Resultater og retning 2009/10 - Fødevareministeriets årsskrift 2009

2009/10 Resultater og retning

1

Indhold

Årsskrift 2009/10 Resultater og retning December 2009 Oplag: 4.200 stk.

ISBN tryk: 978-87-7083-653-1 ISBN web: 978-87-7083-654-8 Foto: Per Gudmann, Jens Buusmann, Mogens Schou, Hanne Loop, Karin Møller-Olsen, Lars Bahl, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU, Colourbox, IstockPhoto, Scanpix Design: Par No 1 Tryk: GP Tryk

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotsholmsgade 12 1216 København K Tlf. 33 92 33 01 mail: fvm@fvm.dk www.fvm.dk

2

Side

Side

Ny vækst.......................................................................4-5

En moderne og effektiv kødkontrol...........................20-21

Landbruget i en brydningstid.........................................6-7

Ansvaret tilbage til fiskerne........................................ 22-23

En vision for natur, miljø, klima og landbrug.....................8

Stop for udsmid af fisk i Østersøen................................. 24

Mere liv på landet.............................................................9

Må vi lege med maden? – Madexperimentarium............ 25

Klima på bordet......................................................... 10-11

Pisk eller gulerod? . ...................................................26-27

GMO’er hvad kan vi bruge dem til?........................... 12-13

Bedre forbrugeroplysninger på fødevarerne...............28-29

En fordobling af det økologiske areal.............................. 14

Væk med meningsløse regler og byrder.....................30-31

Ny pesticidplan og mere natur........................................ 15

Fødevareministeriet finanslov for 2010............................ 32

Grøn energi fra landbruget............................................. 16

Kurs mod EU formandskabet 2012.................................. 33

Ordentlige vilkår for pelsdyr............................................ 17

Balance mellem arbejde og familieliv...............................34

Grønt udviklings- og demonstrationsprogram............ 18-19

Danmarks sundeste arbejdsplads.................................... 35

3

Ny vækst overskydende næringsstoffer. Og så kan nye afgrøder sikre mad til både mennesker og dyr i en verden, hvor behovet for fødevarer stiger.

I takt med stigende rigdom i verden vil stadig flere spise kød. Derfor skal vi styrke vores evne til at producere kød på så skånsom vis som muligt og dermed øge vores konkurrencedygtighed. Husdyrgødningen skal betragtes som en ressource, der kan udnyttes til alt fra energi til plastic.

Det forgangne år har været særdeles hårdt for fødevareerhvervene, som alle er ramt af den internationale krise. Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at fødevarevirksomhederne er fremtidens vækstvirksomheder - ja ligefrem fremtidens vindervirksomheder.

For tiden leder kloge erhvervsfolk, embedsmænd og eksperter efter vejen til ny vækst, hvor man kan kombinere sund økonomi og nye forretningsområder med miljø- og klimavenlighed. Vi behøver ikke lede så langt. Løsningerne ligger lige for næsen af os – i form af planteavl og håndtering af biomasse både fra jord og fra hav.

Planterne udgør verden bedste solfangere. De producerer energi her og nu. De binder CO2. Brugt på den rigtige måde kan de rense jorden for 4

al husdyrgødning på sigt skal anvendes som energikilde.

Vi har sat os en målsætning om, at udsmid af fisk skal begrænses i kraft af nye reguleringsmetoder.

Vi har ønsket at fremme udviklingen af den danske madkultur, bl.a. gennem et Madexperimentarium.

Havet udgør et spisekammer i kraft af fiskebestandene. Og samtidig vil vi på sigt kunne udnytte havets planter til energiformål.

Jeg vil sætte mig det mål, at fødevareerhvervenes vigtige bidrag til Danmarks velstand skal stå lysende klare. Vi skal have synliggjort, hvordan fødevareerhvervene bidrager til eksport og beskæftigelse i dag – og hvordan de vil kunne bidrage yderligere i kraft af bedre rammevilkår.

Danmark har opbygget flere århundreders kompetencer på fødevareområdet. Vi er i stand til at håndtere alle led i processen. Den styrkeposition skal vi drage fuld nytte af. Fremtidsmulighederne er enorme.

Vi skal både sikre en bedre regulering, en yderligere reduktion af de politiske omkostninger, en større forskningsindsats og fremme forståelse i befolkningen for nye produktionsformer og teknologier.

I det forgangne år har regeringen taget en række store skridt, som giver fødevareerhvervene nye muligheder.

Fødevareerhvervene har sikret Danmark velstand i mange år, og skal gøre det mange år endnu.

Vi har gjort det muligt at etablere jordløse landbrug.

Det er i svære tider, man bereder vejen for de gode. Tiden er inde til at lægge grunden for ny vækst.

Vi har besluttet at ophæve maksimalgrænsen for antal dyreenheder per bedrift – og grænsen for, hvor mange hektar jord, en landmand må eje.

Eva Kjer Hansen Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Vi har sat os en målsætning om, at 50 pct. af husdyrgødningen skal anvendes til grøn energi i 2020 – og at 5

Landbruget i en

brydningstid Fakta: Dansk og europæisk landbrug er under pres. Landbrugsproduktionen skal tage hensyn til miljø, natur og klima, samtidig med, at dyrevelfærd og fødevaresikkerhed skal respekteres og udvikles. Samtidig skaber en stadig mere globaliseret verden større konkurrence fra udenlandske producenter.

Vi står således med en stor udfordring. Den danske fødevareproduktion skal forbedre sin konkurrenceevne samtidig med, at sektoren skal leve op til krav om bedre fødevaresikkerhed, ernæring, dyrevelfærd samt miljø-, natur- og klimahensyn.

Landbrugslovens modernisering

Prognoserne for fødevareerhvervene indikerer, at afregningspriserne retter sig langsommere end forventet, men der er dog beskedne positive tegn på forbedringer. Samtidig tyder rentesituationen her ultimo 2009 på, at refinansieringen af variable lån kan give en mærkbar lettelse i renteudgifterne i det kommende år.

Fødevareerhvervene har haft gavn af regeringens generelle bank- og kreditpakker til imødegåelse af den økonomiske situation, lige som erhvervspakken på godt 4 mia. kr. fra efteråret 2009, vil bidrage til at sætte skub i investeringerne i fødevareerhvervene. Især landbruget forventes at trække på erhvervspakkens muligheder i forbindelse med investeringer i drifts- og staldbygninger inklusiv inventar med henblik på at opfylde kommende velfærds- og miljøkrav til stalde. Der er dog ingen tvivl om, at sektorens generelle økonomi fortsat er skrøbelig.

Indførelse af en upersonlig bo-

tiltrække ny kapital. For yder-

og ophævelse af de øvrige per-

brugserhverv i fortsat vækst og en

sonlige erhvervelsesbetingelser.

heder for at tiltrække ny kapital,

normalisering af reguleringen af

Derved udvides de gældende

lempes det eksisterende krav om,

landbrugserhvervet i forhold til den

regler for bopælspligt ved er-

at landbrugsejendomme skal ejes

ligere at styrke landbrugets mulig-

som personlig ejendom.

hvervelse af landbrugsejendomme under 30 ha til at gælde ved

For at skabe de optimale betingelser for fremtidig vækst og sikre et mere selvbærende landbrugserhverv, har regeringen valgt at modernisere landbrugsloven. Regeringen har fjernet vækstbarrierer, arealkravet og ejerkravet, og landbrugserhvervet har fået bedre muligheder for at etablere sig som selskaber under hensyntagen til miljøet og naturen. Dermed får landbruget mulighed for at udvikle sig i retning af større og mere effektive bedrifter, og blive reguleret som andre erhverv.

Styrkelse af mulighederne for at

med henblik på at sikre et land-

generelle erhvervsregulering.

Modernisering af landbrugsloven

•

pælspligt ved alle erhvervelser,

Det skal således fremover i højere

Ændringerne af landbrugsloven indebærer bl.a.:

erhvervelse af alle landbrugs-

grad end hidtil være muligt for

ejendomme. Således bliver det

landbrugsbedrifter – som det er

•

Ophævelse af reglerne om hus-

lettere at erhverve landbrugs-

tilfældet for andre virksomheder

dyrhold og arealkrav. Det drejer

ejendomme.

– at organisere sig i selskabsform

Ophævelse af grænsen på 400

eller erhverve landbrugsejendom-

fastsatte, at der som udgangs-

ha eller 4 ejendomme for, hvor

me via et selskab, og dermed kunne

punkt ikke inden for en bedrift

meget den enkelte landmand må

tiltrække kapital fra f.eks. private

må være mere end 750 dyre-

eje, og ophævelse af afstands-

investorer, pensionskasser mv.

enheder, og at landmanden inden

grænsen på 10 km ved erhvervelse

for sin bedrift skal eje en vis del

i fri handel. Med dette forslag

af det areal, der efter miljø-

vil der blive mulighed for bedre

reglerne skal være til rådighed for

at kunne udnytte de størrelses-

sig primært om de regler, der

•

økonomiske fordele.

udbringning af husdyrgødning (25 pct. af arealet for husdyrhold

•

Landbrugspligten skal kunne

op til 120 dyreenheder og 30 pct.

ophæves på arealer med be-

for dyreholdet over 120 dyre-

stående driftsbygninger til husdyrproduktion eller på arealer,

enheder). Denne ophævelse af de størrelsesmæssige begræns-

der skal anvendes til opførelse

ninger på bedriftsniveau vil give

af bygninger til en husdyrpro-

mulighed for etablering af større

duktion. Dette vil give mulighed for, at alle selskaber, uanset

bedrifter under forudsætning af, at miljøreglerne er overholdt.

Denne situation er ikke blevet nemmere af, at landbrugets økonomi i 2009 har været præget af ugunstige afregningspriser og faldende ejendomsværdier. Det har - sammen med den generelle finansielle krise - sat landbrugerens økonomi under pres, hvilket har haft en afsmittende virkning på de øvrige fødevareerhverv.

•

Landbrugsloven bliver liberaliseret

landbrugslovens erhvervelses-

Miljømæssigt vil det således ikke

regler, kan etablere sig med en

betyde noget at ophæve disse

jordløs animalsk produktion på

regler. For så vidt angår kravet

ejendomme uden landbrugspligt.

om, at landmanden skal eje en

vis del af det nødvendige udbring-

ningsareal, vil de miljømæssige

forhold blive reguleret af egentlige miljøregler. En ophævelse af

kravet om ejet areal vil derfor ikke bevirke nogen miljømæssige forringelser.

6

7

En vision for natur, miljø, klima og landbrug

Fakta: Grøn Vækst er en ambitiøs og langsigtet plan for både miljø- og naturpolitikken og for landbrugserhvervets vækstvilkår.

Planen skal sikre, at Danmark fuldt ud lever op til sine miljøforpligtigelser.

Samtidig skal den styrke vækst og beskæftigelse.

Planen bygger på tanken om, at økonomisk vækst, natur og miljø er hinandens forudsætninger – ikke hinandens modsætninger.

Med Grøn Vækst afsætter regeringen i alt 13,5 milliarder kr. frem mod 2015.

En betydelig del af disse midler vil blive anvendt til at kompensere landmændene for nye krav til miljøforanstaltninger.

Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt at skabe op til 75.000 hektar ny natur frem til 2015. Samtidig skal udvaskningen af kvælstof skæres ned med knap en tredjedel.

Samtidig lægger planen op til en liberalisering af landbrugsloven og indførelse af muligheden for at etablere jordløse husdyrbrug. Dertil kommer en betydelig satsning på at udnytte husdyrgødning til biogas.

Grøn Vækst forudsætter finansiering i kraft af en fuld hjemtagning af landdistriktsmidler fra EU.

Centrale indsatser på vandmiljøområdet: •

Lovkrav om 10 meters sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie

Ny vandmiljøplan

randzoner langs alle vandløb og

Udvaskningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet skal reduceres med henholdsvis 19.000 tons og 210 tons frem mod 2015. De fysiske forhold på en lang række vandløbsstrækninger skal samtidig forbedres. Indsatserne supplerer og erstatter Vandmiljøplan III og sikrer, at Danmark lever op til kravene i Vandrammedirektivet om såkaldt god økologisk tilstand i vandløb, søer og kystvande.

søer, svarende til 50.000 ha.

Et væsentligt udestående er en grøn omlægning af kvælstofreguleringen.

Derfor har regeringen iværksat et udredningsarbejde, som skal belyse, om det er muligt at etablere et system med omsættelige kvælstofkvoter.

Arbejdet skal belyse fordele og ulemper ved kvotemodellen i forhold til alternativer og lægge op til et valg af konkrete virkemidler.

Omlægningen af kvælstofreguleringen skal undgå dobbeltregulering og bidrage til administrative lettelser for landbruget. Omlægningen skal desuden sikre, at den samlede kvælstofindsats tager højde for geografiske forskelle i naturens og miljøets sårbarhed.

•

10.000 ha vådområder.

•

3.000 ha ådale.

•

Yderligere efterafgrøder på 140.000 ha landbrugsjord.

•

Ophør med eller reduktion af vandløbsvedligeholdelse samt vandløbsrestaurering på 7.300 km vandløb.

•

Tilskud til etablering af flerårige energiafgrøder.

145 mio. om året til grønne teknologier Med Grøn vækst er der afsat en pulje på 145 millioner om året til investering i: •

Reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og

ammoniak fra husdyrproduktion og husdyrgødning.

•

Reduktion af pesticidanvendelsen.

•

Reduktion i tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning.

•

Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbruget i gartnerisektoren.

•

Tilbageholdelse af næringsstoffer

Mere liv

på landet

Fakta: Fra d. 1. januar 2009 og frem til d. 27. november 2009 har FødevareErverv modtaget 694 ansøgninger. samme periode er der givet 740 tilsagn for i alt 118,8 mio. kr. på

Fødevareministeriet satser ambitiøst på at fremme og fastholde et rigt folkeliv på landet. Således får ildsjæle, som ønsker at skabe mere liv på landet, nu endnu bedre rammer for at sparke gang i spændende initiativer i nogle af Danmarks yderområder.

Regeringen har afsat 95 mio. kr. over fire år til udvikling af yderområderne.

Disse penge skal bl.a. bruges til at støtte iværksættere, der kan sikre flere lokale arbejdspladser, øge konkurrencekraften i fødevare- og skovsektoren, at skabe varierede landskaber, rig natur og rent miljø,

samt generelt at skabe attraktive levevilkår i landdistrikterne.

baggrund af ansøgninger modtaget

Denne ambitiøse satsning gennemføres af de lokale aktionsgrupper, LAG’er. De er valgt, da det er dem, der bedst ved, hvad der skal til for at fremme udviklingen i deres lokalområde. For at styrke LAG’ernes indsats har Fødevareministeriet sikret mere kontinuitet i arbejdet gennem fire-årige bevillinger frem for, som hidtil, et-årige.

Eksempler på projekter der har modtaget tilsagn:

i 2008 og 2009.

En gruppe visionære ældre borgere i Idestrup har modtaget 139.000 kr. i støtte til at omdanne en gammel forladt lagerhal til Frivilligcenter Blæksprutten, hvor der er alt fra motionsrum til en café og et PC-rum til petanquebaner. Her mødes unge og ældre til motion, ligesom sms- og internetundervisning for novicer er yderst populært.

Gærums borgere har fået støtte til i fællesskab at etablere en ny naturlegeplads, Tumlepladsen, som ud over at være en legeplads med gyngestativ, rutsjebane, sandkasse og legehus fungerer som samlingssted med hytte og grillplads.

Projektet er et produkt af, at borgerne i Gærum aktivt er gået ind i arbejdet for at udvikle byen, så Gærum er blivet en endnu bedre landsby.

fra markerne, f.eks. i minivådområder eller lign.

8

9

Klima Klima på bordet Fødevareministeriets klimakogebog

på bordet Landbruget kan være med til at løse klimaudfordringerne

Fakta: Dansk landbrug og klima Landbrugsproduktion medfører udledning af drivhusgasserne metan og lattergas. Drivhuseffekten af metan og lattergas er hhv. 21 og 310 gange kraftigere end effekten af CO2. Metan stammer fra bl.a. dyrs fordøjelsessystem, vandmættede miljøer og gyllelagre. Lattergasemissioner forekommer fra hele landbrugets kvælstofkredsløb, dog primært fra jord og gødningslagre.

Landbrugsproduktion påvirker endvidere jordens kulstofpulje. Ved opbygning af kulstof i jord og biomas-

se opnås en drivhusgasreduktion.

Udledningerne fra dansk landbrug er faldet fra en årlig udledning på 13 mio. ton i 1990 til en årlig udledning ca. 10,1 mio. ton i 2007. Det svarer til et fald på ca. 23 %. Faldet skyldes især et mindre kvæghold og en betydelig stigning i landbrugets kvælstofeffektivitet som følge af implementering af vandmiljøplanerne.

Dansk landbrugs udledning af drivhusgasser udgjorde i 2007 ca. 15 % af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser og ca. 32 % af udledningerne i den ikke-kvote-omfattede sektor (bønder, biler og boliger).

Klimaændringernes betydning for dansk landbrug Klimaændringer vil for Danmark betyde højere temperaturer i sommermånederne og øget nedbør i vintermånederne. Der vil være både fordele og ulemper for dansk landbrug. Blandt fordelene er større udbytte for visse afgrøder og forlænget produktionssæson for f.eks. frilandsgrøntsager. Af ulemper er flere planteskadegørere, øget behov for pesticider og øget udvaskning af næringsstoffer. Visse landbrugsjorder kan også blive vanskelige at dyrke i fremtiden.

12 lækre klimaretter fra danske kokke

Kogebog_2_revideret_udgave_rentegnet_TRYK.indd 1

Fødevareministeriet har gennem hele 2009 sat landbrug på klimadagsordenen. Landbruget bidrager med 15 % af Danmarks årlige udledning af drivhusgasser. Men samtidig er landbruget et godt eksempel på, at vækst i produktionen kan kombineres med reduktion i udledningen af drivhusgasser. I perioden 1990-2007 har landbruget reduceret udledningerne med 23 %.

Landbruget er altså ikke bare en del af problemet, men også en del af løsningen. Landbruget kan både bidrage til yderligere reduktion i udledningen af drivhusgasser, og til produktionen af grøn energi, samtidig med, at der produceres fødevarer. I Danmark kommer 17 % af energiforbruget fra vedvarende energi, heraf 12 % fra biomasse. Landbruget bidrager altså allerede til den grønne energiproduktion, og det kan blive bedre endnu.

11/25/09 10:04:07 AM

Og det er nødvendigt. Stigningen i verdens befolkning og dermed en øget efterspørgsel efter fødevarer risikerer at få udledningen af drivhusgasser til at stige yderligere i fremtiden.

Klimakogebog Klimaændringerne er en af de største udfordringer i nyere tid, da klimaet har indflydelse på alle dele af vores liv, ikke mindst på fødevareproduktionen og landbruget. Klimaændringer og fødevareforsyningssikkerhed er emner, som drøftes i alle dele af verden, ikke kun på det politiske niveau, men også over aftensmaden.

Fødevareministeren præsenterede i 2008 rapporten ”Landbrug og klima”, som handler om mulighederne for reduktion af drivhusgasser fra landbruget. Rapporten indgår i beslutningsgrundlaget for en dansk klimastrategi for de ikke-kvoteomfattede sektorer, som landbruget er en del af.

Klimastrategien skal pege på drivhusgasreduktionstiltag for perioden 2010-2020. Den indeholder såvel tiltag i den første periode aftalt under Kyoto-protokollen, 2008-2012, som for perioden derefter.

Reduktionsmålene for 2013-2020 er fastlagt i EU’s klima- og energipakke.

Disse mål kan blive justeret, når resul-

10

taterne af klimatopmødet i december 2009 i København er kendt. Det kan få betydning for reduktionstiltag i landbruget.

I november udgav Fødevareministeriet en klimavenlig kogebog, ”Klima på bordet”, der har været med til at skærpe opmærksomheden omkring fødevarernes rolle i klimaforandringerne. Kogebogen blev fulgt op ved et arrangement på Axeltorv i København, hvor Landbrug & Fødevarer og Fødevareministeriet var værter ved et arrangement under sloganet ”Mad på klimakurs”, hvor 8.000 mennesker mødte frem.

Klimapyramide til gruppering af råvarer efter klimabelastning per kg råvare:

Kg CO2-ækvivalent per råvare

Rødt kød (oksekød og lam) gul ost

11,3-19,4

3,1-6,7

Lyst kød (svin, fjerkræ), fladfisk (skrubbe), fedtstoffer, ris (hytteost, rygeost)

Mælk, æg, torskefisk (torsk, kulmule), vin 1,2-3,0

COP15 side event I december afholdt Fødevareministeriet sammen med FN’s fødevareorganisation, FAO, og den internationale landbrugsudviklingsorganisation, IFAD, en vellykket side event om klimaændringer og sult på klimatopmødet COP15 i København.

Brød, gryn og mel, importeret frugt og grønt 0,5-1,1

Dansk frilandsgrønt, dansk frugt (æble, pære), muslinger 0,1-0,5

Ingredienser uden klimabidrag: Syre, kantareller, grannåle m.m. fra naturen 0 11

GMO’er

– hvad kan vi bruge dem til?

Fødevareministeren har sat genmodificerede organismer på dagsordenen for at belyse fordele og ulemper for landbrug, erhverv og forbrugere, og for at kaste lys på potentialerne og nytteværdien for samfundet I september 2009 udgav Fødevareministeriet en vidensyntese om GMO. Vidensyntesen gennemgår bl.a. lovgivningen på GMO-området, kortlægger eksisterende viden og ser på behovet for ny viden.

Vidensyntesen viser, at GMO’erne har stort potentiale i forhold til både klima, miljø, sundhed og ikke mindst fødevareforsyning. Teknologien kan derfor bidrage til at løse flere af de udfordringer, som vi kommer til at stå overfor i de kommende år.

GMO og klimaudfordringen GMO’er kan bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser og reducere nedbrydningen af ozonlaget.

Samtidig kan GMO’er medvirke til at imødekomme konsekvenserne af klimaændringerne. Et godt eksempel er en tørkeresistent majs, som kan dyrkes i tørkeramte områder.

GMO og sult I følge FN’s fødevareorganisation, FAO, skal verdens fødevareproduktion øges med op mod 70 % for at kunne brødføde 9 mia. mennesker i 2050. Det bliver vanskeligt at inddrage yderligere arealer til landbrugsjord, uden at det får store konsekvenser for både klimaet og miljøet. Derfor er vi nødt til at satse på mere stabile udbytter. Her kan GMO’erne hjælpe.

GM-sukkerroer Livscyklusanalyser, hvor dyrkning af Roundup-tolerante GM-sukkerroer er sammenlignet med dyrkning af konventionelle roer, viser en reduceret CO2udledning samt lavere udledning af ozonnedbrydende stoffer og nitrogenoxid. Dette skyldes bl.a., at dyrkningen af GM-roerne kræver færre kørsler med landbrugsmaskiner end dyrkning af konventionelle roer.

Godkendelse af GMO I forbindelse med godkendelse af GMO’erne vurderer eksperter, hvorvidt GMO’en er farlig eller ufarlig – for miljøet og for menneskers og dyrs sundhed. Det er helt centralt, at vi fastholder denne videnskabelige godkendelsesproces. Når det er sagt, så er det også vigtigt at diskutere nytten ved GMO’erne. På den måde får vi en mere nuanceret debat om, hvorfor det kan være interessant at tage GMO’erne i anvendelse.

60 millioner til forskning Vidensyntesen om GMO har peget på områder, hvor der er behov for mere viden. Fødevareministeriet bidrager til at tilvejebringe mere viden, og har derfor afsat over 60 mio. kr. på Fødevareministeriets forskningsprogram for 2009 til forskning i bioteknologi, f.eks. til udvikling af afgrøder med lavere pesticidforbrug og bedre kvælstofoptag til gavn for både miljø, sundhed og klima.

12

Nyttige GMO’er

GMO’erne kan også hjælpe med at imødegå miljøudfordringen. Der er udviklet GMO’er, som bidrager til at reducere forbruget af pesticider mod både insekter og svampe, som f.eks. en genmodificeret kartoffel med resistens overfor kartoffelskimmel.

GM-raps Der er udviklet en GM-raps, som mere effektivt optager kvælstof fra jorden

GM-afgrøder på 8% af verdens dyrkede arealer

og dermed formindsker behovet for gødning.

Dyrkning af GM-afgrøder startede

vandløb og søer med iltsvind til følge. Kvælstofgødning desuden at stå for

midt i 1990’erne. I 1996 blev der

omkring en tredjedel af den samlede udledning af drivhusgasser fra land-

dyrket i alt 1,7 mio. ha med GM-

bruget. Livscyklusanalyser af denne raps viser en betydelig reduktion i ud-

afgrøder på verdensplan. Frem til

ledningen af drivhusgasser sammenlignet med konventionel raps. Rapsen

i dag er de samlede globale arealer

har været i markforsøg i foreløbigt 5 vækstsæsoner og formodes at kunne

steget hvert år. I 2008 blev der

være på markedet inden for de kommende 5 år.

Udvaskning af kvælstof fra markerne er en væsentlig kilde til forurening af

dyrket i alt 125 mio. ha svarende til ca. 8 % af det samlede dyrkede

Tørkeresistente afgrøder

areal i verden.

Anvendelsen af genteknologi åbner mulighed for at udvikle afgrøder, som er tilpasset de kommende klimaforandringer. Der er allerede udviklet tørke-

De fire dominerende GM-afgrøder

tolerant majs og hvede. Der arbejdes endvidere på at udvikle GM-planter,

er soja, bomuld, majs og raps. I 2008

der udnytter vandet mere effektivt og f.eks. kan klare sig med halvt så

udgjorde de globale dyrknings-

meget vand som konventionelle planter.

arealer med GM-afgrøder i forhold til det samlede areal med afgrøden:

Højere temperaturer

72 % for soja

Med klimaforandringerne kommer vi til at opleve perioder med højere tem-

23 % for majs

peraturer end normalt, og det vil medføre nedgang i udbytte. Her er der

47 % for bomuld

f.eks. udviklet en GM-raps, der bedre er i stand til at bevare udbyttet ved

21 % for raps.

høje temperaturer end normal raps.

13

Ny pesticidplan og

mere natur

En fordobling af det

økologiske areal

Regeringen har lagt et højt ambitionsniveau for væksten i den økologiske sektor. Ambitionen er en markedsdreven fordobling at det økologiske areal i 2020, hvorfor der i alt er afsat 2,4 milliarder kroner til økologi de næste 6 år.

Det økologiske forbrug I 2008 blev der i Danmark omsat for ca. 4,5 mia. kr. økologiske fødevarer i supermarkeder og varehuse, hvilket var en fremgang på 25 % i forhold til 2007. Omsætningen for 2009 forventes at ligge på ca. samme niveau som i 2008 (målt i værdi). Tager man i betragtning, at der har været priskrig på økologiske varer, så priserne har været lavere end i året før, er der faktisk en lille fremgang i afsætningen af økologiske varer. Der har især været priskrig på økologisk mælk som i dag udgør ca. 30 % af den totale økologiske omsætning.

Muligheden for at vælge økologisk og skilte med det er også blevet forbedret gennem lanceringen af et økologisk spisemærke.

14

Fakta: Det økologiske areal Det økologiske areal i Danmark blev i 2009 opgjort til ca. 180.000 ha, hvilket svarer til ca. 7 % af det dyrkede areal i Danmark.

Centrale indsatser på økologiområdet: •

Restauranter og storkøkkener kan benytte mærket til at skilte med deres økologiske profil. Spisemærket viser, hvor stor en andel af de indkøbte råvarer, der er økologiske. Andelen af økologisk varer angives med procentintervallerne 30-60 (bronze), 60-90 (sølv) eller 90-100 (guld).

Dermed kan forbrugerne lettere finde de restauranter, der har mest økologi på menuen.

nye hektar årligt).

•

Styrkelse af afsætningsfremmeindsatsen (kvalitetsfødevareordningen).

•

Tilskud til omlægningstjek.

•

Tilskud til etablering af ERFA grupper.

•

Tilskud til biogas, økologiske gårdanlæg.

•

Nedsættelse af bredt sammensat udvalg der skal undersøge muligheder for regelforenkling

Danmark Årets økoland 2009-12-04 I 2009 blev Danmark udnævnt til ”Årets Økologiske Land 2009” på verdens største messe for økologiske produkter, BioFach, i den tyske by Nürnberg. Fødevareministeriet deltog med en stand for at fortælle om den danske økovarekontrol og om det særlige danske statslige kontrolsystem, hvor 98 % af alle danskere kender det statskontrollerede røde økologimærke. Fremstødet på Biofach og udnævnelsen har medført stærk øget interesse for danske økologiske produkter i udlandet.

Arealtilskud (bevilling til 18.000

•

Danmark tager hul på en ny generation af indsatser på pesticidområdet. Målet er at begrænse skadesvirkninger på mennesker, natur og miljø frem for alene at fokusere på at begrænse forbruget, og på hvor mange gange sprøjten kører hen over marken.

Den hidtidige indikator ”behandlingshyppighed” afløses af en ny og mere retvisende indikator, ”belastningsomfang”. Den nye indikator omfatter udover pesticidforbrug også omfanget af usprøjtede arealer og giver dermed et billede af, hvordan det dyrkede areal belastes med pesticider. Over de næste år skal indikatoren for belastningsomfang desuden rumme oplysninger om pesticidernes sundheds- og miljømæssige belastning.

Mere natur Frem til 2015 skal der etableres op til 75.000 ha ny natur bestående af bynær skov, privat skov, vådområder, ådale, ny natur i Natura 2000-områder og sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner.

Fakta: Centrale indsatser på pesticidområdet: •

Grøn omlægning af pesticidafgiften, så de mest miljø- og sundhedsbelastende pesticider pålægges den højeste afgift,

Arbejdet med at få bedre natur skal intensiveres. Visse naturtyper i det åbne land kræver pleje i form af høslæt eller afgræsning med husdyr for at kunne bevare den ønskede naturtilstand. Der er afsat betydelige midler til en målrettet plejeindsats både inden for Natura 2000områderne og på 40.000 ha § 3-arealer udenfor Natura 2000områderne. I gennemsnit vil der blive anvendt 741 mio. kr. om året frem til 2015 på mere og bedre natur.

mens mere skånsomme pesticider pålægges en relativt lavere afgift.

•

Lovkrav om udlægning af

50.000 ha. sprøjte-, gødningsog dyrkningsfri randzoner.

•

Skabe rammerne for dyrkning

efter retningslinjerne for inte-

greret plantebeskyttelse, herunder udvikling af afgrødespecifikke vejledninger, monitorerings- og varslingssystemer, 7 demonstrationslandbrug, etablering af pointsystem til rangordning og substitution af

og administrative lettelser

pesticider samt en øget indsats

indenfor økologien, i kæden fra

for godkendelse af alternative

jord til bord.

plantebeskyttelsesmidler.

Afskaffelse af registreringsgebyr

•

(storkøkkener).

Indberetningspligt for sprøjtejournaler.

for det økologiske spisemærke •

Krav om regelmæssig kontrol/ syn af alt sprøjteudstyr.

•

Restriktiv godkendelsesordning.

•

Krav om udlægning af 25 meters sprøjtefrie randzoner rundt om alle vandindvindingsanlæg.

15

Grøn energi fra

landbruget

Aftalen om Grøn Vækst danner grundlag for en massiv indsats for at fremme udnyttelsen af landbrugets biomasse som en af de vedvarende energikilder, der skal erstatte kul, olie og naturgas.

Målet er, at 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark bliver udnyttet til grøn energi i 2020. Etableringen af nye fælles biogasanlæg bliver fremmet med en tilskudspulje på 85 mio. kr. årligt de første tre år af perioden. Økologiske biogasanlæg på gårdniveau får en særlig tilskudspulje på 15 mio. kr. årligt i tre år.

Placeringen af nye fælles biogasanlæg skal planlægges aktivt. Et statsligt biogasrejsehold skal hjælpe kommunerne med en hensigtsmæssig lokalisering af nye biogasanlæg. Desuden bliver afsætning af biogas til kraftvarmeværker og naturgasnettet tilskudsmæssigt ligestillet.

Fakta: Centrale indsatser for mere grøn energi •

I dag stammer 13 pct. af det danske energiforbrug fra

Ordentlige vilkår for

pelsdyr

vedvarende energi udvundet af biomasse. Regeringen har en målsætning om, at 20 pct. af bruttoenergiforbruget skal

I perioden 2010-2012 er der afsat 32 mio. kr. i tilskud årligt til at plante med flerårige afgrøder som energipil. Tilplantning med flerårige energiafgrøder bliver skattemæssigt fradragsberettiget ligesom de øvrige landbrugsafgrøder.

stamme fra vedvarende energi

Samtlige danske minkfarme får besøg af Fødevarestyrelsen i 2010, og der udvikles obligatorisk sundhedsrådgivning for mink.

i 2011, og 30 pct. 2020. Landbrugets bidrag til vedvarende energi kan flerdobles ved øgede leverancer af halm og øget udnyttelse af husdyrgødning ved bioforgasning og/eller forbrænding.

•

Under tilskudsordningen for biogas, kan der ydes et anlægstilskud på 20 pct. af investeringen. Herudover vil den øvrige

finansiering typisk bestå af 60 pct. kommunegaranteret låntagning og 20 pct. egenfinansiering.

•

Tilskudsordningen vedr. flerårige afgrøder giver op til 40 pct. af landmandens beplantningsudgifter.

TV2-programmet Operation X skabte i efteråret 2009 øget opmærksomhed på dyrevelfærdsproblemer i pelsdyrsbesætninger. Programmet bragte eksempler på overtrædelser af dyrevelfærdsbestemmelserne. På baggrund af afsløringerne i Operation X besluttede Fødevarestyrelsen at politianmelde de 44 minkfarme, hvorfra billederne var taget. Dertil kommer en ekstra kampagne, hvor andre 150 minkbesætninger i slutningen af året har fået uanmeldt besøg af veterinærrejseholdet. Da der er rejst tvivl om dyrevelfærd på minkfarme i al almindelighed, har fødevareministeren besluttet, at samtlige danske minkfarme, ca. 1.500, i 2010 skal have velfærdsbesøg.

Uanmeldt besøg

16

Fødevarestyrelsen vil gennemføre uanmeldt besøg i alle farme for at kontrollere, at dyreværnsbestemmelserne bliver overholdt. Hele dyreholdet på en farm bliver gennemgået for at kontrollere, at størrelsen på burene er i orden, og at dyrene har de foreskrevne stimuli. Alle bure

inspiceres for at se, om der skulle være tegn på sygdomme eller skader på det enkelte dyr.

Fakta Kontrol med dyrevelfærd Hvert år kontrollerer Fødevare-

Overtrædelser vil blive fulgt op med påbud eller indskærpelser af reglerne og – i grove tilfælde – politiameldelser.

styrelsen velfærden i danske husdyrbesætninger. De besætninger, hvor der erfaringsmæssigt kan være størst problemer udtages til kontrol.

Nye initiativer sikrer dyrevelfærd Veterinærrejseholdets 150 kontrolbesøg har vist, at der er plads til forbedring i forhold til indretning af burene. Men kontrollerne viser også, at korrekte optegnelser om medicinanvendelse volder problemer for nogle avlere. Det skal en række nye initiativer rette op på, blandt andet uddannelseskrav til minkavlere.

For minkfarme er det fem procent, der bliver kontrolleret. I 2008 blev 80 minkfarme udtaget til kontrol, og i 37 tilfælde blev der givet indskærpelser. Ingen minkfarme blev politianmeldt i 2008.

I dag kræver det ingen uddannelse at slå sig ned som minkejer. Derfor vil fødevareministeren fremover stille krav om uddannelse af nye pelsdyravlere og efteruddannelse i dyrevelfærd og medicin.Det betyder, at man ikke længere vil kunne komme ind direkte ”fra gaden” og få ansvaret for flere tusinde mink.

Et andet nyt initiativ er indførelse af obligatorisk sundhedsrådgivning, der betyder, at der vil være løbende og regelmæssig dyrlægebesøg på danske minkfarme.

17

Grønt Udviklings-

og Demonstrations

Program Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP tager udgangspunkt i centrale og aktuelle udfordringer for fødevaresektoren, og samler ministeriets innovations- og forskningsindsatser.

Udgangspunkt i centrale udfordringer for fødevaresektoren

implementering af ny viden/teknologi behandles relativt isoleret, og hvor forskning og innovation således har hver sin kasse. Til forskel herfra vil GUDP tage udgangspunkt i konkrete udfordringer for fødevaresektoren med henblik på at sikre en helhedsorienteret tilgang til løsninger, der indtænker hele kæden fra forskning til anvendelse af ny viden.

Danmark har tradition for en forsknings- og innovationsindsats, hvor de enkelte led i kæden fra forskning til

På den måde kan GUDP understøtte Fødevareministeriets mission om at

skabe rammer for udvikling og vækst i fødevareerhvervene, en ansvarlig forvaltning af naturressourcer, sikre fødevarer, valgmuligheder og sunde kostvaner for forbrugerne.

GUDP vil stille skarpt på mål og effekt I Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram skal der fastlægges individuelle og præcise mål for hver indsats. Målene skal være med til at sikre effekten og muliggør løbende effektvurderinger.

GUDP får de bedste værktøjer Det er planen, at GUDP skal samle og udbygge de bedste værktøjer fra henholdsvis Innovationsloven og Fødevareministeriets Forskningsprogrammer. Det betyder, at der under GUDP skal kunne ydes tilskud til udvikling og demonstration samt til forskning, der understøtter eller forbereder gennemførelse af udviklings- og demonstrationsprojekter. Indsatsen skal tilrettelægges efter udfordringens karakter.

Det betyder desuden, at der skal være mulighed for både strategiske top down-processer og ad hoc bottom up-processer.

18

GUDP samler kræfterne i mindre bestyrelse Til at lede GUDP vil fødevareministeren udpege en bestyrelse på 8 personer, der således vil afløse Innovationsudvalget og Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning (RUFF). Der lægges samtidig op til, at bestyrelsen for GUDP tillægges afgørelseskompetence vedrørende samtlige typer af projektansøgninger under GUDP.

Seks indsatsområder for GUDP •

En mere bæredygtig planteproduktion.

•

En mere bæredygtig husdyrproduktion med bedre dyrevelfærd.

•

En mere CO2-neutral energiproduktion i landbruget.

•

En mere markedsdrevet økologisk produktion.

•

En højere produktivitetstilvækst og øget værdiskabelse.

•

Et mere bæredygtigt fiskeri og en bæredygtig akvakulturproduktion.

Nye og gamle midler samles i GUDP Det er hensigten, at Fødevareministeriets eksisterende bevillinger til forskning og innovation lægges sammen og udgør grundlaget for GUDP. Desuden tilføres nye midler sådan, at budgettet for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram er 235 millioner kroner i 2010.

19

En moderne og

effektiv kødkontrol

2009 blev året med en række store forandringer i kødkontrollen. Forandringerne fortsætter ind i 2010 med ny struktur og fokus på reduktion af omkostninger og økonomisk styring.

med 113 millioner kroner frem mod 2011. Samtidig skal kødkontrollen fortsat sikre fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

I handlingsplanen fokuseres på: • Ny organisering af kødkontrollen.

• Ny styrings- og finansieringsmodel for omkostningerne i kødkontrollen.

• Tilpasning af omkostningerne til kødkontrol.

Ny økonomisk styrings- og afregningsmodel

20

Kødkontrollen er den kontrol, der foregår på slagterierne, hvor en række teknikere og dyrlæger kontrollerer, at dyrene er sunde og raske og ikke har smitsomme sygdomme. Erhvervets omkostninger til kødkontrol har været stigende fra 2006 til 2008 samtidig med, at antallet af slagtninger på slagterierne har været faldende.

En ny styrings- og finansieringsmodel skal sikre, at branchen får et bedre overblik over omkostninger og afregning af omkostningerne til kødkontrol.

Derfor er der oprettet et nyt økonomisk styringssystem således, at slagteriernes omkostninger til kødkontrollen kan faktureres månedligt i stedet for med årlige a conto beløb som hidtil. Budgetopfølgning og beregning af nøgletal til brug for omkostningsstyring og ledelse af kødkontrollen vil også ske månedligt.

Handlingsplan for kødkontrol

Moderne og effektiv kontrol

På den baggrund har fødevareministeren iværksat en handlingsplan for at bevare og udbygge slagteriernes konkurrenceevne. Målet er at reducere omkostningerne til kødkontrollen

I 2009 er der gennemført en række tiltag, der hver for sig medvirker til tilpasning af omkostningsniveauerne.

En ny, flexibel metode til normering af bemandingen af slagtekæderne

for slagtesvin er sat i kraft, så der tages hensyn til, at nye velindrettede slagtekæder med moderne udstyr og gode arbejdsmiljøforhold er mindre kontrolkrævende.

Fakta: Dalende omkostninger i 2009 I 2008 udgjorde erhvervets samlede omkostninger til kødkontrollen 432,7 millioner kr. Prognosen

Kontrolmetoden for slagtesvin er ændret til integreret kødkontrol, som er en delvis visuel kontrol af slagtekroppene. Samtidig opretholdes den høje fødevaresikkerhed, som Danmark er kendt for i hele verden. Integreret kødkontrol bygger på en række oplysninger fra besætningerne, og er mindre arbejdskrævende og ikke så manuelt betonet end den hidtidige kontrolform. Kødkontrollen er på den måde væsentligt effektiviseret.

for 2009 viser et forventet omkostningsniveau på 368,3 millioner.

Så der er udsigt til en reduktion i omkostningerne på 64,4 mio. i 2009.

Fald i enhedsomkostninger for alle brancher Enhedsomkostningerne i kødkontrollen er faldet for alle brancher, og der er udsigt til yderligere fald i 2010. Ved udgangen af august

Øvrige omkostningsreduktioner i kødkontrollen vil følge af mindre sygefravær, færre uddannelsesomkostninger, løsning af arbejdsopgaverne ved brug af fastansat personale frem for dyrere timelønnet personale og ændret arbejdsfordeling mellem kødkontrollens tilsynsteknikere og dyrlæger.

Enhedsomkostninger, faste priser i kroner niveau 2008

Faktiske enhedsomkostninger, 2008

Foreløbige enhedsomkostninger, januar-august 2009

Forventede enhedsomkostninger, 2010, foreløbige budgetter

Svineslagterier

16,61

15,05

12,70

Kreaturslagterier

16,53

15,58

15,45

Fjerkræslagterier

3,23

2,93

2,66

2009 var der tale om et fald på 10 procent på svineslagterier og fjerkræslagterier og på 5 procent på kreaturslagterier.

21

Ansvaret tilbage til

Fakta:

fiskerne Dansk forslag til ny fiskeripoltik

Fødevareministeren har sat dagsordenen for en grundlæggende ændring af EU’s fiskeripolitik EU’s fiskeripolitik skal revideres inden udgangen af 2012. Fiskeripolitikken er i dag kørt fast. Fiskeriet styres af et uoverskueligt antal detailregler, og forvaltningen har ikke givet de ønskede resultater i form af bæredygtige bestande og tilfredsstillende økonomi for fiskerne.

22

På ministerrådets møde i maj 2009 spillede fødevareministeren ud med sit forslag til Ny Fiskeripolitik, der i al sin enkelhed indebærer, at fiskerne skal registrere og afskrive på deres samlede fangster i stedet for på landingerne. Det vil betyde, at i stedet for, at fiskerne smider de små og mindre værdifulde fisk ud, vil de omlægge deres fiskeri til mere selektive og bæredygtige metoder for at undgå overhovedet at fange dem.

Da fiskeren skal tælle al sin fisk, vil der også være mulighed for at tildele ham en større kvote.

Fødevareministeriet har samlet rapporter, politikoplæg, konferencedokumenter og videoer vedrørende Ny Fiskeripolitik på www.fvm.dk/yieldoffish

Frivillig ordning

Aalborg-erklæringen

Ordningen bliver frivillig i lighed med en række markedsorienterede certificeringsordninger for bæredygtig produktion. Den fisker, der deltager, får større kvoter og et mere enkelt forvaltningssystem. Til gengæld er det den enkeltes ansvar at dokumentere, at alle fangster tælles og afskrives på kvoten.

Ministeriets politikudvikling kombineret med en effektiv kommunikationsindsats og helt konkrete forsøg flyttede i løbet af kort tid holdningerne hos en række nøglespillere i den fælles fiskeripolitik. Fødevareministeren kunne 8. oktober i Aalborg sætte sit navn på en fælles erklæring om ”fangstkvoter” sammen med den tyske, britiske og skotske minister. På det efterfølgende rådsmøde 19. oktober anbefalede Kommissionen og Rådet, at systemet med fangstkvoter videreudvikles m.h.p at vise, om det kan udgøre et reelt alternativ til den nuværende politik.

Succes med kameraforsøg I september 2009 sluttede et 12 måneders forsøg med kameradokumentation af fiskeriet. Forsøget var en succes. Kameradokumentationen er effektiv, fiskerne var glade for systemet, de ændrede deres fiskerimønster til mere selektivt fiskeri, og der kom styr på alle fangster.

Det er lykkedes Fødevareministeriet at vise vejen for en ny Fiskeripolitik.

Samtidig er ministeriet forpligtet på at følge sine udspil til dørs.

I 2010 vil ministeriet rulle en begrænset fangstkvoteordning ud i den nationale danske fiskeriregulering. Flere andre EU lande gør det samme, og ministeriet vil i en tæt dialog med disse sikre, at den nationale gennemførelse respekterer de overordnede principper og dermed underbygger målsætningen om et fuldt dokumenteret fiskeri bedre.

23

Må vi lege

med maden?

Fakta:

Stop for

udsmid af fisk i Østersøen På dansk initiativ er de otte EUlande omkring Østersøen blevet enige om at udarbejde en køreplan for gennemførelse af forbud mod udsmid i Østersøen

Østersøen som foregangsfarvand Tusindvis af tons af gode fisk bliver hvert år fanget af fiskere og efterfølgende smidt døde tilbage i havet, fordi de ikke har den rigtige størrelse eller ikke er en art, der er god økonomi i. Men udsmid af fisk er madspild og er med til at nedbryde fiskebestandene.

Et forbud mod udsmid vil fremme bæredygtighed og samtidig åbne mulighed for større kvoter til fiskerne.

I dag tages der nemlig højde for udsmid, når man udregner, hvor meget det er biologisk forsvarligt at lade fiskerne tage med i land.

I foråret 2009 fremlagde fødevareministeren ideen om Østersøen som 24

foregangsfarvand i EU for bekæmpelse af udsmid. Den 26. juni 2009 afholdt Fødevareministeriet en workshop med forskere, repræsentanter fra EU-landene om Østersøen og Østersøens Regionale Rådgivende Råd omhandlende forudsætninger og implikationer af et forbud mod udsmid.

10 procent smides ud Biologer vurderer, at 50.000-60.000 tons fisk hvert år bliver fanget og efterfølgende smidt døde tilbage i havene omkring Danmark. Udsmidningsgraden varierer fra fiskeri til fiskeri. I Østersøen anslås udsmidet til at udgøre ca. 10 pct. af de samlede fangster. Det er et rent spild af gode fisk og skidt for fremtidens fiskeri.

Flere grunde til udsmid Fiskerne smider fisk ud af forskellige årsager. Fisk, der fanges i strid med EU’s regler om bifangster, minimumslandingsstørrelser eller kvotelofter, er fiskerne eksempelvis forpligtet til at smide ud. Andre grunde til udsmid kan være at fiskerne ser en økonomisk interesse i at smide salgbare fisk ud til fordel for fangster af større fisk (kaldet high-grading).

Et MadExperimentarium i Danmark Fremtiden skal stå i den gode mads tjeneste. Et MadExperimentarium skal være med til at skrive ny dansk madhistorie og sætte Danmark på verdenskortet, når det handler om innovation i fødevareerhvervet, madkultur og gastronomi Over de seneste år har den danske mad fået international opmærksomhed. Vores kokke står på de øverste skamler ved de internationale kokkekonkurrencer, og turister

fremhæver den danske mad og gastronomi, som en af de ting, der gør, at de vil besøge Danmark igen.

Men hvordan sikrer vi, at Danmark er forgangsland, når vi taler om madkultur og kvalitet?

Hvordan bliver vi forbilleder, når det handler om innovation, forskning og uddannelse på fødevareområdet?

Og hvordan kan vores ypperste kokke være med til at fremme den danske madkultur og brande Danmark som gourmetland?

Det er bl.a. de spørgsmål, arbejdsgruppen for MadExperimentariet er med til at besvare, når de til foråret 2010 skal komme med deres anbefalinger til, hvad et dansk MadExperimentarium mere præcist skal rumme, og hvordan det skal se ud.

Stockholmerklæringen Otte EU-lande omkring Østersøen har underskrevet en erklæring i Stockholm om, hvordan fiskeriet i Østersøen skal forvaltes for at sikre et sundt og bæredygtigt fiskeri i regionen.

Nye regler for Østersøen pr. 1. januar 2010 Allerede fra 2010 gennemføres foranstaltninger, der skal reducere udsmidet. Der indføres f.eks. et generelt forbud mod high-grading i Østersøen. I torskefiskeriet øges fiske-

Landene er enige om i 2010 at lave en køreplan for realisering af et et forbud mod udsmid i Østersøen.

Med erklæringen har de andre lande rykket sig i dansk retning på fiskeripolitikken, og det er gode nyheder for fisk, fiskere og forbrugere.

nettenes maskestørrelse for at sikre, at der ikke fanges for små fisk.

Samtidig er medlemsstaterne blevet enige om, at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på yderligere foranstaltninger til eliminering af udsmid samt udarbejde en køreplan for iværksættelsen af et forbud mod udsmid.

Innovation og produktudvikling Med fødevarekvalitet som udgangspunkt og værdiskabelse som mål skal MadExperimentariet fremme innovation og produktudvikling af nye kvalitetsfødevarer, sætte fokus på madhåndværket og sunde kostvaner samt etablere nye uddannelser, der kan medvirke til at fremme den danske hverdagskost. MadExperimentariet skal fremme brobygning og tværvidenskabeligt samarbejde mellem fødevareindustrien, den gastronomiske sektor, råvareudbydere og forbrugere.

25

Pisk eller

gulerod?

Vejen til mere og bedre forebyggelse og sundhed

Fakta: Tunge tal om danskerne Tabel 2. Udviklingen i hypigheden af moderat overvægtige mænd 1987-2005 og fremskrevet til 2020. Aldersstandardiseret. I procent.

1987

1994

2000

2005

2010

2015

2020

36,6

38,2

40,2

40,2

41,5

42,5

43,5

Figur 1 gengiver de samme tal grafisk: Udviklingen i hypigheden af moderat overvægtige mænd 1987-2005 og fremskrevet til 2020.

Aldersstandardiseret. I procent.

Beregnede tal

44 42

4.400 danskere dør årligt af for meget og forkert kost. Danskerne er nemlig for fede, for søde og ikke grønne nok.

Hvis udviklingen fortsætter, vil 43,5 % mænd og 31,2 % kvinder være overvægtige i 2020. Men hvad får danskerne til at ændre de dårlige vaner? Hvad skal der til for, at danskerne vælger rugbrødet frem for franskbrødet og årstidens grøntsager i stedet for de franske kartofler? Er det pisken eller guleroden?

40 38 36 34 32 1987

1994

2000

2005

2010

2015

2020

Det var den debat, regeringen skød i gang i 2008 ved at nedsætte en Forebyggelseskommission bestående af en række eksperter, der skulle give deres bud på, hvordan vi kan vende udviklingen og styrke forebyggelsesarbejdet. Forebyggelseskommissionen offentliggjorde deres anbefalinger i april 2009 og på baggrund heraf fremsatte regeringen en Handlingsplan for Forebyggelse.

Forebyggelseskommissionen fastslog, at differentieret moms på fødevarer ikke vil være et velegnet instrument til at fremme sundhed. Til gengæld foreslog kommissionen bl.a. at øge punktafgifterne på en række varer, at fremme motionstilbud og at forbedre mærkningen af fødevarer. I overensstemmelse med de forslag har regeringen – i forbindelse med skattereformen – forhøjet afgiften på sukkervarer og indført en afgift på mættet fedt.

26

På ernæringsområdet er det imidlertid umuligt at tvinge folk til at leve sundt. Man kan ikke tvinge grønne ærter ned i halsen på folk, eller binde dem fast til cyklen. Og hvad hjælper det at placere slikket på de øverste hylder i supermarkedet, hvis det ligger i nederste skuffe hjemme i køkkenet? Sunde mad- og motionsvaner handler i høj grad om at tage et personligt ansvar for sin egen og sine børns sundhed. Det kræver, at befolkningen har den nødvendige viden om, hvad der er sundt og mindre sundt. Det kræver, at det sunde valg er tilgængeligt og nemt de steder, befolkningen færdes i dagligdagen. Og det kræver flere sunde fristelser på hylderne.

Kampagner på kostområdet

etablere en mærkningsordning på

Regeringen vil styrke og målrette

take away og fastfood området i

den nationale kampagneaktivitet,

stil med den nøglehulsmærkning

så det eksisterende høje kendskab

af restaurationsområdet, man har

til sund livsstil øges både generelt

i Sverige. På den måde vil forbrug-

i befolkningen og blandt sårbare

erne nemmere kunne gennemskue,

grupper med udpræget risiko-

om den mad, de spiser på en af

adfærd.

landets restauranter eller cafeer, er sund eller mindre sund.

Regeringen afsætter en pulje til igangsættelse af partnerskabsat fremme sundere madvaner i be-

Alt om Kost rejseholdet samt DM i hjemkundskab

folkningen. Puljen administreres af

Regeringen vil understøtte og frem-

Fødevareministeriet og kan bl.a.

me udbredelsen af sund livsstil hvor

anvendes til projekter vedr. et part-

børn og unge færdes, herunder i

nerskab omkring skolemad, mad til

daginstitutioner, skoler, SFO´er og

mænd, etablering af en mad- og

idrætshaller.

kampagner, der kan medvirke til

måltidsuge på skolerne mv.

Fødevareministeriet ønsker at fremme den sunde mad, og vil i de kommende år igangsætte en række indsatser med fokus på øget oplysning, rådgivning, tilgængelighed og produktudvikling for at gøre det sunde valg nemmere i hverdagen.

Regeringen vil bl.a. styrke og udvide rådgivningsindsatsen fra

Nøglehulsmærket og Restaurationsmærkning

Fødevarestyrelsens Alt om Kost

Regeringen har markedsført en ny

udover indsatsen i skoler og dag-

fælles nordisk mærkningsordning –

institutioner – også kan forestå

”Nøglehulsmærket” – for at styrke

rådgivning til kommuner, idræts-

forbrugernes muligheder for at

haller, ungdomsuddannelser og

træffe et oplyst og kvalificeret valg

efterskoler.

rejsehold, sådan at den fremover –

af sunde fødevarer.

Desuden vil UndervisningsministeDet skal være nemt at træffe

riet og Fødevareministeriet styrke

det sunde valg – også i en travl

skolebørns tilegnelse af gode kost-

hverdag. Derfor fortsætter Føde-

vaner gennem et nyt initiativ ”DM

varestyrelsen de kommende år

i Hjemkundskab”.

kampagnen og markedsføringen af det nye ernæringsmærke. Desuden igangsættes et arbejde, der skal afdække mulighederne for at 27

Bedre forbrugeroplysning på

fødevarerne

EU’s mærkningsforslag skal gøre det nemmere for forbrugerne at vælge sundt.

I knapt to år har EU-landene forhandlet om, hvordan man kan gøre fødevaremærkningen bedre. Det er vigtigt, at både virksomheder og forbrugere oplever en forbedring.

Kunsten er at gøre lovgivningen smidigere og lettere at håndtere for virksomhederne, samtidig med, at forbrugerne får de oplysninger, som de har brug for, når de skal vælge i en travl hverdag.

Endelig skal det sikres, at de nye regler bliver fortolket ens i alle medlemslande, så de ikke besværliggør samhandelen.

28

Generel mærkning

Næringsdeklaration

I de enkelte medlemslande er der forskellige traditioner og ønsker om krav til mærkning af fødevarer.

Disse er produkt af forskellige kulturelle normer. Derfor er forhandlingerne vanskelige og langvarige.

Diskussionerne handler blandt andet om mærkningens udformning – herunder krav til skriftstørrelsen, oplysninger om producent og produktionsdato, ernæringsoplysning som for eksempel GDA (guideline daily amounts), hvad fødevarerne indeholder og hvor længe de kan holde sig, om de er overfladebehandlet m.m. Danmark ønsker forenklede regler, men samtidig regler, der er mulige at kontrollere.

Befolkningen i Danmark spiser for meget mættet fedt, sukker og salt, og det har en pris. Prisen er blandt andet et stigende antal overvægtige og livsstilssygdomme, for eksempel diabetes II, selv blandt de helt unge.

Som grundregel er det i dag frivilligt at næringsdeklarere og oplyse om indholdet af fedt, salt og sukker.

Dertil kommer, at deklarationerne ofte bruger tekniske termer som for eksempel natrium, der kan være svære at forstå for de fleste. Det ønsker Danmark at lave om i forbindelse med forhandlingerne om de nye EU-regler. Forbrugerne skal have information om indholdet af de næringsstoffer, som betyder mest for deres sundhed. Det skal ikke kræve en kemiuddannelse at forstå virksomhedernes varedeklarationer.

Nøglehullet som supplement til næringsdeklarationen De fleste af os ved godt, at vi skal spise frugt og grønt, magert kød og fedtfattige mælkeprodukter. Men når vi handler i en travl hverdag, kan det være svært på kort tid at gennemskue, hvilke produkter på hylderne, der er det sundere valg – for eksempel når vi står foran kølemontren med pålæg eller fryseren med færdigretter.

mindre fedt, salt og sukker og flere kostfibre end lignende fødevarer.

Fakta: EU’s mærkningsforslag

Fødevareministeriets kampagner for ”Nøglehullet” i 2009 fortsætter i foråret 2010. De foregår i et frugtbart samarbejde med detailhandel, producenter, forbruger- og sundhedsorganisationer.

Kommissionens forslag om fødevareinformation til forbrugerne er en revision og sammenskrivning af den eksisterende EU-lovgivning om mærkning af fødevarer og næringsdeklaration.

Forslaget blev fremsat i begyndelsen af 2008 og skal vedtages i proceduren for fælles beslutnings-

Forbrugerne kan derfor have god hjælp af et ernæringsmærke, som kan sættes på de produkter, der udgør det sundere valg blandt lignende produkter. I Danmark har vi netop lanceret mærket ”Nøglehullet”, og vi arbejder endvidere for at der på europæisk plan etableres et fælles ernæringsmærke.

tagen i Rådet og Europaparlamentet. Forslaget forventes at komme til afstemning i Europa-Parlamentet i juni 2010. Forordningen vil gælde for alle former for fødevareinformation og for alle fødevarer, der skal markedsføres i EU.

Det skandinaviske nøglehul Nøglehullet er et fælles nordisk mærke, som i dag sidder på en lang række fødevarer i både Sverige, Norge og Danmark. Nøglehullet kan anvendes på de fødevarer, der udgør et sundere valg – fordi de indeholder 29

Fakta: 25 % af byrderne skal fjernes Fødevareministeriet ligger i top-5, blandt de mest byrdetunge ministerier, i arbejdet med at reducere de administrative byrder. Fødevaremini-

Væk med

steriet arbejder på at reducere administrative byrder med mindst 25 %.

meningsløse regler og byrder Fødevareministeriet har sat sig som mål at fremme afbureaukratisering, såvel på nationalt som på europæisk niveau.

Danmark skal have et højt niveau af fødevaresikkerhed, miljø, dyrevelfærd m.m.. Virksomhederne skal leve op til deres ansvar og forbrugerne skal kunne føle sig trygge ved de produkter, de køber. Det er målsætningen bag de fleste af Fødevareministeriets regler. Ikke desto mindre kan også regler blive forældede. Til tider kan erfaringen vise, at regler virker i strid 30

med deres formål. Og nogle gange er det simpelthen muligt at finde bedre måder at regulere til gavn for borgere og virksomheder.

Regeringen har sat et mål om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 % inden udgangen af 2010. Fødevareministeriets indsats i forhold til virksomhederne har koncentreret sig om lettelser på området for egenkontrol og mærkning af fødevarer.

I forhold til borgerne har Fødevareministeriet søgt at fremme borgernes mulighed for at medbringe mad til private arrangementer i daginstitutioner, på skoler, til vejfester m.m.

Reglerne skal ikke fortolkes på en måde, der hindrer frivilligt socialt arbejde eller trænger ind over privatlivet.

Lettelser for en halv milliard

Forenkling af EU-regler

Med meld-en-regel kampagnen på

Et nationalt forenklingsarbejde kræver ofte international opbakning.

En stor del af reglerne på Fødevareministeriets område udspringer af EU-regulering. Derfor har fødevareministeren sat regelforenkling på dagsordenen i EU ved at præsentere 39 konkrete forslag om forenkling, som Europa-Kommissionen for tiden gennemgår. Forslagene omhandler blandt andet forenkling i enkeltbetalingsordningen og krydsoverensstemmelse.

fødevareområdet modtog Fødevare-

Ved seneste måling var Fødevareministeriets byrdelettelse på godt ½ milliard kroner. De største byrdelettelser er sket på området for egenkontrol og mærkning af fødevarer.

Meld-en-regel gav 250 millioner

ministeriet over 150 henvendelser,

Meld en regel

som har ført til fjernelse eller ændring

”Meld en regel” kampagnen fortsætter. Den giver forbrugere, erhvervsorganisationer og virksomheder mulighed for løbende at foreslå regelforenklinger på hele Fødevareministeriets område via ministeriets hjemmeside.

af 16 regelområder – med en økonomisk gevinst for fødevareerhvervet på 250 millioner kroner.

Lettelser på 90 millioner på husdyr Administrationen af registrering og mærkning af husdyr vil blive forenklet på ni områder, som vil betyde en samlet besparelse på 90 millioner kroner over de næste tre år.

31

EU formandskabet 2012 Kurs mod

Fødevareministeriets

finanslov for 2010

Finansloven 2010 indeholder i alt knap 1,9 mia. kr. ekstra til Fødevareministeriets område. Det betyder blandt andet, at Fødevarestyrelsen har fået den højeste bevilling i 10 år, og det økonomiske løft sikrer en stærk indsats for gode og sunde fødevarer og for en bæredygtig udvikling af fødevareerhvervene.

Finansloven for 2010 indeholder Fødevareministeriets del af regeringens og

Dansk Folkepartis aftale om Grøn Vækst. Der er afsat i alt ca. 1,6 mia. kr. årligt til en bæredygtig indsats i den danske landbrugsproduktion.

Heraf går 1,2 mia. kr. til en fordobling af indsatsen i de danske landdistrikter.

Pengene skal skabe bæredygtig vækst i landbrugserhvervet, give mulighed for en fordobling af den økologiske produktion i Danmark og støtte etablering af biogasanlæg. Der afsættes derudover 240 mio. kr. årligt

til etablering af et nyt Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, der skal samle og målrette forskningsog innovationsindsatsen, samt 100 mio. kr. til arbejde med akvakulturanlæg i 2010-2015.

Fødevarestyrelsen tilføres ekstra 72 mio. kr. i 2010 til blandt andet at styrke fødevarekontrollen via flere målrettede kontrolkampagner med uanmeldte besøg, til kontrolbesøg på alle landets minkfarme og til fortsat bekæmpelse af salmonella i Danmark.

Der er udsigt til, at flere store reformer kan afsluttes under det danske EU formandskab i første halvår 2012 Fødevareministeriet skal varetage formandskabet for EU’s ministerråd for landbrug og fiskeri i perioden 1. januar-30. juni 2012. Det forventes at blive en endnu større opgave for ministeriet end ved det sidste formandskab i 2002.

2013, fiskeriudviklingsprogrammet efter 2013, reform af den fælles fiskeripolitik, EU’s strategi for dyresundhed samt en række forslag om fødevaresikkerhed. Afhængig af forhandlingssituationen vil flere af disse store reformer skulle afsluttes under dansk formandskab.

Koordinering med Polen og Cypern Som noget nyt vil ministeriet koordinere mange spørgsmål med de to medlemslande, der har formandskabet umiddelbart før og efter dansk formandskab. Det er Polen, der har 2. halvår 2011 og Cypern, der har 2. halvår 2012.

Et succesfuldt dansk formandskab ligger derfor i en vellykket inddragelse af hele ministerområdet i dette arbejde.

Store reformer på fødevareministeriets område

Europa-parlamentets nye rolle

En række større EU-reformer vil præge dansk formandskab i 2012.

Det er især forhandlingerne om finanserne for årene 2014-2020, revision af den fælles landbrugspolitik (CAP), landdistriktsprogrammet efter

Med Lissabon-traktaten opnår parlamentet status som ligestillet medlovgiver ved siden af Rådet. En stor del af fødevareområdet er allerede omfattet, og det vil fremover også gælde fiskeri- og landbrugsområdet.

På ernæringsområdet får fødevareministeriet 24 mio. kr. til indsatser henover de næste tre år. Pengene styrker indsatsen for at fremme sunde mad- og måltidsvaner, som kan sikre danskerne et bedre og længere liv. Pengene skal bl.a. bruges til markedsføring af det nye fælles nordiske mærkningsordning ”Nøglehulsmærket”, som skal give forbrugerne bedre muligheder for at træffe et oplyst valg af sunde fødevarer.

32

33

arbejde og familieliv

Balance mellem

Fakta: Fødevareministeriet nomineret som den ene af tre offentlige arbejdspladser til årets balancepris.

Medarbejdere der har problemer, kan få anonym, gratis rådgivning og hjælp af psykologer, advokater m.v.

Arbejdet i Fødevareministeriets departementet omfatter ministerbetjening, policyudvikling og koncernstyring.

Med den type opgaver kan det være vanskeligt at planlægge arbejdet. Det kræver fleksible medarbejdere.

Siden 2007 har Fødevareministeriets koncern gjort en særlig indsats for at imødegå stressproblemer, og for at forebygge udbrændthed har departementet yderligere besluttet at have fokus på, at alle medarbejdere holder deres ferie og feriedage.

Opmærksomheden har medvirket til, at der ikke siden har været sygemeldinger på grund af stress i departementet, og at medarbejderne oplever en god balance mellem arbejde og fritid/familieliv.

Medarbejdere i balance •

I arbejdspladsvurderingen (APV), der blev gennemført i slutningen af 2007 svarede 75 % af medar-

Derfor er departementet løbende opmærksom på, at fleksibiliteten skal være gensidig, og at rammerne giver den enkelte mulighed for god balance mellem familie- og arbejdsliv.

Departementet har bl.a. en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, afholdelse af møder indenfor normal arbejdstid, begrænsning af over- og merarbejde, mulighed for frihed i forbindelse med sygdom i nærmeste familie, mulighed for hjemmearbejde, mulighed for at tage børn med på arbejde i forbindelse med lukkedage, mulighed for deltid og ændrede arbejdsvilkår for seniormedarbejdere.

Departementets indsats er også bemærket uden for ministeriet, og departementet var blandt de tre offentlige arbejdspladser, der blev indstillet til årets balancepris, der gives til arbejdspladser, der har gjort en særlig indsats for at skabe sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv.

Departementet blev ikke nummer et, men modtog anerkendelse.

bejderne, at der var god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Danmarks sundeste

arbejdsplads 2009

Ingen var uenige.

•

Lavere sygefravær end statens gennemsnit i 2008 og 2009 . I

Fokus på motion og stress i 2010

2008 var gennemsnittet i depar-

Planlægningen af sundhedsarbejdet for 2010 er i fuld gang, og hovedparten af de aktiviteter, der er iværksat i 2009, vil fortsat være i fokus. Motion og stress er fortsat være indsatsområder, og der oprettes et nyt Livsstilshold, hvor spinning kombineres med sundhedscoaching, og hvor deltagerne løbende bliver tjekket på de målsætninger, der opstilles ved start.

Herunder også rygestop.

tementet 5,3 sygedage om året mens gennemsnittet i staten var 7,8. 2009 viser samme tendens.

•

Ingen sygemeldinger som følge af stress siden 2007.

•

Alle ansatte, der ønsker det, kan

•

Fødevareministeriets departe-

få en hjemmearbejdsplads. ment er en mellemstor arbejdsplads med 160 medarbejdere.

Udgangspunktet for arbejdet er, at

FødevareErhverv vandt Dansk Firmaidræts pris som Danmarks sundeste arbejdsplads 2009.

medarbejdere, der er sunde, glade og har et liv i balance, leverer de bedste resultater, er bedre kollegaer og til glæde for arbejdspladsen.

Nogle undersøgelser viser endda, at effektiviteten hos medarbejdere i balance forbedres med hele 20 %.

Når medarbejderne i FødevareErhverv er særligt sunde, er det resultat af et sundhedsarbejde, som blev iværksat i 2005 med Projekt Arbejdsglæde, og som blev understreget med en Sundhedscertificering i 2008.

Det er især arbejdet med de fem KRAMS-områder Kost, Rygning, Alkohol/misbrug, Motion og Stress, der har gjort en forskel.

Projektet har haft stor opbakning blandt medarbejderne, der har været flittige brugere af tilbud om motion i arbejdstiden, individuel hjælp til livsstilsændringer og sund kantinemad.

34

FødevareErhverv betaler deltagerprisen til ”Vi cykler på arbejde”, og påtænker derudover at deltage i projektet ”Arbejdspladsen motionerer”, hvor motion på arbejdspladsen sættes på dagsordenen for hele institutionen.

er et supplement til den vejledning fra en ergoterapeut, som FødevareErhverv stiller til rådighed for de medarbejdere, der ønsker det.

Sunde resultater På det første afsluttede livsstilhold tabte de 13 deltagere tilsammen 90,1 kilo på 6 måneder. Nogle deltagere har også reduceret medicinforbruget 4 ud af 6 rygere på det andet livsstilhold er holdt op med at ryge.

Sygefraværet i FødevareErhverv har været stødt faldende fra 4. kvartal 2008 til nu.

FødevareErhverv er en stor arbejdsplads med 550 medarbejdere.

Ergonomi som nyt indsatsområde Som noget nyt vil FødevareErhverv sætte fokus på ergonomi og forebyggelsen af gener i forbindelse med stillesiddende arbejde. Der vil blive arrangeret et gå-hjem-møde om ergonomiske teknikker, der giver medarbejderne instruktion og vejledning til bl.a. ”arbejds-siddestillinger”, indstillinger af bord, stol osv. Tiltaget 35

www.fvm.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotsholmsgade 12 1216 København K 33 92 33 01 fvm@fvm.dk

36