:EXIT UDSAGN Urbane begivenheder i Bellahøj void by Flemming Rafn

Dette materiale præsenterer størstedelen af det digitale materiale produceret til mit afgangsprojekt, plus uddrag fra modelarbejde og et større ’manuelt’ tegningsarbejde. Materialet er arrangeret i afsnit der hver især introducerer de forskellige niveauer projektet opererer på.

_afgangsopgave v/ Flemming Rafn Thomsen //nulsum.dk navn@nulsum.dk studieafdeling 6 - arkitektur/rum/form københavns arkitektskole januar 2006

:EXIT UDSAGN Urbane begivenheder i Bellahøj void

:INDEX s02_intro konstituering s05_programskematik/bræmmen s09_metaforikker s12_1:15.000 s16_det instrumentale s20_det landskabelige udvikling s25_iterationer s33_metaforikker2 implementering s37_i123_sammentegning s41_i1_konstrukt s46_i2_passage s51_i3_stativet

_introduktion Bellahøjkvarteret i København har gennemgået flere radikale ændringer siden området blev genstand for en større sammenhængende planlægning i starten af sidste århundrede. Carl Strintzs romantiske plan fra 1903, der dominerdes af et fletværk med svungne veje blev i årene før og efter 1. Verdenskrig voldsomt redigeret til fordel for en mere aksial nyklassicisme. Som området fremstår i dag, er det stadig tydeligt at spore begge ideologier. For eksempel den rigide strukturplan Bakkehusene blev anlagt med, eller den mærkværdige sammenblanding af monumentalitet og rekreativ felt, der udgør Genforeningspladsen, vidner om grundlæggende forskellige intentioner. Med opførelsen af Bellahusene på Københavns højeste punkt blev området i 1950’erne tilført en voldsom monumental bygningsskala, der præges af en nøgtern Corbusier’sk pragmatisme. Lige ved siden af Bellahusene ligger det s02_introduktion

store græsklædte felt, der i årene 193867 dannede ramme om dyrskuerne. Det fremstår i dag som et tomrum hvor man tilbydes camping, eller ingenting, i de lange pauser imellem kræmmermarkederne og de udsolgte forestillinger i Cirkus Arena. Det er i dette void, der forekommer som et intentionsløst mellemrum imellem veldefinerede enklaver, som denne afgangsopgave opererer. Tanken er ikke bare at ”fylde” tomrummet, for det eksisterer med en vis ret, når dets svage fremtræden stilles overfor den mættede kontekst i et byskab, der uophørligt fortættes. Det er nærmere at foretage arkitektoniske greb og assisterende indsættelser på en sådan måde, at dets mærkværdighed fastholdes og samtidig udvikles i en mere vital dialog med omgivelsernes begivenheder og byen, der er rykket tættere på.

Park/fælled/natur

1:75.000

s03_introduktion

Bellamarken er situeret i den yderste kant af København. Her iaggtages et karakterskift i de rekreative områder. I byens centrum i form af parkerne (det kultiverede), og udenfor (de naturlige rester af et oprindeligt landskab). Imellem disse to typer eksisterer Bellamarken i dag som en fælled, et ikke kultiveret kulturlandskab, som er et generelt rådighedsrum for byen og dens begivenheder.

ve ds

år sg

d v t

hulgård

svej

Brønshøjparken

u n

frederi

kssund svej

e n

Bellahøj Hallen Sport og kulturhal

Bellahøj Kirke Opført 1960

Friluftsbad

fre

de rik s

Åbent fra juni til aug Bliver renoveret 2009

sun

Tennishal

Bellahøj Skole

dsv ej

Arbejdernes Tennis Klub

Politistation Bellahøj

550 elever

Den Kriminalpræventive Afdeling

øjvej

Cirkuspladsen

bellah

9000 m2 rådighedsflade.

Friluftscene

Borups Allé Campingplads

Bellahøj

Borup

Åbent juni-august 300 pladser

Opført 1791 Restaurant og selskabslokaler 600 gæster

50.000 daglige passerende

Opført 1937 Daginstitution og fritidsklubber 270 børn og unge

Grøndal Centret

Opført 1965 Sportscenter 3000 daglige brugere

Tennisbaner

Arbejdernes Tennis Klub

hvi dki lde v

Genforeningspladsen Sportsanlæg 1919-32 Tennis- og fodboldbaner December-februar nordens største skøjtebane og hurtigløbsbane

Vandrehjem 248 senge

Rø

dk ild ep

ark en

lgå

rd sv

Beskyttede boliger 70 boliger

é all ps ru bo

Kollektivhuset

Rødkilde Skole 750 elever

e hillerødgad

_Bellahøjområdet j ve bs hå

dt go

s04_introduktion

1:7.500

De vigtigeste områder og institutioner er fremhævet.

p ra

a ti

s k /u

rba

E E

Buffer

Eksponeringssfære

Reservoir

ff e

rz o

sf æ

Faciliteringssfære

re ns

in er ti

Reservoir

Gradueringssfære

æs

te ti

G s k /r

ræ

sen

ta ti

_programskematik Man kan sige at Bellamarken og tilstødende kontekst placerer sig i tre sfærer, der skaber en ”opstribning” af området. Disse muliggør en skematisk kategorisering af programmatiske og fænomenologiske specificiteter, der danner et vejledende faktuelt underlag. Eksponeringssfæren I denne sfære trænger byen sig på i en ligefrem manér. Her passerer dagligt 50.000 biler på strækningen imellem Bispeengbuen og Frederiksundvejtunellen. Dette ”rum” domineres af støj, hastighed og en generel urban uforsonlighed. Her ligger nogle af Københavns store institutioner og Cirkuspladsen (9000 m2) der er ramme om forskellige typer af temporære bosættelser.

s05_programskematik

ær

_bræmmen

Faciliteringssfæren

Bræmmen som begivenhedsfelt

Indeholder tre store faciliterende anlæg: Genforeningspladsen, Grøndal Centret og Bellahallerne/Bellabadet (der snart renoveres og opgraderes til international standard). Grøndal Centret er regionalt forsynende på grund af sin trafikale forbundethed.

I den typiske vesteruropæiske by er hver intensistets kant ofte en del af noget andet. Dette gør sig særligt gældende i byernes periferi. I denne tilstand af tærskel og felt bliver bræmmen som operativ bymodel særlig interessant, og evner at beskrive en særlig mellemhed af interrelaterede begivenheder, der ikke ikke domineres af et centrum.

Gradueringssfæren ”Bunden” af området præges to parkanlæg, der hver især er mærket af forskellige planløse inddragelser, således deres historiske grundlag ikke længere kan siges at fungere. Typologisk er området domineret af parcel- og rækkehusbebyggelser fra omkring 50’erne.

I dette projekt iagttages og udvikles bræmmen som fænomenologisk forestillingsmodel på to niveauer - dels for i en større skala at diskutere den specifikke urbane sammensætning Bellahøj er situeret i og dels som operativ model til at udvikle strategier for et nyt faciliterende lag imellem byen og Bellamarken. I dette lag foretages en række interventioner, der i sammenstillingen med allerede eksisterende faktorer etablerer en ny fortættet-

hed omkring Bellamarkens kant. En ny faciliterende bræmme som et programmatisk, socialt, regionalt og arkitektonisk begivenhedsfelt.

:lognoter Kan gennemtrænges af strømme. Kan kollapse til streng. Kan ekspandere til sfære. Kan være laminær/spatieret. Indeholder forsætninger på langs. Gennemstrømmes af interrelaterede fænomener, aldrig singulære hændelser. Er ikke nuklear. Er ikke udenpå eller indeni. Genstand for tryk på begge sider. I disse trykfelter dannes urbane komponenter der er specialiserede i relation til sin specifikke setting.

e yb d

pragmatisk/urban

fel tet sd 00

E 00

Eksponeringssfære Urbane storskalas tilstedeværelse. Dynamisk blandingsrum.

E_F

E_F -0

Kitningsfelt Her ligger potentielle koblingsmuligheder imellem det dynamiske byrum og Grøndal Centrets eksklusive begivenheder.

Faciliteringssfære Grøndal Centret, Bellamarken, Bellabadet.

F_G

F G

Gradueringssfære Statiske repræsentative anlæg.

-1

Reservoir (Cirkuspladsen) 9000m2 Et yderligt placeret felt der etablerer et link mellem yderkanten og dybere begivenheder på Bellamarken. Dette felt er optimalt placeret med hensyn til eksponering, men for at etablere en direkte dialog med Bellamarkens begivenheder, kunne en kobling diskuteres.

Reservoir Parkeringsfelt der placerer Grøndal Centret i en regional sammenhæng og som faciliterer begivenheder på Bellamarken.

æstetisk/repræsentativ

1:7.500

s06_programskematik

Kitningsfelt Der bør heri overvejes hvordan der kobles imellem de forskellige programmer, således at det repræsentative træder i baggrunden for det faciliterende (jvf. den historiske akse, der sammenbinder programmerne rent metaforisk, men som i dag er adskilt af stærk trafik).

s07_programskematik

_begivenheder Bellamarken er et 30 hektar stort begivenhedsrum, der facilterer områdets store og små begivenheder. Bellahøj Kræmmermarked er med sine 300.000 besøgende en af Københavns største og ældste begivenheder. Temporære bosættelser af den karakter kendetegnes ofte af en svag indre stuktur, og i en tilstand af formløshed bliver kanten interessant, idet man diskuterer en mere permanent og faciliterende rammesætning for byens generelle begivenhedsrum.

_Bellahøj Kræmmermarked 1:100

_Roskilde Festivalplads og Bellahøjområdet

90x90 m udsnit. Kræmmermarkedets komponenter er i sig selv deciderede strukturløse, og tager kun form efter kanten (stisystemet), og marken kan karakteriseres som en beholder.

Sammenligneligt grundlag i målestok 1:1000

s08_begivenheder

_metaforikker Vignetten I en spontan noteform behandles grundlæggende fænomener. Her fæstnes en opmærksomhed på nogle af de umiddelbare problemstillinger, fascinationer og hændelser i Bellahøj. Det kunne være den store vejs relation til det tomme felt, eller de repræsentationelle forhold imellem for eksempel Genforeningspladsen og Friluftscenen. I disse vignetter indskrives begyndende fænomenologiske egenskaber, der i en større sammenhæng undersøges og udvikles i det landskabelige og instrumentelle. Disse kan således karakteriseres som den første behandling og frisættelse fra underlaget.

s09_metaforikker

s10_metaforikker m

_The Wrestle :lognoter Den indskrevne begivenhed, der formes i udveksling og dialog med rammen. Steder der slår ud og steder der indfoldes/afbøjes. Dialogen mellem det formede og det formende. Begge genstand for tryk og aftryk. Interrelaterede.

Stativ :lognoter Relationer mellem sted og udspænding. Måder at distribuere på, sammenkæde punkter, dels i lokale accenter, dels i en opmærksomhed på et særligt overordnet forløb.

Udveksling over skel

Stick Shift

Transversal ansats

:lognoter

Måder udvekslinger manifesteres over skel. Tryk, forsætninger og udpegninger; sæt af relationer

Transport af konsekvenser.

årsager

En serie af paralelle transporter, der krydses og danner koblingsmekanikker. Samtidig måder at passere disse paralelle linjer; transversalen. Ophobninger, aflejringer indkapslinger imellem.

s11_metaforikker

Måden afskårede regioner finder vej henover strømme. Relationen mellem feltet og den strategiske perforering, der tillader tranport på tværs af forløb. Henover, henunder, igennem. En udspænding, form for inerti, imellem felt og overgang. I overgangen: Foringen der flankerer bevægelsen. En slags aflejring.

1:15.000 :lognoter Blotlægninger En større skala undersøges. Marken og dens umiddelbart relaterede kontekst er sammenbundet i en bræmme af relationer, hvis karakter udgøres af markante programmer: Grøndal Centret, Poltistationen, Genforeningspladsen, og skolerne. Denne bræmme findes imellem en enklave af stor diversitet mod øst og ellers omgivet af et ”fladt” væv af parceller der synes at udfylde byen med en i areal omfattende, men formmæssigt set svag struktur. Bræmmen er altså en slags ”mellemhed” imellem nogle stærke modsætninger i byen og genstand for gnidninger langs kanten.

s12_1:15000

1:15.000

s13_1:15000

00 � �

�0

�

02�

�

05�

�0

05 �

04� �0

s14_1:15000

_Potentialetopografi

_Forsætninger

Potentielle steder for indsættelse og intervention indsættes som en tynd grafisk baggrund og etablerer en slags vejledende topografi, der følger tegningerne som et svagt referenceunderlag. Ikke et på nogen måde et determinerende tegningsunderlag, men snarere et faktuelt assisterende lag .

Det urbane væv som em kontrabevægelse imod det det geologiske underlags bevægelse ind imod byens centrum. Bellamarken indskrevet imellem en række af urbane forsætninger og tærskler.

~1:10.000

s15_1:15000

_det instrumentelle En relationsskematik nedtegnes. Relevante felter og ”aktører” sammenholdes i et tableau, hvormed områdes specifikke relationer, latente og eksplicitte kræfter blotlægges. Her diskuteres signaturernes indbyrdes forhold. En tegningsform etableres i fortættede forløb, hvor signaturerne optager, flankerer, markerer og etablerer steder i tegningen, der således er placeret imellem konkrete aspekter af Bellahøj, en større skalas udvekslinger og tegningens konstruerende egenhed. I disse forløb etableres sammensætninger, der som en begyndende tegnsætning etablerer operationelle komponenter.

s16_det_instrumentelle

_Relationsskematik Her udforskes potentialetopografien i et nærsynet, fortættet tableau henover områdets. Nye steder i tegningen etableres.

:lognoter Det instrumentelles udvekslingslogikker elaboreret. Æstetikken udvikles som måder at sætte tegn og forløb i spil.

s17_det_instrumentelle

~1:5.000

1 23 indeks

Matrice Begyndende felt der evner at fastholde og organisere indsættelser, bogstavelige indfoldninger og mindre enheder, uden at disse behøver at sammentegnes.

Plastiske ansatser Særligt fortættede eller gunstigt placerede steder, hvor en rummeliggørelse kunne tage afsæt og begynde at blive udviklet.

Udmålinger Definerer et særligt segment i en længere sammenhængende årsagskæde.

Rammer Direkte udpegninger af felter, der etablerer og muliggør en sondring imellem de gradueringer der udpeger intensiteter.

Kitninger Mellemsteder der er underordnet intensitetsfelter. Genstand for riflinger, foringer, aflejringer. Men samtidig nødvendige for dialoger - medierende.

Vektorer Kraftlinjer der optegner, tilføjer strømme, tryk, transporter

afbøjer, forløb,

Kondensater Steder imellem møder og sammenfald; aftryk, aflejringer, flankeringer.

Accenter Riflinger der markerer hyperlokale udvekslinger, mærker og tegn.

Partikler Mindste enheder, der laver en slags støv imellem udvekslinger og relationer.

Størrelser Udpegninger af operationelle størrelser, der muliggør en identificering af forskellige planer aktiviteter og handlinger foregår i.

s18_det_instrumentelle

s19_det_instrumentelle

Referencefigur

Kanten forceret

Linker til tegningen.

Tracing_2: MĂĽde at overskride kanten og transportere i dybden.

Kanten behandlet

Atomisering/Distribuering

Tracing_1: Markering af steder og relationer langs feltets kant

Alle gribninger fjernet og en begyndende tegnsĂŚtning af feltet etableres.

_det landskabelige I det landskabelige etableres åbne sammenstillinger. Måder at sammenbinde, uden at gribe og sammentegne. Der udpeges forløb, kanter, udspændinger og flader, som ikke blot er en aftegning af topografier eller infrastrukturer. Her udlægges overordnede bevægelser, optegnes kræfters tilstedeværelse og sammenstilles indsættelser/tegn på en anderledes stor, åben måde end det instrumentelles direkte udvekslingsmekanik.

s20_det_landskabelige

s21_det_landskabelige

s22_det_landskabelige

s23_det_landskabelige

_Landskabelige gangart

:lognoter Det landskabeliges evne til danne relationer med en meget stor tyndhed udvikles som en operationsform, hvori sammenstillinger, udspĂŚndinger, enheder og stĂ¸rrelser etablerer et sĂŚrligt lag i tegningen.

s24_det_landskabelige

_iterationer Det repetitive som strategi. The process of repeatedly applying a function to a series of elements in a collection until some condition is satisfied. (google define).

Karakteristisk for projektet er dets insisteren på en direkte omsættelse/udvikling af signaturuniverset. Her ligger ikke noget analytisk eller konceptuelt potentiale skjult bag tegningen. Her fæstnes informationerne direkte i tegningsplanet og udvikles i forhandling med det fænomenologiske (signaturerne), det metaforiske og underlaget. Denne repetitive raffinering og omsætning i tegningerne etablerer en stor smidighed og mobiilitet i tegningens evne til at lade sig fylde med betydning, frisætte fra underlaget og bestræber sig således ikke primært med en forskelstænkning. Det er snarere denne dynamiske evne: sproget eller gangarten der interesserer. Det er tegningens evne til at tegnsætte og ophobe information, og

s25_iterationer

dernæst dens evne til at kollapse de etablerede, i nye, smartere komponenter. Hvor man igennem kollapset (og reduktionen) skifter niveau og materialet spaltes (udspatieres). I det iterative stivnes tegningens mobilitet, og etablerer tableauer der foregriber et konkretiseringspotentiale: det komponerede. Heri erfares stregens evne til at ekspandere og danne kontur (relieffet), og flirter således med det plastiske og rummelige, uden at kunne siges at være en opsummering eller et samlet udsagn, hvori alle informationerne kommer til deres ret. Således geninvesteres erfaringerne i en repetitiv tegningsindsats, hvorved materialet langsomt frisættes fra dets underlag (grundlag) og konstituerer nye niveauer.

E_F

F Fr F_G

00 00

E_F E_F

F_G F_G

00 m

m 00

s26_iterationer

v M ose ] sle ter [Ut

Intervention_4 S K AT E PA R K asdfas dvasdf asdf sdafsdafasf asdf asdfasdf asdf asdfsd asd asdf asdf sadfsd asd asd fasdf sdf asd fasdfasdf asdf asdfasdf sadfasf sda asfasfasdfasdfasdfasd dfasfasfasf fasf asdasdfasdfasdfasdfasdf fsd sdfasdfasdf sdafasfasdf asdfsafasdf asfsdaasdf sd aasdf afasdf asd fasd fsdf sadf sad f

Er 00

Eksternalisering_2 Beboersattelit

E 17

asdfas dvasdf asdf sdafsdafasf asdf asdfasdf asdf asdfsd asd asdf asdf sadfsd asd asd fasdf sdf asd fasdfasdf asdf asdfasdf sadfasf sda asfasfasdfasdfasdfasd dfasfasfasf fasf asdasdfasdfasdfasdfasdf fsd sdfasdfasdf sdafasfasdf asdfsafasdf asfsdaasdf sd aasdf afasdf asd fasd fsdf sadf sad f

[ B e l l a g 책 r d e n ]

E 00

Er Eksternalisering_2 Beboersattelit asdfas dvasdf asdf sdafsdafasf asdf asdfasdf asdf asdfsd asd asdf asdf sadfsd asd asd fasdf sdf asd fasdfasdf asdf asdfasdf sadfasf sda asfasfasdfasdfasdfasd dfasfasfasf fasf asdasdfasdfasdfasdfasdf fsd sdfasdfasdf sdafasfasdf asdfsafasdf asfsdaasdf sd aasdf afasdf asd fasd fsdf sadf sad f

s27_iterationer

E 00

Er 00

Udveksling_1 I dette forhandlingsplan etableres en overorndnet måde at etablere en bevægelse henover tegningen. På dette niveau tænkes ikke forskelle, men istedet en tynd smidighed, hvormed stoffet kan omsættes, forhandles, elaboreres og reduceres.

:lognoter Det landskabelige som kontrastrategi ikke faktuelt determineret, ikke gribende, ikke pragmatisk, ikke rammesættende.

s28_iterationer

Intervention_3

At overskride kanten og pode feltet

[ B e l l a b a d e t ]

Eksternalisering_1

23,5

æt

a t

21 20

æp

[ B e l l a m a r k e n ]

Idrætsforskning og supplerende faciliteter til gymnastiktræning

18 17

E_F

14,5

[16,35]

[16,5]

t ks

tik

03 01

é l l

E D

[16,35]

r u

i g y

æn

i al

-tr

ide

[21]

Intervention_2

Center koblet direkte til pladsen

Fra repræsentation til facilitering

E_F

s29_iterationer

[ G e n f o r e n i n g s p l a d s e n ]

nti

fik

ato

Eksternalisering_2 Beboersattelit

Intervention_1 Specialiserede/alm ene

E_F

F _Udveksling_2 Feltets intensiteter udvikles og distribueres. Hvor metaforik og tegn sammentrĂŚkkes i smidige komponenter, der frisĂŚttes og flyttes.

s30_iterationer

_udspænding Programskematik I dette niveau stivner udvekslingerne i en komposition, der behandler feltets fænomenologiske og programmatiske udspænding. Med direkte reference til programskematikken vendes bevægelsen tilbage ind i Bellahøj.

[ B e l l a m a r k e n ]

E_F

s31_iterationer

s e

c i

a e

s o

r i

n e

g æ

]

ellit kudt

[sat

det frem s

o p

e n e

a l

00 00 m

]

[ x

i t

[

a k

d o

d b

i l

t i

i n

o g

n e

e r

_relief Det plastiske Relieffet er et stadie imellem tegning og rummeliggørelse. Her udvikles en svag dybde, der fæstner og ekspanderer stregen i en plastisk sammenhængende landskabstopografi. s32_iterationer

_metaforikker2 Den forestående sammentegning og implementering behandles stedvist i disse 3 metaforikker. Hvor den første serie af metaforikker søgte at frisætte signaturen fra underlaget, er metaforikken her anderledes konstruerende. For eksempel udvikles her en begyndende måde til at intervenere i skellet mellem institutionerne og Bellamarken. Man kan sige at konturen herimellem udvides og laver et tyndt faciliterende lag, der behandler mellemheden imellen det specifikke institutionelle ”rum” og markens generelle begivenhedssfære. Der er i denne metaforik etableret en række fænomenologier der konkretiserer løsninger i dette møde: det flankerende, det indskrevne (udhulingen), det eksternaliserede, diskussion og af orientering og punktvise programlommer, der etablerer små begivenheder som trækker bevægelsen videre.

s33_metaforikker2

e n t r e r e

ĂŚ

]

[

d u

+ 3

ĂĽ r t

n l

a t t r a k t o r

+ 2

k o n t u r e n

Den faciliterende kontur

Orienteringen af en lang rĂŚkke institutioner vender naturligt nok bagsiden til Bellamarken, og matriklerne tilplantes og indhegnes. Dette betyder en sekularisering af programmerne og en udelukkelse af udvekslinger med markens begivenheder.

:lognoter Kunne man tĂŚnke konturen, udhulingen og det flankerende som tynde faciliterende lag udenpĂĽ matrikler og skel?

s34_metaforikker2

rm ĂŚ sk

t u d s k m f r e

F s35_metaforikker2

pocket

Fi ko gur nt en ek st e

l m od

p o c k e t

g a n d g n i

E_F

Stativet

:lognoter En operationsform der facilterer mere temporĂŚre situationer. LĂŚgger felter ud, prĂŚparerer.

s36_metaforikker2

i123

_sammentegning Det store landskab I dette store vandrette snit er niveauerne fra iterationsfasen sammentegnet. Dette snit kan karakteriseres som den overordnede processuelle â&#x20AC;?gangartâ&#x20AC;? for omrĂĽdet, der sammenholder de udviklede tegningsniveauer, uden at man kan tale om en decideret metodik (stivnet), eller et endegyldigt udsagn.

s37_i123_sammentegning

[ B e Y r E e N l ] l e n

s f ĂŚ r e ]

[ i n s t i t u t i o n e l l e

ĂĽ b n e t

f e l t

s f ĂŚ r e ]

[ i n s t i t u t i o n e l l e

s e o n r z d e i n

e c

p. 4

a l r

ll e

p. 4 m

p. 4

s z n

p. 4

[

O I D E T ] e a t i v e

p. 4

s38_i123_sammentegning

[ i n s t i t u t i o n e l l e

s f ĂŚ r e ]

[ B Y E N ]

f e l t

ll e

e o n r z d e i n

i n d s k r e v e t

a a

1:3.000

s39_i123_sammentegning

e a

a a

~1:3.000

s40_i123_sammentegning

i1_konstrukt

s41_i1_konstrukt

Programramme

Prototyper

B_Skærmen og rammen

Den store programmatiske og arkitektoniske indsættelse der etablerer nye grader af institutionelle praksisser og sammenbinder bræmmen langs kanten af Bellamarken. ”Produktive” programmer knyttet til feltets omkringliggende programmer, som kunne generere en ny grad af sammenhæng. Det vil sige relaterede til det sportslige, rekreative og kulturelle: Typer af forskning/produktion (idræt, medicin, urbanisme), tegnestuer, værksteder, studios, laboratorier. Programmer der ville tilføre en ny grad af specialisering, der kunne etablere en sammensætning som udvider det programmatiske register for Bellahøj, der idag er præget af forening og klub-niveauer. Og som med et dynamisk aktivitetsniveau, kunne modvirke den fornemmelse af forladthed, der præger Bellamarken store dele af året.

Fænomenologisk arbejder denne intervention med det lagdelte/udspatierede på langs i bræmmen. Der knytter sig 3 komponenter til dette program, der indledningsvis diskuterer arkitektoniske strategier for hvordan man forvalter kantsituationen mellem Borups Allé og bellamarkten og hvordan man spænder indsatsen ud:

Siden af noget større der etablerer rummelighed og markerer tærsklen imellem marken og konteksten. Her dannes kant på både mark og bræmme, og etablerer en signifikant baggrund for markens begivenheder og kan således opfattes som en urban komponent der etableres i trykfeltet imellem to store begivenhedsrum, og tilfører her en markant vertikalitet. Ren pragmatisk vil skærmen også danne barriere imellem bygningen og den store vej .

A_Broen Som det direkte link og sammenbinding imellem satellitfeltet foran politistationen (Cirkuspladsen) og Bellamarken (udenom passagen). En pragmatisk foranstatning, der etablerer forbindelse imellem de temporære bosættelser på feltet. Samtidig en tektonisk gestus, der bryder ud igennem markens kant og henvender sig direkte til det dynamiske urbane rum omkring Borups Allé. En gestusder således deltager i en anden urban sfære og perforerer det hermetiske forhold der i dag eksisterer imellem marken og byen. En måde at udspænde indsættelsens henvendelsesrum, og etablere et nyt signalement af Bellahøj.

C_Lærredet Den 3. komponent etablerer en mellemzone imellem kant og mark. Det udspændte, translucente, der slører baggrunden og danner en ny tvetydig tærskel i mødet mellem mark og program. Mellemrummene imellem disse komponenter diskuterer primært grader af offentlighed og tilgængelighed imellem programmets specialiserede brugere og de generelle brugere af området.

illustration_i1

_Konstrukt

s42_i1_konstrukt

b c

_snapshots#1 Konstruktets mekanikker, steder og typer af udvekslinger iagttaget i modellen.

s43_i1_konstrukt

[ B Y E N ]

1:4.000

s44_i1_konstrukt

_modelstudier Venstre: Konstruktet placeret i sin kontekst. HĂ¸jre: Konstruktet elaboreret som abstrakt konstruktion. Nederst: Close-ups af de principielle modeleffekter og mekanikker.

s45_i1_konstrukt

i2_passage Passagen er det forbindende ”led”, der etablerer en særlig fortættet sekvens før Bellamarken entreres. Her diskuteres et nyt byrum, der skaber en serie af arkitektoniske og urbane begivenheder, hvori passagen til Bellamarken foregår på en anden langsommelig måde. Passagen er det forbindende led der etablerer en urban mellemhed imellem marken og den øvrige bykontekst. En mellemhed i egen ret, men som også indgår i de begivenheder der finder sted på marken og Cirkuspladsen. Her ville byrummet etablere sig som et blandingsrum imellem urbanisme og landskab. På feltet placeres en række ”performative” programmer der har relation til området, således man kunne tale om en sammenstilling af de mange interesser i området der havde en offentlig/visuel karakter - et kondenseret repræsentativt byrum.

s46_i2_passage

Programramme

Satelitten

Hvis man kunne tale om ”produktive” programsætninger i forbindelse med konstruktets placering, vil det her være oplagt at tale om typer af programmer der har interesse for en anderledes direkte forbindelse med en generel og semi-specialiseret offentlighedssfære i et eksponeret byrum med mulighed for ophold og interaktion. Det vil sige gallerier, caféer, butikker, beboerfaciliterer og forskellige typer af show-room situationer relateret til de ”produktive” programmer. I dette byrum vil man have muligheden for en fælles ”ny front” mod det øvrige København.

Det fremskudte programmatiske og arkitektoniske element, der linker til andre steder i området. En måde at udspatiere de sociale begivenheder og disses tilknyttede arkitektur. Det programmatiske autonome element, der indgår som lille komponent i den store begivenhed. Et eksempel kunne være beboer-/kulturhuset, der kunne danne ramme om de mange små begivenheder der finder sted i området, og skabe et fælles referencepunkt for foreninger og grupper i området. Det eksternaliserede Grøndal Centeret er et landskab i sig selv, med indre hændelser og organiseringsformer, som er præget af en både organisk og arbitrær forvaltning. Her forhandler et utal af foreninger, organisationer og klubber over 30.000 m2 på ikke hierarkisk vis. En eksternalisering ville være i god tråd med denne ”selvgroede” kultur, og en plausibel strategi for en punktvis opgradering/renovering af centret. Konkret ville det være oplagt at starte i nordvestlige hjørne af centret hvor Team Danmarks OLgymnastikhold træner, hvor blandt andet lofthøjden og salens længde er meget konkrete begrænsninger.

Illustration i2

_Det koblende byrum

s47_i2_passage

_snapshots#2 Passagens sammenstillede typer, der etablerer forskellige typer af effekter pĂĽ det som strĂ¸mmer igennem.

s48_i2_passage

[ B Y E N ]

1:2.000

s49_i2_passage

1:4.000

g n i r e s n e d n o k

J I H G

1:2.000

s50_i2_passage

i3_stativ Stativet udvikles som en operationel metaforik i tegningsplanet: Den svagt sammenhængende, kropsløse struktur, der distribuerer ansatser og sammenbinder latente fænomener. En model for en anderledes smidig intervention i de mindre polariserede situationer i Bellahøj, der ”spadserer” rundt uden nogen særlige dybder, men som har evnen til at udspænde lange tynde relationer .

Programramme I Degnemosen ville det være oplagt at diskutere en opgradering af faciliteterne til Friluftteateret, der idag ikke bruges, og er situeret i en unik blanding af romantisk parkanlæg og næværende urbane motiver, såsom Bellahusene og kraft-/varmeværket. Det store geologiske, grønne kile der strækker sig ned fra Utterslev Mose kunne være et rekreativt koblingspotentiale.Der er 320 m til Brønshøj Park og 750 m til Utterslev Mose fra Friluftteateret i Degnemosen.

_(assistancer/applikationer) En række små spredte indsættelser der åbner mindre potentialer og bidrager til den overordnede opgradering af området. Skatepool Den puntvise kobling imellem Grøndal Centret og Bellamarken der åbner træbæltet, der idag camouflerer centret. Udnytter at marken ligger i niveau med taget. En specifik programmatisk indsats der vil danne ”lomme” i bræmmen. s51_i3_stativ

Tunellen til Genforeningspladsen

Det præparerede felt

En tunnel der linker imellem Genforeningspladsen og Grøndal Centret ville konkret rette op på det misforhold der idag eksisterer imellem de to. Man kan sige at her overgår det repræsentationelle til en direkte facilitering, hvor den historiske akse der ”aligner” pladsen med centret idag, bliver konkretiseret i en direkte pragmatik.

Plateauet i skråningen som en minimal artikulering, der danner et generelt rådighedsrum til begivenheder der kræver beskyttelse fra vejen og støj, og ligger som sådan som et fuldstændigt frisat element, der ikke er indskrevet i nogle af de metaforikker/kræfter som de tre interventioner opererer i.

_snapshots#3 Stativets evne til at udspĂŚnde og overlappe.

s52_i3_stativ

f a c i l i t e t s f e l t

ĂŚ

s53_i3_stativ u n

n d e n d

d e t g e n e r e l l e n

m Ă¸ d e g

1:6.000

d e t l o k a l e

d e t r e g [ U t i o n t e r l s l e a l e v M o s e ]

_modelstudier Stativet fĂ¸rste ansatser rudimentĂŚrt tilpasset og konkretiseret i konteksmodellen.

s54_i3_stativ