Heldagsskolen: Lærerne skal være med på ideen

selsmoseskolens resultater

 Matematiktest MG: Alle klasser undtagen 6. klasse ligger over normalkurven. 1.- og 2.-klasserne i voldsom grad.

 Stavetest ST: Eleverne ligger generelt under normalkurven, men bundlinjen er blevet hævet

 Læsetest OS eller SL: Antallet af usikre læsere er faldet i 1.-4. klasse og er nu lavere end kommunegennemsnittet.

maer og ofte skifter ud – nogle med få ugers mellemrum, andre kun nogle gange om året.

tosprogsresurser bliver smurt ud

Skolen får ikke noget særligt tilskud, fordi den er heldagsskole. Pengene fra den nedlagte skolefritidsordning går til skolen, og derudover er det de ekstra resurser til de 97 procent tosprogede, der bliver brugt til at skabe en anderledes skoledag. »Vi er gået fra 30 til 50 procent af vores elevgrundlag. Hvis vi får flere børn ind, så vil udgifterne også falde. Vi tager alle resurserne til timer i dansk som andetsprog, sprogstøttetimer og specialundervisning ind i en stor bunke, og så laver vi heldagsskole af dem«, fortæller Ellis Andersen.

Og her går pengene til de mange ekstra timer – en 3. klasse på Selsmoseskolen har 1.600 lektioner, hvor andre 3.-klasser i Taastrup har 1.040 – til en række forskellige fysiske, kreative og musiske samarbejder, til ekstra resursepersoner og i høj grad til Reading Recovery, hvor alle børn screenes i børnehaveklassen, og de ti svageste tages ud til intensiv en til en-læsetræning.

god ide for alle børn

Selsmoseskolen er en succes, og Ellis Andersen er sikker på, at heldagsskoler kan være godt for alle slags børn, men hun understreger, at man ikke bare kan eksportere succesen til en anden skole – hvert sted sin heldagsskole, der passer til de børn, lærere og forældre, skolen har. »Man får ikke succes af at lade børnene gå i skole fra 8 til 16. Det, det handler om, er, hvad man fylder ind i tiden. Det er det, der skal tilpasses til børnenes behov«.

pai@dlf.org

Heldagsskole

Heldagsskolen: Lærerne skal være med på ideen

lærerne på selsmoseskolen er ikke et øjeblik i tvivl om, at heldagsskolen er god, både for børnene og som arbejdsplads. Men det fungerer kun, fordi de har været medbestemmende fra starten og alle brænder for det, de laver.

Da politikerne i 2006 besluttede, at Selsmoseskolen skulle være heldagsskole fra sommerferien, nedlagde lærerne arbejdet for at gå til fagligt møde. De ville ikke være med til at ændre hele skolens struktur og indhold med kun tre måneders varsel. Det resulterede i, at projektet blev udskudt et år. »Det var altafgørende, at vi fik tid til at planlægge og kunne forankre det i noget lokalt. Det er fint nok, hvis politikerne vil oprette 1.500 heldagsskoler, men så skal de heller ikke blande sig mere. Det er skolen selv, der skal finde ud af, hvad der passer til dens børn og forældre og lærere«, siger David Qvist, som er lærer og tillidsrepræsentant på skolen.

Han og hans tre kolleger Lene Preus, Lone Brandel og Niels Peter Drachmann Kambskard er enige om, at det går rigtig godt. Faktisk kan de ikke rigtig komme på nogen ulemper ved at arbejde på Selsmoseskolen. Sådan så de dog ikke helt på det i starten.

Alle lærere fik mulighed for at forlade skolen og få en anden stilling i kommunen, da Selsmoseskolen skulle være heldagsskole, og en enkelt tog imod tilbuddet. Resten gik i gang, men tanken om at have sene timer og gårdvagter var ikke populær. Men med de selvbestemmende team kom også en masse fleksibilitet, så i dag er det ikke noget, folk klager over.

»Det er vigtigt, at det ikke bliver røv til sæde-undervisning, når man er i skole hele dagen«, fortæller lærer David Qvist. Mange aktiviteter foregår udendørs og i samarbejde med de lokale foreninger.