DLF mener

Aftaler rimer på ansvar

DLF mener

AF GORDON ØRSKOV MADSEN FORMAND FOR DLF’s OVERENSKOMSTUDVALG

I skrivende stund er der indgået lokale arbejdstidsaftaler i 21 kommuner, og foreløbigt 30 procent af skoleeleverne vil have lærere, der arbejder i en aftalt ramme. Det er glædeligt, at så mange kommuner har set mulighederne i at indgå aftale. Hvis skolereformen skal godt fra land, så skal der sættes tryk på samarbejdet. Det vil en lokal aftale fremme – det ser vi allerede. Men der er stadig mange kommuner, som holder fast i den opfattelse, at »aftaler indsnævrer ledelsesretten«, og dermed indskrænker det ledernes muligheder for at lede. Det er ganske enkelt forkert. Fokus er forkert, det handler nemlig om ansvar og om at skabe engagement.

Alle lærere er drevet af ambitionen om at nå så langt som muligt med de elever, man har ansvaret for. Hvad sker der med ansvaret, når medarbejdere får meldingen: »Nu skal der ledelse til – væk med selvbestemmelse og selvstændig, professionel prioritering«? Der sker det, at man trækker sig mere i baggrunden og lader mere af ansvaret ligge. Og der er brug for det stik modsatte, hvis eleverne skal nå længere. Der er brug for at trække i samme retning i fællesskab. Det forhold er der flere og flere kommuner og ledere, der får øjnene op for.

De seneste to års begivenheder på undervisningsområdet bør aldrig blive glemt! Det er langtfra det samme, som at vi ikke skal videre – for det skal vi! Vi kan blot håbe, at flere vælger samarbejdsvejen og lægger konfliktretorikken på hylden. Hvis skolereformen skal godt i gang, er det på høje tid. Det er helt uforståeligt, at man som arbejdsgiver ikke satser mere på at finde fælles løsninger i stedet for at fortsætte konflikten. Som eksempelvis viceborgmesteren i Halsnæs, der for nylig bad kredsen om at holde kæft, rette ind og tage ansvar. Det er tre uforenelige størrelser – at holde kæft, rette ind og tage ansvar kan i sagens natur ikke lade sig gøre på samme tid. Skoleudvikling og positive forandringer skabes af viden, gode ideer og engagement. Ved at medarbejderne tager et professionelt ansvar. Det kommer ikke af sig selv, og det kommer slet ikke, så længe arbejdsgiverne opretholder konfliktretorikken. Drop den og tag ansvar! Det har skolen og eleverne fortjent, og det har mange kommuner forstået.

Det er helt uforståeligt, at man som arbejdsgiver ikke satser mere på at finde fælles løsninger i stedet for at fortsætte konflikten.

Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.

} Den halvdannede Qvortrup

Josephine og Sigge Kaldan: »Lars Qvortrup skriver en kronik om reformen i Folkeskolen nummer 6/2014. Han er professor på et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis. Fint skal det være, når bevillingerne skal hjem. Som indledning tillægger han reformkritikerne et dannelsessyn, der allerede blev latterliggjort i Salmonsens Leksikon 1916. Dannelse skulle være finkultur blandet op med småborgerlighed, og det påstod nogen ganske rigtigt i sidste halvdel af 1800-tallet, men bestemt ikke i 1970’erne, som Qvortrup påstår. Op imod det sætter han et andet dannelsesideal, at kunne læse og skrive, lave regnskaber eller kunne pudse en mur. For at legitimere denne færdighedernes dannelse kalder han Humboldt til vidne. Humboldt, der ganske vist mente, at universitetet skulle uddanne borgere, der kunne være nyttige for enevoldsfyrsten, men som forudsatte uddannelsernes frihed, der ligesom Grundtvig ikke kunne drømme om en færdighedsskole, hvis nytteværdi kun kunne måles økonomisk, det, Grundtvig kaldte den sorte skole. Det dannede menneske var frit, selvstændigt og kritisk og dermed i stand til at udvikle og forandre både sig selv og verden. Regeringen og reformen kræver det stik modsatte af både lærere og elever, et krav, der bedst dækkes af begrebet tilpasning. For en sikkerheds skyld fik man forlods lærerne til at bøje nakken med et politisk indgreb, der mere end antydede, at man manglede argumenter«.