g2.04

g1.06

g2.06

g3.06

g4.06

g1.05

g2.05

g3.05

g4.05

g1.04

g2.04

g3.04

g4.04

g1.03

g2.03

g3.03

g4.03

Rapid Prototyping og CAD/CAM teknologier i den arkitektoniske formgivningsproces Ph.d.-ansøgning v/ Flemming Rafn Thomsen Oktober 2006

For- og bagside: Rendering fra workshop Distributed Frequencies v/ SERVO Index og landskab fra afgangsprojekt Bellavøid - Urbane begivenheder i Bellahøj void

s02

Exit Status Quo? Indledning

Samtidsarkitekturens ønske om at agere i en stadig mere komplekst sammenhængende urbanisme udvider kravene til de arkitektoniske discipliner. I denne udvidede tilstand spørges der nødvendigvis til arkitekturens evne til at manifestere en faciliterende tilstedeværelse i det urbanes udfoldelse og byens sociale multiplicitet.

Denne rummelige tilstedeværelse karakteriseres af en udtalt evne til at indgå i flere typer begivenheder, og dermed kvalificere arkitekturen som et pluralt mellemværende mellem betydning, bruger og by.

En sådan arkitektur stiller specifikke krav til de strategier og redskaber, den udvikles igennem. De tekniske realiteter for arkitekturproduktion nærmer sig i dag en digital apoteose, hvor tankekonstruktion og materie er én og samme ting, idet de digitale interfaces udvikles i retning af decideret intuitive redskaber. Der er dog lang vej endnu. En voksende del af samtidens arkitekturscene eksperimenterer med en egentlig parametrisk praksis. Her argumenteres for en arkitektur, som ikke primært er styret af betydning og æstetik. I stedet fokuseres der snarere på et programmatisk skisma, hvori forskellige realiteter er de afgørende parametre. I denne praksis konstitueres arkitekturen i virtuelle digitale landskaber, hvori en række parametre omsætter informationer til flow, volumen og tektonik. Disse parametres input spænder vidt. For eksempel applikeres diagrammatiske udsagn, konkrete programanalyser, eller tidsbaserede datasæt som tegnestuernes choice of flavour.

Der er således tale om en principiel anfægtelse af den enkelte arkitekts idiosynkratiske tilgang til fordel for en konkret objektivitet, hvori arkitekturens layout udfoldes på baggrund af en analytisk og konceptuel tilgang.

Dette layout kendetegnes ofte ved en dynamisk topologi og en smidig plasticitet, der endegyldigt forkaster den euklidiske geometri, og fordrer tektonisk innovation i den endelige realisering af værket.

Hvad består denne plasticitet i? Er der tale om en dynamisk rumdannelse, der netop møder byens kompleksitet i en reel programmatisk og betydningsmæssig facilitering? Det springende punkt hér er netop, hvorledes det vektoriale datalandskab udvikles og gradvist stofliggøres i et endeligt værk. Til tider eksisterer der forvirring omkring de parametriske virtualiseringer og deres evne til faktisk at være direkte genstand for en gunstig aktualisering. Det er problematisk, hvis arkitekturen opfattes som lineært sammenhængende med de digitale modeller. At dette forhold ikke udnyttes som modstandsfyldte relationer i stedet, hvormed arkitekturen kvalificeres som et bevidst komplekst udsagn. Det kan hævdes, at der ofte snarere er tale om en fascination af den spektakulære skulpturelle formalitet, der opstår imellem de virtuelle parametre, som direkte realiseret ikke evner at eksistere vitalt i det virvar af komplekse urbane sammenhænge, som den i det virtuelle udviklings- arbejde oprindeligt var syntetiseret ud af. Således risikerer den arkitektoniske proces at strande realiseret som nok umiddel- bart fascinerende, men reelt lavdimensionelle ornamenter, hvis den totalt parametrisk genererede computermodel forkaster tegning og model som ikke længere værende genstand for også æstetisk og intellektuel modulering. s03

Scale to Fit Media Det digitales realisering

I realiteten kan enhver virtuel vektor modsvares af et fysiske realiserbart punkt, og dette besnærende forhold kalder på strategier for undersøgelse og udvikling af de digitale processer. Den hurtige CAM prototype åbner for muligheder for at udforske repræsentationsproblematikkerne. Her kan den digitale models skala approprieres i en primær fasthed og generisk stoflighed. I denne første stofliggørelse indtræder den egentlige diskussion af form, konstruktion, membran og overflade, og her finder det foreslåede ph.d.-projekt sit afsæt og diskurs.

Med de digitale redskabers omfattende indpas i arkitekturproduktionen må de grundlæggende repræsentationsforhold, og hvorledes der forhandles imellem det digitale materiale, skalamodeller og den endelige realisering, undersøges. Det er især nødvendigt at fastholde de grundlæggende projektions- og især snitteknikker. De er effektive redskaber til at diskutere udviklingsarbejdet, idet de digitale teknikker arbejder under en høj grad af abstraktion og ved hjælp af hurtige omsætningsprocesser. Snittet må her betragtes som en gunstig træghed, der som en matrice eller tekst udvikler projektets substans. Det er netop i snittet, at der oparbejdes en kontrolleret og kompleks dybde, som er umulig at håndtere produktivt i en plastisk sammenhængende model i det digitale interface. s04

Desuden aktualiseres snittet yderligere i forbindelse med de digitale modeller, da det afdækker og behandler de indre konstruktioner, der ligger bag de digitale overflader. Ikke hér forstået som en pligtskyldigt tektonisk tegningspragmatik, men som et redskab for at forhandle overflade og membran som et særligt felt imellem arkitekturens indre fænomenologi og dens eksterne realiteter. Således kan snittet opfattes som en serie konstruktioner eller kapitler, der målbart beskriver den digitale model i montage, dels som et resultat af kontekst, og dels som samtidig værende i færd med at etablere sted i byen på ny.

I andre sammenhænge kan snittet kun betragtes som et estimerende redskab, der ikke redegør for en kompleks topologis evne til i en plastisk sammenhængende bevægelse at udspænde rumlige relationer og dynamiske overflader. Her bliver det tredimensionelle interface anderledes relevant. Igennem det erfares den digitale model igennem bevægede blik, hvor der – i modsætning til arbejdet med snittet – sker en allestedsnærværende granskning, som i princippet er fuldstændig uafhængig af skala og proportion. Der kan springes trinløst imellem detalje og overblik i den uendelige digitale grænseflade, og der kan således tales om en decideret skalaglidning, hvor modellen hellere burde kvalificeres for dens evner til at danne og indgå relationer end for dens repræsentative forhold til en fysisk projektrealitet.

Incitament

Foreløbig studieplan

I mit arkitektfaglige arbejde kendetegnes det processuelle ved en særligt generativ praksis, der hurtigt forlader det konceptuelle udgangspunkt til fordel for en ad hoc fremadskriden, der konstant søger at udvikle projektet på det produceredes materiales nødvendighed.

Altså at søge en udpegende legitimitet på projektets egne præmisser i produktionen af en arkitektonisk forestillingsverden, der konstant centreres omkring tegning og model som det altafgørende konstituerende og reflekterede forhandlingsrum.

Der opridses i det følgende tre udviklingsplateauer, der repræsenterer grundlæggende indfaldsvinkler til problemstillingerne opridset i det ovenstående. Det er strategien at udvikle hvert plateau som isolerede diskurser, hvori der etableres en gennemgribende fordybelse i arbejdet mellem computer og fysisk model.

Det er intentionen at oparbejde en stor faglig erfaring og teknologisk kompetence på hvert plateaus egne præmisser. Gennem dette arbejde vil jeg opnå forudsætninger til at redegøre for mellempositioner og give en samlet perspektivering. Særligt imellem plateau #1 og #2 forventer jeg at kunne udforske et stort arkitektonisk mellemværende.

Personlig indgang

Særligt i de seneste tre år er mine projekter udviklet igennem dynamisk anvendelse af digitale udviklingsprocesser. Med udgangspunkt i urbane og landskabelige læsninger underkastes de arkitektoniske intentioner en række eksperimentelle udviklingstrin. I serier af digitale modulationer udforskes smidige morfologier og modstandsfyldte sammenstillinger, der etablerer en særlig sammensat og åben projektbesvarelse.

Det rumligt morfologiske præsenterer et grundlæggende udviklingsspring, hvor sitrende tegningskonstruktioner må omsættes til forpligtende volumener og stof igennem en række voldsomme handlinger. Det er dette udviklingsspring imellem digital konstruktion og rapid prototype, der i dette ph.d.-studium ønskes udforsket igennem et personlig interessefelt, og realiseret via en teknologisk eksperimenteren som løbende positioneres i forhold til et parallelt udviklet begrebsapparat.

Således er ambitionen for dette projekt at iværksætte ligefremme produktioner, som præsenterer et primært arkitektonisk materiale, der skaber mulighed for det vitale arkitektoniske udsagn. Et udsagn, der har som fornemmeste opgave at perspektivere en teknologis potentialer, via materiale der i tanke og stof udgør en egentlig produktiv tænkning; et originalt fagligt standpunkt præsenteret ved et uforbeholdent kunstnerisk og teknologisk udviklingsarbejde.

s05

Field conditions and logistics of context reassert the potential of the whole, not bounded and complete (hierarchically ordered and closed), but capable of permutation: open to time and only provisionally stable. They recognise that the whole of the city is not given all at once. Consisting of multiplicities and collectivities, its parts and pieces are remnants of lost orders or fragments of never-realised totalities. Architecture needs to learn to manage this complexity, which, paradoxically, it can only do by giving up some measure of control. Logistics of context proposes a provisional and experimental approach to this task.

Stan Allen: Object to Field, 1997

I smidigt stof

Udviklingsplateau#1_Topologier og transitioner

Hvorledes artikulere på mangfoldige måder i ét og samme stof? I denne optik udvikles der ud af et digitalt amorft stof plastiske fysiske konstrukter, der baseres på det før-arkitektoniske og abstrakt landskabelige. Det er intentionen at udvikle surface-baserede modeller, der evner at artikulere og fastholde modsætningsfyldte tilstande. Disse formes som landskab, overflade og membran i et topologisk modelunivers.

Med udgangspunkt i byens skala, etableres der på dette udviklingsplan en fænomenologisk beskrivelsesmodel med primært horisontal udspænding. Igennem kortlægninger syntetiseres byen i en række laminære lag, der opererer uafhængigt af hinanden. I kortene identificeres byens signaturer, flows og territorier, ikke som en registrering af klassisk netværksstruktur eller en kortlægning af de specifikke steder, men som konturer af intensiteter og særlige måder at etablere territorier og tærskler på. Der søges egentlige bymæssige prototilstande, som beskrives igennem en række modeller i hvert deres laminære lag.

Som lagene frisættes fra byen som specifikt underlag og overgår til modeller for byens operationsformer, fremkaldes og iagttages begivenhedernes rekonfigurerende kræfter i ma terialet. Begivenheder der udveksler kræfter horisontalt i lagets eget regi, men i særligt intense sammenfald kollapser lagenes konstruktioner. Sammenbrud der opleves som vertikale ”drops” og ”peaks” etablerer s06

egentlige blandingstilstande. Disse tilstande kan manifestere sig som foldninger eller sammentrækninger, forstærkede sammensvejsninger eller deciderede brud, hvorved der konstitueres nye komplekse modeller. I disse modeller kan der stadig identificeres oprindelige tilhørsforhold. Men disse tihørsforhold er nu indkorporeret i transitionsmodeller, der forvalter vertikale gennemstrømninger af flows og reterrito- rialiserede informationer.

Disse nye modeller kan karakteriseres som hændelsestopologier, der som konglomerat mellem forskellige lags begivenheder besidder særlige morfologiske karakteristika og modstandsfyldte relationer. Det er ambitionen at udvikle en forståelse for hvorledes disse blandingstilstande konkret udvikles som plastiske modeller, hvori det formede (forstået som et smidigt stof) og det formende (forstået som det modstandsøvende) kan iagttages i én og samme models sammenskrevne morfologi.

Den overordnede intention i dette udviklingsplateau er således at erhverve kompetencer dels igennem belysning af det topologiskes tilstedeværelse i grundlæggende urbane tilstande, forstået som smidige relationelle egenskaber, og dels igennem en morfologisk eksperimenteren i det topologiske formunivers. En bemægtigelse af rapid prototyping teknikkerne betragtes som centrale i afdækningen af det topologiskes muligheder, idet surface-modellernes potentialer først endegyldigt kan udvikles igennem det fysiske konstrukt.

CAM-udnyttelsen kan altså karakteriseres som vigtigt repræsentationspotentiale i dette plateau.

I modsætning til kalkeringen er kortet fuldstændig orienteret imod at eksperimentere med det virkelige. Kortet reproducerer ikke et ubevidste der er lukket om sig selv, men konstruerer det. Det skaber sammenhæng mellem felterne, til at fjerne blokeringerne fra legemer uden organer og åbne dem maksimalt i et konstistensplan.

Deleuze og Guattari - Tusind plateauer, 1980

Landskabets specifikke topografi omsat til en reformerende og strukturnedbrydende kraft.

Tegning fra Hydra 1 af Gro Sarauw, Nikoline Dyrup og Flemming Rafn Thomsen, 2004.

s07

The field is a material condition, not a discursive practice. But I also want to suggest that a return to the ontology of construction - solidly grounded in conventional tectonics - is not the only alternative to a scenographic or semiotic architecture. By remaining attentive to the detailed conditions that determine the connection of one part to another, by understanding construction as a 'sequence of events', it becomes possible to imagine an architecture that can respond fluidly and sensitively to local difference while maintaining overall stability.

Stan Allen: Object to Field, 1997

Komponentære sammenkomster Udviklingsplateau#2_Relationer og disjunktioner

I dette udviklingsplateau produceres rummelige sekventielle prototyper, der som singulære bestanddele indgår i den arkitektoniske konstruktion som sammenbragt fænomen og model. Her søges en særlig konsekventfyldt konkretisme, der ikke diskuterer traditionelle antropomorfiske aspekter af model og tegning, men snarere en slags tingenes interrelationelle mekanikker og sammenstillingspotentialer.

Der ønskes at udvikle tegninger og modeller, som tager udgangspunkt i en række enheder, der i første omgang karakteriseres ved tomme gestikulationer. Enhederne besidder blot en form for autonomi og simpel tegnlignende kvalitet. De organiseres derfor som i et alfabet, hvor bogstaverne opstilles efter formelle ligheder, frem for efter deres evne til at danne sætning.

Enhedernes ophav er ikke umiddelbart afgørende og ønskes ikke subtraheret på baggrund af omfattende analyser. Vigtigere er en grundlæggende formel udspænding, som tager udgangspunkt i de skjulte kræfter, der manifesteres på et urbant enhedsniveau, som man erfarer det i bygning, event og anlæg. På ligefrem vis benyttes simple ekstruderings- og booleanteknikker, og etablerer volumen og krop i en essentiel behandling af udgangspunktet. Der ledes ikke efter den specifikke enheds sande natur, men blot et af dens mange mulige konfigurationer.

Det er i mødet at de tomme enheder potentialiseres og danner begyndende egenskaber, der kan beskrives som komponentære sammenkomster. I digital og fysisk model undersøges koblings- og sammenstillingsstrategier. Ikke udtømmende og omfattende strategier, men igennem en ad hoc og ligefrem omgang med oplagte muligheder for dialog s08

tegnene imellem. På en direkte manér udvikles en serie af diagrammatiske prototyper igennem forskellige rapid prototyping-teknikker og -materialer. Det er ønsket at etablere et bilateralt workflow imellem software og prototype, således at der foregår en erfaringsoverlejring i de digitale modeller, som løbende ’skrives ud’ i fysiske modeller.

De nye sammenkomster manifesteres i punktvise standpunkter igennem en iterativ arbejdsproces, hvorfra erfaringer og informationer kan transporteres fremad og bagud i processen, og nye erfaringsmodeller udvikles. Det er ikke intentionen at etablere en lineær genealogi, men i stedet et eklektisk modelunivers, hvor komponenterne kvalificeres for både generiske og ’bastarde’ egenskaber. Det generiske forstået som den uspecificerede model, hvor der kan identificeres en sammensætning af latente egenskaber, der endnu ikke kan siges at indgå i specifikke relationer. Det ’bastarde’ forstået som en slags problematisk vitalitet, der i en særlig specificeret udgave besidder en væsentlig, unik karakter og evner at manifestere sig med en uafviselig autonomi – dog uden at evne den store omstillelse eller udvikling. Imellem disse to yderpunkter kvalificeres mellempositioner.

Det sammenstillede og komponentære betragtes som et arkitektonisk udviklingsfelt med stort potentiale. I dette plateau veksles således imellem det generelle (tomme) udgangspunkt og det vitalt specifikke udsagn.

Hensigten er at oparbejde et potent formelt arkitektonisk register, der belyser den arkitektoniske enheds interne semiotiske forhold i den arkitektoniske konstruktion. CAM-arbejdet er i dette plateau afgørende for præciseringen og dokumenteringen af det iterative arbejde og muliggør udviklingen af formelle forestillinger for de komponentære sammenstillinger.

To enkeltestående komponenter og en større bræmmekonstruktion der agerer imellem en række komplekse forhold.

Tegning og modeller fra Bellavoid, afgangsprojekt 2006.

s09

Appropriationer

Tidsramme

Den kropslige dimension trådte ud af billedet som fysisk realitet med de digitale redskabers implementering i den arkitektoniske proces. I det tredje plateau ønskes at undersøge strategier for appropriationer af den digitale models kropslige skalarelationer.

Hvert plateauforløb er af et semesters varighed.

Herefter følger et semester, hvor erfaringerne krystalliseres, og der udpeges endelige retningslinjer for det resterende års arbejde på afhandlingen. Foruden afhandlingen selv forventes et større model-, tegningsog evt. videomateriale at kunne danne grundlag for en udstilling.

Udviklingsplateau#3_Med kroppen som målestok

Man kunne spørge om skalaproblematikken ikke er reduceret i relevans, når man nu udvikler arkitektur i grænseløse og skalafrie brugerflader? Intentionen er ikke at begræde dette nye forhold. Der arbejdes i stedet med den antagelse, at skala defineres af specifikke forhold og detaljegrader. Et konkret eksempel er OMAs Casa da Musica, der i en tidligere udgave (ganske vist bevidst provokerende) eksisterede som énfamilie-villa.

Ved at konfrontere forskellige modeller indbyrdes, udnyttes den digitale ubestemthed imellem overblik og detalje som en potentiel indgang til undersøgelse af skalabegrebet. Her forstås skalabegrebet som et mellemværende mellem modellernes immanente karakter og den menneskelige skala. Det er intentionen at undersøge den fysiske model som modale strukturer og designede elementer, der eksperimenterer med rumlige konstrukter i installatoriske opsætninger. I denne sammenhæng udspændes den fysiske model imellem det konkret erfaringsmæssige og en makroskala, der peger ud over det rum, der installeres i.

I det tredje plateau udnyttes den digitale prototypes reproducerbarhed og den digitale overflades evne til at optage informationer i fraktallignende forhold. Dette gøres til grundlag for en række modelkonstruktioner, der i brugen af CAM-teknikkerne vil antage en anderledes karakter end de andre plateauer. Der ønskes at belyse en iscenesættelse af model, krop og rum. I disse konstruktioner vil den digitale model udsættes for en række pragmatiske overvejelser, hvor det pragmatiske må forstås som det idealistiske, eksperimenterende materiales omsætning til et ’designet’ arkitektonisk potentiale på en anden og udpegende måde. s10

Der kan i et vist omfang være behov for kurser undervejs, og det afhænger af de aktuelle udbud på universiteter og forskerskoler. Emnet og omfang vil være direkte afhængende af læringsprocessen i projektets forskellige faser. Jeg er indstillet på at opsøge relevante kurser og forløb udenlands. Desuden er jeg åben over for eventuelle samarbejder og feltstudier, samt at indgå som underviser i relevante forløb. Disse overvejelser vil selvfølgelig elaboreres i en detaljeret plan i samråd med vejleder og andre implicerede.

Da jeg ønsker at etablere en særlig fleksibel arbejdsproces, gives der på nuværende tidspunkt ikke anledning til en mere detaljeret tidshorisont.

Urbane protoformer erhverver hĂŠr skalaforhold igennem collage og rendering.

Udsnit fra 45.000.000m3 Fakses store hul i jorden, indstillingsprojekt 2005.

s11

Flemming Rafn Thomsen Arkitekt MAA Jagtvej 31, 1 tv 2200 København N 40 93 43 09 navn@nulsum.dk http://nulsum.dk

CV

+ kontakt

Uddannelse

Arbejde

20012006 Kunstakademiets Arkitektskole, afd. 6 v/ Cort Ross Dinesen og Claus Peder Pedersen m.fl.

19992001 Kunstakademiets Arkitektskole, afd. 8 v/ Frank Bundgaard og Karin Skousbøll m.fl.

19951999 Udlandsophold og div. kunstskoler, bl.a. v/ billedkunstner Jan Holmgaard.

1995 Matematisk gymnasieeksamen, Holstebro

2005 + 2006 fuldtidsansat v/ SLA a/s.

Udvalgte opgaver 2006

Udvalgte opgaver 2005 2006 2006 2005

2005 2004 2004 2004 2003

2002 2001

Hydra 3. Gæsteophold på Hydra, Grækenland v/ Cort Ross Dinesen og Claus Peder Pedersen Bellavøid. Urbane hændelser i Bellahøj void Afgangsopgave. Vejleder Claus Peder Pedersen Urbant landskab. Udstillingen, Københavns Arkitektskole Model- og katalogbidrag i samarbejde med Hans Bærholm 45.000.000 m3. Fakses store hul i jorden Indstillingsopgave v/ Cort Ross Dinesen og Claus Peder Pedersen Hydra events. Temporær facilitering af byens hændelser.

Semesteropgave v/ Claus Peder Pedersen Hydra 1. Studieophold på Hydra, Grækenland v/ Cort Ross Dinesen og Claus Peder Pedersen Tekst og komposition. Parallelt med Deleuze og Proust v/ Cort Ross Dinesen og Frederik Tygstrup Nye typer. Gentænkning af folkeskolen som institution Semesteropgave v/ Claus Peder Pedersen og Carsten Holgaard Distributed Frequencies Workshop v/ SERVO Ulrika Karlsson og Daniel Norell Kunstens rum. Installation Semesteropgave v/ Cort Ross Dinesen og Sophia Kalkau Født i Holstebro, 1976

s12

2005

Bygningstypologier og tendenser. Analyse- og skitserapport Udviklingsarbejde i samabejde med Stig L Andersson, Jonas Rune Sangberg og Thomas Kock Landskabs- og publikumsforløb i Zoologisk Have København til Foster og Partners Elefanthus Dispositionsforslag i samarbejde med Stig L Andersson og Malene Krüger Københavns Havnetunnel. Rumlige undersøgelser og programmatiske forslag Analysearbejde i samarbejde med Stig L Andersson og Malene Krüger

Tekniske kompetencer Autodesk Maya Unlimited Polygons Surfaces Animation Rendering Mental Images Mental Ray Autodesk AutoCAD Adobe Illustrator Adobe Photoshop Adobe InDesign Adobe Acrobat Pro Sekundært kendskab Autodesk 3D Studio Max Rhinoceros SketchUp Maxwell Render DeskProto Full Adobe Imageready Adobe AfterEffects Adobe Premiere Macromedia Flash Macromedia Dreamweaver m.fl.

s13