2004
2002
Studieprojekter Flemming Rafn Thomsen navn@nulsum.dk - 40 93 43 09 Københavns Arkitektskole, afdeling 6
F orlæg v/ Gro Sarau w, Nikoline Dyrup og Flemming T homse n
2004 - Viderebearbejdning af 1 mds forskningrelateret studieophold på Hydra, Grækenland - v/ Claus Peder Pedersen og Cort Ross Dinesen
Hydra Events
Temporær facilitering af byens begivenheder
Se PUB: Grid 2004. 2 signalement
Citat fra Programme t HYDRA k an ses som en komplex topologisk konfiguration: hvis man betragter dens morfologi som en plastisk membran - en latex hvorigennem de topologiske kræfter tegner konturer - vil særlige strukturer danne ar i vævet (i lighed med de særlige landskabelige “elementer” i bymassen), knuder der antyder særlige ophobninger / tætheder, marks og forvridninger i sto ffet på grund af slitage (handlinger). Fra Montagen af / som nye erfaringsrum; intensiteter gennem disjunktione r (Dinesen og Pedersen)
2004 - Viderebearbejdning af 1 mds forskningrelateret studieophold på Hydra, Grækenland - v/ Claus Peder Pedersen og Cort Ross Dinesen
Hydra Events
Temporær facilitering af byens begivenheder
2004 - Viderebearbejdning af 1 mds forskningrelateret studieophold på Hydra, Grækenland - v/ Claus Peder Pedersen og Cort Ross Dinesen
Hydra Events
Temporær facilitering af byens begivenheder
Citater fra opgaven
At læse:
At gi form:
1. tegnet
1. rammen Rammen skaber et felt, der både åbner mod dybden, åbner for nye rammer, og samtidig formidler til det sted, der afgrænses fra.
Omkring Gilles Deleuze: Proust og Tegnene
Verden er fuld af tegn - tegnet er noget virkeligt, noget sanseligt, noget pirrende. 2. beholderen Når vi læser verdens tegn, ser vi dem som beholdere, vi ser betydninger som noget, der er indfoldet i en beholder. 3. transversalen Perspektiverne føjer sig ikke sammen i en totalitet, en enhedsmæssig helhed, et organisk værk, hvad enten kunstens eller livets. Sammenhæng er ikke et spørgsmål om totalitet, men om tværforbindelser. (Tygstrup)
2004 - Atelier v/ Cort Ross Dinesen og Frederik Tygstrup
Tekst og komposition
2. masken Masken optræder som en membran, der tager aftryk af hvad der viser sig og aftryk af hvad der vises... 3. dobbeltkroppen Dobbeltkroppen udtrykker forholdet mellem det synlige og det utilgængelige, som en symbiose mellem en forgrund og en baggrund... 4. konturen En krop sammensat af konturer. (Dinesen)
2004 - Atelier v/ Cort Ross Dinesen og Frederik Tygstrup
Tekst og komposition
Urbant vred og kobling
2003 - Stillet opgave v/ Claus Peder Pedersen og C o r t R o s s D i n e s e n
Nye Typer - Hindegade Skole
2003 - Stillet opgave v/ Claus Peder Pedersen og C o r t R o s s D i n e s e n
Nye Typer - Hindegade Skole
Sociale / territoriale krop
2003 - Stillet opgave v/ Claus Peder Pedersen og C o r t R o s s D i n e s e n
Nye Typer - Hindegade Skole
2003 - Stillet opgave v/ Claus Peder Pedersen og C o r t R o s s D i n e s e n
Nye Typer - Hindegade Skole
2002 - Workshop v/ SERVO [Ulrika Karlsson og Daniel Norell]
Distributed Frequencies http://link.karch.dk/afd6/studieprojekter/workshop/workshop.html w ww.s - e - r - v - o . c o m - w w w. d a n i e l n o r e l l . n e t
2002 - Workshop v/ SERVO [Ulrika Karlsson og Daniel Norell]
Distributed Frequencies Instrumentering af amorf geometri.
Vacuum City Naturen fremhæves som en helt afgørende faktor i hele Tr ekroner. En romantisk sammenhæng foreslås mellem videnskab og natu r, at bygningerne er anlagt med naturens og stedets specielle karakter for øje. Man får tanken at det samtidig også skulle være den eneste kvalitet ved stedet. Det er en ligevel relevant tanke at univer sitet ”bare er lagt tilfældigt på en pløjemark”. Me n selvfølgelig, alt godt må jo starte et sted, endda midt i ingenting, og grundprisen udenfor Roskilde er vel nok heller ikke den dyreste i landet. At RUC længe har været kendt under tilnavnet ”universitet på marken” hænger vel i stor grad også sammen med de økonomiske problemer med de videre planer for området allerede i 70’erne. Problemer som åbenbart først kunne løses nu, med anlægningen af Tr ekroner. Det skulle måske kommenteres at det man her kalder natur består af hovedsageligt marker, altså kulturlandskab. Det er også svært at se hvorledes den påståede sammenhæng mellem natur og bygning formidles. Naturbilledet bliver ikke andet end netop et billede, ”det på den anden side af hegnet”, et motiv. Der er ikke tale om en egentlig integrering eller symbiose. Endnu sværere er det at forstå planforslaget til Tr ekroner. I syd et langstrakt anlæg i zig-zag former med beplantning og bygningskroppe. Fra syd til nord en infrastrukturel akse af vej og cykelsti i svungne former der formidler kontakt til de forskellige område r. Herpå tværgående massive bånd af beplantning til gruppering af de lettere skizofrene bygningsvolumener der placerer sig sociopatisk i relation til hinanden. Sammenlagt et motiv der oppefra ligner et lettere deformeret træ. Er denne symbolik virkelig nødvendig, og vil en sådan insisterende formalisme ikke snarere v ære alt andet end spirende?
Søen mellem RUC og kollegiet kunne dog netop være et bud på et element med en snert af oprindelighed og landskabelig stedslighed. At man så har valgt at m odificere og således kunstiggøre denne, behøver dog ikke at være en direkte ulempe, men understreger den artificielle ”feel” der hersker på stedet. Samme stemning præger området omkring den gård der nu danner centrum for de nye 3x3 længer af ”netværksboliger”, som mimer gårdens struktu r, og derigennem yder en kontekstuel modstand, og samtidig assimilerer en stedslighed . Det er intentionen at implementere typiske elementer af bymæssighed i Tr ekroner i håbet om at disse kunne generere sociale netværk og stedslige kvaliteter Strøget. Et forsøg på direkte at importere et offentligt byrum. Bygninger der knyttes til dette er dog ikke af decideret kommerciel karakte r, men er nogle af de vigtigere grundlæggende elementer i Trekrone r, nemlig RUC, CAT, kollegieboliger og folkeskole. Det er svært at forestille sig hvilket liv dette tiltag formår at generere, andet end bare at varetage transport fra og til. Der er ikke skabt deciderede steder for sociale rituale r, som man kender det fra det rigtige Strøget, som f.eks. konsum, pladser, bænke. De boligformer der er foreslået er ganske traditionelle. Parceller, der ligger gemt bag hver deres hæk. Kollegium, der måske er ”smartere” end gennemsnittet, m en alligevel opbygget helt traditionet, med et værelse til hver studerende, fælleskøkken og fælles opholdsrum. Såkaldte ”netværksboliger” i svensk romantik med rødmalet træbeklædning og den netværksskabende idé at lade alle boligers hoveddøre vende ud mod hinanden (”så møder vi hinanden når vi kommer hjem fra arbejde”) og et fælleshus i halm med muslingeskaller på taget.
2002 - Stillet opgave v Claus Peder Pedersen og Carsten Holgaard
Trekroner Kritik, landskabelige deduktioner og formstudier
Boligernes spredning over landskabet synes også alt for ensformig. Her er ikk e arbejdet med gruppering og fortætning, men blot en uinspireret insisteren på samme afstand mellem bygningerne, der ikke danner modpol til de åbne arealer mod nord og øst. Tr ekroners omgivende kontekst bliver ikke integreret. Mod syd og vest ligger resterne af Roskilde, et randområde. Mod øst og nord marker. Roskilde vendes direkte ryggen, og accentuerer fornemmelsen af Tr ekroner som introvert, selvtilstrækkelig og insulæ r. Oplevelsen af universitetet som dislokeret videreføres og fastholdes i Tr e krone r. Der skabes ikke forbindelse til omgivelserne. Forbindelsen til omverdenen varetages effektivt af togbanen og motorvejen. Derfor relaterer Tr ekroner og byens beboere sig snarere til København eller alle mulige andre steder end lige netop Roskilde, som ellers var meningen. At Trekroner vil insistere på at være en ”rigtig” by med et grundlæggende centrum og omkringliggende periferi, spænder på flere måde ben for mange gode intiativer. Hvorfor ikke anerkende de særlige karakterer i situationen, som for eksempel at byens fundament ganske ekstraordinært er et universitet, at alt nyt anlægges kontekstløst og man derfor ikke skal operere under prædefinerede spilleregler?
Relationelt skema
1
cheap radical subcultural undergrund introvert
Site 2
Site 1
Organisator
[ hvid ]mellemrum
Kultur 2
[ mod ]symbiose
Kultur 1
posh mondane "cultural" offentlig udadvendt
3
2
covert stealth uspecifik
2002 - Stillet opgave v Claus Peder Pedersen og Carsten Holgaard
Trekroner Kritik, landskabelige deduktioner og formstudier
�
Formelle deduktioner O
� � �
�
�
� �+�
�+�
�
�
�
20
�
� �
2002 - Stillet opgave v Claus Peder Pedersen og Carsten Holgaard
Trekroner Kritik, landskabelige deduktioner og formstudier