan har den hertugelige residens udviklet sig til et nutidigt, levende kulturelt samlingspunkt?

Glücksburg Slot er en virksomhed som alle andre. I løbet af 1990‘erne blev vi mere professionelle i vores tilgang til de økonomiske muligheder i slottet, og siden da har vi haft flere og flere kulturelle arrangementer, foredrag og selskaber. En

gang om året afholder vi bryllupsmessen ”Hjertebanken” på slottet. Vi finder hele tiden på nye veje, f.eks. med udstillingen ”LebensArt” i Slotsparken.

Siden 1998 har det været muligt at blive gift på slottet, og begge dine sønner har holdt deres bryllup her. Hvorfor er Glücksburg Slot så attraktivt for brudepar?

Hvis du har valget mellem at blive gift på et anonymt kontor eller på et idyllisk slot i smukke omgivelser, så tror jeg ikke, du er i tvivl om, hvad du ville foretrække. Her på slottet kan du vælge mellem en kirkelig vielse i vores kapel eller en borgerlig vielsen i vores særlige bryllupslokaler.

Hvordan forklarer du den fascination, Glücksburg Slot har på de besøgende?

Slottet afspejler mange århundreders historie. Glücksburg Slot bliver som sagt, og bestemt med rette, ofte kaldt vuggen for de europæiske kongefamilier, fordi Christian d. 9., der voksede op her, senere fik sine børn gift ind i kongehusene overalt i Europa. Her på slottet bliver historien levende, og det er ikke bare et museum, det er stadig et sted fuld af liv, der formidler den nordiske historie på en meget lettil-

03

gængelig måde. De besøgende kan simpelthen mærke historien på egen krop.

Historien om det tysk-danske grænseland har på mange måder sit udspring her, fordi slottet tidligere var residens for hertugen af Slesvig-Holsten-Sønderborg. I dag har man regionen Sønderjylland-Slesvig.

Hvordan er det gået til, at der igen er blevet bygget bro mellem de to lande?

Mange af vores besøgende er interesserede i Glücksburg Slots oprindelige historie og ikke mindst slottets tætte relation til det danske kongehus. Alle de hertuglige slotte i området, i Sønderborg, Augustenborg, Gråsten Slot og altså Glücksburg er forbundet gennem århundredes historie.

Det gør vi naturligvis de besøgende opmærksomme på, og vi henviser også til de andre slotte. Vi er en del af en historisk helhed, og i dag samarbejder vi på kryds og tværs – og på trods – af den fysiske grænse.

m k og

Musi

Musik på Slottet

…

ge f hyg a r e ass

Når det sønderjyske bryggeri Fuglsang bestiller nye lastvogne hjem, køber de altid en model, der er lidt lavere end normalt. Ellers kan vognene nemlig ikke komme igennem porten til det smukke Nordborg Slot, som med vand til alle sider danner rammen om Nordals Festivalens to scener. I 27 år har bryggeriet været fast leverandør af øl til de 5000 glade festivalgæster, der hvert år samles på slotsgrunden den anden weekend i juni. „Det kan man da kalde en trofast leverandør“, smiler Karsten Fibiger, der de sidste to år har stået i spidsen for det, han selv kalder Danmarks Største Klassefest. „Festivalen betyder rigtig meget for byen. Alle mødes her, og de, der er rejst herfra, kommer hjem for at deltage. Familier kommer med deres børn, og i virkeligheden er musikken ofte sekundær“, fortæller han.

Musik er der ellers nok af, for det er langt fra kun bryggeriet, der tager udfordringen op og forcerer den flag-klædte adgangsbro. Fra sikre danske navne som Gnags, Big Fat Snake, Medina og Nik&Jay til mindre kendte udenlandske bands som det engelske punkband The Levellers – alle har de fundet vej til Nordborg. Men at afholde en festival på et slot, der kan dateres tilbage til 1150, kræver også sit. „Alt udstyr – fra scenen til musikanlægget – skal fragtes enkeltvis ind på slotspladsen. Sættebilen kan ganske enkelt ikke komme ind gennem porten“, fortæller Karsten Fibiger, der ligesom alle andre på festivalen arbejder frivilligt og ulønnet.

36

En helt særlig stemning Det nuværende Nordborg Slot, der i dag er rammen for en efterskole, blev opført i 1678. Det giver en helt særlig oplevelse, når musikerne skal forberede sig på selve slottet. Og selvom Karsten Fibiger lidt nødtvunget indrømmer, at man på et tidspunkt overvejede at flytte festivalen ud på en mark, bliver Nordals Festivalen, hvor den er: „Det har jo også sine fordele, at vi ikke kan blive større. Stemningen er enestående, og vi har stort set udsolgt hvert år“, afslutter Karsten Fibiger.

INFO – Slottenes kanoner har fået nye toner – Det er ikke kun Nordborg Slot, der har valgt at sætte musik og andre spændende oplevelser på programmet. På flere af områdets mange slotte fra hertugernes tid bliver der i dag arrangeret et væld af koncerter, der spænder fra klassisk musik over hyggelige familiearrangementer til festivaler og store internationale navne. Og danner også slottene rammerne for både kunstudstillinger og ”Ghostwalking”:

Auguste

nborg Slo t

Sønderborg

Slot

Sønderborg Slot blev grundlagt som borg i begyndelsen af 1200-tallet, og i 1550-71 opførte Kong Christian d. 3 og Dronning Dorothea det nuværende firefløjede slot i renæssancestil.

Slotskirken er Danmarks ældste fyrstelige protestantiske kapel, og flere af de senere hertuger er begravet her. I dag rummer slottet et spændende museum, der viser Sønderjyllands/Slesvigs historie fra middelalderen til nutiden. Men der foregår også både klassiske koncerter, foredrag og kunstudstillinger på det gamle slot.

Glücks

Glücksburg Slot

burg Sl ot

er et af Nordtysklands vigtigste slotte og har gennem tiderne været sædet for både hertugerne af huset SlesvigHolsten og for de danske konger. Slottet blev opført i 1582-1587 og rummer i dag et væld af historiske malerier, der viser det helt særlige dansk-tyske historiefællesskab samt en enestående samling af nederlandske gobeliner og flamske lædertapeter.

Den populære tyske TV-serie ”Der Fürst und das Mädchen” blev optaget med Glucksborg Slot som malerisk kulisse.

Augustenborg Slot blev opført i 1770-76 og dannede frem til Treårskrigens afslutning i 1850 rammerne for hertugslægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Da slottets sidste hertug Christian August af Augustenborg i 1848 deltog på slesvig-holstensk side i oprøret mod den danske krone, beslaglagde den danske konge slottet. I 1932 blev det indviet som statshospital, og slottet rummer i dag en psykiatrisk klinik og er derfor ikke umiddelbart tilgængeligt for offentligheden. Man kan dog komme med på guidede ture gennem slottet. Slotsparken derimod er åben for besøgende og har ved flere lejligheder dannet rammerne for store musikalske arrangementer som den årlige tilbagevendende ”En søndag på Als” og koncerter med Mark Knopfler og Erik Clapton. I slotsparken finder man også skulpturparken Augustiana, der med en af enestående samling af skulpturer, viser værker af nogle af de mest fremtrædende danske kunstnere.

Gråsten Slot blev opført i 1616 af Gregers Alhefeldt, men ejerskabet til det smukke slot har gennem tiderne båret præg af de indviklede magtkampe mellem skiftende sønderjyske hertuger og deres mere eller mindre direkte krav på den danske trone. Efter århundrederes turbulens blev Gråsten Slot Gråsten Slot givet som bryllupsgave til Kronprins Frederik, da han i 1935 giftede sig med den svenske prinsesse Ingrid. Ikke mindst den senere Dronning Ingrid følte et meget stærkt bånd til både slottet og til det Sønderjylland, hvor hun hvert år samlede hele den kongelige familie. I dag er Gråsten Slot stadig fast feriemål for de kongelige. Ankomsten af Dronning Margrethe og hendes søstre, deres ægtefæller, børn, børne- og svigerbørn er et højdepunkt for både byens indbyggere og de mange turister, der vælger at lægge vejen forbi. Den kongelige families private brug af slottet betyder, at det ikke er tilgængeligt for offentligheden.

Men i slotsparken kan alle besøgende nyde Dronning Ingrids store passion for blomster. Parken rummer en rig mangfoldighed af særligt roser og er et yndet udflugtsmål for alle haveinteresserede. I den smukke slotskirke afholdes jævnligt koncerter, samt naturligvis gudstjenester og bryllupper.

Interview

udsen n K l e a h c med Mi

ationaln e k s n a d n på det o k i d l o b dewitt n a H Hånd g r u G Flensb hold og S

Legende let…

Da Michael Knudsen træder ind på Phänomenta klokken lidt over 10 om formiddagen, er rummene allerede fyldt af glade børnestemmer. Legen er i fuld gang.

Det var netop legen, der bestemte rammerne for det forestående interview – på samme måde som det var legen, der for fem år siden rykkede den nu 32-årige håndboldspiller og hans familie fra Nordjylland til Flensburg: „Jeg har spillet håndbold, lige så længe jeg kan huske. Alt det, du kan med en bold, har altid først og fremmest været en leg. Det var sjovt at mærke, jeg udviklede mig. Selv i dag, hvor jeg lever af det, er det stadig mere en leg end arbejde“, fortæller Michael Knudsen om glæden ved den taktisk krævende sport, han til dagligt praktiserer i SG Flensburg-Handewitt.

Spilleglæde og det stærke sociale sammenhold har længe været kendetegnende for den nordtyske klub. Og Michael Knudsen mener, at netop dét har betydet, at klubben i mange år har ligget allerøverst i den tyske håndboldliga. „Andre steder er det sådan, at du kommer, du udfører et stykke arbejde, og så går du hjem igen. Det er et arbejde. I Flensborg-

38

Handewitt lever og ånder vi håndbold 24 timer i døgnet. Det bliver aldrig bare et surt stykke arbejde, der skal overstås: Det er en leg, en hobby. “ -”Danskerklubben”, SG Flensburg-Handewitt har lange traditioner for at have mange danske og nordiske spillere, skandinaviske trænere, nordiske sponsorer osv. Er det så en særlig skandinavisk filosofi, der har været medvirkende til klubbens mangeårige succes? Michael Knudsen griner: „Måske. Men selvfølgelig er vi først og fremmest en tysk klub. Faktisk har vi en bødekasse, hvis man kommer til at tale et andet sprog end tysk, og sådan skal det også være.“ Michael Knudsen bor til dagligt i Handewitt, hans kone arbejder i Danmark, og parrets to børn går i henholdsvis dansk børnehave og dansk skole. „Det er dejligt, at vi har muligheden for at have vores børn i danske institutioner. Men det er vigtigt, at de lærer den tyske kultur og det tyske sprog at kende. Det, synes jeg, er en

stor gave at kunne give dem.

Michael Knudsen kunne sagtens forestille sig at blive i Flensburg – også den dag, livet som professionel håndbolspiller er slut: „I min første kontrakt fik jeg skrevet ind, at jeg kunne tage tilbage til Danmark, hvis jeg ikke kunne finde mig til rette hernede. Men nu er det helt anderledes. Det er et godt sted at bo, og Flensburg er jo så tæt på Danmark, som man kan komme.

Du har fordelene fra Danmark, og du har fordelene fra Tyskland.. “ Det er tid til fotografering. Michael Knudsen stiller gladelig op, da fotografen foreslår at tage billedet foran en af Phänomentas mange naturvidenskabelige forlystelser. For selvom man er en af verdens bedste stregspillere og har vundet både VM bronze og EM guld, kan man stadig elske at lege. Heldigvis.

Lyst til at lege og lære?

Spejlvæg nta i Phänome På Phänomenta i Flensburg kan du lade dine sanser overraske dig, teste dine bevægelser og din koncentration. Og du kan undre dig: Hvor stabil er en bro af byggeklodser? Hvor let kan du bevæge en betonklods med en talje? Hvor meget energi skal du bruge for at drive et TV apparat?

Mere end 150 eksperimenter giver dig helt ny viden – med videnskab, der er til at tage og føle på!

I Nordborg på Als finder du oplevelsesparken Danfoss Universe – spækket med naturfænomener, spændende teknik og sjove aktiviteter – for hele familien. Sammen kan I blive klogere på naturens kræfter, videnskabens forunderlige verden og den teknik, der gør vores hverdag lettere.

På Segway-banen kan I prøve kræfter med en teknologi, hvor computerkraft, design og kropslig interaktion kombineres. I Bit-

ed iew m Interv t Engler enta m i h c m A Phäno

land kan I gå på opdagelse i den digitale verden: Hvordan kan det lade sig gøre, at få en sms fra én mobiltelefon til en anden? Hvordan kan du påvirke indholdet i din mp3 afspiller? Kort sagt: Hvordan kan du få indflydelse på din egen digitale hverdag? Besøg Danfoss Universe og bliv vildt klog på naturlig vis!

Artefact Power-Park i Glücksburg giver dig mulighed for at forstå energi med alle sanser: Løb om kap med solen og mærk energien i vind og vand! Energiens verden er sjov og tankevækkende - bliv klogere på drivhuseffekten, bæredygtig energi og vores fælles miljø. Centret rummer også et gæstehus, ferielejligheder, et natur-oplevelsesrum og meget mere.

„Den mest naturlige

måde

f leder a nsburg i Fle

at lære på!“

Hvad er det bedste ved dit job?

Der er aldrig to dage, der er ens! Der er altid ny, spændende viden, jeg skal sætte mig ind i og nye områder, jeg skal blive klogere på. Og i min alder er det da fantastisk at få lov til at lege hver dag.

Har grænseområdet mange tilbud for at lære gennem leg?

Bestemt, der er rigtig mange muligheder. Heldigvis - for lige som andre steder, vil vi også her i fremtiden få brug for, at de unge uddanner sig til f.eks. ingeniører. Derfor er det også så utroligt vigtigt, at de allerede som børn, får lov til at lege sig ind i det naturvidenskabelige univers.

Hvilke tanker har du gjort dig om at ”lære gennem leg”?

Det er og bliver den mest naturlige måde at lære på. Som barn foregår al din læring igennem legen og glæden ved at opdage nyt. Og jo længere du kan bevare den glæde, jo bedre.

Men også i forhold til turismen er områdets mange tilbud om ”Edutainment” vigtigt. Det giver os mulighed for at give vores gæster en helt anden type oplevelser. Her får du ikke bare sol, strand og smuk natur – du får også mulighed for at tilegne dig masser af ny viden på en sjov og anderledes måde. .

Hvorfor er du så glad for at bo og arbejde her i grænseområdet?

Flensburg er en dejlig by, hvor både den danske og den tyske kultur trives side om side. Naturen er fantastisk, ikke mindst i sommerhalvåret, og området bugner af kulturelle tilbud. Og har du brug for en ferie, kan du jo altid lige tage et smut over grænsen til Danmark.

Sæt verd en på ho vedet!

Flensburg - på fire poter

Interview I skikkelse af politimester Pia Andresen, indspiller skuespiller Sabine Kaack sammen med den kloge politihund Kalle i øjeblikket nye afsnit til ZDFs populære familiekrimi „Da kommt Kalle“ – on location i Flensburg. Og skuespillerinden er begejstret for byen, hvor hun gerne nyder et ”Fischbrötchen” på havnen eller tager en smuttur med båden til Glücksburg.

med sku

On location i Fjordregionen Kendte du noget til Flensburg og området omkring fjorden, inden du i 2007 fik hovedrollen i ZDFs serie?

Jeg er vokset op i Slesvig-Holsten, så - ja selvfølgelig. Fra jeg var ganske lille, har mine forældre, min bror og jeg tit været på bytur i Flensburg. Og om sommeren har vi badet rigtig meget i fjorden.

Til daglig bor du jo i Berlin - er optagelserne med „Da kommt Kalle“ i og omkring Flensburg en velkommen afveksling i forhold til det hektiske byliv?

Absolut! Jeg nyder virkelig at være tilbage i Flensburg. Når vi optager, bor jeg fast i nærheden af Flensburg, og jeg nyder hvert et øjeblik.

40

Får du også tid til at gå en tur i byen eller langs fjorden mellem optagelserne?

Det gør jeg bestemt. Jeg går tur på stranden, og hvis programmet ellers tillader det, tager jeg mig også gerne en svømmetur. Luften er fantastisk klar her, og jeg nyder at sidde på stranden og se solen gå ned.

Hvordan har du oplevet det dansk-tyske forhold her i grænselandet?

Hvis bare alt var så lige til som det dansktyske samarbejde! Jeg cykler meget, og derfor vil jeg gerne fremhæve Gendarmstien. Det er en rigtig dejlig cykeltur på begge sider af grænsen, og så er det en hurtig måde at komme til Danmark på!

espiller

Hvordan er det have en firebenet kollega – kan man overhovedet samarbejde med en hund?

Vi har en virkelig dygtig hundetræner, og Kalle er en fremragende skuespiller. Under optagelserne udfører han med stor præcision de tricks, han har lært. Selvfølgelig fjoller vi nogle gange bare rundt, for som alle andre hunde er han naturligvis glad for at lege. Men han imponerer mig gang på gang. Vi skulle f.eks. indspille en forfølgelsesscene på havnen, hvor Kalle og jeg hurtigt skulle ud af politibilen og jagte to mænd, der ville flygte i en motorbåd. Vi satte efter dem, Kalle sprang i fuld fart op på båden, og i selve springet fangede han et reb og slukkede motoren.

Dét ville jeg gerne se andre dyr gøre ham efter!

Har du godbidder i lommen lige nu?

Selvfølgelig!

TIP

Mine yndlingssteder i Flensburg… sburg?

vil besøge Flen Har du gode tips til andre, der sted, hvor man kan købe lille et der er n afe På Museumsh alle lækre ”Fischbrötchen” med nogle helt utrolig friske og godt lidt få , ten ron nef hav på e slags fisk. Jeg elsker at sidd rne og sejlerne. Ellers vil jeg at spise og iagttage bådebygge ra det gamle dampskib Alexand klart anbefale en sejltur med ikke tur, sk tasti fan helt en . Det forbi Okseøerne til Glücksburg t. god er et vejr når dst min

ndra” et ”Alexa Dampskib

„Fisc

hhüt

te“ p å ha vnen

Vidste du, at…

Sporhunden Kalle får serveret ning? en lækker hot dog som beløn

På spore T

Kalle på forb ryderjag

t

af det oprindelige Flensburg

Det er ikke kun skuespiller-hunde, der kan snuse sig frem til oplevelser i Flensburg! Hvor Kalle sikkert foretrækker at strejfe rundt på havnen, give pote til bådebyggerne på Museumshafen og håbe på en godbid, behøver man på ingen måde være en trænet sporhund for at finde grænsebyens dansk-tyske historie: De farverige tidligere kaptajnshuse, de historiske købmandsgårde og de smukke, gamle skonnerter er alle typiske for Flensburg.

For det er ikke kun i TV-serier, at byen ved havet viser sig fra sin bedste side – både indbyggerne og turister oplever hver dag Flensburgs helt specielle charme: Ved havnen, hvor sejlere og bådebygger nusser om de mange skibe. På den hyggelige gågade, hvor man i ro og mag kan gå på opdagelse i de mange butikker. I de mange små sidegader, der bugter sig på kryds og tværs. På Museumsberg, hvor man kan opleve både kunst, historie og den mest vidunderlige udsigt over fjorden. I en af de mange fiskerestauranter langs havnen, hvor man kan stille sulten og fordøje dagens mange indtryk. På havnens eventyrlige legeplads, hvor børnene kan lege, mens solen forsvinder, og mørket falder på.

Og er du på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, får du måske lejlighed for at råbe: „Da kommt Kalle!“ For man kan sagtens møde både hundestjernen og hans tobenede kollega ”on location” i Flensburgs gader. Medmindre naturligvis, at politiinspektør Pia Andresen, alias Sabine Kaack, lige holder pause og nyder et ”Fischbrötchen” på havnen…

Om „Da Kommt Kalle!“ En krimi for hele familien, der hver lørdag kl. 19.25 sendes på den tyske kanal ZDF. Hovedpersonen Kalle er en Parson Russell Terrier, der bor hos familien Andresen. Pia Andresen er politiinspektør, og i fællesskab opklarer makkerparret forbrydelser og får de skyldige bag tremmer. Langt det meste af serien bliver optaget on location i Flensburg.

2

2.000

Med sine 2.000 meter er Flensburgs gågade ikke bare grænseområdets, men hele Slesvig-Holstens længste.

På strækningen fra Rådhuset til Nordertor finder du et væld af butikker, restauranter og meget mere.

70 tons

Der findes flere sagn om, hvordan Broager Kirke fik sit karakteristiske kirketårn. Ifølge en af overleveringerne skyldtes det en aftale mellem den daværende danske konge og hans gravide dronning. Mens byggeriet af kirken stod på, måtte kongen drage i krig.

Kongeparret aftalte, at hvis dronningen fødte en søn, skulle kirken have et spir – fødte hun derimod en datter, skulle kirken i stedet have en kuppel. Kongen vendte hjem og spejdede utålmodigt efter tegnet på kønnet af hans nyfødte barn. Stor var overraskelsen derfor, da han på lang afstand så hele to spir pryde den ny opførte kirke. Dronningen havde født tvillingedrenge.

kan en fuld voksen finhval veje

10

TI DE

I hvilken by finder du grænseområdets længste gågade? Hvor hurtigt kan man svømme fra Danmark til Tyskland? Området omkring Flensburg Fjord er fuld af spændende historier og sjove facts. Læs selv…

42

alligevel finder de store pattedyr gang på gang vej til Flensburg Fjord.

32,47

minutter

så lang tid tog det for Frank Kirschke at svømme over Flensburg Fjord, fra Sønderhav til Glücksburg. Og hans rekord fra år 2000 står den dag i dag…

For

12.000 år

siden strømmede smeltevandet fra en gigantisk gletsjer med stor kraft gennem landskabet og skabte de dybe kløfter, der senere blev til Østersøen og Flensburg Fjord.

Kolofon

KOLOFON

KOLOFON Kolofon

8 Schilling eller vend om!

I dag skal man ikke længere betale told på den 74 km lange Gendarmsti mellem Høruphav og Flensburg. Men sådan har det ikke altid været: I begyndelsen af det 15.årh. opkrævede den danske konge Erik af Pommern 8 schilling for hver okse, der passerede borgen Nyhus ved byen Bov.

135 Trappetrin må man tage op ad Marientreppe fra Fjorden for at nå toppen af Marienberg i Flensburg.

Marientreppe er dog langt fra den eneste af sin slags - i alt 35 trapper fører dig op og ned ad byens stejle skråninger.

3

Makreller

10

svømmer i Aabenraas byvåben. Men de tre fisk henviser ikke til de mange fiskerestauranter langs byens havn – de symboliserer fiskeriets store betydning for Aabenraa gennem tiderne.

min

minutter tager det at komme fra Flensburg til en af de sydligste danske øer – i hvert fald, hvis man tager turen med vandflyver. Fra havnen i den eksklusive bydel Sonwik kan du flyve direkte ud til Store Okseø for at drikke kaffe. Men du kan naturligvis også blive i luften lidt længere og bare nyde udsigten…

5

bogstaver

og en velsignelse – når du træder ind på Glücksburg Slot, får du Guds Lykke med på vejen. „Glücksburg“ kan oversættes til Lykkeborg, og over indgangen kan du se bogstaverne GGGMF og slottets våbenskjold.

Bogstaverne er en forkortelse af den tidligere Hertug Johans valgsprog: „Gott gebe Glück mit Frieden“ – Gud give med Lykke fred.

Kolofon Udgiver Projekt Ganzjahres-Erlebnisregion Rathausplatz 1 D-24937 Flensburg www.fjordregion.de Projekt Helårsoplevelsesregion Flensborgvej 11 DK-6340 Kruså www.fjordregion.com Dette magasin medfinansieres af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Tekster Sara Kannenberg, Flensburg Karin Haug, Flensburg Minna Hallberg, Sønderborg

Billeder Marcus Dewanger, Flensburg Herbert Ohms, Flensburg Søren Petersen, Sønderborg Richard Walch Jens Helmbrecht til Johannsen Rum samt fra c fotolia.com

Koncept og grafisk opsætning Fresh!KONZEPT GmbH, Maike Liepolt, Harrislee www.freshkonzept.de

Tryk Evers-Druck GmbH, Meldorf www.evers-druck.com

Oplev Fjordregionen Alle attraktioner i regionen kan du finde på internettet: www.fjordregion.com/oplevelseskort

44

Kruså Turistbureau Flensborgvej 11 DK - 6340 Kruså Tlf. +45 / 7467 2171 Fax +45 / 7467 1467 Mail: turist@visitkrusaa.dk www.visitkrusaa.dk

Gråsten Turistbureau Kongevej 71, Banegården DK - 6300 Gråsten Tlf. +45 / 7465 0955 Fax +45 / 7465 3513 Mail: graasten@visitsonderborg.com www.visitsonderborg.com

Touristinformation Flensburg Flensburg Fjord Tourismus GmbH Rathausstr. 1/Am ZOB D - 24937 Flensburg Tlf. +49 (0)461 / 90 90 920 Fax +49 (0)461 / 90 90 936 Mail: info@flensburg-tourismus.de www.flensburg-tourismus.de

Touristikverein Amt Langballig / Ostsee Süderende 1 D - 24977 Langballig Tlf. +49 (0)46 36 / 88 80 Fax +49 (0)46 36 / 88 37 Mail: tourismus@langballig.de www.tourismus-langballig.de

Sønderborg Turistbureau Rådhustorvet 7 DK - 6400 Sønderborg Tlf. +45 / 7442 3555 Fax +45 / 7442 5747 Mail: info@visitsonderborg.com www.visitsonderborg.com

Aabenraa Turistbureau H.P Hanssens Gade 5 DK - 6200 Aabenraa Tlf. +45 / 7462 3500 Fax +45 / 7463 0744 Mail: info@visitaabenraa.dk www.visitaabenraa.dk

Glücksburg Tourist Service Center Schloss Glücksburg D - 24960 Glücksburg Tlf. +49 (0)4631 / 40 77 17 Fax +49 (0)46 31/ 40 77 37 Mail: touristinfo@gluecksburg-ostsee.de www.gluecksburg.de

Touristikverein Sörup am Südensee Bahnhofstr. 2a D - 24966 Sörup Tlf. +49 (0)46 35 / 12 77 Fax +49 (0)46 35 / 29 22 27 Mail: info@touristik-soerup.de www.touristik-soerup.de