FORÅR 2019
Medlemsskabet giver dig 11 gratis arrangementer og halv pris på en lang række oplevelser. Bliv medlem fra kun kr. 399.
FOKUS FOLKEOPLYSNING, STRANDVEJEN 19, 1. SAL, 9000 AALBORG WWW.FOKUS-FOLKEOPLYSNING.DK TLF. 99 30 10 00 • INFO@FOKUS-FOLKEOPLYSNING.DK KONTORTIDER: MAN. - ONS. KL. 10.00 - 15.00, TORS. KL. 10.00-17.00 OG FRE. KL. 10.00-15.00
VELKOMMEN I KULTURKLUB FOKUS
Det var vor idé at skabe et nyt fællesskab, og det skulle ske under den paraply vi kalder folkeoplysning. Et fællesskab hvor vi sammen oplevede nye ting, mødte spændende mennesker med noget på hjertet, kom steder vi måske ikke havde dristet os hen tidligere. Vi ville forsøge at være mere end et engelskhold… Målet var at samle mennesker, for at give dem muligheden for at føle, at de igen hørte til et sted. Et sted der bevægede dem, ved det vi mødte, og ved, at vi fik oplevelsen af, at vi stadigt kan indgå i nye og spændende fællesskaber. KulturKlub FOKUS har nu eksisteret i mere end 10 år. De senere år har mellem 750 og 1000 medlemmer hver sæson tegnet, eller fornyet, deres medlemskab af KulturKlub FOKUS, fordi at de fandt glæde ved vort tilbud. Tak for denne tillid! Vort program er et resultat af mange kræfters samvirke. Vi møder megen velvilje hos byens forskellige aktører, fordi de kender vore medlemmer som interesserede og behagelige gæster, og som nogle, de gerne ser komme igen. På den måde er det en fornøjelse at tilrettelægge og afvikle programmet og derfor er der også en god handel at gøre, ved at være medlem hos os, fordi vi får mange oplevelser for en fair pris. Et medlemskab koster 399 kr., hvis du er pensionist og bor i Aalborg kommune, mens øvrige må betale 750 kr. for et medlemskab. Medlemskabet gør, at du uden yderligere betaling kan deltage i de aktiviteter, der indgår i ”Medlemspakken” og herudover giver medlemskabet også ofte en rabat ved de øvrige arrangementer, der er tilrettelagt. Du kan godt invitere en ven eller veninde med, men må så betale den ordinære pris for vedkommende. Du kan følge vort program på www.fokus-folkeoplysning og på www.bangforlag.dk
Vel mødt til en ny sæson Lars Bang Jensen og FOKUS Folkeoplysning
PRIS FOR FORÅRSÆSONEN: Hold nr. 47950 - Kulturklub FOKUS Fra kr. 399* (Almen prisen er kr. 750)
ALLE KAN MELDE SIG IND! Som medlem af KulturKlub FOKUS får du en række flotte arrangementer i medlemspakken. Medlemsskabet giver dig også RABAT på en lang række andre spændende og unikke oplevelser. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få løbende info på mail omkring aflysninger, ekstra arrangementer og meget mere.
TILMELDING: Tlf.: 99 30 10 00 www.fokus-folkeoplysning.dk Info@fokus-folkeoplysning.dk Strandvejen 19, 1. sal, 9000 Aalborg KONTORTIDER: MAN. - ONS. KL. 10.00 - 15.00, TORS. KL. 10.00-17.00 OG FRE. KL. 10.00-15.00 *Den lave pris forudsætter, at du bor i Aalborg Kommune og er fyldt 65 år eller er på overførselsindkomst.
2
*Vi tager forbehold for ændringer i arrangementerne. Modtager du KulturKlubbens nyhedsmail, vil du altid blive informeret om evt. ændringer og nye arrangementer. Tilmelding via www.FOKUS-Folkeoplysning.dk eller på tlf. 99 30 10 00.
MEDLEMSPAKKEN
MØDE MED BENTE KLARLUND & MATHIS NØRGAARD Bente Klarlund er tilbage i vort program for at fortælle om sundhed. Hun er læge og professor i folkesundhed, og så er hun en fremragende formidler. Hendes seneste bog fortæller om, hvad det betyder for kroppen at få motion - det handler særligt om det at gå. Så er du optaget af at vandre, er det helt sikkert noget for dig, og er du ikke optaget af at vandre, så skulle du måske alligevel bevæge dig ned for at høre foredraget, for uanset, så er det en god idé, fortsat at blive ved med at flytte rundt på kroppen – og gerne så meget som muligt! Mathis Nørgaard er ikke blevet læge endnu, men han øver sig på lægestudiet i Aalborg. Mathis vil fortælle om to år med Sirius Patruljen på Grønland, hvilket han gør med et fantastisk billedshow og med ægte fortællerglæde. Mathis er fra Frederikshavn - og da Bente Klarlund har trådt sine barnesko i Nørresundby, er det hele to vendelboer, vi skal møde denne eftermiddag på Skråen – og så er de begge formidlere i absolut topklasse. 48923 Skråen Søndag d. 03.02 kl. 13:00-17:00 Kr. 150 / GRATIS KulturKlub medl.
GRUNDTVIG-DAG I GUG KIRKE: ERIK A NIELSEN OG LARS THORKILD BJØRN Foråret 2019 fratræder Sognepræst Jens Brun, Gug Kirke. Han stopper efter et langt virke. Jens Brun har været sognets præst i ca. 40 år. Vi siger tak med en eftermiddag og aften i Grundtvigs ånd. Erik A Nielsen kommer forbi og fortæller om Grundtvigs sangværk, og vi får lov til at synge en lang række af hans mest kendte sange og salmer. Senere på dagen kommer Lars Thorkild Bjørn og fortæller om den sidste af de 3 kvinder som Grundtvig var gift med. Hun hed Asta. Erik A. Nielsen er forfatter og litteratur professor emeritus. Lars Thorkild Bjørn er tidligere højskolelærer, og har i en menneskealder rejst landet tyndt med en enestående fortælling om Grundtvig m.v. Vi skal nyde at være sammen i kirkens forskellige rum, og du kan købe en sandwich og en vand i pausen. 48925 Gug Kirke Torsdag d. 21.03 kl. 14:00-21:00 Kr. 150 / GRATIS KulturKlub medl.
LEIF DAVIDSEN: TAG IKKE I MOD EN PØLSE I MOSKVA ”Tag ikke imod en pølse i Moskva” er titlen på en novellesamling fra Leif Davidsens hånd. Denne eftermiddag skal vi på rejse ud i verden med Leif Davidsen og høre om miljøer som bringer inspiration til forfatteren. Vi skal høre om rejser til Paris, Tokyo, Påskeøerne, Sydspanien m.v. I de 10 nye, fortættede noveller introducerer Leif Davidsen os for en række mennesker rundt om i verden, som befinder sig et afgørende sted i deres liv. Tvivl, retningsløshed, hævntørst, desperation - og ikke mindst: lidenskab og kærlighed folder sig ud i den nyeste bog. 48926 Vor Frue Kirke Torsdag d. 25.04 kl. 14:00 Kr. 100 / GRATIS KulturKlub medl. Når du er medlem af KulturKlub FOKUS, forår 2019, er der frit fremmøde til alle disse arrangementer. Dog skal du huske at tilmelde dig arrangementerne der foregår i Musikkens Hus.
3
MEDLEMSPAKKEN JØRGEN LETH Hvorfor ikke gentage en succes? I 2016 havde vi glæde af at møde Jørgen Leth, Frithjof Toksvig og Mikael Simpson - også kendt under navnet: ”Vi sidder bare her”. Nu er de tilbage i vort program Der er en nem sag for ”Vi sidder bare her” at klare opgaven. Journalist og legendarisk cykel-kommentator Jørgen Leth bladrer i sin bog, den har stærkt forstørrede bogstaver, for synet er ikke hvad der har været. Så gælder det om at læse langsomt, så Jørgen og gæsterne i salen kan følge med. Vi bevæger os gennem kendte landskaber og situationer. Der er intet nyt! Orkesteret, der er reduceret til 2 personer plus en masse teknik laver et passende elektronisk lydtapet til journalistens forførende stemme. Her har vi igen et arrangement der skiller vandene. Måske er det noget for dig at møde en udgave af den mageløse fortælling 48942 Musikkens Hus Fredag d. 03.05 Kl. 20:00 GRATIS KulturKlub medl. HUSK TILMELDING Ikke-medlemmer henvises til billetsalg via Musikkens Hus.
MASTER FATMAN PÅ BESØG MED AARHUS JAZZ ORCHESTRA En gang hed det Klüwers Big Band, opkaldt efter orkesterets stifter og dirigent Jens Kluwer. Nu hedder det slet og ret Aarhus Jazz Orchestra. Man kan sige, at orkesteret er en jysk pendant til Radioens Bigband - og forsøger at nå dette nationale ensembles høje internationale niveau. Et fantastisk velspillende bigband, tager os denne aften med på en vandring i jazzens historie, hvor vi har Master Fatman som vor åndelige vejleder, hvilket betyder, at det på én gang bliver underholdende og grundigt oplysende. 48927 Musikkens Hus Tirsdag d. 07.05 kl. 19:30 GRATIS KulturKlub medl. HUSK TILMELDING Ikke-medlemmer henvises til billetsalg via Musikkens Hus.
ORDKRAFT For de mange litteraturglade medlemmer i vor KulturKlub er Ordkraft hvert år et eventyr at besøge. Her er der mulighed for at møde forfattere i samtale med kendte journalister og formidlere, der er debat, film og underholdning. Det er igen i år lykkedes os at lave en aftale, der giver vore medlemmer mulighed for at deltage i Ordkraft alle tre dage fra tidligt til silde. Som de seneste år vil der være enkelte arrangementer, hvor der kræves en beskeden entré. Entrébetalingen er primært for at kunne styre tilgange til de arrangementer, som ”alle gerne vil ind til”, men hvor der er en fysisk begrænsning. Vi udleverer adgangstegn fra vort kontor på Strandvejen 19 fra mandag den 1. april. Torsdag d. 11. april – lørdag d. 13. april på Nordkraft.
Når du er medlem af KulturKlub FOKUS, forår 2019, er der frit fremmøde til alle disse arrangementer. Dog skal du huske at tilmelde dig arrangementerne der foregår i Musikkens Hus.
4
MEDLEMSPAKKEN HØJSKOLE-DAGE I VOR FRUE KIRKE Det er godt at prøve noget nyt engang imellem – og det gør vi med ”Højskoledage i Vor Frue Kirke”. KulturKlubben er blevet indbudt, og er med til at afvikle en række spændende aktiviteter i den skønne kirke ved Algade. Ved arrangementerne får vi mulighed for at opleve Christian Mejdahl, Lisbeth Solmunde Michelsen, Jakob Ørnbjerg og Henrik Wivel, samt en koncert med Anders Singh Vesterdahl & Henrik Goldschmidt. Der udkommer en specialfolder om programmet, som kan afhentes på FOKUS’ kontoret fra 1. februar.
CHRISTIAN MEJDAHL Vi har lavet en aftale med folketingets tidligere formand Christian Mejdahl. Han er bonde ude fra Løgstør-kanten og en mand med rod i et missionsk miljø og i det gamle land - Venstre.
LÆS MERE PÅ SIDE 17
48922 Vor Frue Kirke Mandag d. 04.03 kl. 14:00 Kr. 50 / GRATIS KulturKlub medl.
LISBETH SOLMUNDE MICHELSEN FORTÆLLER OM FÆRØERNE Et liv langt var Lisbeth Solmunde Michelsen præst i Vodskov. Oprindeligt kom hun, som en ung pige, fra Færøerne til det danske landskab for at læse, hvor bakkerne og byen ved bakkerne blev hendes base.
LÆS MERE PÅ SIDE 14
48921 Vor Frue Kirke Tirsdag d. 05.03 kl. 14:00 Kr. 50 / GRATIS KulturKlub medl.
JAKOB ØRNBJERG FORTÆLLER OG GUIDER OS RUNDT I VOR FRUE KIRKE Jakob Ørnbjerg er historiker med middelalder som speciale. Netop nu er Jakob tilknyttet Aarhus Universitet, men han har skrevet sin ph.d.-afhandling om middelalder i Aalborg. Under foredraget skal vi med på en omvisning i kirken.
LÆS MERE PÅ SIDE 17
48947 Vor Frue Kirke Onsdag d. 06.03 kl. 14:00 Kr. 50 / GRATIS KulturKlub medl. - Inkl. kaffe/the
HENRIK WIVEL - LYS OG SKYGGE OG DET UNDERFULDE… Forfatter Henrik Wivel viser billeder og fortæller om forbindelseslinjerne mellem kunsten og det underfulde, som beriger vor eksistens og giver den dybde.
LÆS MERE PÅ SIDE 14
48924 Vor Frue Kirke Torsdag d. 07.03 kl. 14:00 Kr. 50 / GRATIS KulturKlub medl.
SINGH & GOLDSCHMIDT Anders Singh Vesterdahl spiller harmonika. Henrik Goldschmidt spiller obo og synger. Begge er virtuose på deres instrument. De brænder for den jødisk inspirerede klezmer musik.
LÆS MERE PÅ SIDE 8
Vor Frue Kirke Torsdag d. 14.03 kl. 19:00 GRATIS Adgang
Når du er medlem af KulturKlub FOKUS, forår 2019, er der frit fremmøde til alle disse arrangementer. Dog skal du huske at tilmelde dig arrangementerne der foregår i Musikkens Hus.
5
ORD
JENS SMÆRUP SØRENSEN
MERETE PRYDS HELLE
”Jens” er titlen på den seneste erindringsbog fra Jens Smærup Sørensens hånd. I ”Jens” skriver forfatteren om sit liv og sin tid. Han skriver om en opvækst i en afsides landsby ved Limfjorden, om barndommens sanse- og fantasiverden, pligterne på gården og om forældrenes knirkende, men fastlåste ægteskab i et autoritært mandssamfund. Og så skriver han om trangen til at komme væk, helt væk til en anden verden – den moderne. Han mindes sine vaklende skridt og bumpene på vejen mod det nye og mod en tilværelse som forfatter - fra spæde begyndelser mod større sikkerhed og anerkendelse. Han blev gift og fik børn, boede i Aarhus og på Mors og flyttede til udlandet og efter ni år vendte han tilbage til et Danmark, hvor hvert et spor af barndommens land endelig var udvisket – alle andre steder end i mindet. Frem for alt handler det om sproget, om at tilegne sig sproget, at erobre det, generobre det og få bevidsthed om dets skabende kraft.
Merete Pryds Helle fik i 2017 De Gyldne Laurbær for slægtskrøniken ”Folkets skønhed”. De Gyldne Laurbær er en af vort lands største litterære anerkendelser og derfor har vi nu inviteret til møde, for at høre om forfatterskab og skrive-proces, og om hvad der netop nu er på forfatterens skrivebord. Merete Pryds Helle har på flere områder været en pioner inden for udviklingen af et digitalt forfatterskab, hvor hun har afsøgt de nye teknikkers muligheder. Et spændende forsøg, som også bygger bro til nye generationer af læsere. 48941 Folkekirkens Hus Mandag d. 29.04 kl. 14:00 Kr. 100 / 50 KulturKlub medl. Inkl. kaffe / the.
48940 Folkekirkens Hus Torsdag d. 14.03 kl. 14:00 Kr. 100 / 50 KulturKlub medl. Inkl. kaffe / the.
ATS Hver dag en ny avis, hver dag en ny bagside, hver dag en ny udfordring for ATS-redaktionen. Mød det glade vanvid, der får lov til at udfolde sig på Politikens bagsideredaktion, når journalisterne Gorm Vølver og Hr. Rasmussen er tilbage i byen. De vil fortælle om alt det der gik galt i 2018. Heldigt for dem, så var det rigtig meget der gik galt, så der var rigtig meget at skrive om. 48939 Utzon Center Fredag d. 18.01 Kl. 20:00 Kr. 225 / 175 KulturKlub medl. - Inkl. 1 glas vin.
6
*Vi tager forbehold for ændringer i arrangementerne. Modtager du KulturKlubbens nyhedsmail, vil du altid blive informeret om evt. ændringer og nye arrangementer. Tilmelding via www.FOKUS-Folkeoplysning.dk eller på tlf. 99 30 10 00.
UD AT SPISE
LET FROKOST OG LILLE BYVANDRING MED LARS Vi starter med en let frokost-buffet i KaffeFair. Der på følger en fortælling om klostret. Derefter går vi på opdagelse for at få fat i dele af den lokale kloster-historie. Vi starter i den katolske kirke på Kastetvej. Her er der, den dag i dag, en form for klosterliv. De præster der bor der, er underlagt regler for deres liv og lever et reguleret kloster liv midt i vor by. Derpå opsøger vi de gamle klostre i byen: Gråbrødrene på Algaden, nonnerne ved Vor Frue Kirke og det gamle hospital, som nu i den nyere tid har tillagt sig navnet: Aalborg Kloster. Lars Bang Jensen er vor guide. 48989 KaffeFair, Strandvejen 19 Torsdag d. 16.05 Kl. 13:00-16:00 Kr. 180 / 150 KulturKlub medl. - Inkl. frokost i KaffeFair
MED GUMMISTØVLER PÅ EGHOLM OG FROKOST PÅ KRONBORG Vi mødes ved Egholm færgen kl. 10.00 og skal på oplevelse med Morgens Frost Christensen på Egholm. I 60 år har Mogens haft sin faste gang på Egholm. Han har haft næse og fingre nede i hvad som helst, for at få styr på selv de mindste levende skabninger på øen. Vi går på opdagelse på øen og slutter af med at deltage i frokost på Restaurant Kronborg. Er du ikke til naturoplevelse og lange gåturer, så kan du springe naturen over, og møde ind til spisning kl. 13.00. Du kan også nøjes med kun at være med til natur-turen. 48949 Vi mødes ved Egholmfærgen Fredag d. 03.05 kl. 10:00-15:00 Kr. 200 - Inkl. Frokostbuffet + 1 øl / vand. Det er gratis at deltage alene i natur-turen, men kræver tilmelding
MED KULTURKLUB FOKUS
KUNSTVANDRING I AALBORG - OPLEV STREETART, SKULPTURER OG GALLERIER. Tag med Lotte Gertsen på en galleri-vandring i Aalborg, hvor vi undervejs møder byens streetart og skulpturer. Vi starter dagen med en brunch i KaffeFair, hvorefter vi går ud i byen for at undersøge byens gadekunst og for at besøge nogle af byens gallerier. Når vi besøger Artbreak Hotel, der ejes af Nils Sloth, får vi måske endda lov til at se kunstneren i aktion og hvis vi er heldige, høre lidt om processerne i hans arbejde. 48984 KaffeFair, Strandvejen 19 Torsdag d. 06.06 Kl. 10:00-13:00 Kr. 180 / 150 KulturKlub medl. - Inkl. brunch i KaffeFair
THE TALL SHIP RACES ER I BYEN The Tall Ship Races kommer til byen igen. Så er der mulighed for at få en vandretur langs havnen og se de flotte skibe, der ligger på rad og række. Vi benytter lejligheden til at indbyde til samling i KaffeFair, hvor vi starter dagen med brunch. Vi får en fortælling om skibs-træffet, der var med til at forandre byen og satte den på landkortet som søfarts by igen - på en ny måde. Lars Bang Jensen vil fortælle om skibsfart og havnen og vi går på opdagelse langs havnen, for at se på skibe. Der dukker sikkert nogle overraskelser op under vejs - sådan plejer det at være når man er på vandretur med Lars. Nærmere program er klar d. 1. juni. 48964 Onsdag d. 03.07 kl. 11:00-13:00 Kr. 100 - Inkl. let brunch 48965 Torsdag d. 04.07 kl. 11:00-13:00 Kr. 100 - Inkl. let brunch 48966 Fredag d. 05.07 kl. 11:00-13:00 Kr. 100 - Inkl. let brunch 48967 Lørdag d. 06.07 kl. 11:00-13:00 Kr. 100 - Inkl. let brunch
7
MUSIK BJØRN EIDSVAAG Én af Norges mest kendte og succesrige kunstnere er på besøg i Musikkens Hus. Uddannet som præst og med årtier som en folkelig formidler og debatskaber. Så er du til indhold og musik på samme tid, så skal du checke ind på Bjørn, måske er han også noget for dig. 48919 Musikkens Hus Onsdag d. 10.04 kl. 20:00 Kr. 250
KURT RAVN & MARIA DE BUENOS AIRES Mød Kurt Ravn i en tango – opera fra Den jyske Opera. Kurt Ravn er en af vore mest folkekære skuespillere. Han vandt denne plads efter flot spil i Matador; - hans alsidige talent rummer såvel skuespil - som sang-talent. Det får vi mulighed for at møde i denne lette romantiske genre-opera som giver dig mulighed for at møde en af de mest kendte syd-amerikanske komponister i nyere tid. Astor Piazzollas musik er i dag elsket fællesstof for millioner af udøvende musikere indenfor flere genre over hele verden. Musik ved den berømte argentinske komponist Astor Piazzolla. Litterært forlæg af Horacio Ferrer. Operaen blev opført første gang i 1968 i Buenos Aires i Argentina, og præsenteres her for første gang i Danmark i en ny produktion. 48971 Musikkens Hus Søndag d. 07.04 kl. 20:00 Kr. 350 - Forbeholdt KulturKlub medl.
SINGH & GOLDSCHMIDT Anders Singh Vesterdahl spiller harmonika. Henrik Goldschmidt spiller obo og synger. Begge er virtuose på deres instrument. De brænder for den jødisk inspirerede klezmer musik. De spiller forrygende. Vi møder jødisk og arabisk musik, Balkan musik, Carl Nielsen og danske sange i et stærkt varieret program med fart over feltet. Musikken er rytmisk, meget melodiøs og forunderligt rørende. Singh har indiske rødder som han bringer ind i musikken. Goldschmidt har fast plads i Det kongelige Kapel, og er en internationalt anerkendt obo-spiller, der optræder på klassiske musik scener verden over. Vor Frue Kirke Torsdag d. 14.03 kl. 19:00 GRATIS ADGANG
8
*Vi tager forbehold for ændringer i arrangementerne. Modtager du KulturKlubbens nyhedsmail, vil du altid blive informeret om evt. ændringer og nye arrangementer. Tilmelding via www.FOKUS-Folkeoplysning.dk eller på tlf. 99 30 10 00.
TORSDAGS KONCERTER I SAMARBEJDE MED AALBORG SYMFONIORKESTER Billetter udleveres på dagen i Musikkens Hus’ foyer fra kl. 19.00. Introduktion til koncerter afvikles i koncertsalen i kælderen fra kl. 18.00. Særlige ønsker til placering i sal og på balkoner kan ikke efterkommes. Billetterne er C-billetter. Forbeholdt medlemmer af KulturKlub FOKUS.Billetter til ikke-medlemmer købes gennem Musikkens Hus. Se nærmere om program på: www.aalborgsymfoni.dk
ALVORLIGE GLÆDER
ET MØDE MED STORBRITANNIEN
Dirigent: Hans Graf Solist: Tzimon Barto, klaver Mahler: Blumine Bartók: Klaverkoncert nr. 2 Brahms: Symfoni nr. 2
Dirigent: Simon Crawford-Phillips Solist: Lawrence Power, bratsch MØD SOLISTEN OG DIRIGENTEN Bliv siddende efter koncerten og få en unik mulighed for at komme tæt på Lawrence Power og Simon Crawford-Phillips. Hør dem i en dialog om deres spændende musikalske univers.
48995 Musikkens Hus Torsdag d. 17.01 kl. 19:30 Kr. 140 KulturKlub medl.
48997 Musikkens Hus Torsdag d. 11.04 kl. 19:30 Kr. 140 KulturKlub medl.
MAHLERS 7.
EN MUSIKALSK REJSE
Dirigent: Rafael Payare I samarbejde med Randers Kammerorkester og studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium
Dirigent: Michael Sanderling Solist. Romain Garioud, cello Dvorák: Cellokoncert Mendelssohn: Symfoni nr. 3 - Den skotske
48996 Musikkens Hus Torsdag d. 28.02 kl. 19:30 Kr. 140 KulturKlub medl
48998 Musikkens Hus Torsdag d. 02.05 kl. 19:30 Kr. 140 KulturKlub medl.
9
FILMKLUBBEN FILMKLUB FOKUS
Vores filmklub har efterhånden eksisteret i så mange år, at vi kan tale om hvad vi plejer at have på programmet: nemlig en premierefilm og en ældre eller gammel film. Denne sæson er ikke nogen undtagelse, da vi kan præsentere premierefilmen ”Unge Astrid” og den gamle film ”Pigen med paraplyerne”, og dermed er scenen sat for et forår med dejlige filmoplevelser. Vore filmeftermiddage finder sted i BIFFEN torsdage kl. 13.30, og bagefter følges filmene op med gode samtaler omkring kaffebordene. 48951 Kr. 400 / 340* 31.01 - UNGE ASTRID Det biografiske drama følger den senere verdensberømte forfatter Astrid Lindgren fra hun er 16 år til hun er i begyndelsen af 20´erne. Filmen er en kvindehistorie, fra 2018 og instrueret af den danske filminstruktør Pernille Fischer Christensen og med blandt andre Trine Dyrholm og Alba August på rollelisten. 28.02 - BROKEBACK MOUNTAIN Heath Ledger og Jack Gyllenhaal spiller to cowboys, der under en overnatning indleder et homosexuelt forhold, og filmen viser hvordan begivenheden kom til at påvirke de næste 20 år af mændenes liv. Det kontroversielle amerikanske drama, fra 2005, afstedkom både filmpriser og vrede. 28.03 - PIGEN MED PARAPLYERNE Denne franske film er programmets ”gamle” film. Den er fra 1964 og med fransk films store stjerne, Catherine Deneuve, i hovedrollen. Et kærlighedsdrama med store følelser. 25.04 - SÆLGEREN En sjælden iransk perle, der vandt en Oscar som årets bedste udenlandske film i 2017. Teheran slår revner, bogstaveligt og symbolsk i denne prisvindende film, hvor instruktøren Farhadi formår som ingen anden at skildre middelklassemennesket, der under pres må se i øjnene, at det måske ikke er den, det selv troede det var.
Biffen Teglgårds Plads 1, 9000 Aalborg 98169977 www.biffen.eu info@biffen.eu
10
*Vi tager forbehold for ændringer i arrangementerne. Modtager du KulturKlubbens nyhedsmail, vil du altid blive informeret om evt. ændringer og nye arrangementer. Tilmelding via www.FOKUS-Folkeoplysning.dk eller på tlf. 99 30 10 00.
FILM & DEBAT WONDERFUL COPENHAGEN FOKUS Folkeoplysning og BIFFEN viser filmen ”Wonderful Copenhagen” med efterfølgende debat ved Skuespiller Trine Pallesen og Ane Halsboe Jørgensen, MF for socialdemokratiet, Børneordfører og formand for udenrigsudvalget. Sædvanligvis når vi hører betegnelsen ”Wonderful Copenhagen” ser vi for vort indre øje farverige plakater med seværdigheder og glade mennesker. I filmen af samme navn, instrueret af Bo Tengberg og med Trine Pallesen i hovedrollen, er det et andet København vi møder. Her på Vesterbro i København med smarte og populære caféer, bevæger filmen sig ind i baggårde med lyssky aktiviteter og benhård socialrealisme i mødet med de østeuropæiske piger, der drømmer om det gode liv, men ender hos kriminelle, der sælger kvinder til prostitution. ”Wonderful Copenhagen” er en stærk film om et problem, som vi godt ved eksisterer, men som vi har så svært ved at gøre noget ved. 48957 Biffen Onsdag d. 23.01 kl. 15:30 Kr. 100
FØRSTEHJÆLP FØRSTEHJÆLP FOR SENIORER v/ Thea Dalgas Lær førstehjælp, og få tryghed i din hverdag. I hyggelige rammer og sammen med andre seniorer lærer du om: • Førstehjælpens 4 hovedpunkter • Hvordan håndterer man et hjertestop? • Sådan bruger du en hjertestarter • Hvad gør du, hvis en person får noget galt i halsen? • Introduktion til hjertets og lungernes funktioner 48453 Dannebrogsgade Torsdag 07.02 kl. 15:00-18:00 Kr. 295 48425 Dannebrogsgade Lørdag 16.03 kl. 10:00-13:00 Kr. 295
11
KUNST
”4 KUNSTTURE – MED TOG TIL …”
Credit - Skagens Kunstmuseer
RANDERS KUNSTMUSEUM OG L.A. RING Denne dag går turen til Randers, hvor vi skal møde L.A. Ring og Brendekilde på Randers Kunstmuseum. Udstillingen udforsker og fortæller den ellers ufortalte historie om L.A. Ring og H.A. Brendekildes nære venskab og fælles kunstneriske idealer – men også om vejene, hvor de skiltes. Efter en omvisning i udstillingen spiser vi frokost i kulturcaféen, inden vi kigger rundt i Randers by og finder historier om byen og de skulpturer, vi møder på vores vej. 48980 Aalborg banegård Fredag d. 01.03 kl. 08:45-17.00 Kr. 250 / 200 KulturKlub medl. Inkl. entré til museet, omvisning i særudstillingen samt frokost. Bemærk: transport for egen regning
HOBRO - RUMLIG KUNST OG BYRUM Denne dag skal vi med tog til Hobro og hilse på Anne Lie Stokbro i Kunstetagerne. Den aktuelle udstilling vi skal opleve er fem nedslag i rumlig kunst blandt andet af kunstnere som Rose Eken og Søren Behncke. Rose Eken er kendt for at lave skulpturer, der sammensættes, så det f.eks. forestiller et arbejdsbord, der indeholder alt fra cigaretskodder til malerpaletter og øldåser eller et højt stablet tårn af farverig opvask alle objekterne er håndmalet keramik og et helt fantastisk syn. Frokosten får vi serveret i den hyggelige Bie’s gård, der rummer både bryghus og restaurant. Herefter får vi atter selskab af Anne Lie, der vil guide os gennem byen, mens vi hører om skulpturerne, vi møder på vores vej. 48981 Aalborg banegård Fredag d. 29.03 kl. 09.00-16.00 Kr. 325 / 275 KulturKlub medl. Inkl. omvisning og skulpturvandring ved Anne Lie samt frokost (ekskl. drikkevarer) Bemærk: transport for egen regning
12
SKAGEN - I HOLGER DRACHMANNS FODSPOR Denne dag går turen til Skagen, hvor vi skal gå i Holger Drachmanns fodspor i selskab med Hanne Aavang, der er omviser på Skagens Kunstmuseer og en del af de skønne Drachmannpiger. Sammen med Hanne skal vi finde spor efter Drachmann på Skagens Museum, men også se den aktuelle udstilling med Johannes Wilhjem. Frokosten spiser vi - for egen regning - ved de gamle pakhuse på havnen og herefter fortæller Lotte Gertsen om byens arkitektur, mens vi bevæger os mod Drachmanns Hus. Her møder vi atter Hanne, som vil guide os i Drachmanns Hus og recitere et par digte af Drachmanns egne og det er heldigt, for Hanne er mester i at skabe en stemningsfuld stund i Drachmanns ånd. Arrangementet har et begrænset antal pladser og tilmelding er først til mølle. 48983 Aalborg banegård Fredag d. 07.06 kl. 08.00-17.00 Kr. 265 / 225 KulturKlub medl. Inkl. entré til museerne og omvisning i særudstillingen og Drachmanns Hus. Bemærk: transport for egen regning
GALLERI BECK (BRØNDERSLEV) Denne dag tager vi toget til Brønderslev, hvor vi skal besøge Galleri Beck. Arrangementet kan ses som en afrunding af efterårets store fokus på den nordjyske kunstner Poul Anker Bech. Vi er velkomne i galleriet og Worm Beck eller sønnen Lars Beck, der nu sørger for den daglige drift i galleriet, kan måske lokkes til at fortælle lidt om sit forhold til den nordjyske kunstner og hvad der ellers foregår i galleriet. Arrangementet har et begrænset antal pladser og tilmelding er først til mølle. 48982 Aalborg banegård Fredag d. 26.04 kl. 12.00-16.00 Kr. 100 / 50 KulturKlub medl. Bemærk: transport for egen regning
*Vi tager forbehold for ændringer i arrangementerne. Modtager du KulturKlubbens nyhedsmail, vil du altid blive informeret om evt. ændringer og nye arrangementer. Tilmelding via www.FOKUS-Folkeoplysning.dk eller på tlf. 99 30 10 00.
KUNSTVANDRING I AALBORG OPLEV STREET ART Tag med Lotte Gertsen på en galleri-vandring i Aalborg, hvor vi undervejs møder byens streetart og skulpturer. Vi starter dagen med en brunch i KaffeFair, hvorefter vi går ud i byen for at undersøge byens gadekunst og for at besøge nogle af byens gallerier. Når vi besøger Artbreak Hotel, der ejes af Nils Sloth, får vi måske endda lov til at se kunstneren i aktion og hvis vi er heldige, høre lidt om processerne i hans arbejde. 48984 KaffeFair, Strandvejen 19 Torsdag d. 06.06 kl. 10:00-13.00 Kr. 180 / 150 KulturKlub medl. Inkl. brunch i KaffeFair
FORÅRSTUR TIL HUNE PAPIRKLIP OG FORÅRSDUFT Ved dette kør-selv-arrangement tager vi til Hune for at besøge Center for Papirkunst og Anne Justs Have. Her kan man glemme tiden for et øjeblik, når vi i Center for Papirkunst oplever den dansk-norske Bit Vejles fascinerende og forunderlige verden af papir i udstillingen ‘Med saksen som pensel’. Det er kunstneren selv, Bit Vejle, der viser os rundt i udstillingen og fortæller om tankerne bag. Udover at udstillingen måske kan lede tankerne tilbage på påskens sirligt klippede gækkebreve, så trækker den også tydelige tråde til H.C. Andersens smukke papirklip. Efter besøget ved Center for Papirkunst går turen videre til Anne Justs have, hvor der venter os en smuk oplevelse i den skønne, forårsfriske have - her får vi serveret kaffe og hjemmebagt kringle. 48985 Center for Papirkunst, Ilsigvej 2, 9492 Blokhus Søndag d. 26.05 kl. 12.00-16.00 Kr. 280 / 250 KulturKlub medl. Inkl. entré til Anne Justs Have og Center for Papirkunst, omvisning, samt kaffe og kringle Bemærk: kør-selv arrangement
BYVANDRING MED SØREN ELGAARD Kom med på en byvandring med den aktuelle Aalborg-fødte kunstner Søren Elgaard. Vi starter dagen med kaffe og morgenbrød i KaffeFair, hvor Søren Elgaard viser os lidt af processen i sit arbejde med udsmykningen af Aalborg og samarbejde med Aalborgs Tekniske Gymnasium. Herefter drager vi ud på en byvandring med Søren som guide. Søren vil tale om den kunst vi finder i bybilledet, herunder også hans egen udsmykning af portnerhuset ved Eternitten og det 1200 m2 store murmaleri på Hedegaard siloen i Nørresundby, der ses fra Aalborg Havnefront. Herudover vil Søren fortælle om sit forhold til Aalborg, den by han voksede op i, og hvordan han oplever den udvikling byen har gennemgået og stadig i meget høj grad præges af. 48986 Eventsalen, Strandvejen 19 Torsdag d. 23.05 kl. 10:00-13.00 Kr. 250 / 220 KulturKlub medl. Inkl. morgenbrød og kage samt kaffe i KaffeFair
13
KUNST
HENRIK WIVEL - LYS OG SKYGGE OG DET UNDERFULDE…
LISBETH SOLMUNDE MICHELSEN FORTÆLLER OM FÆRØERNE
Forfatter Henrik Wivel viser billeder og fortæller om forbindelseslinjerne mellem kunsten og det underfulde, som beriger vor eksistens og giver den dybde. Og han viser videre, hvordan kunstens forhold mellem lys og skygge ikke kun afspejler menneskelivets lys og skygge, men også henter kraft og inspiration i kristendommen. Skyggelivet er ikke kun negativt bestemt, tværtimod er skyggen en særlig, helt fortættet indånding af lyset og dets kraft. Lys og skygge er dybt afhængige af hinanden, ligesom vi mennesker rummer begge dele i vort sind. Henrik Wivel er dr. phil., kritiker og forfatter til en lang række bøger om litteratur, billedkunst, arkitektur og film herunder Perlen (2001) og Skyggeliv (2014).
Et liv langt var Lisbeth Solmunde Michelsen præst i Vodskov. Oprindeligt kom hun, som en ung pige, fra Færøerne til det danske landskab for at læse, hvor bakkerne og byen ved bakkerne blev hendes base. Hun vil fortælle om sin opvækst på Færøerne, om præstelivet i Vodskov og om spændende møder hun har haft gennem livet. Lisbeth har f. eks. gennem mange år været Dronning Margrethes faste ledsager på rejser i det færøske, ligesom hun har oversat dronningens taler til færøsk og derved hjulpet med at bygge bro til såvel sprog som folkefærd. Denne eftermiddag skal vi naturligvis synge, og så bliver vi klogere på, hvad Færøerne var og er.
48924 Vor Frue Kirke Torsdag d. 07.03 kl. 14:00 Kr. 50 / GRATIS KulturKlub medl.
48921 Vor Frue Kirke Tirsdag d. 05.03 kl. 14:00 Kr. 50 / GRATIS KulturKlub medl.
Frokostbuffet
KaffeFair Strandvejen Mandag-fredag mellem kl. 11.30-13.00
Kr. 85 Strandvejen 19, stuen. 9000 Aalborg Bestil bord: 99 30 10 50
14
*Vi tager forbehold for ændringer i arrangementerne. Modtager du KulturKlubbens nyhedsmail, vil du altid blive informeret om evt. ændringer og nye arrangementer. Tilmelding via www.FOKUS-Folkeoplysning.dk eller på tlf. 99 30 10 00.
MØDESTEDET I FOKUS-HUSET
MØDESTEDET ER ET NYT INITIATIV MED FÆLLESSANG, OPLEVELSE OG SAMVÆR. ALLE ER VELKOMNE. KAFFE & KAGE MED AALBORG PENSIONIST ORKESTER Vi skal høre salonmusik i de nye FOKUS-lokaler. Musik som engang var hver mands fornøjelse når man gik på café eller restaurant i Wien, Paris eller København. Det er Aalborg Pensionist orkester, der leverer musik til fællessang. Du får også lidt at høre om, hvad KulturKlub FOKUS er for en sag, og du får mulighed for at se vore fantastiske lokaler på Strandvejen 19. Der er mulighed for parkering i C.W. Obel P-hus eller i de nærliggende gader, ellers kører bus 2 lige til døren og Vestbyens Station er lige om hjørnet.
VI SYNGER FORÅRET FREM Foråret er lige om hjørnet og vi finder sangbøgerne frem for at finde alt det der smager af forårets sol og væksternes genkomst. Alice Thaarup og Anders Moltsen har sammensat et program der bringer os forbi gamle og nye sange. 48962 Tirsdag d. 02.04 kl. 13:00-15:00 Kr. 100 / 60* - Inkl. kaffe og kage
48960 Tirsdag d. 05.02 kl. 13:00-15:00 Kr. 100 / 60* - Inkl. kaffe og kage
REJSEN TIL AFRIKA Tanzania er et land i det mellemste Afrika. Denne vinter genså Lars Bang Jensen landet på en charmerende tur, der bragte ham tæt på tidligere kontrakter. Mød en fortælling om et gensyn med Tanzania efter 25 års fravær. Et land i hastig forandring og et land med store udfordringer. 48961 Tirsdag d. 12.03 kl. 13:00-15:00 Kr. 100 / 60* - Inkl. kaffe og kage
AUSTRALIEN BLEV MIT LAND Pludselig skete det. Min datter Charlotte rejste ud, - og kom aldrig hjem igen. Australien blev hendes nye land. En fortælling fra Alice Thaarups om mødet med Australien igen og igen. I godt 30 år har rejser til Australien været en fast del at rytmen i Alice Thaarups liv. Når èn rejse var gennemført, gjaldt det om at tilrette livet, så der igen blev råd til at rejse ned og se til datteren og hendes familie i det nye land. Vi skal høre fortælling og se film. 48963 Tirsdag d. 07.05 kl. 13:00-15:00 Kr. 100 / 60* - Inkl. kaffe og kage
15
LOKALE FORTÆLLINGER
DE SIDSTE SKRIDT Forfatteren Hans Gregersen fra Sæby er endnu en gang gæst i vor klub. Den seneste bog fra hans hånd fortæller om danske dødsdomme gennem 500 år. Et kapitel som først afsluttes så sent som i 1950, med de sidste dele af opgøret med krigstidens håndlangere. Her får man fortællinger, der er et spændende og anderledes nedslag i danmarkshistorien. 48943 Strandvejen 19 Torsdag d. 21.02 kl. 14:00 Kr. 100 / 75 KulturKlub medl. Inkl. kaffe/the
100 ÅR MED FOLKEKØKKENET - STEGT FLÆSK MED PERSILLESOVS Vi starter med fortællingen om 100 år med Folkekøkken på C.W. Obels Plads. Før den tid var der også fattig-bespisning i byen, men i 1919 fik man en stor, ny bygning med damp-kedel til forberedelse af mad til de hundredvis, der dengang kom forbi det kommunale køkken. Vi har bedt tidligere stadsarkivar Jens Topholm genfortælle Folkekøkkenets historie i ord og billeder. Efter fortællingen går vi til Søgaards Bryghus for at spise stegt flæsk med persillesovs - for det rimer på gamle dage… 48945 Folkekirkens Hus Torsdag d. 09.05 kl. 14:00 Kr. 150 Inkl. foredrag og bespisning Kr. 50 inkl. foredag
BESØG PÅ ETERNITTEN
PÅ VANDRING PÅ SØNDRE KIRKEGÅRD
Der er sket så meget ude på Eternitten. Lad os tage ud og se hvad der er sket og høre historien om gamle dage - der ikke er så længe siden. Dengang 1600 mand lavede tage og byggematerialer til hele Danmark. Jens Topholm er vor fortæller og vi går en tur i området, der også bringer os forbi nye, flotte og forskellige vægmalerier, der bl.a. tæller de to bevarede, nu bemalede, siloer. Vi slutter med kaffe og kage i Magisterparken.
Søndre Kirkegård i Aalborg er en af de nyere kommunale kirkegårde i Aalborg, selve kapellet er indviet i 1933. Kirkegården rummer mange historier og man kan bl.a. møde fortællinger om fordrevne mennesker fra Øst-preussen, som fik ly her for en kort bemærkning og tyske flygtninge, der kom til byen i titusindvis og blev her i flere år, inden nogle af dem kunne vende tilbage til en ny virkelighed, mens andre døde og fik deres sidste hvilested her. Vi skal se den fine kirkegård og møde overraskende fortællinger i selskab med Knud Johansen, der er vor omviser og fortæller denne eftermiddag. Begrænset deltagerantal.
48946 Plus Bolig , Alexander Foss Gade 25, 2. sal. Torsdag d. 04.04 kl. 14:00 Kr. 100 / 75 KulturKlub medl. Inkl. kaffe og kage
16
48948 Vi mødes indgangen ved Blomstermarken til Søndre Kirkegaard Torsdag d. 13.06 kl. 13:00-15:00 Kr. 100 / 50 KulturKlub medl. Inkl. kaffe og kage
*Vi tager forbehold for ændringer i arrangementerne. Modtager du KulturKlubbens nyhedsmail, vil du altid blive informeret om evt. ændringer og nye arrangementer. Tilmelding via www.FOKUS-Folkeoplysning.dk eller på tlf. 99 30 10 00.
CHRISTIAN MEJDAHL Vi har lavet en aftale med folketingets tidligere formand Christian Mejdahl. Han er bonde ude fra Løgstør-kanten og en mand med rod i et missionsk miljø og i det gamle land - Venstre. Christian er en mand med et sprog og tankesæt, som er på vej i historiebøgerne, en livfuld og charmerende mand. Lars Bang Jensen traf ham en dag i en bus ved Langå - og på trods af, at han er stoppet med at holde foredrag, så sagde han ja tak, til at komme forbi Vor Frue Kirke i Aalborg. Glæd dig til at møde Christian Mejdahl. 48922 Vor Frue Kirke Mandag d. 04.03 kl. 14:00 Kr. 50 / GRATIS KulturKlub medl.
JAKOB ØRNBJERG FORTÆLLER OG GUIDER OS RUNDT I VOR FRUE KIRKE Jakob Ørnbjerg er historiker med middelalder som speciale. Netop nu er Jakob tilknyttet Aarhus Universitet, men han har skrevet sin ph.d.-afhandling om middelalder i Aalborg. Under foredraget skal vi med på en omvisning i kirken, hvor Jakob bl.a. fortæller om det kloster, der danner baggrund for den nuværende kirke, og som gennem århundreder var byens vigtigste religiøse sted. Vi hører historien om Maria-klosteret og med udgangspunkt i det bevarede kirkeinventar, fortæller Jakob om de daglige og til tider ganske ekstraordinære begivenheder, der udspandt sig i og omkring Vor Frue Kirke for 400 år siden. 48947 Vor Frue Kirke Onsdag d. 06.03 kl. 14:00 Kr. 50 / GRATIS KulturKlub medl. Inkl. kaffe/the
FÆLLESSANG I FRUEN Onsdag d. 6.februar kl. 19.00 Tema: Livets og naturens gang Onsdag d. 13.marts kl. 19.00 Tema: Kærlighedssange Onsdag d. 3.april kl. 19.00 Tema: Nyere sange fra Højskolesangbogen Gratis entré og en kop kaffe......
17
GRØN SIDE
PÅ CYKEL GENNEM ØSTERÅDALEN UD TIL LARS & BENTE I snart 40 år har Lars og Bente Bang Jensen haft base på Solgården i Svenstrup. Vi tager cyklen på en grøn tur ud gennem Østerådalen for at gøre besøg. På vej ud møder vi måske en grøn fortælling ved Esben Buch. Fremme skal vi have en lille frokost og Lars taler over temaet ”Hjælp; - jeg er samler”. Her fortælles om stenalderfund, om at leve med bibliomani, og du møder flere andre skrøner fra det virkelige liv på Solgården. Vi mødes ved Fabrikken Gabriel / Kjærs Mølle, hvor Hjulmagervej føres under Østre Alle. Anton Kanstrup cykler foran og er vor milde vejleder. 48972 Vi mødes ved Kjærs Mølle Mandag d. 03.06 kl. 10:00-15:00 Kr. 100 Inkl. let frokost
MED GUMMISTØVLER I FREDES ENG Vi mødes for at gå en tur ud i engene i Østerådalen. Vi skal under jernbanen og ud i det grønne via den kreaturpassage, ad hvilken bønderne i Svenstrup for 100 år siden, ledte deres køer ud i engene efter morgenmalkningen. Takket være et naturgenopretningsprojekt og velvilje fra lodsejere, er der nu etableret et spændende område på ca. 15 ha. hvor der forsøges genskabt en fin biotop. Med Mogens Frost Christensen som vor kompetente guide får vi en rask vandretur i området og ser hvordan natur forandrer sig, når den får lidt hjælp fra mennesker og kreaturer. Vi slutter med en let frokost hjemme i haven hos Lars og Bente Bang Jensen. Er du ikke til alt det natur, kan nu springe naturen over og møde ind til spisning kl. 13.00. 48974 Vi mødes ved P-pladsen Svenstrup Station Tirsdag d. 11.06 kl. 10:00-13:00 Kr. 100 Inkl. let spisning
SÆSONAFSLUTNING I LØGSTØR Vi skal i år holde sæsonafslutning på havnen i Løgstør. Her er et dejligt madpakke-hus, i det, der engang var hjemsted for fiskeriauktionen. Vi skal have fiskespisning med hjælp fra Kildens Røgeri. Vi tager også en skive spegepølse med til dem, der lider af fiske-fobi. Vi mødes ved Fiskerkonen på havnen i Nibe til dette kør-selv arrangement. Har du ikke mulighed for at køre selv, kan du melde dig på kontoret og så finder vi en løsning. Jens Østergaard fra Valdsted vil fortælle lidt om Nibe og sildeeventyret, der satte Nibe på landkortet. Derpå kører vi til Sebber Bjerg, for at høre om vikingetiden, inden vi triller til Løgstør og får at os en bid brød og en øl fra Thy. For det skal på én gang være oplysende og hyggeligt at være medlem af KulturKlub Fokus. 48990 Vi mødes ved Fiskerkonen på havnen i Nibe Fredag d. 14.06 kl. 17.00-21.00 Kr. 100 - Forbeholdt medlemmer af KulturKlub FOKUS Inkl. fortælling, let spisning og en øl
18
*Vi tager forbehold for ændringer i arrangementerne. Modtager du KulturKlubbens nyhedsmail, vil du altid blive informeret om evt. ændringer og nye arrangementer. Tilmelding via www.FOKUS-Folkeoplysning.dk eller på tlf. 99 30 10 00.
UDFLUGTER OG REJSER
KARTOFFELAFTEN
AALBORG FRA ØST TIL VEST
Denne aften byder på en tur rundt om alle sider af kartoflen. Vi starter med aftensmad på KaffeFair, hvor der bl.a. vil blive serveret 3 forskellige kartoffelretter tilberedt af lige den kartoffelsort der er egnet til formålet. Derefter vil Henrik Pedersen fortælle om kartofler. Vi starter i køkkenhaven, med tips til at få de tidligste kartofler, gode råde om forspiring, lægning, gødskning og kartoflernes pasning, samt lidt om de sygdomme der kan ramme kartoflen. Hvilken sort skal jeg vælge? Måske får du ikke det præcise svar på dette, men vi vil komme omkring en del af de utallige sorter der findes, ligesom der vil være en udstilling af nogle spændende sorter – både nogle der er i produktion i dag, og nogle af de der er på vej. Vi vil følge kartoflen til køkkenet og snakke om kartoffeltyper og egenskaber i køkkenet og måske sniger der sig en enkelt inspirerende opskrift med. Henrik Pedersen er som Agrochef på kartoffelmelsfabrikken professionelt forankret i kartofler, med mange års erfaring både med dyrkning af spisekartofler, læggekartofler og kartofler til kartoffelmel. Derudover privat entusiastisk dyrker af de tidligste kartofler, og medstifter af ”kartoffelklubben”, en klub for bla. kokke med forkærlighed for udvikling af kartoflen i køkkenet.
Vi skal opleve Aalborg kommune på en bustur, der bringer os til Hou og Hals, hvorfra vi sejler over fjorden til Egense og Vildmosen. Herfra skal vi videre over Ellidshøj og Vokslev til Nibe, Sebber Kloster og helt ud til Kjølby. På denne tur kommer vi ud til kanten, hvor landet falder i fjord og hav, og vi møder de nye områder, der så pludseligt blev en del af vort store fælleskab, da der endnu engang skulle laves om på kommunernes indretning. Vi håber på at få sammensat et kompetent hold af fortællere; Bent Sørensen, Kristian Schnoor og Elin Møller. Disse tre har det til fælles, at de en gang for år tilbage var borgmestre, i henholdsvis Hals, Sejlflod og Nibe kommune. Vi starter dagen kl. 8.00 på parkeringspladsen bag Haraldslund og samler op kl. 8.15 ved banegården i Aalborg.
48973 Strandvejen 19 Mandag d. 11.03 kl. 18:00 Kr. 165/150 kulturKlub medl. Inkl. Aftensmad, ekskl. drikkevarer
48991 Vi mødes v. P-pladsen Haraldslund Søndag d. 02.06 Kl. 08:00-18:00 Kr. 500 Inkl. let forplejning gennem dagen
PÅ KUNSTTUR I VENDSYSSEL MED ANNE LIE STOKBRO Kunsthistoriker Anne Lie Stokbro har udgangspunkt i Vrå. Byen er som bekendt et kunstneriske kraftcenter i Vendsyssel. Stedet har givet hende afsæt til en bemærkelsesværdig formidlingsindsats. Netop i disse år er Bies Gård i Hobro hendes virkefelt. Vi har fået lov til at komme på bustur gennem Vendsyssel med Anne Lie Stokbro, vi opsøger kunstnere og værker spredt i det dejlige landskab. 48992 Vi mødes v. P-pladsen Haraldslund Fredag d. 24.05 Kl. 08:00-18:00 Kr. 500 Inkl. let forplejning gennem dagen
19
KULTURKLUBBENS ARRANGEMENTER I FORÅRET 2019 TITEL ATS Alvorlige glæder Film & Debat: Wonderful Copenhagen Møde med Bente Klarlund & Mathis Nørgaard Kaffe og Kage med Aalborg pensionist orkester De sidste skridt Mahlers 7. Randers Kunstmuseum og L.A. Ring Højskole-dage i Vor Frue Kirke: Christian Mejdahl Højskole-dage i Vor Frue Kirke: Lisbeth Solmunde Michelsen... Højskole-dage i Vor Frue Kirke: Jakob Ørnbjerg fortæller... Højskole-dage i Vor Frue Kirke: Henrik Wivel Kartoffelaften Rejsen til Afrika Højskole-dage i Vor Frue Kirke: Sigh & Goldschmidt Jens Smærup Sørensen Grundtvig-dag i Gug kirke - Erik A. Nielsen og Lars Thorkild Bjørn Hobro - Rumlig kunst og byrum Vi synger foråret frem Besøg på Eternitten Kurt Ravn & Maria De Buenos Aires Bjørn Eidsvaag Et møde med Storbritannien Ordkraft Leif Davidsen - Tag ikke i mod en pølse i Moskva Galleri Beck (Brønderslev) Merete Pryds Helle En Musikalsk Rejse Jørgen Leth Med Gummi-støvler på Egholm og frokost på Kronborg Master Fatman på besøg med Aarhus Jazz Orchestra Australien blev mit land 100 år med folkekøkkenet - stegt flæsk med persillesovs Let frokost og lille byvandring med Lars Byvandring med Søren Elgaard På kunsttur i vendsyssel med Anne Lie Stokbro Forårstur til Hune - Papirklip og Forårsduft Aalborg fra Øst til Vest På cykel gennem Østerådalen ud til Lars og Bente Kunstvandring i Aalborg - Oplev streetart Skagen - i Holger Drachmanns fodspor Med gummistøvler i Fredes eng På vandring på Søndre Kirkegård Sæsonafslutning i Løgstør The Tall Ship Races er i byen The Tall Ship Races er i byen The Tall Ship Races er i byen The Tall Ship Races er i byen
DATO 18.01 17.01 23.01 03.02 05.02 21.02 28.02 01.03 04.03 05.03 06.03 07.03 11.03 12.03 14.03 14.03 21.03 29.03 02.04 04.04 07.04 10.04 11.04 11-13.04 25.04 26.04 29.04 02.05 03.05 03.05 07.05 07.05 09.05 16.05 23.05 24.05 26.05 02.06 03.06 06.06 07.06 11.06 13.06 14.06 03.07 04.07 05.07 06.07
PRIS* HOLD NR. 175 48939 140 48995 100 48957 GRATIS 48923 60 48960 75 48943 140 48996 200 48980 GRATIS 48922 GRATIS 48921 GRATIS 48947 GRATIS 48924 150 48973 60 48961 GRATIS 50 48940 GRATIS 48925 275 48981 60 48962 75 48946 350 48971 250 48919 140 48997 GRATIS GRATIS 48926 50 48982 50 48941 140 48998 GRATIS 48942 200 48949 GRATIS 48927 60 48963 150/50 48945 150 48989 220 48986 500 48992 250 48985 500 48991 200 48972 150 48984 225 48983 100 48974 50 48948 100 48990 100 48964 100 48965 100 48966 100 48967
*Gratis arrangementerne forudsætter at du er medlem af KulturKlub FOKUS - se side 2 for pris.
TILMELDING: INFO@FOKUS-FOLKEOPLYSNING.DK • WWW.FOKUS-FOLKEOPLYSNING.DK • TLF. 99 30 10 00
SIDE 6 9 11 3 15 16 9 12 17 14 17 14 19 15 8 6 3 12 15 16 8 8 9 4 3 12 6 9 4 7 4 15 16 7 13 19 13 19 18 13 12 18 16 18 7 7 7 7