Mål og muligheder 2008/09 - Fødevareministeriets årsskrift 2008 by Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2008/09 M책l og muligheder

Indhold

Udgiver: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Side

Mad til alle, bedre miljø og sikre fødevarer................... 5

Tag ansvar for det du spiser....................................... 26

Et ekstra stort smil....................................................... 6

Forskning for mennesker, dyr, klima og miljø.............. 28

Kampen mod salmonella............................................. 8

Innovation skaber fremtidens FødevareErhverv........... 30

Et landbrug på markedsvilkår..................................... 10

Som en fisk i vandet.................................................. 32

Tillid skaber økologisk vækst...................................... 12

Kamera på kutteren skåner fiskebestande.................. 34

Meningsfuld kontrol.................................................. 14

Grøn vækst i Danmark............................................... 36

GMO’er gør gavn....................................................... 16

Flere vådområder giver renere vandmiljø.................... 38

Bedre dyrevelfærd og bekæmpelse af bluetongue..... 18

Klimaændring udfordringer og muligheder................ 40

Dansk Landbrug i 2022.............................................. 20

Mere liv på landet...................................................... 42

Oplag: 5.000

Få øje på nøglehullet.................................................. 22

Smag Danmark.......................................................... 44

December 2008

Et mangfoldigt ministerium........................................ 24

Fremsynede og idérige medarbejdere........................ 46

ISBN nr: 978-87-7083-308-0 Redaktion: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Layout og illustration: Par No 1, Aalborg Foto: Vibeke Toft, Lars Horn, René Hollmann, DJF, Poul Erik Rath-Holm, Robert Attermann, Per Gudmann, Jens Honoré, Colourbox, Istock Photo, arkiv Tryk: Prinfo Køge

Mad til alle, bedre miljø og sikre

fødevarer

I mange år har vi vænnet os til, at fødevarer var billige, og at der var rigelig adgang til dem. Men i løbet af 2008 er priserne på fødevarer steget voldsomt. Priserne er siden faldet igen og ser nu ud til at have stabiliseret sig på et højere niveau. Vi har således fået en kraftig advarsel om, at vi ikke længere lever i en tid med fødevareoverskud. Vejen frem er enkel. Vi skal stimulere til en øget produktion i alle dele af verden. Det kræver mere markedsorientering og mere frihandel. Jeg er derfor godt tilfreds med, at vi i EU yderligere vil nedbringe den direkte landbrugsstøtte i kraft af det “Sundhedstjek” af den fælles landbrugspolitik, som blev vedtaget i 2008. I regeringen arbejder vi for en afvikling af den direkte landbrugsstøtte frem mod 2025. Og undervejs arbejder vi for at udfase alle produktionsbegrænsninger for eksempel i form af mælkekvoter. Også på dansk plan bør vi fjerne begrænsninger på produktionen. Og i den udstrækning vi kan, skal vi fremme landbrugets rolle som leverandører af vedvarende energi for eksempel i form af husdyrgødning til biogas. Gode regler er afgørende for velfungerende erhverv, både de regler

der er rettet mod de primære fødevareerhverv og mod fødevareindustrien. Derfor tog jeg i foråret initiativ til “Meld en regel” kampagnen. Og der kom virkelig mange gode forslag ind. Vi har gennemgået dem alle og set, at Fødevareministeriet kunne imødekomme en række af forslagene uden at gå på kompromis med den høje fødevaresikkerhed. Også i fremtiden skal både borgere, erhvervsliv og foreninger være velkomne til at foreslå regelforenklinger. Danmark er et land med store naturressourcer i havene omkring os. Disse ressourcer skal vi både udnytte kommercielt og tage vare på. Ingen kan være tjent med overfiskeri. Desværre er den nuværende fiskeripolitik indrettet sådan, at fiskerne har et incitament til at smide fisk ud frem for at lande dem, på grund af den måde kvotesystemet er indrettet. Udsmid af fisk er spild af ressourcer. Derfor har jeg lagt vægt på at starte et nyt forsøg, hvor fiskere frivilligt monterer kameraer på deres skibe. Forsøget kan bane vejen for en ny fiskeripolitik i EU, hvor vi anvender fangstkvoter frem for landingskvoter. Billeddokumentationen giver os mulighed for at se, hvad fiskerne egentlig trækker op af havet. Og med fuld

dokumentation af fangsterne, får vi mulighed for at sætte målrettet ind mod udsmid. Danmark er et land, hvor vi elsker de landskaber og den natur, som er blevet formet af utallige generationer. Men natur er ikke gratis. Det koster penge at vedligeholde den natur, vi ønsker – en natur med mange velplejede, dyrkede kulturlandskaber. Jeg lægger vægt på at finde en god balance mellem landbrugserhvervet og naturen. I den udstrækning landmænd varetager offentlighedens interesse ved at pleje jorden på en bestemt måde, bør samfundet være med til at løfte sin del af finansieringen. Balancen mellem erhvervs-, miljø og forbrugerhensyn præger alle Fødevareministeriets aktiviteter. Vi vil også i de kommende år arbejde målrettet for, at alle hensyn bliver ordentligt tilgodeset.

Eva Kjer Hansen Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Et ekstra

stort smil

løbende øje med, at standarden er i orden, og de oplysninger skal forbrugeren have. Derfor bliver resultaterne af kontrollen offentliggjort. Så kan forbrugeren se, om virksomheden konsekvent har styr på ting-

Fakta: I 2008 er den nye elite-smiley tildelt 16.000 virksomheder med konstant høj standard. Fødevareministeriets smiley er blevet en del af forbrugerens hverdag. Stort set alle danskere kender smiley’en, og mange ser efter den, før de går ind på en restaurant, grillbar, bager eller slagter. I 2008 er ordningen udbygget med en elite-smiley, som også kan gives til engrosvirksomheder. Ideen med smiley er, at forbrugeren skal have mulighed for at kigge en fødevarevirksomhed i kortene. Fødevareministeriets tilsynsførende holder 6

Smiley’en fortæller, hvor god en detailvirksomhed er til at overholde fødevarelovgivningen. Smiley-ordningen startede i 2001. Elite-smiley’en blev indført 10. marts 2008 som et af resultaterne af fødevareforliget fra maj 2007. Symbolforklaring:

Ingen anmærkninger

Indskærpelser givet

Påbud eller forbud

Bøde, politianmeldelse eller godkendelse frataget

Elite-smiley

ene. Smiley-systemet er således også en motivationsfaktor for virksomheden, for hvem vil ikke gerne skilte med, at de har styr på sagerne?

Et skulderklap Elite-smileyen er en udbygning af smileyordningen og kan tildeles de virksomheder, som ved fire gentagne kontrolbesøg har vist, at de virkelig har orden i tingene. Det skal virksomhederne belønnes for, og belønningen får de i kraft af en elite-smiley, som de også har lov til at reklamere med. Herudover betyder en elite-smiley, at tilsynsfrekvensen bliver sat ned. Virksomheden bliver frataget elitesmiley’en, hvis myndighederne ved efterfølgende kontrolbesøg konstaterer kritisable forhold. Fødevarevirksomhederne er glade for elite-smiley’en. Indtil november 2008 har over 16.000 virksomheder fået det store, glade mærkat, og Fødevareministeriet håber, at endnu flere vil gøre sig fortjent til en plads i eliten i 2009.

Fakta: Smiley 2008 Fordelingen af smiley’er i detailvirksomheder i de første tre kvartaler af 2008:

procent

81,3

13,6

1,3

3,8

Antallet af glade smiley’er er steget med 6 procent fra 75 procent til 81 procent. Ved udgangen af november 2008 havde 28 procent af engros- og 33 procent af detailvirksomhederne elite-status.

Risikobaseret kontrol Fødevarevirksomhedens branche afgør, hvor ofte der er kontrol. Eksempler på kontrolfrekvens: Slagterier: Dagligt Restauranter: Tre gange om året Bagere: To gange årligt Kiosker: En gang hvert andet år Virksomheder, der har fået en elitesmiley kontrolleres sjældnere end andre virksomheder. Det kaldes risikobaseret kontrol og betyder, at kontrollen sættes ind dér hvor der er mest brug for det. Find smiley på kortet Med lanceringen af den nye elitesmiley blev det muligt for forbrugerne at finde restauranter og deres smiley’er på hjemmesiden www.findsmiley.dk. Her kan man søge og sortere på stort set enhver parameter, man ønsker sig: Hvem er kontrolleret, hvor, hvornår, med hvilket resultat.

Hjemmesiden er altid opdateret. Hver nat lægges dagens kontrolresultater på, så forbrugere og virksomheder kan følge med i kontrollen. International interesse Den danske smiley-succes er blevet en eksportvare. Således er Norge ved at etablere en smiley-ordning efter dansk forbillede. Der er også stor interesse for ordningen i mange andre lande, blandt andet Sverige, Finland, Tyskland, Storbritannien og Tjekkiet. Endelig er Kina er ved at indføre en fødevare-smiley.

Kampen mod

Fakta: Kontrollens detektivarbejde Selvom udviklingen går den rigtige vej, var der knap 2.000 danskere, der blev syge på grund af salmonella i maden i 2008.

salmonella Case-by-case kontrollen

Langt de fleste tilfælde af sygdom på grund af salmonella skyldes inficeret kød og æg fra udlandet. Den seneste EU undersøgelse af æglæggende flokke er fra 2005 og viser en gennemsnitlig EU forekomst på 30,2 procent. Den danske var på det tidspunkt 2,4 procent. For slagtekyllingeflokke viser en undersøgelse fra 2006 et EU gennemsnit på 23,7 procent mod 1,6 procent positive flokke i Danmark. Den danske salmonellahandlingsplan for fjerkræ har givet så gode resultater, at Danmark har søgt EU Kommissionen om særstatus for salmonella i konsumæg og i slagtekyllinger. Hvis Danmark får særstatus, kan vi indføre krav om, at importerede produkter skal leve op til dansk standard.

Som følge af EU’s regler om fri bevægelighed, er det som udgangspunkt oprindelseslandet, der skal kontrollere kødet. Danmark må således ikke hindre import af udenlandsk kød eller kontrollere udenlandsk kød mere end dansk kød. Siden 2006 har Fødevarestyrelsen derfor ført en intensiv kontrol af både dansk og udenlandsk kød – ”caseby-case” kontrollen.

Udviklingen i humane tilfælde 6000

5000

4000

3000

Salmonella og campylobacter er de to bakterier, der er skyld i langt de fleste tilfælde af sygdom på grund af mad i Danmark. En betydelig del af bakterierne stammer fra udenlandsk kød, men også i dansk kød har der været forekomster. Derfor har Fødevareministeriet og fødevarebranchen sat ind med omfattende handlingsplaner, der skal nedbringe og i bedste fald helt fjerne forekomsten af disse bakterier i maden.

2000

Kontrollen bygger på EU Fødevareforordningens artikel 14, som giver mulighed for at forbyde salg af fødevarer, der anses for farlige. Det er Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet, der foretager en konkret risikovurdering af, om et parti fødevarer er farligt. I Danmark bekæmper vi salmonella og campylobacter ved kilden, det vil sige i besætningerne og i produktionsvirksomhederne. Vi vil ikke bruge kemikalier til at fjerne salmonella i maden, men hellere forebygge salmonella. Den fremgangsmåde har givet rigtig gode resultater, og på begge områder er det lykkes at vende udviklingen, så antallet af sygdomstilfælde på grund af salmonella, der toppede i 1997, og campylobacter, der toppede i 2001, er faldet markant.

For fjerkrækød og æg har den danske salmonellabekæmpelse været så succesfuld, at forekomsten af salmonella for æglæggende flokke og opskåret kyllingekød er nået ned på 1 procent. Risikoen for smitte fra danske produkter er derfor begrænset. Hvis vi opnår særstatus i EU, skal importører af fjerkrækød og æg bevise, at produkterne lever op til dansk standard. I 2008 har Fødevareministeriet igangsat arbejdet med nye handlingsplaner for salmonella i svin og i kvæg. Målet for svinekød er en reduktion til maksimalt 1 procent i 2013, og for kvæg er målet en udryddelse af ”salmonella dublin” i 2014.

Når der er et udbrud, går den centrale udbrudsgruppe (Statens Serum Institut, DTU Zoonosecentret, DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens Fødevareberedskabsenhed) straks i gang med at finde årsagen, så smitten kan begrænses. De syge bliver interviewet for at finde ud af, hvad og hvor de har spist. Madrester i deres køleskabe og affaldsspande bliver undersøgt og analyseret for at finde årsagen hurtigt, så smitten kan standses. I forbindelse med udbruddet af Salmonella Typhimurium U292, er det – trods en kolossal indsats – ikke lykkes at finde smittekilden. Bekæmpelse af antibiotikaresistens Undertiden er en salmonellainfektion så alvorlig, at den skal behandles med antibiotika. Antibiotika er et effektivt våben mod bakterier – med mindre de er blevet modstandsdygtige over for det pågældende antibiotikum. Modstandsdygtighed eller resistens opstår ved hyppig og forkert brug af et antibiotikum, både hos mennesker og i husdyrproduktionen. Det er der desværre stadigt flere eksempler på, også når det drejer sig om salmonella. Derfor samarbejder Fødevareministeriet både nationalt og internationalt om at bekæmpe antibiotikaresistens.

1000

Salmonella Campylobacter Yersinia VTEC Listeria

landbrug

Fakta: EU’s samlede landbrugsbudget i 2008 beløb sig til cirka 55 milliarder euro. Det svarer til cirka 42 procent af EU’s samlede budget på 129 milliarder euro.

på markedsvilkår

Fødevareministeriet arbejder for at afvikle EU’s direkte landbrugsstøtte. Målet er, at støtten skal være helt afviklet i år 2025. Afviklingen skal ske gradvist, så landbruget har mulighed for at omstille sig til et marked uden støtte.

I 2008 gav EU den fælles landbrugspolitik et såkaldt ”sundhedstjek”. Sundhedstjekket er en midtvejsevaluering af EU’s fælles landbrugsaftale fra 2003. I forbindelse med ”sundhedstjekket” har Danmark presset på for, at EU skulle reformere landbrugspolitikken i overensstemmelse med den danske strategi. For eksempel har Danmark kæmpet for at afskaffe eksportstøtten, der er med til at forvride de internationale markedsvilkår.

Et skridt på vejen

I juni 2008 kunne fødevareministeren præsentere regeringens strategi for afvikling af landbrugsstøtten for Folketinget. Fødevareministeren vil arbejde for, at landbrugsstøtten gradvist afvikles frem mod 2025, da et marked uden støtte på lang sigt vil være en fordel for både forbrugerne og erhvervet. De midler, som tages fra den direkte landbrugsstøtte, bør i stedet anvendes til udvikling af landdistrikter og miljøtiltag.

Resultatet af sundhedstjekket er et lille skridt i den rigtige retning. Det er fra dansk side lykkedes at få prioriteret penge til nye udfordringer, som natur, miljø og klima. Yderligere fem procent af den direkte landbrugsstøtte skal overføres til landdistriktspolitikken, der sammen med nationale midler kan bruges på nye udfordringer i forhold til miljø, klima, vedvarende energi, vandforvaltning og innovative løsninger. Hertil kommer muligheden for frivilligt at anvende op til 10 procent af den direkte landbrugsstøtte på for eksempel miljø og økologi.

Fakta om afkobling Afkobling Ved seneste reform af den fælles landbrugspolitik i 2003 blev der indført en ny støtteordning (enkeltbetalingsordningen). Det er en EU-finansieret støtteordning til landmænd, hvor støtten ikke er afhængig af, hvad landmændene dyrker på markerne. Støtten er således afkoblet fra produktionen. Det betyder, at landmanden ikke tilskyndes til en bestemt produktion på grund af særlige tilskud, men kan tilrettelægge produktionen efter efterspørgslen. Dermed undgås overproduktion og overskudslagre. I 2007 var 85 procent af EU’s landbrugsstøtte afkoblet.

EU’s udgifter til eksportstøtte i budgetårene 1993-2008 Mio Euro 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0

En anden af de danske prioriteter har været en øget mælkekvote, og dermed færre begrænsninger på produktionen. Med sundhedstjekket er der sikret en stigning af den danske mælkekvote på i alt cirka syv procent, og dermed er der taget hul på den fulde liberalisering af mælkeproduktionen. Endelig har sundhedstjekket betydet en afskaffelse af braklægningen. Det giver ikke mening at begrænse produktionen som sådan i en situation med fødevaremangel. Fremover skal miljøhensyn varetages direkte i stedet for blot at være biproduktet af en braklægningsordning. I 2013 skal EU igen forhandle om reform af landbrugspolitikken. Danmark vil fortsat presse på for at skabe en fælles europæisk landbrugspolitik, der sikrer en fornuftig afvikling af landbrugsstøtten.

‘93

‘94

‘95

‘96

‘97

‘98

‘99

‘00

‘01

‘02

‘03

‘04

‘05

‘06

‘07

‘08

År

Landbrugsstøttens andel af samlet EU-budget

Fakta om tour det cap

Procent 70 60 50 40 30 20 10 0

‘90

‘91

‘92

‘93

‘94

‘95

‘96

‘97

‘98

‘99

‘00

‘01

‘02

‘03

‘04

‘05

‘06

‘07

År

Fakta om ministerens rundrejser i foråret 2008 Fødevareministeren afholdt i januar og februar 2008 en række bilaterale møder med udvalgte europæiske landbrugsministre henholdsvis den tyske, polske, britiske, slovenske og franske minister. Formålet var at fremføre de danske liberale synspunkter og søge at opnå fælles forståelse for danske synspunkter op til sundhedstjekket. Desuden havde de bilaterale møder til hensigt at bane vejen for danske synspunkter i forhold til den langsigtede udvikling af den fælles landbrugspolitik.

Fakta: Danmark som økologiland 2009 Fra 1. januar 2009 anvendes EU’s nye økologiforordning. Forordningen afspejler en harmonisering af EUregler i alle EU-landene. Det skaber bedre rammer for samhandelen og eksporten. Forordningen følges op af et nyt EU økologo i 2010.

Tillid skaber

økologisk vækst Fødevareministeriet sætter rammer, der skaber tillid og troværdighed i den økologiske produktion til gavn for både producenter og forbrugere. Økologi har en naturlig plads i bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Både erhvervet og forbrugerne skal have mulighed for at vælge økologisk. Og det gør de. Forbrugerne er loyale over for økologiske produkter. Trods international fødevarekrise efterspørger forbrugerne stadigt flere økologiske varer. I 2007 var der en fremgang i salget af økologiske varer på 33 procent, og i første halvår af 2008 har der været en stigning på 20 procent i forhold til 2007. Samtidig er eksporten af økologiske varer fra 2006 til 2007 steget med 73 procent. På produktionssiden er det økologiske produktionsareal vokset fra 12

cirka 144.000 hektar i 2006 til cirka 150.000 hektar i 2007, og interessen for at omlægge til økologisk produktion ser ud til at fortsætte i 2008. En foreløbig prognose viser, at man i 2008 vil nå op på cirka 170.000 hektar. Der er behov for yderligere tilvækst, hvis produktionen skal holde trit med efterspørgslen.

samt produktudvikling. Når først produktionen er i gang, skal økologien imidlertid kunne klare sig på markedsvilkår. Den skal være markedsdreven.

Tillid som forudsætning for vækst

Ifølge en videnssyntese om økologi, som Fødevareministeriet har fået udarbejdet i 2008, tyder alt på, at efterspørgslen efter økologiske produkter er stabil og permanent. Videnssyntesen viser også, at der er mulighed for at omlægge mere af det danske landbrug til økologisk drift, og at der er god økonomi i økologisk produktion.

Den væsentligste forudsætning for at kunne fastholde og udvikle den økologiske produktion er, at forbrugerne har tillid til, at den vare, der giver sig ud for at være økologisk, også er det. Den tillid er Fødevareministeriet med til at skabe. Det sker gennem en konsekvent lovgivning, det udmøntes gennem en entydig godkendelsesordning og kontrol med de økologiske bedrifter, og det sker via det statskontrollerede økologimærke.

For at hjælpe produktionen i gang støtter Fødevareministeriet omlægningen fra traditionel til økologisk drift. Ministeriet giver desuden tilskud til drift og markedsføring

Både i Danmark og i udlandet er der tillid til danske økologiske produkter. Som en understregning af dette, er Danmark udnævnt til årets økologiland 2009.

Økologisk rejsehold Et økologisk rejsehold er en af nyskabelserne i 2008. Rejseholdet skal rådgive økologiske ildsjæle om produktudvikling og markedsføring. Det skal give en opblomstring i produktionen af økologiske fødevarer fra gårdmejerier, bryggerier og andre mikro-økologer. Forskning i økologi Forskning er forudsætning for udvikling af bæredygtig produktion og fødevarer af høj kvalitet. Det gælder også inden for økologi. Fødevareministeriet har i mange år prioriteret ressourcer til forskning i økologisk fødevareproduktion, og Danmark kan bryste sig af at være foregangsland på området. Det bruger vi til blandt andet til at fremme koordineringen af forskningen via International Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS, som blev etableret 1. juni 2008. ICROFS erstatter Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO.

Stigende efterspørgsel på økologi Procent af den totale fødevareomsætning i dansk dagligvarehandel 6

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008 Estimat

Kilde: Økologisk Landsforening. Opgørelsen er baseret på målinger fra GFK’s husstandspaneler. Fra 2005 er disse korrigeret i forhold til målinger fra Danmarks Statistik. 2008 er estimat baseret på tilbagemeldinger fra dagligvarehandlen.

Meningsfuld

Fakta: Revision af nultoleranceplanen I 2008 tog Fødevareministeriet initiativ til at revidere den såkaldte ”nultoleranceplan”, der blev indført i 2006. “Nultoleranceplanen” betød blandt andet, at butiksdrivende fik store bøder for ganske

kontrol Danmark har et højt niveau af fødevaresikkerhed, og er foregangsland på området. Forbrugerne skal have tillid til, at virksomhederne lever op til deres ansvar, og fødevarekontrol skal handle om forhold, der har betydning for fødevaresikkerheden. Indviklede regler gavner hverken forbrugeren, erhvervslivet eller miljøet. Der skal være mening med vores regler. Hvis de hverken gavner forbrugeren, erhvervslivet, miljøet eller fødevaresikkerheden, skal reglerne laves om eller helt afskaffes. Fødevareministeren lancerede derfor kampagnen ”meld en regel” med henblik på at identificere de regler, der ikke fremmer fødevaresikkerheden, men alene gør dagligdagen mere besværlig for virksomhederne. Kampagnen løb af stabelen i 2008 og opfordrede borgere og erhvervsdrivende til at ”anmelde” regler, der kun giver administrative og praktiske byrder. På 12 uger modtog Fødevareministeriet 150 anmeldelser af regler på fødevareområdet. På den baggrund har Folketinget vedtaget 12 forenklingsinitiativer på fødevareområdet. De omfatter blandt andet: • Anvendelse af private køkkener i for bindelse med for eksempel kirke- og foreningsarrangementer. Kirke- og foreningsarrangementer kan frem over servere mad som er tilberedt i private køkkener uden at risikere at få en bøde. • Bagatelgrænsen ændres. For eksempel gives der ikke længere bøder, hvis en smileyrapport hænger forkert, med mindre der er tale om åbenlys omgåelse.

• • •

Mulighed for at sælge flere fødevarer ved selvbetjening. Supermarkeder kan fremover sælge flere typer af fødevarer ved selvbetjening. For eksempel salg af spiseklare, frosne skalrejer, hvor kunden fra en fryser skovler rejerne op i en plastic pose og varme retter fra en buffet, hvor kunderne selv øser retterne op i en beholder. Mærkning af mad til ældre. Private madudbringningsordninger, der leverer mad til ældre, kan fremover - ligesom kommunale ordninger - undlade at mærke selve produktet, hvis de relevante mærkningsoplysninger gives til de ældre på anden måde. Der vil altså ikke være en lang deklarationsmærkning på den varme mad, men eventuelt på den bestillingsseddel, de ældre bestiller maden på. Det er en stor administrativ lettelse for madleverandørerne. Smiley’erne kan videreføres ved ejerskifte. Nye ejere kan selv vælge, om de vil starte på en frisk, overtage smiley’erne fra den virksomhed, de overtager, eller tage egne smiley’er med, hvis virksomheden flytter til nye lokaler.

Fødevareministeriet arbejder på mange fronter for at opfylde regeringens målsætning om at reducere administrative byrder for erhvervslivet med 25 procent inden 2010. For eksempel er 91 procent af alle husdyrindberetninger nu digitale. Det sparer tid og administration for alle.

små forseelser, som ikke har betydning for fødevaresikkerheden. For eksempel kunne butikker få en bøde første gang, de hang deres elitesmiley forkert i butikken. Fremover vil butikker, der overtræder regler, der ikke kompromitterer fødevaresikkerheden få en advarsel første gang, de overtræder reglerne.

Fakta: Hyppigste årsager til udskrivning af bøder efter kontrolbesøg:

2005

2006

2007

3. kvartal 2008

Bødeårsag Egenkontrol 31,9% 36,9% 45,7% 39,5% Godkendelser (bl.a. ophængning af kontrolrapport) 32,0% 27,9% 23,7% 24,2% Hygiejne – behandling af fødevarer 11,7% 10,5% 8,2% 8,7% Mærkning 8,6% 7,9% 8,0% 9,0% Hygiejne – rengøring 7,6% 9,5% 7,7% 8,9% Hygiejne – vedligeholdelse 2,9% 2,8% 2,2% 1,9% Hygiejneuddannelse 1,2% 2,1% 2,9% 4,3% Antal bøder før og efter indførelse af nul-tolerance i 2006 2005: 1.671 2006: 2087 2007: 4044 3. kvartal 2008: 3155

2005

(384.562 kontrolbesøg) (353.740 kontrolbesøg) (362.317 kontrolbesøg)

2006

2007

3. kvartal 2008 (356.850 kontrolbesøg)

Kontrolresultat 1 92,7% 92,4% 92,2% 93,6% Kontrolresultat 2 6,5% 6,7% 6,1% 5,0% Kontrolresultat 3 0,4% 0,4% 0,7% 0,6% Kontrolresultat 4 0,4% 0,6% 1,1% 0,9% Fordelingen af kontrolresultater for alle fødevarevirksomheder (detail og engros) siden 2005. Engrosvirksomheder tildeles kontrolresultater på en skala fra 1-4. Detailvirksomheder tildeles smiley’er i kategorierne som svarer til kontrolresultat 1-4 i engrosvirksomheder.

Fakta:

GMO’er gør

gavn

Men det er vigtigt, at forbrugerne kan have tillid til, at genmodificerede produkter ikke udgør nogen risiko for dyr og menneskers sundhed eller miljøet. Fødevareministeriet fører kontrol med, om der forekommer genmodificerede organismer i foder, frø og fødevarer, som ikke er mærket med oplysning om indhold af genmodificerede organismer, eller som ikke er godkendte. Fødevareministeriet er, sammen med myndigheder i de andre EU-lande, garant for at man kun kan sælge risikovurderede og godkendte GMO-produkter på det danske marked. Samtidig arbejder Fødevareministeriet på at skabe bedre rammer for, at vi kan udnytte de muligheder for nye produkter og afgrøder, der følger af teknologien. Genmodificering giver mulighed for at dyrke afgrøder, der for eksempel kan klare lange tørkeperioder, eller som er mere modstandsdygtige overfor sygdomme, hvorved man kan reducere pesticidforbruget. 16

Endnu dyrkes der ikke genmodificerede afgrøder i Danmark, men vi importerer store mængder genmodificeret foder til husdyr. 80 procent af det fodersoja, vi importerer, er genmodificeret. Et højt prioriteret mål består i at smidiggøre EU’s godkendelsesprocedure, så det ikke skal tage flere år for et nyttigt og sikkert produkt at komme igennem, alene på grund af administrative procedurer. Genteknologien er blevet en fast del af lægemiddelproduktionen, men er stadig omdiskuteret på

fødevareområdet. Der er stadig behov for debat og viden på området. Fødevareministeriet ønsker at fremme forskning i genteknologi og formidle resultaterne. I 2009 vil Fødevareministeriet fremlægge en videnssyntese om GMO, der inddrager kendte problemstillinger og fordele ved teknologien. Videnssyntesen skal danne baggrund for bedre information om GMO til den danske forbruger, bidrage til at kvalificere debatten og hjælpe politikerne med at træffe beslutninger på området.

Forskning i GMO-afgrøder Fødevareministeriet har bevilget over 8 millioner kroner til et forskningsprojekt om ”cisgenese”. I modsætning til ”transgenese”, går det såkaldte ”cisgenese” koncept ud på at man kun anvender plantens egne gener eller gener fra arter, der normalt kan krydse med hinanden. På den måde kan man udelukke en eventuel risiko for spredning af gener mellem arter, der ikke kan krydses i naturen. Formålet med projektet er at fremstille sorter af byg, hvede og rug med bedre tolerance over for kulde, tørke, salt og plantesygdomme, og hvor dyrene bedre kan udnytte næringsstofferne, så de ikke udledes til vandmiljøet. Netop dette eksempel på offentligt støttet forskning udviser en stor grad af forsigtighed ved kun at krydse gener, der også kan krydses ved traditionelle forædlingsmetoder, ligesom der er klar samfundsmæssig nytte med projektet. For eksempel kunne man forestille sig at krydse rugens nøjsomhed med hvedens kvaliteter for brødbagning. Danske landmænd klar til GMO-afgrøder 250 danske landmænd har uddannet sig til at dyrke genmodificerede planter. Uddannelsen sikrer, at landmændene kender de forholdsregler de skal tage, så pollen og frø fra genmodificerede planter ikke spredes til naboens marker. Uddannelsen er udmøntning af den danske strategi for sameksistens mellem GMO-afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder fra 2004. Import af GMO-foder Siden 1996 har vi i Danmark importeret GMO-soja til at fodre vores grise, kyllinger og køer med. Kød og mælk fra dyr, som er blevet fodret med GMO-foder, skal ikke mærkes, da hverken kødet eller mælken indeholder GMO-materiale. 17

Bedre

Fakta:

dyrevelfærd

og bekæmpelse af bluetongue

Ved udgangen af oktober 2008 var der registreret 14 nye udbrud af bluetongue i Danmark. Fakta om sygdommen bluetongue Bluetongue er en husdyrsygdom, der rammer drøvtyggere, det vil sige får, geder, køer og hjorte. Sygdommen overføres af små insekter, mitter, når de bider dyrene. Der er konstateret bluetongue flere steder i Europa herunder i Danmark og i Nordtyskland. Mennesker kan ikke smittes med bluetongue.

Nyt veterinærforlig og vaccinationsindsats mod kvægsygdommen bluetongue skal være med til at sikre danske dyrs sundhed og velfærd. I Danmark er vi gode til at passe på vore dyr. Selv om vi har mange slagtesvin og meget malkekvæg, så har dyrene det generelt godt. Der er heldigvis sjældent problemer med dyrevelfærden. Men vi kan gøre det bedre endnu. Der er nogle få producenter, som har problemer med at overholde reglerne, og hvor dyrene mistrives. Nogle har brug for mere vejledning, mens andre simpelthen ikke er i stand til at leve op til ansvaret, og derfor slet ikke skal have lov til at holde dyr.

I 2008 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre et fireårigt veterinærforlig. Det indebærer, at myndighedernes kontrolindsats rettes mod at finde de problemfyldte besætninger og skærpe opsynet med dem. Hidtil er et antal besætninger blevet til fældigt udvalgt til kontrol hvert år – dog med skelen til blandt andet medicinforbrug. Fremover skal udvælgelsen målrettes, så de besætninger, hvor man har sværest ved at efter leve kravene, bliver udtaget til kontrol. Ved at bruge den viden, man allerede har fra slagterierne, destruktionsanstalterne og selvfølgelig fra tidligere domme og indskærpelser,

kan myndighederne få fat i de landmænd, som har problemer. For eksempel vil en besætning med mange tilfælde af skuldersår få et såkaldt “gult” kort og eventuelt modtage et opfølgende besøg, hvis besætningen fortsætter med at have mange skuldersårsproblemer, ligesom der vil være større sandsynlighed for, at besætningen udpeges til at modtage endnu et kontrolbesøg på et senere tidspunkt. Landmanden skal fremover selv betale for opfølgende kontrolbesøg, hvis et tidligere kontrolbesøg har afsløret overtrædelser. På den måde skal den enkelte landmand motiveres til at overholde alle bestemmelser for dyrevelfærd. Det skal kunne betale sig at følge reglerne.

Midler afsat i veterinærforlig Med forliget tilføres veterinærområdet 90 millioner fordelt over de kommende fire år. I forhold til den nuværende bevilling er det et økonomisk løft på mellem 15 og 20 procent årligt i de fire år. Foder for bedre dyrevelfærd I mange år er smågrise blevet kastreret for at undgå at de udvikler den ornelugt, der får svinekoteletterne til at lugte ubehageligt. Men kastration har været meget omdiskuteret. Et forskningsprojekt har nu vist, at svin, der fordres med cikorierødder ikke udvikler ornelugt. Dermed vil det være muligt at undgå kastration af smågrise i fremtiden. Fakta om Dyrevelfærdsrejseholdet Dyrevelfærdsrejseholdet er oprettet i 2006. Rejseholdet består en leder og tre dyrlæger, som er placeret i Herning, samt en jurist og en dyrlæge i København. Den overordnede opgave for Dyrevelfærdsrejseholdet er at styrke og ensarte fødevareregionernes kontrol med dyrevelfærden for dermed at fremme indsatsen for god dyrevelfærd i Danmark. En af rejseholdets hovedopgaver er at planlægge og koordinere dyrevelfærdskontrollen i besætninger og ved transporter af dyr.

Bedre forebyggelse Veterinærforliget sigter ikke blot på at løfte velfærden i de problemfyldte besætninger, men også på at forebygge, at problemerne overhovedet opstår. Alle større svineog kvægbesætninger skal således indgå en aftale om sundhedsrådgivning med deres praktiserende dyrlæge. Sammen med den kom mende egenkontrol af dyrevelfærd i alle besætninger skal det sikre, at landmanden løbende fører samtaler med den tilknyttede dyrlæge om sundhed og dyrevelfærd i besætningerne. På den måde modtager den enkelte landmand løbende vejledning i, hvordan hans dyr får de bedste betingelser, og man undgår problemerne, før de udvikler sig. Veterinærforliget indebærer også, at alle praktiserende dyrlæger, der har med store dyr at gøre, nu bliver kontrolleret én gang årligt. Den skærpede kontrol skal blandt andet være med til at sikre, at dyrlægerne ikke udskriver for megen medicin til dyrene. Overmedicinering kan nemlig føre til multiresistente bakterier hos både dyr om mennesker. Den ekstra indsats kræver selvfølgelig ekstra midler. Med indgåelsen af det nye veterinærforlig tilfører forligspartierne cirka 90 millioner.

fordelt over de næste fire år til veterinærområdet. Midlerne skal blandt andet komme fra de landmænd, som ikke følger reglerne.

Landsdækkende vaccination mod bluetongue Et stort udbrud af kvægsygdommen bluetongue ville være dyrt for dansk landbrug, dansk eksport og de danske forbrugere. I 2008 iværksatte Fødevareministeriet og landbruget derfor i første omgang en vaccinationskampagne mod bluetongue for at vaccinere alle kvæg, får og geder mod sygdommen i det syd- og østlige Danmark. Senere er vaccinationsprogrammet udvidet til også at omfatte Midtjylland. I 2009 forventes alle kvæg, får og geder i Danmark vaccineret. Vaccinationsprogrammet løber frem til 2010 og bliver løbende evalueret.

Dansk Landbrug i

2022

Regeringen har opstillet syv målsætninger for dansk landbrug frem mod år 2022.

Danmark er et land med stærke fødevarevirksomheder, ikke mindst fordi vi er førende i hele værdikæden fra jord til bord. Vi har effektive landbrug og moderne slagterier, mejerier og bryggerier. Vi har teknologisk banebrydende ingrediensvirksomheder, stærke mærkevarer og fødevareforskere i verdensklasse. Det er vigtigt for Danmark, at vi også i fremtiden har en stærk og konkurrencedygtig fødevaresektor i vækst. Derfor har regeringen opstillet syv målsætninger for, hvor dansk landbrug skal være i år 2022.

Ingen hellige køer

Fakta:

I efteråret 2009 vil Fødevareministeriet offentliggøre en samlet udredning om, hvordan Danmark kan nå regeringens målsætninger for Dansk Landbrug i år 2022. Blandt målsætningerne er, at Danmark skal være et kraftcenter for verdens fødevareindustri – en Agro Food Valley. Det kræver blandt andet, at der er plads til vækst i fødevaresektoren – fra primære producenter til fødevareindustrien. Initiativet Dansk Landbrug 2022 vil derfor blandt andet undersøge, om landbrugets rammevilkår er tidssvarende, om strukturudviklingen kan lettes, og i hvilket omfang investeringsbehovene lettere kan imødekommes.

Regeringens syv visioner: 1. Danmark skal fortsat være et af verdens førende fødevareindu- strielle centre - “Agro Food Valley.” 2. Styrket konkurrence på alle niveauer, herunder ejerskab, finansiering, etablering og afsætning. 3. Landbruget skal være et erhverv, der forvalter miljø og natur på ansvarlig og forbilledlig vis, og som er kendt og respekteret for sin høje grad af dyrevelfærd. 4. Økologiske landbrug skal have gode rammebetingelser og en hensigtsmæssig udvikling på markedsmæssige vilkår skal understøttes. 5. Danmark som gourmet-land i kraft af produktion af kvalitets fødevarer. 6. Landbruget skal være en del af den danske oplevelsesøkonomi i kraft af sit bidrag til turisme mv. 7. Mere smidig og effektiv admi ni stration af landbrugsregulering, herunder hurtigere miljøgod- kendelser.

Frem mod efterårets udredning vil Fødevareministeriet bringe alle relevante spørgsmål til torvs. Der er ikke plads til hellige køer i arbejdet med fremtidens landbrug. Dansk Landbrug 2022 skal blandt andet svare på: Hvordan vi sikrer, at gylle bruges til bioenergi i stedet for bare at blive spredt på marken? Om dansk landbrug i højere grad skal satse på luksusvarer med særlige ”brands” og i mindre grad satse på masseproduktion? Om øgede bevillinger for eksempel er nok til, at dansk fødevareforskning kan fastholde og udbygge sin position? Og om man kan frigøre kapital til investering i ny teknologi ved at ændre på de arealkrav, som husdyrproduktionen er underlagt?

En del af Grøn Vækst Dansk Landbrug 2022 er en del af regeringsudspillet ”Grøn Vækst”, som skal forene et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion.

Danmarks fødevareerhverv står for over 18 procent af den samlede danske eksport.* * Opgørelsen ifølge Danmarks Statistik. Betegnelsen fødevareerhvervet inkluderer landbrugserhvervet, fiskerisektoren og forarbejdningsleddet.

Fakta om nøglehullet: Ordningen definerer i alt 25 produktgrupper, hvorunder de enkelte produkter skal opfylde nogle kriterier for at få nøglehulsmærket. Kun fødevarer, som bidrager til en god og varieret kost, kan blive mærket. Derfor kan slik, is og sodavand ikke blive mærket med Nøglehullet. Produktgrupper som for eksempel brød, morgenmadsprodukter, mælkeprodukter, færdigretter og olie, som indgår i den daglige kost kan blive mærket med Nøglehullet.

Få øje på

nøglehullet

I 2009 får danske forbrugere et nyt mærke, Nøglehullet, der skal guide dem gennem junglen af fødevarer på butikshylderne. Virksomhederne får samtidig en ny mulighed for at profilere sig på sunde produkter og forhåbentlig udvikle flere sunde alternativer. Selvom de fleste fødevarer har en næringsdeklaration med oplysninger om for eksempel protein, kulhydrat og fedt, kan det være svært for

forbrugerne at gennemskue, hvad der er et sundt produkt. Med indførelsen af Nøglehulsmærket giver Fødevareministeriet forbrugerne et redskab til hurtigt at vurdere, om en fødevare har en ernæringsrigtig sammensætning med hensyn til for eksempel fedt, sukker, fuldkorn og salt. Mærket bliver frivilligt for producenterne at bruge. Men hvis de vil markedsføre sig med det, skal deres produkter overholde en række kriterier med hensyn til indholdet.

Nøglehulsmærket bliver et fælles nordisk mærke efter svensk forbillede. Forbrugerne kan allerede i dag finde mærket på enkelte produkter, da det er implementeret i Sverige og svenske produkter, der sælges til Danmark, kan være mærket med Nøglehulsmærket. Nu bliver det fælles mærke indført i Sverige, Norge og Danmark. Fakta om nøglehullet:

Eksempel på kriterier for nøglehulsmærke Fødevarestyrelsen har opstillet en række kriterier for, hvad der skal til, for at et produkt i produktgruppen kan få nøglehulsmærket. Kriterierne varierer fra produktgruppe til produktgruppe. For eksempel skal morgenmadscerealier og müesli med mindst 25 procent fuldkorn opfylde følgende kriterier for at kunne få nøglehulsmærket: • Fedt højst 7 g/100 g • Renfremstillede sukkerarter højst 10 g/100 g • Sukkerarter totalt højst 13 g/100 g • Natrium højst 0,5 g/100 g • Kostfiber mindst 6 g/100 g Den almindelige næringsdeklaration Den almindelige næringsdeklaration angiver, hvor meget der findes af de enkelte næringsstoffer i varen, og hvor meget energi man får fra varen. Det er normalt frivilligt at oplyse om næringsindholdet i maden, men i de tilfælde, hvor producenten selv vælger at fremhæve nogle særlige ernæringsmæssige egenskaber ved fødevaren, for eksempel “lavt fedtindhold”, skal denne oplysning ledsages af en næringsdeklaration. Nogle madvarer har en kort næringsdeklaration. Den giver oplysninger om: Energi, protein, kulhydrat og fedt

Andre madvarer har en lang næringsdeklaration. Den er mere detaljeret og indeholder desuden oplysninger om de enkelte kulhydrater og fedtsyrer samt om indholdet af kostfibre og salt (natrium): • Energi • Protein • Kulhydrat • Sukkerarter • Fedt • Mættede fedtsyrer • Kostfibre • Natrium Fakta om forbrugerforståelse En undersøgelse fra 2005, gennemført i Danmark og fire andre europæiske lande, viser, at forbrugerne ønsker, at der skal være næringsdeklarationer på fødevarerne. I Danmark ønsker 86 procent af forbrugerne, at fødevarerne er næringsdeklarerede. Det fremgår dog også af den samme undersøgelse, at kun omkring en tredjedel af forbrugerne efter eget udsagn læser næringsdeklarationen i butikken eller derhjemme. De fleste undersøgelser på området viser, at det er de veluddannede, herunder særligt forældre og kvinder, som er mest tilbøjelige til at læse næringsdeklarationen.

Nye regler for næringsdeklaration EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til ny mærkningsforordning, der omfatter et forslag om nye regler for næringsdeklaration. Formålet med de nye regler om næringsdeklaration er at styrke den information, der gives til forbrugerne, så det bliver lettere at træffe et sundere valg af fødevarer. Danmark ønsker, at næringsdeklarationen fremover skal være obligatorisk, og at virksomheder altid skal næringsdeklarere deres produkter pr. 100 g/100 ml. Vi ønsker også klare retningslinjer for de virksomheder, som oven i denne mærkning ønsker at anvende deklaration pr. portion, eller i forhold til et dagligt indtag (GDA-mærkning). Det er nødvendigt at operere med klare definitioner af portionsstørrelser og tage udgangspunkt i, hvad der er et acceptabelt dagligt indtag af de pågældende næringsstoffer for produktets målgruppe, det være sig børn eller voksne.

Fakta: Departementet Slotholmsgade 12, 1216 København K Tlf. 33 92 33 01. Ministerbetjening, politikudvikling, EU-koordination og internationalt samarbejde.

mangfoldigt

ministerium

Fiskeridirektoratet Nyropsgade 30, 1780 København V Tlf. 72 18 56 00. Forvaltning, regulering og kontrol af fiskeri og akvakultur. Også det rekreative fiskeri og fisketegn.

Departementet Fiskeridirektoratet Fødevarestyrelsen FødevareErhverv Plantedirektoratet

Fødevareministeriet har mange medarbejdergrupper. Kontrollører, styrmænd, akademikere og laboranter. Ministeriets medarbejdere er tilstede i marken, på havet, ved køledisken og på kontoret. Og vi bredt placeret i Danmark, såvel som i udlandet. Saglig og ordentlig sagsbehandling er altid målet. Det kræver engagerede medarbejdere, når borgerne skal betjenes. Ansvarligheden skal være i orden, og der skal være åbenhed om de beslutninger, som medarbejderne tager. Uanset hvor i ministeriet medarbejdere virker, er målet at udføre arbejdet med så stor faglighed som muligt. Kontakten til borgerne er en livline, som skal fungere. Og i Fødevareministeriet har vi kontakt til landmænd, fiskere, forbrugerne, interesseorganisationer – ja faktisk til alle dele af samfundet.

Tilstede i hele landet Næsten uanset hvor i landet man er, har man en chance for at støde på en af Fødevareministeriets cirka 3.200 medarbejdere. På havnen i Thyborøn står en fiskerikontrollør og tjekker en fangst. I køledisken i Brugsen i Slagelse finder man en fødevarekontrollant, som afprøver køletemperaturer. I København sidder en jurist og udarbejder love for ministeriets område. På et laboratorium i Århus står der en laborant og kontrollerer fødevarer for salmonellabakterier. I Tommerup kontrollerer en plantekontrollør foder, mens en kollega i Tønder har snor i miljølovgivningen og i Ringsted undersøger en tilsynstekniker grisekroppe. Nogle medarbejdere sidder ligefrem et sted i udlandet. Fødevareministeriet er der, hvor danske fødevarer eksporteres. Det internationale samarbejde har høj kurs i Fødevareministeriet ikke mindst i kraft af Danmarks EU-medlemskab.

FødevareErhverv Nyropsgade 30, 1780 København V Tlf. 33 95 80 00. Administration af EU’s markedsordninger og udbetalinger fra EU’s landbrugsfond og administration af midler til forskning og innovation. Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg Tlf. 33 95 60 00. Regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet og kontrol af fødevarer og veterinære forhold. Plantedirektoratet Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 26 36 00. Udarbejdelse af regler og kontrol og administration i forhold til frøplante- og foderproduktion, gødning, og økologisk produktion. Kontrol med EU’s landbrugsordninger. Fødevareministeriets er repræsenteret i udlandet i Beijing, Berlin, Bruxelles, Bukarest, Moskva, New Delhi, Paris, Rom, Tokyo, Warzawa, Washington og Geneve.

Tag ansvar for det du

spiser

Fakta:

En ny undersøgelse af danskernes madvaner viser, at vi spiser sundere, og så alligevel ikke sundt nok. Men hvad skal der til for at få danskerne til at træffe det sunde valg? Rapporten ”Danskernes kostvaner 1995-2006” fra DTU Fødevareinstituttet afslører, at danskerne både træffer sunde og usunde valg i dagligdagen, når de lægger fødevarer i kurven i supermarkedet, spiser i institutionen, på arbejdspladsen eller på landets caféer og restauranter. Generelt konkluderer undersøgelsen, at danskerne er blevet sundere. Indsatserne for blandt andet at øge befolkningens indtag af frugt og grønt har virket. Børn og voksne spiser mere frugt og grønt, og drikker mere mager mælk og vand og mindre sukkersødet sodavand end tidligere.

For meget sukker Danskerne spiser fortsat for meget sukker i form af slik, saft og sodavand, og man kan spore en lille stigning i mænds fedtindtag. Undersøgelsen viser, at danskerne ”hygger”, og at hygge alt for ofte forbindes med noget usundt. Skal popcorn, pizza og sodavand nødvendigvis gå hånd i hånd med 26

Disney Sjov eller fredagsfilmen? Og er ”hygge” per definition ensbetydende med 500 gram familiemix? Danskerne må naturligvis selv vælge, hvad de vil spise. Men for at træffe et fornuftigt valg skal mindst to forudsætninger være på plads. For det første skal forbrugerne vide, hvad de spiser, så de kan træffe deres valg på et oplyst grundlag. Og for det andet skal den sunde mad være tilgængelig. Detailhandlen, fødevareindustrien, arbejdspladser, skoler og daginstitutioner er derfor særdeles vigtige arenaer i indsatsen for at fremme danskernes sundhed. Det er her, forbrugerne færdes i dagligdagen, og her de hver dag skal træffe et valg mellem det sunde og det knap så sunde. Øget viden og tilgængelighed af sund mad er derfor højt prioriterede indsatsområder på den politiske dagsorden, når det handler om at fremme danskernes sundhed. At leve sundere i hverdagen handler ikke nødvendigvis om regulering, forbud og løftede pegefingre. Regeringen skal ikke forbyde salg af slik og sodavand, og ministeren skal ikke stå hjemme i folks stuer og hive slikskålen ud af børnenes hænder. Det handler snarere om, at de enkelte familier selv må tage stilling. De må afgøre, om det er

Indsatser med fokus på viden om sund mad: På Fødevarestyrelsens Alt om Kost hjemmeside – www.altomkost.dk – kan man finde den nødvendige information om sund mad og motion. Det er en samlet indgang for borgere, der ønsker vejledning om, hvordan de i dagligdagen kan få nogle sundere vaner. På hjemmesiden findes også konkrete tip og gode råd til, hvordan man kan sammensætte en sund kost og omsætte de gode råd til praksis. Også daginstitutioner, skoler, kommuner og private aktører kan her finde hjælp til at etablere sunde madordninger, kostpolitikker og indretning af køkkener.

sodavand, vand eller mælk, der ledsager middagsmaden. De må tage stilling til, om det er frugtspyd eller waleskringle, der står på bordet, når fjernsynet bliver tændt. Forbrugernes vaner – ikke mindst de dårlige – er svære at lave om på. Men man kan nå langt ved hjælp af gode argumenter, gode eksempler, flere sunde fristelser og ikke mindst en opfordring til at påtage sig et personligt ansvar for sin sundhed.

Fakta: Indsatser med fokus på tilgængelighed: Regeringen har vedtaget, at alle daginstitutioner fra 2010 skal tilbyde børnene et sundt måltid mad midt på dagen. Fødevarestyrelsen udarbejder retningslinjer for maden i daginstitutionerne, så maden der serveres også er sund. Madordningerne skal finansieres af forældrene. Fødevareministeriet har også iværksat et landdækkende skolemadsprojekt, som skal afprøve og udvikle forskellige typer af skolemadsordninger. Desuden skal projektet give ny viden om, hvilken effekt skolemad har på elevernes generelle trivsel og sundhed.

Kostråd og voksnes indtag Kostråd

Mængde

Voksnes indtag i Voksnes indtag i 2000/2002 2003/2006

Spis frugt og grønt

600 g/dag

387 g/dag

398 g/dag

Spis fisk og fiske pålæg

200-300 g/uge

133 g/uge

147 g/uge

Spis kartofler, ris pasta og groft brød

500 g/dag

360 g/dag

343 g/dag

Spar på sukker

10 E procent

9 E procent

Spar på fedtet

Max 30 E procent 34 E procent

35 E procent

Sluk tørsten i vand

1-1½ liter

Ca. 830 ml/dag

Ca. 720 ml/dag

Alt om Kost rejseholdet tager rundt på skoler, i daginstitutioner og kommuner og giver gratis råd og vejledning i, hvordan man kan formulere en mad- og måltidspolitik eller etablere en egentlig madordning. Rejseholdet er en succes, og evalueringer viser, at langt størstedelen af de børnehaver og skoler, som rejseholdet besøger, efterfølgende omsætter de gode råd til praksis. Fødevareministeriet deltager løbende i en række informationsindsatser via forskellige partnerskaber, der bl.a. har til formål at øge befolkningens viden om sund mad og de 8 kostråd – heriblandt ”6 om dagen”, ”fuldkornspartnerskabet” og ”fisk 2 gange dagligt”.

Forskning for

mennesker,

dyr, klima og miljø

Forskning skal hjælpe fødevaresektoren med at balancere hensyn til vækst, miljø og sundhed. Traditionelt har jordbrugsforskning primært sigtet på at få flest liter mælk fra en ko og mest korn per hektar. I det 21. århundrede skal vækst i fødevarebranchen forfølge endnu flere ambitioner. Væksten skal også være grøn, tage hensyn til dyrenes velfærd og til kvaliteten af den mad, der er slutproduktet. Det er en ordentlig mundfuld, og derfor er der stor brug for den viden, vi får gennem forskning. Fødevareministeriets behov for forskningsbaseret rådgivning tilgodeses gennem aftaler med Århus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Aftalerne dækker tilsammen hele fødevareområdet fra overvågning af fiskebestande over plante-og husdyrsundhed til ernæring hos både mennesker og dyr. Med denne betydelige forskningsindsats sikrer Fødevareministeriet det bedst mulige vidensgrundlag for både vejledning af forbrugerne og producenterne og for udvikling og regulering af erhvervet.

begrænser udslip af drivhusgasser fra landbruget, hvordan vi kan kombinere stordrift med hensynet til dyrenes velbefindende, hvordan vi undgår, at fiskeriet skader livet på havbunden, hvordan vi får mest muligt ud af fisken, når den er fanget, og hvordan vi dyrker frugt og grønt med stort næringsindhold og begrænset anvendelse af pesticider.

Forskning tager tid Forskning tager tid og derfor er det vigtigt, at forskningen er på forkant

med de samfundsmæssige udfordringer. Derfor har fødevareministeren nedsat et bredt sammensat udvalg, Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning, der blandt andet rådgiver fødevareministeren om den strategiske forskningsplanlægning og behovet for iværksættelse af nye forskningsinitiativer på fødevareområdet. Samtidig vil Fødevareministeriet sammentænke ministeriets forskningsog innovationstiltag i 2009.

Vidensyntesen som retningsviser Ud over den nye forskning er der også behov for at samle og nyttiggøre den viden, vi allerede har. Derfor prioriterer Fødevareministeriet arbejdet med vidensynteser. Med udgangspunkt i den samfundsmæssige udfordring samler og kombinerer en vidensyntese den eksisterende viden og inddrager samfundsvidenskabelige, økonomiske og naturvidenskabelige aspekter. På baggrund af dette samlede overblik kan en vidensyntese angive praktiske anvisninger og bidrage til politiske pejlemærker. Det er tilfældet med de to vidensynteser, som Fødevareministeriet har fået udarbejdet i 2008: Vidensyntese om økologi “Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor” og vidensyntese om biomasse “Jorden – en knap ressource.” I 2009 vil Fødevareministeriet offentliggøre nye vidensynteser om aktuelle samfundsemner, herunder en vidensyntese om genmodificerede organismer og en vidensyntese om havets uudnyttede ressourcer.

Fakta: Fødevareforskningsprogram 2008 I 2008–2012 har Fødevareministeriet afsat en pulje på 88 millioner kroner til forskningsprojekter inden for tre hovedområder: • Kvalitetsfødevarer med fokus på smag og oplevelser. • Dyrevelfærd og mulighederne for at forbedre dyrevelfærden i forskellige produktionssystemer og under transport. • Miljørigtige nonfood- og foder produkter af høj kvalitet. An- vendelse af moderne biotek nologi til blandt andet bedre foderudnyttelse og reduceret miljøbelastning. Fremtidens husdyrproduktion 2008–2010 I 2008–2011 har Fødevareministeriet afsat 15 millioner kroner til at støtte forskning i foderproduktion, fodringsteknologi og -management, foderomsætning, gødning, ammoniak, drivhusgasser og lugt. Det er en forudsætning af miljøforbedringer ikke sker på bekostning af dyrevelfærd, og tilskud til projekter under dette forskningsprogram er betinget af medfinansiering af deltagende virksomheder.

Klimaforskning Fødevareministeriets forskningsprogram ”Klima, jordbrug og miljø” har en ramme på 32,8 millioner kroner til forskning i • Hvordan udledningen af driv husgasser fra landbruget kan reduceres, f. eks. ved udnyttelse af gødning til biogas. • Hvordan jordbruget kan tilpasse sig ændrede klimatiske forhold, som eksempelvis medfører nye skadedyr. • Metoder til begrænsning af næringsudvaskning til miljøet under de ændrede betingelser. Klimaforskningsprojekterne løber fra 2007–2010.

Derudover fordeler Fødevareministeriet forskningsmidler til strategiske projekter, der blandt andet bidrager til viden om, hvordan vi 28

Fakta: Nytænkning i danske fødevareerhverv Fødevareministeriets innovationsmidler har blandt andet bidraget til udvikling af:

Innovation skaber

fremtidens

FødevareErhverv Fødevareministeriet hjælper små og mellemstore virksomheder med at få ressourcer til at udvikle nye produkter.

til innovationsprojekter i mindre virksomheder og til projekter, hvor flere virksomheder og eventuelt forskningsinstitutioner samarbejder.

I den globale arbejdsdeling kan Danmark ikke klare sig på råvareproduktion. Vi er nødt til at udvikle nye, bedre og mere spændende produkter og mere avancerede, miljøog klimavenlige produktionsmetoder og -teknologier. Samtidig er vi nødt til at optimere udnyttelsen af den enkelte råvare. Med andre ord: Innovation skaber fremtidens fødevareerhverv.

Innovationsstrategi

Alle sektorer har behov for innovation, men fødevaresektoren har i særlig grad brug for at blive støttet og bakket op i processen. På et stadig mere åbent verdensmarked med høje krav til miljø og dyrevelfærd ligger Danmarks konkurrencefordel i vores evne til at tænke nyt og møde forbrugernes krav til bæredygtig fødevareproduktion. Store virksomheder har egne udviklingsafdelinger og ressourcer til at eksperimentere med nyskabelser. Det har små og mellemstore virksomheder sjældent. Derfor giver Fødevareministeriet støtte 30

Når Fødevareministeriet giver tilskud til at udvikle gode idéer, er det selvfølgelig væsentligt at se, om de også virker. Derfor er øget vægt på effektmåling en del af en ny innovationsstrategi, som Fødevareministeriet har arbejdet med i 2008, og som i 2009 vil blive sammentænkt med Fødevareministeriets forskningsindsats i en fælles forskningsog innovationsstrategi. Fødevareministeriet vil dermed styrke sammenhængen mellem innovation og forskning, så den danske fødevaresektor opnår en synergieffekt og får mere ud af pengene – til glæde for alle deltagende parter.

Fakta: Innovation som instrument i EU politikken Det var Danmark, der introducerede begrebet ”Innovation” i EU’s landbrugspolitik. Danmark arbejder i EU’s ministerråd for at gøre innovation til et stærkere instrument i EU’s landbrugspolitik. Og Kommissionen har taget ideen til sig. Fødevareministeriets midler til innovation Fødevareministeriet disponerer over to puljer til innovation i fødevaresektoren: Under landdistriktsprogrammet er der afsat årligt 110 millioner kroner. Under innovationsloven er der afsat 110,7 millioner kroner i 2009.

”Smellfighter” ”Smellfigther” er et system, der kobles til gyllesystemet. Ved hjælp af ozonbehandling af gyllen halveres lugtgenerne fra svinestalden. Fødevareministeriet har givet tilskud til udvikling af Smellfighter til Bio-Aqua A/S i samarbejde med Dansk Svineproduktion. Reduktion af ammoniakfordampning Landmand Brian Nordal Simonsen og virksomheden Samson Bimatech A/S har fået tilskud til udvikling af et system, så gødningen fra kyllingerne vil kunne føres direkte fra fjerkræstalden ud til kontinuerlig afbrænding. Systemet skal udvikles sådan, at ammoniakfordampningen reduceres både i og uden for stalden. Nye drikke af birkesaft Den innovative virksomhed Nordisk-Naturligvis skal fremstille kvalitetsdrikkevarer af ren birkesaft. Ved tilsætning af forskellige danske og nordiske bær, frugter og urter skal der udvikles nye velsmagende nonalkoholiske drikke. Projektet er en del af programmet ”Smagen af Danmark”. Forbedret udvælgelse af avlsdyr Med en ny teknik vil det i fremtiden blive muligt at bestemme avlsværdien hos en nyfødt kalv med 40–60 procents sikkerhed. Det er en stor forbedring sammenlignet med de 15–40 procents sikkerhed, som vi har i dag. Teknikken hedder genomisk selektion og kan blandt andet hjælpe med at frasortere arvelige lidelser. Forskerne fra Århus Universitet arbejder sammen med kvægavlsforeningerne og andre forskere fra Sverige, Finland og Danmark. Forskerne forventer, at den ny teknologi kan øge avlsfremgangen op mod 50 procent. 31

Som en

fisk i vandet Danmark har et stort potentiale i opdræt af fisk. På verdensplan har akvakultur stort set overhalet det almindelige fiskeri som hovedproducent af spisefisk. EU har en strategi om, at bæredygtig akvakultur skal øge produktionen med 4 procent om året. Danmark er i forvejen verdens 5. største eksportør af fisk. Herhjemme udgør fiskeopdræt allerede over 20 procent af den samlede produktion

af spisefisk til danske forbrugere. Dansk akvakultur er kendetegnet ved at være mangfoldig. Der er ferskvands- og saltvandsdambrug, havbrug, åleopdræt, opdræt af muslinger og østers og meget mere.

Miljøvenlige anlæg

Det giver store muligheder for dansk akvakultur. Vi har mulighed for at tredoble produktionen af fiskeopdræt i de nærmeste år, hvis mulighederne udnyttes.

For eksempel har Fødevareministeriet iværksat og gennemført udvikling af modeldambrug, som har et vandforbrug reduceret til cirka 10 procent, og en udledning reduceret med op mod 80 procent.

Fødevareministeriet bidrager til udviklingen med støtte til for eksempel miljøvenlige akvakulturanlæg til forarbejdning og afsætning af akvakulturprodukter og ikke mindst til forskning i akvakultur.

En tredjedel af den samlede dambrugsproduktion på godt 30.000 tons er nu i modeldambrug.

Fakta: I 2007 producerede dansk akvakultur netto cirka 30.000 tons fisk til en værdi af 649 millioner kroner. Det var 22 procent af den samlede danske produktion af konsumfisk eller 53 procent mere end torskefiskeriet. Den primære produktion beskæftiger over 500 personer (2006 tal).

Fakta: Også de tilknyttede erhverv til akvakultur har en stor eksport. Forarbejdningen af danske opdrætsfisk beskæftiger cirka 200 personer, og den årlige omsætning er cirka 350 millioner kroner. Fiskefoderproduktion, primært baseret på fiskemel fra “industrifisk”, beskæftiger ligeledes cirka 200 personer, og omsætningen udgør cirka en milliard kroner årligt. Tillige har Danmark en veludviklet branche for teknologi og knowhow for eksempel vedrørende vandrensning, recirkulation og komplette opdrætsanlæg.

Kamera

Fakta: Fakta om regeringens forslag til ny fiskeripolitik: Den fælles fiskeripolitik i EU skal revideres i 2012. Fødevareministeren ønsker at få stoppet det store udsmid af fisk. Derfor foreslår Danmark, at fiskerne fremover skal afskrive alt, hvad de fanger på deres kvoter, og ikke som i dag, hvor afskrivningen udelukkende foregår på de fisk, fiskerne bringer i land. Omlægningen af kvoterne fra landingskvoter til fangstkvoter skal føles op med brug af selektive fiskeredskaber.

på kutteren skåner

fiskebestande

Fakta om udsmidning: I november 2008 anslog Verdensnaturfonden, at en million tons fangede fisk og havdyr bliver smidt ud i Nordsøen igen hvert år.

I september startede et forsøg i Danmark, som på længere sigt kan rykke ved EU’s fiskeripolitik. Seks danske fiskekuttere fik monteret kameraer ombord med henblik på at dokumentere, hvad fiskerne reelt hiver ombord ude på vandet. Forsøget er frivilligt, og de fiskere, der vil være med, får en forhøjet kvote som alle fisk de fanger skal afskrives på. EU’s fiskere smider alt for mange fisk ud, og der er alt for mange og indviklede regler. Et nyt dansk forsøg skal bane vejen for ny fiskeripolitik i EU, hvor Danmark netop har fremlagt en ny kurs for fiskeripolitikken. I dag ved ingen i realiteten hvor mange tons fisk, der fiskes i EU, fordi ingen aner, hvor mange fisk, der smides overbord. Fiskerne må nemlig ikke lande og sælge flere fisk, end de kvoter, de har fået tildelt. Måske fører det til, at halvdelen af fangsterne smides ud. Det er et helt uacceptabelt ressourcespild.

Billeddokumentationen giver mulighed for at se, hvad fiskerne trækker op af havet, og når man fuldt ud kan dokumentere fangsterne, får man samtidig mulighed for at sætte målrettet ind mod udsmid.

Forsøget med kameraer på de seks forsøgskuttere skal vise, om fiskerne ændrer deres fiskerimønstre. Vil de undgå at fiske de små fisk, som de ingen penge kan få for, og som de smider ud igen til skade for fiskebestandene? Og vil de i stedet gå efter store salgbare fisk, hvor fiskeriet ikke skader bestandene? Fødevareministeriet håber, at forsøget kan bane vejen for et system med fangstkvoter fremfor landingskvoter.

Hele året 2006 2007

Januar-juni 2007 2008 Index

Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr

26,261 15,226 20,183 1,316 8,807 139,660 39,281 4,200 7,929 6,351

21,827 10,899 15,986 950 8,119 120,935 32,722 4,114 6,864 5,752

14,599 5,699 8,271 474 4,866 42,333 4,919 1,815 3,274 3,150

14,004 6,076 7,804 545 4,029 48,295 6,168 1,622 1,876 2,280

96 107 94 115 83 114 125 89 57 72

Samlede konsumlandinger

269,213

228,169

89,400

92,699

104

Blåmusling (excl. udsmid)

54,808

57,479

28,371

17,161

Industrilandinger

536,766

363,257

260,176

304,961

117

I alt

860,788

648,905

377,946

414,820

110

Danske fiskeres landinger i landet vægt – tons.

Note: Tal for 2008 er foreløbige

Fakta om ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd): ICES er en international organisation, der står for koordinering af havforskningen i Nordatlanten, Det Baltiske Hav og Nordsøen. I ICES mødes 1.600 havforskere fra 20 lande. Netværket af havforskere samler viden ind om det marine økosystem. Informationen danner grundlag for en uvildig og upolitisk rådgivning, som de 20 medlemslande flittigt benytter. Fakta Danmark er verdens 5. største eksportør af fisk med omkring 20 milliarder kroner.

Grøn

vækst i Danmark De danske fødevareerhverv skal have mulighed for økonomisk vækst, men væksten skal være grøn. Derfor udarbejder Fødevareministeriet sammen med en række andre ministerier et samlet regeringsudspil, der skal forene en høj miljø- og naturbeskyttelse med moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Fødevareministeriet vil fremme en ny grøn fødevaresektor. Verden har behov for flere fødevarer, og derfor skal produktionen af fødevarer øges. Samtidig skal miljøet, klimaet og naturen beskyttes endnu bedre end i dag, og vi skal sikre en natur i fremgang. Derfor arbejder Fødevareministeriet og en række andre ministerier på en samlet vækst-, miljø- og naturplan for Danmark. Grøn vækst bliver regeringens samlede udspil til, hvordan udledningen af næringsstoffer og drivhusgasser og skadevirkningerne af sprøjtegifte kan reduceres samtidig med at landbrugserhvervet får mulighed for omstilling, vækst og 36

nye markeder. Vi skal blandt andet løfte udfordringerne ved at satse på nye landbrugs- og miljøteknologier og en mere fleksibel regulering af landbruget.

Teknologi og globalt udsyn Grøn vækst-initiativet handler også om, hvordan landbruget kan bidrage til forøgelse af produktionen af vedvarende energi. Det kan for eksempel ske ved at udbygge omdannelsen af gødning til biogas og eller anden biomasse, som kan reducere udslip af drivhusgasser og udvaskning af næringsstoffer, uden at det går ud over fødevareproduktionen. Dansk landbrug og den danske fødevaresektor er førende på globalt plan inden for blandt andet optimering og forædling af afgrøder, fødevareforskning og fødevaresikkerhed. Derudover er landbruget er allerede storleverandør af biomasse til energiformål, da 66 procent af Danmarks vedvarende energi kommer fra biomasse.

Grøn vækst-initiativet sigter på at styrke Danmarks rolle som leverandør af bæredygtige løsninger inden for fødevare- og energiproduktion og dermed fastholde og udbygge den globale førerposition. Det skal blandt andet ske ved satsning på forskning og innovation inden for fødevaresektoren, som i højere grad skal målrettes miljø, energi og klima samt fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Regeringen vil fremlægge et samlet regeringsudspil i starten af 2009.

Fakta: De prioriterede mål for grøn vækst: • Den danske landbrugssektor som ”grønt teknologilaboratorium” • Mere smidig og effektiv miljø- regulering af landbruget • Yderligere reduktion i udvaskningen af kvælstof og fosfor • Yderligere forbedring af de fysiske forhold i vandløb • Markant reduktion af pesticiders skadevirkninger for mennesker, dyr og natur • Reduktion af landbrugets CO2-udledning • Sikring af biodiversiteten • Mere og bedre tilgængelig natur • Udvikling af styringsmetoder, som sikrer reel miljøeffekt og effektiv udnyttelse af ressourcerne

Flere

vådområder

giver renere vandmiljø

Vådområder er en effektiv måde at skabe bedre vandkvalitet og forhindre iltsvind i de indre danske farvande. Fødevareministeriet har derfor medvirket til at øge antallet af vådområder i Danmark. Fødevareministeriet prioriterer et naturligt og rent vandmiljø højt.

Med vandmiljøplan III og pesticidplanen har regeringen løbende sat initiativer i gang, der medvirker til at begrænse udvaskningen af næringsstoffer og tab af sprøjtemidler i vandmiljøet. Vådområder er en effektiv måde at undgå udvaskningen af næringsstofferne på. Våde marker og enge fungerer som et naturligt filter, der optager

og anvender næringsstofferne, så de ikke ender i vandløb, hvor de blandt andet forårsager iltsvind og forringer dyrenes livsbetingelser. Gennem Fødevareministeriets landdistriktsprogram kan lodsejere søge tilskud til at etablere eller genetablere vådområder i særligt følsomme landbrugsområder.

Tilskudsordningen kompenserer desuden den enkelte lodsejer for varigt at lægge jord til et vådområde og dermed medvirke til at begrænse udvaskningen af næringsstoffer og belastningen af pesticider på sårbare naturområder. På den måde belønnes det frivillige initiativ, som kommer miljøet og naturen til gode.

Flere vådområder

Fakta:

I 2007 og 2008 har Fødevareministeriet afsat 90 millioner kroner til etablering af nye vådområder og randzoner til søer og vandløb. Bevillingen forventes at danne grundlag for etableringen af cirka 1000 hektar vådområder.

Behov for flere randzoner Randzonerne er med til at beskytte vandmiljøet, idet de reducerer jorderosion og udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsjorden og reducerer risikoen for forurening med pesticider. Randzonerne er også et levested for agerlandets dyreliv. Fra 2005-2007 har Fødevareministeriet givet tilskud til etablering af 541 hektar randzoner. Arbejdet med etableringen af randzoner indgår i regeringsinitiativet Grøn Vækst.

Klimaændring,

udfordringer

og muligheder

Fødevareministeriets klimaindsats skal hjælpe fødevaresektoren med at nedbringe udledningen af drivhusgasser og forbrugerne med at foretage klimavenlige valg.

udbredt iltsvind. Traditionelle danske fisk som torsk kan gradvist forsvinde fra de danske farvande, mens nye fiskearter kan komme til. Alle disse faktorer har – på godt og ondt – indflydelse på den samlede fødevaresektor og afledte erhverv. Fødevareministeriet hjælper erhvervene med at tilpasse sig til de nye klimatiske forhold, reducere udledningen af drivhusgasser i hele fødevaresektoren og med at fremme mulighederne for vækst i nye virksomhedstyper.

Klimaforandringerne er i fuld gang med at sætte deres lune og fugtige fodaftryk i store dele af fødevaresektoren. For landbruget betyder stigende temperatur flere planteskadegørere, og kraftigt nedbør kan øge udvaskningen af næringsstoffer. Samtidig bliver der bedre mulighed for at dyrke afgrøder som majs og vin, der er afhængige af højere temperaturer, ligesom udbyttet for nogle gammelkendte afgrøder vil kunne forøges. Landbruget bliver samtidig stillet over for krav om at bidrage til den danske reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Som forudsætning for denne indsats har Fødevareministeriet i 2008 fået udarbejdet en videnssyntese om biomasse, ”Jorden – en knap ressource”, og en analyse, ”Landbrug og klima”, der opregner reduktionspotentialet i dansk landbrug og de omkostninger, der er forbundet med det.

Information til forbrugerne

Fakta:

Hver enkelt fødevare har et klimaaftryk, som er den mængde drivhusgas, der udledes ved fremstilling af fødevaren, hvad enten det er en gulerod, et rugbrød eller en bøf. En kotelet har et stort aftryk, en gulerod har et lille. Produktion af svinekød er blandt andet forbundet med foderproduktion til grisen, maskinarbejde og udledning af drivhusgasser fra gyllen. Produktion af gulerødder kræver mindre CO2.

Landbrugets udledning af drivhusgas Landbruget tegner sig for 16 procent af den danske udledning af drivhusgasser. Udledningen fra landbruget består hovedsageligt af lattergas og metan og i mindre grad af CO2. Udbringning og omdannelse af gødning/gylle på markerne tegner sig for den største del, men fordøjelse fra kvæg, opbevaring af gylle og udledning fra landbrugets maskiner spiller også en rolle.

Således har forbrugerens valg af fødevarer stor betydning. Det samme har mængden af fødevarer, der bliver smidt ud fra danske husholdninger. Derfor vil Fødevareministeriet iværksætte en række initiativer i 2009, der skal vejlede forbrugerne om, hvordan de spiser klimavenligt. Fødevareministeriets arbejde med klimaudfordringerne indgår i blandt andet regeringens grøn vækst strategi.

Metan og lattergas Drivhuseffekten af metan og lattergas er henholdsvis 23 og 296 gange kraftigere end effekten af CO2. Metan stammer blandt andet fra husdyrenes fordøjelsessystem og fra gyllelagre. Lattergasemissioner kommer fra hele landbrugets kvælstofkredsløb især fra jord og gødningslagre. 26 procent reduktion 1990–2006 Som resultat af vandmiljøplanerne har landbruget i perioden 1990–2006 reduceret udslippet af drivhusgasserne metan og lattergas med 26 procent.

Jorden - en knap ressource Fødevareministeriets videnssyntese om biomasse dokumenterer, at der er store uudnyttede muligheder og gevinster i at anvende biomasse til energi. Det danske landbrug kan bidrage. I Danmark kan vi mangedoble energiproduktionen fra biomasse og på den måde bidrage til at nedbringe udledningen af CO2. Og det kan ske samtidig med, at vi fortsætter produktionen af fødevarer og foder. Landbrug og klima – en analyse Analysen af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser viser, at der er store forskelle i virkemidlernes potentialer. Analysen af potentialet er kombineret med en analyse af omkostningerne, og resultatet peger på fem centrale virkemidler: • Dyrkning af pileflis til energi • Anvendelse af husdyrgødning til biogas • Anvendelse af halm til kraftvarme • Øget fedt i foder til malkekvæg • Udtagning af lavbundsjorde (vådområder)

Fødevarernes klimaaftryk Eksempler på almindelige fødevarers klimaaftryk : Fødevarer Oksekød (ammekvæg) Gul ost Svinekød Tomater (drivhus) Fladfisk Kylling Brød Løg Kartofler Gulerødder

Udledning CO2 pr. kg . fødevare 25,6 11,3 3,6 3,5 3,3 3,1 0,8 0,4 0,2 0.1

Blå biomasse Havet indeholder en række uudnyttede ressourcer, den blå biomasse, der blandet andet består af alger og tang. Blå biomasse kan udnyttes til energi, til foder, fødevarer, medicin og kosttilskud. Samtidig er det en næsten uudtømmelig ressource. I Danmark forsker vi blandt andet i udnyttelse af søsalat til energi og foder. Søsalat vokser meget hurtigt, og den findes naturligt ved de danske kyster, men kan også dyrkes i bassiner på land.

For fiskeriet kan højere temperaturer og øget nedbør føre til mere 40

Fakta: Rescue Team Camp Livredderskolen i Djursland har modtaget 42.300 kroner fra Fødevareministeriet til Rescue Team Camp for unge i alderen 12-16 år. Rescue Team Camp skal være med til at skabe en ungdomskultur i landdistrikterne, hvor man både holder sin krop i form og får en viden om livredning og førstehjælp. Projektet omfatter både teoretisk og praktisk førstehjælp og livredning, herunder genoplivning og udvendig hjertemassage. Derudover besøger de unge en redningsstation, beredskabsgård, svømmehal og et redningstårn på stranden. Kids- og teenvolley camps i landdistrikterne Dansk Volleyball Forbund har modtaget 130.900 kroner fra Fødevareministeriet til at afholde skoleturneringer i landdistrikterne for børn og unge på 6-17 år og dermed rekruttere spillere til kids- og teenvolley camps. Dansk Volleyball Forbund har udviklet et nyt camp-koncept, hvor børn og unge med og uden erfaring med kids- og teenvolley kan deltage. Projektet arbejder målrettet med en gruppe børn og unge over flere dage. Deltagerne lærer teknik, spille kampe og lege. Disse camps har særligt fokus på de sociale aspekter, bevægelser, personlig volleyballudvikling og at have det sjovt. Deltagerne får desuden et kursus i ernæring i forbindelse med idræt. Hvad er en LAG? Der er etableret 56 LAG´er. En LAG er et partnerskab mellem lokale myndigheder, organisationer, foreninger, virksomheder og borgere med det formål at bidrage til udviklingen af lokalsamfundet og landdistrikterne i henhold til en lokal udviklingsstrategi, som LAG’en selv har udarbejdet. LAG’erne kan understøtte projekter inden for skabelse af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår. Antal indbyggere i landdistrikterne: 2.865.970 indbyggere* *Opgjort efter FVM´s definition af landdistrikter. 42

Mere liv på

landet

Levende landsbyer og landdistrikter med vækst, udvikling og renere natur. Det er målet for landdistriktsprogrammet. Livet på landet skal styrkes. Det skal være attraktivt for danskerne at leve i og af vores landdistrikter. Med landdistriktsprogrammet kan Danmark og EU øremærke 6,2 milliarder kroner i udviklingen på landet frem til 2013. Målet er at skabe arbejdspladser, attraktive levevilkår, bedre natur, miljø og at hjælpe erhvervsudviklingen i gang. Frivillige ildsjæle i lokale aktionsgrupper spiller en vigtig rolle i bestræbelserne. De ved bedst, hvad der er brug for i deres lokalområder.

ling i nationale og internationalt netværk, som bliver understøttet af Fødevareministeriet. Fødevareministeriet giver blandt andet tilskud til projekter, der højner fødevarekvaliteten, styrker erhvervsudviklingen, fremmer kulturlivet, børne- og ungdomsaktiviteter og forbedrer miljøet i landdistrikterne.

Flere midler til landdistrikterne Midlerne til landdistrikterne kommer hovedsageligt fra omlægning af tilskud til landbruget. Danmark ønsker, at flere af midlerne til landbruget i fremtiden bliver flyttet til den brede landdistriktsudvikling. Udviklingen af bæredygtige og levende landdistrikter hænger tæt sammen med regeringens initiativ ”Grøn Vækst”, som skal sikre miljøbeskyttende landbrugsdrift og en bæredygtig udvikling på landet.

Ildsjæle med penge på lommen I 2008 har borgere i landets landdistriktskommuner kunnet søge tilskud til projekter hos deres lokale aktionsgruppe. Der er oprettet 56 lokale aktionsgrupper i Danmark, og de kan i gennemsnit bevilge 2,5 millioner kroner til realisering af gode projekter. De lokale aktionsgrupper (LAG’er) mødes jævnligt og har glæde af erfaringsudveks43

Fakta: I 2008 udbød Fødevareministeriet tilskud til projekter, der fremmer produktionen af nye kvalitetsfødevarer gennem innovationsloven under temaet ”Smagskvalitet og mangfoldighed”. For at få tilskud skulle det enkelte projekt blandt andet kunne føre til forskellige og bedre smagsoplevelser og oplevelser hos forbrugeren. Der blev bevilget tilskud for fem millioner kroner til udviklingen af 14 nye kvalitetsprodukter. I 2009 vil primærproducenter og forarbejdningserhvervet kunne søge om tilskud til udviklingen af nye produkter og produktionsprocesser under landdistriktsprogrammet. Fakta om forskning i kvalitetsfødevarer: Fødevareministeriets Fødevareforskningsprogram har fokuseret på kvalitetsfødevarer i både 2007 og 2008. I 2007 blev der igangsat 14 projekter til en værdi på 58 millioner kroner under temaet “Kvalitetsorienteret fødevareproduktion”. Projekterne sigter blandt andet på at forbedre bygs bagekvalitet, øls oxidative stabilitet, samt at udvikle sund og velsmagende mælk baseret på græsmælksprodukter. Projekterne løber i perioden 2008-2011.

Smag

Danmark Med Smag Danmark ønsker Fødevareministeriet at fremme produktionen af flere kvalitetsfødevarer, udvikle erhvervet, gavne eksporten og give forbrugerne gode og smagsfulde madoplevelser. Med Smag Danmark ønsker Fødevareministeriet at sætte smag, oplevelser, kvalitet og gastronomi på dagsordenen. I Danmark skal vi kende til og være stolte af vores fødevareproduktion og håndværkstraditioner. Produkterne skal være tilgængelige for os – og vi skal blive bedre til at bruge dem i vores egen madlavning. Vi skal udvikle den danske madkultur og vise den frem for hinanden og vore turister. Fødevareministeriet kan ikke løfte den ambition alene. Det kræver et samspil mellem forbrugerne, det offentlige, kokke, kroer, købmænd,

landmænd, fiskere, fødevareindustrien, forskere, eksportører og mange flere.

Gode ideer på samlebånd I 2008 samlede Fødevareministeriet over 50 topfolk fra erhvervslivet, organisationer, forskere og myndigheder i 30 timer på en Smag Danmark Camp. Det resulterede i mange spændende ideer til, hvordan danske kvalitetsfødevarer kan spille en mere central rolle hos producenter, i befolkningen, på ernæringsområdet og på de danske eksportmarkeder. Flere af ideerne er allerede mundet ud i konkrete projekter og initiativer. For eksempel ”fødevaredating” mellem producenter og restauranter, kulinariske og gastronomiske digitale Danmarkskort, flere nationale kvalitetsmærker og en madportal for ældre i eget hjem.

I 2008 var der afsat 35 millioner kroner til temaet “Kvalitetsfødevarer med fokus på smag og oplevelser”. Med temaet sætter ministeriet fokus på smagsvariationen i danske råvarer, skånsomme forarbejdningsmetoder og forståelse af rammerne for forbrugeroplevelse af fødevarer med henblik på udvikling af oplevelsesøkonomien.

Fremsynede og idérige

medarbejdere – til gavn for forbrugeren, erhvervet og miljøet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Navnet i sig selv viser, hvor bredt vi favner. Vi er blandt andet ansvarlige for fiskekvoter, foderstoffer, fødevarekontrol og forskningsprogrammer, der alt sammen har betydning for forbrugeren, erhvervet og miljøet. Det er en stor udfordring, men det giver os også mulighed for at samtænke forskellige indsatsområder sammen. For eksempel giver det os mulighed for at se samlet på økologiområdet, fordi vi har at gøre med alt fra kontrol og mærkning til forskning og afsætningsmuligheder. Det samme gør sig gældende for ernæringsområdet, hvor vi står bag alt fra skole46

frugt og kostpyramider til fødevarekvalitet og fødevareforskning. Det kræver medarbejdere, der kan og har mulighed for, at tænke på tværs, tænke nyt og tænke visionært. Derfor har vi i 2008 formuleret en ny vision for Fødevareministeriet, der netop tager udgangspunkt i alle os medarbejdere. Kort sagt, er det Fødevareministeriets vision, at fremsynede og idérige medarbejdere sætter præg på udviklingen på fødevareområdet til sikring af vækst, miljø og sundhed. Men det er med visioner, som med cykelkæder. Hvis de ikke bliver brugt, passet og plejet, så ruster de. Den virkelige udfordring er derfor

ikke at formulere en vision, men at implementere den i det daglige arbejde. Og det kan være svært, når tidsfristerne er korte og arbejdsdagene er lange. Jeg synes dog, at vi er godt på vej. Vi arbejder med kompetenceudvikling for alle. Vi har udviklet vores kodeks for godt samarbejde, som skal bidrage til, at vi taler mere og bedre sammen. Vi har samlet vores kommunikationsindsats, hvilket blandt andet har resulteret i den flotteste og bedste ministerielle hjemmeside, hvis du spørger mig. Og vi har gennemført en tværgående debat om, hvordan vi kan komme til, at løfte vores

arbejdsopgaver, som vi gerne vil til gavn for det samfund, vi betjener. I 2009 skal vi høste frugterne af de frø vi har sået – og vi skal så nye frø, så forbrugeren, miljøet og erhvervet også i fremtiden kan høste frugterne af vores indsats. Jeg glæder mig til et nyt og spændende år sammen med dygtige og behagelige kolleger i travlt og visionært ministerium for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Ib Byrge Sørensen Departementschef

www.fvm.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotsholmsgade 12 1216 København K 33 92 33 01 fvm@fvm.dk