Folkeskolen

KLIP FRA nettet

Torsdag 6. februar 2014 kl. 07.21

NatioNale test:

Klasse havde Kæmpe udsving på tre dage

Elev Tal og algebra Geometri Mat i anvendelse Samlet vurdering

f1 f2 Diff f1 f2 Diff f1 f2 Diff f1 f2 Diff 1 48 51 3 29 73 44 39 56 17 39 60 21 2 94 93 -1 100 87 -13 98 100 2 98 93 -5 3 71 86 15 4 1 -3 51 80 29 51 56 5 4 47 91 44 99 100 1 58 79 21 58 90 32 5 97 52 -45 94 46 -48 90 57 -33 90 52 -38 6 93 97 4 94 73 -21 94 99 5 94 90 -4 7 12 9 -3 4 2 -2 35 5 -30 35 5 -30 8 65 12 -53 22 11 -11 35 88 53 35 37 2 9 65 75 10 91 23 -68 71 61 -10 71 53 -18 10 72 85 13 49 95 46 62 81 19 62 87 25 11 100 73 -27 100 100 0 98 79 -19 98 84 -14 12 88 45 -43 74 9 -65 66 100 34 66 51 -15 13 74 56 -18 22 52 30 45 96 51 45 68 23

Resultater fra nationale prøvetest i matematik 6. klasse. f1 og f2 er taget mandag og torsdag i samme uge på samme tid af dagen. I skemaet kan ses de 13 elever, der har deltaget i begge test.

Matematiklærer Jørgen Damgaard lod en klasse tage de nationale test med tre dages mellemrum. Udsvingene var så store, at han har svært ved at se, hvordan testene kan bruges som pædagogisk værktøj.

»første gang kan eleverne jo være nervøse, fordi de ikke har prøvet det før, så jeg havde måske regnet med at se en lille forbedring, men generelt ens resultater. Det kom langtfra til at holde stik«, siger lærer Jørgen Damgaard om de to nationale test, en af hans 6.-klasser tog mandag og torsdag i samme uge.

Ud af de 13 elever, der tog matematiktesten begge dage, var det kun fire, der om torsdagen scorede maksimalt ti point over eller under deres samlede score mandag. Hos seks af eleverne var udsvinget på mere end 20 point på 100-pointskalaen. og også inden for de tre kategorier, der testes i matematik - tal og algebra, geometri samt matematik i anvendelse - var der store udsving.

Kan ikke bruges som pædagogisk værktøj

Intentionen med de nationale test, da de blev indført, var, at de blandt andet skal give læreren et klart billede af, hvor eleven befinder sig rent fagligt. »Men jeg kan ikke bruge resultaterne i mit arbejde, hvis usikkerheden på elevniveau er så stor«, siger Jørgen Damgaard.

Ministeriet erkender: For stor usikkerhed

I kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet understreger man, at nationale test ikke kan stå alene som pædagogisk værktøj, men anerkender også, at de ikke er så præcise som forventet. »Den statistiske usikkerhed forbundet med resultaterne i de nationale test er større end hidtil antaget. Det indebærer, at testen stopper, før den oprindeligt forudsatte grænseværdi for sikkerheden er nået. når eleverne får færre opgaver, er der også større risiko for afvigelser mellem to testresultater«, siger kontorchef Rasmus Vanggaard knudsen.

abr@dlf.org

Onsdag 5. februar 2014 kl. 11.26

Samråd: Stadig ingen skolepsykologuddannelse i sigte

Uddannelsesminister sofie Carsten nielsen (Radikale Venstre) fastholdt på et samråd, at hun ikke kan tvinge universiteterne til at udbyde en uddannelse, hvor lærere kan læse videre til skolepsykolog. Uddannelsen blev udfaset i 2000, og siden har kl og Danmarks lærerforening kæmpet for at få den genetableret. en ny uddannelse skulle have været på plads i august 2012, men Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) fandt den i sidste ende ikke fagligt forsvarlig. sofie Carsten nielsen opfordrede kl, Dlf og DPU til at mødes og afsøge mulighederne for at udbyde en uddannelse, der tilfredsstiller alle.

Tirsdag 11. februar 2014 kl. 16.10

Lektor og lærer dumper reformens forskningsgrundlag

folkeskolelærer og universitetslektor Pernille Bendixen mener, at evidensgrundlaget for den nye reform er så tyndt, at hun i sit arbejde som lektor på syddansk Universitet ville dumpe en opgave, der byggede på samme grundlag. »Hvis man ikke klart underbygger sine påstande, så vil man ikke klare sig igennem, for det ville være at manipulere med datagrundlaget«, siger hun.

Antorini sagde på et samråd i december, at der heller ikke i forskningsmiljøer kun er én sand viden. »Hvis vi skal have 100 procent viden om alt, tager det lang tid at gennemføre en reform«, tilføjede hun.

Mandag 3. februar 2014 kl. 17.19

Royal hyldest til lærerne i jubilæumstale

kronprinsesse Mary åbnede officielt folkeskolens 200års jubilæum i lærerstandens Brandforsikrings lokaler i indre københavn. »Det er i skolen, vi begynder at drømme om det liv, vi gerne vil leve. Det er også i skolen, at vi udvikler vores fællesskabsfølelse og en forståelse af, at vi er en del af et fælles demokratisk samfund«, sagde hun ved den lejlighed.

Onsdag 5. februar 2014 kl. 13.21

Ministeriet: Læringskonsulenter er ikke kun til lærerne

De 26 nyansatte læringskonsulenter i Undervisningsministeriet skal stå for en mere helhedsorienteret indsats end de fagkonsulenter, de afløste. »Vi rådgiver ikke længere kun lærere, men også forvaltninger og skoleledelser«, siger kontorchef Anders Andersen.

Han understreger dog, at ingen fag vil være dårligere forsynet, nu hvor fagene dækkes af et team af konsulenter, frem for tidligere hvor hvert fag havde en konsulent

Fredag 31. januar 2014 kl. 14.46

KL: Lærerne skal undervise i stedet for at udarbejde elevplaner

Undervisningsministeriet vil i forbindelse med den nye folkeskolereform frigøre 100 millioner kroner om året blandt andet ved »forenkling og digitalisering af elevplaner og fælles Mål«. kl mener, at man på sigt kan frigøre resurser ved at gøre elevplanen til et »dynamisk elevportefølje« i stedet for et dokument, der udfyldes en gang om året, da det vil lette samarbejdet mellem lærer, elever og forældre, siger chefkonsulent Dorthe Møller.

Fredag 7. februar 2014 kl. 07.00

Knap to måneders offentlig debat om Fælles Mål

De nye fælles Mål kan få stor betydning for planlægningen af næste skoleår, men lærerne og resten af offentligheden får først indblik i målene til maj. Det fremgår af et svar, undervisningsminister Christine Antorini (socialdemokraterne) har givet lars Dohn (enhedslisten). »De endelige udkast til mål i alle fag forventes sendt i offentlig høring i maj 2014, hvor der bliver mulighed for en bred faglig debat om målene«, skriver ministeren.

Der er altså et vindue for debat, der er åbent, fra målene bliver sendt i høring til maj, til folketinget går på sommerferie midt i juni. Til august skal de nye fælles Mål være rygrad i den nye folkeskolereform.

Asger Baunsbak-Jensen er tidligere landsformand for Radikale Venstre og forhenværende direktør i Undervisningsministeriet. Han kalder processen, der er ved at føre til en ny skolereform, for »forrykt«. »Den lov, der blev vedtaget i juni 2013, og som træder i kraft i august 2014, er overhovedet ikke modnet i en offentlig debat«, siger han.

esc@dlf.org

læs flere nyheder på:

• Høj skadefrekvens blandt eliteidrætselever

• national indikator for elevtrivsel på vej

• 150 klasser får adgang til internettet til sommerens prøvestil

• Aftenlæreruddannelse bliver netbaseret

• Haarder vil høre visioner fra lærernes Universitet