Starthjælp til nye lærere er et særsyn

TEKST: TOBIAS LAURITZEN · FOTO: TOR BIRK TRADS

Kun 35 ud af 98 kommuner har en aftale, der sikrer ekstra hensyn til nye lærere ude på skolerne. Det skader skolernes mulighed for at holde på lærerne, viser undersøgelse. Forskere foreslår en national plan for lærerstart.

En tredjedel af landets kommuner har indgået aftaler med de lokale lærerforeninger om ekstra hjælp til nyuddannede lærere i folkeskolen. Det viser en rundspørge, som fagbladet Folkeskolen har foretaget blandt alle lærerkredse i Danmark.

I undersøgelsen oplyser de lokale lærerkredse, at der er aftalt en særlig lærerstartsordning for kommunens skoler. Aftalerne indeholder typisk elementer som færre undervisningslektioner og mere tid til forberedelse, særlig efteruddannelse og måske mentorordninger for nyuddannede.

Men rundspørget viser også, at det er vidt forskelligt fra kommune til kommune, hvad aftalerne indeholder, og hvor længe nye lærere får »starthjælp«. Mentorordningerne varierer for eksempel mellem, om det er den nye lærer eller mentoren, der opsøger samarbejdet. Der er også store lokale udsving i antallet af lektioner, som nyuddannede lærere skal undervise i.

Gladsaxe Lærerforening har ved dette skoleårs start indgået en aftale for nye lærere med kommunen. Aftalen sikrer lærerne et introduktionsforløb på et år med mentorforløb, efteruddannelse, trivselssamtaler og nedsat undervisningstid, der skal skabe rum til mere forberedelse og en bedre start på lærerlivet. Målet er, at kommunen ikke løber tør for lærere. »Det her er en god aftale, fordi den lægger op til, at hver skole skal udarbejde en plan for, hvordan de hjælper nye lærere. Der afholdes møder løbende med ledelsen. Tillidsrepræsentanten har en aktiv og forpligtende rolle. Der er proaktive mentorer, der selv skal opsøge den nye, for det er vigtigt, at ansvaret ikke er hos den nye«, fortæller Thomas Agerskov, formand for Gladsaxe Lærerforening.

I det første år sørger aftalen for, at den nye i højere grad kan koncentrere sig om kerneopgaven, som er undervisning: »Alt det udenom fjernes fra den nyes skrivebord, såsom faglokaletilsyn eller at arrangere juleklippedag. Vi får et forløb over længere tid, hvor vi hele tiden følger op og holder ved de nye«, siger Thomas Agerskov, der i den ideelle verden gerne så en aftale på individuelt plan for hver lærer.

Aftaler gør en forskel

Ser man på undersøgelser om nyuddannede lærere, tegner de et billede af en folkeskole,

Kathrine Mortensen er nyuddannet lærer og i sit første job. Hun er en del af det mindretal af lærere, som er ansat et sted, hvor man kan få hjælp i den svære startperiode.

der taber en stor del af de nye lærere. Hver fjerde nyuddannede lærer overvejer at forlade folkeskolen. Hver sjette gør alvor af tanken og kaster håndklædet i ringen i det første år som ny lærer, viser tal og analyser fra professionshøjskolen Via, Danmarks Lærerforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det er ikke en let opgave, når nye lærere træder ind i klasselokalet første gang, fortæller forskningsleder og ph.d. Lisbeth Lunde Frederiksen, Center for profession og uddannelse på Via. Som en del af et forskningsprojekt om »lærerstart og fodfæste« har hun gennem en spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview undersøgt, hvordan praksis møder nye lærere. »Mange nye lærere har det svært. Vores undersøgelse viser, at langt over halvdelen af lærerne ikke får tilbudt understøttende initiativer i lærerstarten. Mere end halvdelen giver også udtryk for, at selv den mest basale introduktion til for eksempel årsplan for skolens aktiviteter, skole- og lærerintra, praktiske forhold som kopiering, booking og tjenestetidsaftaler ikke har været formaliseret«, siger Lisbeth Lunde Frederiksen.

Hun peger på, at den manglende hjælp og struktur betyder, at de nye lærere ikke har lige så meget energi til kerneopgaven, som er undervisning og relation til eleverne. »Nye lærere trives bedre, når de ikke skal koncentrere sig om andet end kerneopgaven. Vores forskning viser, at mentorstøtte er afgørende. Blot 38 procent af lærerne har haft en eller anden form for mentorstøtte. Det har været alt fra samtale med en form for mentor én gang per semester til løbende strukturerede, rammesatte samtaler, og det er en af de ting, vi skal have mere af ude på skolerne«, siger Lisbeth Lunde Frederiksen.

Lærerkredse går enegang

Folkeskolens rundspørge viser også, at en del lærerforeninger selv opretter tiltag for nyuddannede lærere. I 12 af de kommuner, som ikke har indgået en lærerstartsaftale, har den lokale lærerkreds sit eget tilbud med for eksempel mentorordninger, ekstra kurser og introduktion til, hvordan det er at være ny lærer.

Århus Lærerforening er en af de kredse, der har taget sagen i egen hånd. Til krisesamtale på kredskontoret i Aarhus kom mange »