TE MA: LÆRERSTART
STARTHJÆLP TIL NYE LÆRERE ER ET SÆRSYN TEKST: TOBIAS LAURITZEN · FOTO: TOR BIRK TRADS
Kun 35 ud af 98 kommuner har en aftale, der sikrer ekstra hensyn til nye lærere ude på skolerne. Det skader skolernes mulighed for at holde på lærerne, viser undersøgelse. Forskere foreslår en national plan for lærerstart.
E
n tredjedel af landets kommuner har indgået aftaler med de lokale lærerforeninger om ekstra hjælp til nyuddannede lærere i folkeskolen. Det viser en rundspørge, som fagbladet Folkeskolen har foretaget blandt alle lærerkredse i Danmark. I undersøgelsen oplyser de lokale lærerkredse, at der er aftalt en særlig lærerstartsordning for kommunens skoler. Aftalerne indeholder typisk elementer som færre undervisningslektioner og mere tid til forberedelse, særlig efteruddannelse og måske mentorordninger for nyuddannede. Men rundspørget viser også, at det er vidt forskelligt fra kommune til kommune, hvad aftalerne indeholder, og hvor længe nye lærere får »starthjælp«. Mentorordningerne 16 /
FOLKESKOLEN / 01 / 2019
varierer for eksempel mellem, om det er den nye lærer eller mentoren, der opsøger samarbejdet. Der er også store lokale udsving i antallet af lektioner, som nyuddannede lærere skal undervise i. Gladsaxe Lærerforening har ved dette skoleårs start indgået en aftale for nye lærere med kommunen. Aftalen sikrer lærerne et introduktionsforløb på et år med mentorforløb, efteruddannelse, trivselssamtaler og nedsat undervisningstid, der skal skabe rum til mere forberedelse og en bedre start på lærerlivet. Målet er, at kommunen ikke løber tør for lærere. »Det her er en god aftale, fordi den lægger op til, at hver skole skal udarbejde en plan for, hvordan de hjælper nye lærere. Der afholdes møder løbende med ledelsen. Tillidsrepræsentanten har en aktiv og forpligtende
rolle. Der er proaktive mentorer, der selv skal opsøge den nye, for det er vigtigt, at ansvaret ikke er hos den nye«, fortæller Thomas Agerskov, formand for Gladsaxe Lærerforening. I det første år sørger aftalen for, at den nye i højere grad kan koncentrere sig om kerneopgaven, som er undervisning: »Alt det udenom fjernes fra den nyes skrivebord, såsom faglokaletilsyn eller at arrangere juleklippedag. Vi får et forløb over længere tid, hvor vi hele tiden følger op og holder ved de nye«, siger Thomas Agerskov, der i den ideelle verden gerne så en aftale på individuelt plan for hver lærer.
Aftaler gør en forskel Ser man på undersøgelser om nyuddannede lærere, tegner de et billede af en folkeskole,
