Natura 2000

Natura 2000

December 2010

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox

Natura 2000 har til formål at sikre, at EU’s mest værdifulde og truede arter og naturtyper kan overleve på lang sigt. Natura 2000 bygger på to direktiver som fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette naturtyper og dyre- og plantearter. Det skal ske gennem en forvaltning med respekt for naturen.

Indledning

Baggrund

Direktiverne pålægger de nationale regeringer at udpege områder, der indeholder truede eller sårbare arter og deres levesteder. Der må ikke ske forringelse eller væsentlig forstyrrelse af Natura 2000-områderne og deres arter.

Gennemførelsen af Natura 2000 har på nuværende tidspunkt kun taget sin begyndelse. Det er Fiskeridirektoratets opgave i de kommende år at inddrage Natura 2000 i forhold til fiskeriet. Både når der bliver udstedt nye regler og tilladelser samt i forbindelse med kontrol.

Fiskeriaktiviteter har betydning for både fiskebestandene og andet dyreog planteliv. Natura 2000 har derfor allerede og vil også fremover få en indflydelse på fiskeriet, og hvordan fiskeriet bliver reguleret.

Denne guide skal overordnet oplyse om Natura 2000, hvilken betydning det har for fiskeriet, og derved også de arbejdsopgaver, der påhviler Fiskeridirektoratet. Guiden skal give et fælles fundament for at arbejde med Natura 2000.

Reglerne for Natura 2000 er på EUplan vedtaget i et rådsdirektiv - habitatdirektivet. Det betyder, at de hensyn og forpligtelser, der ligger i habitatdirektivet, skal gennemføres på nationalt plan. På fiskeriområdet er vi vant til EU-regler i form af forordninger, hvor reglerne er meget præcise og skal anvendes direkte. Habitatdirektivet derimod er formuleret mere som rammer og målsætninger for den nationale lovgivning. Opgaven med at få direktivet omsat til konkrete regler forudsætter derfor en længerevarende proces.

De relevante bestemmelser fra habitatdirektivet er i 2008 blevet indført i fiskeriloven . Reglerne skal

1

gennemføres inden for de eksisterende forvaltningsmæssige rammer, understøttet af videnskabelig rådgivning og med inddragelse af de berørte interessenter. I den forbindelse er samarbejdspartnerne både fiskeriets organisationer og miljøinteresseorganisationer.

I Danmark er det miljøministeren, der udpeger Natura 2000-områderne, og de nationale udpegninger skal derefter godkendes af EU-Kommissionen.

Det er samtidig et krav, at der skal være udarbejdet Natura 2000-planer for de enkelte områder senest seks år efter udpegningen har fundet sted.

Planerne vil danne grundlaget for den fremtidige forvaltning af Natura 2000-områderne.

Gennemførelsen af planerne er udlagt til de enkelte ansvarlige myndigheder. Det medfører, at Fiskeridirektoratet skal iværksætte tiltag i de marine Natura 2000-områder. Tiltagene skal understøtte målsætningerne for områderne og herunder beskyttelsen af de udpegede dyre- og plantearter.

Fiskeridirektoratet har udarbejdet en handleplan for den gennemførelse og opfølgning, der følger af Natura 2000 forpligtelserne. Handleplanen er en strategi for, hvordan arbejdet med Natura 2000 skal gribes an. Områderne vil blive gennemgå-

2

et i samarbejde med biologer og interessenter. Herefter kan der fastsættes konkrete regler og tiltag for de enkelte områder, hvis det skønnes nødvendigt.

Dette samarbejde er på nuværende tidspunkt allerede kendt fra arbejdet forud for udstedelsen af tilladelser til muslinge- og østersfiskeri. Disse tilladelser gives på baggrund af årlige miljøkonsekvensvurderinger.

Konsekvensvurderingerne er undersøgelser af, om der er et grundlag for fiskeri i området, før det evt. kan sættes i gang. I den forbindelse bliver den ansøgte fiskeriaktivitets påvirkning af det omkringliggende miljø undersøgt og sammenholdt med de særlige beskyttelseshensyn, der er gældende for området.

Hvad er Natura 2000 Fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet I 1979 blev der vedtaget et fuglebeskyttelsesdirektiv, som har til formål at beskytte levestederne for fuglearter, som er sjældne, truede eller følsomme over for ændringer af levestederne.

I 1992 blev habitatdirektivet vedtaget. Direktivet forpligter medlemslandene til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Formålet med habitatdirektivet er at fremme beskyttelsen af de mest truede naturtyper, plante- og dyrearter.

Forpligtelserne i direktiverne betyder, at alle medlemslandene har udpeget områder til beskyttelse. Et Natura 2000-område kan både være et habitatområde og/eller et fuglebeskyttelsesområde.

I habitatdirektivet er de beskyttede arter og naturtyper, der kan indgå i udpegningsgrundlaget, oplistet i bilag til direktivet. Naturtyperne findes på direktivets bilag I, mens dyrearter og plantearter fremgår af direktivets bilag II. Bilag IV omfatter dyreog plantearter, der kræver en særlig streng beskyttelse f.eks. marsvin.

På fiskeri- og fiskeopdrætsområdet er der med ændringen af fiskeriloven i 2008 skabt hjem-

4

mel til at effektuere de forpligtelser, der følger af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Gennemførelsen i fiskeriloven betyder, at kravene efter habitatdirektivet får virkning for hele fiskerilovens område, dvs. både i salt- og ferskvand.

Vandrammedirektivet Vandrammedirektivet blev vedtaget i 2000 og har en overordnet målsætning om at sikre god økologisk tilstand for overfladevand og grundvand. Direktivet opstiller overordnede rammer for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet.

Vandrammedirektivet er gennemført i miljømålsloven. Fødevareministeriet og de øvrige ansvarlige myndigheder skal sammen med kommunerne være med til at understøtte målsætningen om, at alle vandløb skal opnå god økologisk tilstand inden 2015.

Det skal ske i henhold til de vandplaner, der skal vedtages. En vandplan beskriver, hvor meget det enkelte vandområde skal forbedres.

Fristen for opfyldelse af direktivets miljømål kan kun fraviges under særlige omstændigheder. Såfremt det bliver nødvendigt at få fristforlængelse til opfyldelse af miljømålene, er den ultimative frist december 2027.

Hvordan forvaltes Natura 2000 Følger af Natura 2000 Det er et hovedformål med Natura 2000-direktiverne at sikre såkaldt gunstig bevaringsstatus for arter og habitater i områderne. Det betyder, at der ikke må ske en forringelse eller væsentlig forstyrrelse af Natura 2000-områderne og deres arter. Bevaringsstatus anses for gunstig, når de særlige funktioner, som er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede, og vil være det fremover. Ligeledes når det naturlige udbredelsesområde af arealet er stabilt eller øges.

Gennemførelsen af habitatdirektivet i fiskeriloven betyder, at Fiskeridirektoratet har to overordnede forpligtelser i forbindelse med beskyttelsen af Natura 2000-områderne.

1. Fiskeridirektoratet har en pligt til at gribe ind over for fiskeriaktiviteter, som kan forårsage forringelser eller forstyrrelser i eller i nærheden af et Natura 2000-område.

2. I tilfælde af nye fiskeriaktiviteter i eller i nærheden af de udpegede Natura 2000-områder skal der udarbejdes konsekvensvurderinger, hvis fiskeriaktiviteten kan have en væsentlig negativ påvirkning af området.

6

Fiskeridirektoratets handleplan fastsætter direktoratets strategi for opfyldelse af Natura 2000-forpligtelserne. Handleplanen er udarbejdet med henblik på at gennemføre relevante tiltag i Natura 2000-områderne.

Første trin i strategien er blandt andet den overordnede kortlægning af fiskeriet i Natura 2000-områderne, som er sket i samarbejde mellem Fiskeridirektoratets forskellige enheder.

Natura 2000-områderne prioriteres i forhold til det aktuelle indsatsbehov.

I den forbindelse kan der være behov for at udbygge viden om de aktuelle fiskeriaktiviteter og deres evt. påvirkning af områderne.

Natura 2000-planer Ifølge habitatdirektivet skal der udarbejdes Natura 2000-planer for alle Natura 2000-områder. Miljøministeriet har ansvaret for planlægningsprocessen og herunder udarbejdelsen af planerne. Planerne opstiller et langsigtet mål for områdernes natur og et indsatsprogram for den første planperiode, der løber til udgangen af 2015. Herefter starter en ny 6-årig planperiode.

Natura 2000-planerne skal indeholde tre dele: 1. Basisanalysen, som beskriver naturtilstanden og mulige trusler for

udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områderne.

2. Målsætninger for naturtilstanden i områderne f.eks. for at sikre et artsrigt dyreliv.

3. Et indsatsprogram, som er en strategi, for gennemførelsen af målsætningerne. De ansvarlige myndigheder skal gennemføre målsætningerne i Natura 2000-områderne inden udgangen af første planperiode.

Fiskeridirektoratet er forpligtet til at følge op på Natura 2000-planerne for fiskeri- og fiskeopdrætsaktiviteter i områderne. Fiskeridirektoratet skal sikre, at fiskeriet er i overensstemmelse med målsætningerne i planerne.

Eksisterende aktiviteter I forbindelse med gennemførelsen af habitatdirektivet i fiskeriloven er det fastslået, at der skal gribes ind over for fiskeriaktiviteter, som kan være skadelige for området. Pligten til at gribe ind gælder for fiskeriaktiviteter, der var i gang i området, inden det blev udpeget som et Natura 2000-område.

For disse fiskeriaktiviteter skal der ikke gennemføres konsekvensvurderinger. Men hvis det vurderes, at en fi-

skeriaktivitet kan forårsage forringelser eller forstyrrelser i et Natura 2000-område, kan det betyde, at et område, hvor der er givet tilladelse til fiskeri, f.eks. må lukkes. Der kan også være tale om mildere foranstaltninger. Det kan blive nødvendigt at tilpasse vilkårene for fiskeriet f.eks. en ændring af fiskeriperioden.

Nye fiskeriaktiviteter Det er en betingelse for udstedelse af tilladelser til nye fiskeriaktiviteter i eller i nærheden af de udpegede Natura 2000-områder, at der gennemføres miljøkonsekvensvurderinger, hvis fiskeriaktiviteten kan have en væsentlig negativ indflydelse på området. Der må ikke udstedes tilladelse, hvis konsekvensvurderingen viser, at påvirkningen fra fiskeriaktiviteten er skadelig for området.

Muslingefiskeri og andet tilladelsesfiskeri skal betragtes som nye fiskeriaktiviteter, fordi tilladelserne bliver udstedt på ny hvert år. Dette er fastslået af EF Domstolen i den såkaldte ”Muslingedom” fra 2004. Af dommen fremgår det, at selvom en aktivitet tidligere er blevet udøvet i det beskyttede område, er den ikke undtaget fra udarbejdelsen af konsekvensvurderinger, hvis der hvert år gives nye tilladelser.

7

Før der udarbejdes en konsekvensvurdering, har fiskeriorganisationerne oplyst til Fiskeridirektoratet, hvilke områder de ønsker at fiske i. Der bliver kun udarbejdet konsekvensvurderinger i de ønskede områder. Konsekvensvurderingerne bliver altid udarbejdet inden, der gives en fiskeritilladelse, fordi vurderingerne skal undersøge, om der overhovedet er grundlag for et fiskeri i det pågældende område.

Forud for en konsekvensvurdering vil der i nogle tilfælde være behov for at foretage en ”screening” af den ansøgte fiskeriaktivitet. Det er tilfældet, hvis man er i tvivl om, hvorvidt der i det konkrete tilfælde skal udarbejdes en konsekvensvurdering eller ej. En

8

screening er en generel faglig vurdering af, om den ansøgte fiskeriaktivitet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Der vil navnlig være behov for en screening, når der ansøges om tilladelser til bl.a. opdræt og havbrug i nærheden af Natura 2000-områder.

Fiskeridirektoratet udarbejder ikke selv konsekvensvurderinger og screeninger. Denne opgave bliver udlagt til en forskningsinstitution, som eksempelvis DTU Aqua, der har en stor ekspertise inden for fiskerirådgivning. Fiskeriforvaltningen i de enkelte Natura 2000-områder vil altid være baseret på den seneste konsekvensvurdering, og fiskerimulighederne kan derfor variere fra år til år.

Det videre arbejde Videnskabelige analyser og forskningsprojekter Der opbygges en omfattende viden om en række Natura 2000-områder i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderinger.

I de Natura 2000-områder, hvor der ikke systematisk skal udarbejdes konsekvensvurderinger, kan der være behov for at igangsætte specifikke analyser og forskningsprojekter for at opbygge en viden også om disse områder og det fiskeri, der foregår i dem. Sådanne projekter vil være nødvendige i forbindelse med at tilvejebringe et videnskabeligt grundlag for den fremtidige fiskeriregulering i

områderne. Det kunne f.eks. være et projekt om garnfiskeri og dets indvirkning på marsvin.

Natura 2000 i fremtiden Fiskeridirektoratet arbejder konkret med at opbygge det vidensgrundlag om de beskyttede områder, der skal gøre det muligt at virkeliggøre målsætningerne for Natura 2000.

Natura 2000-planerne danner grundlaget for den fremtidige forvaltning i Natura 2000-områderne. I takt med at der bliver vedtaget regler og tiltag som led i Fiskeridirektoratets opfølgning på Natura 2000-planerne, vil der opstå konkrete kontrolopgaver.

9

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf. 7218 5600 fd.fvm.dk