Det siger naturfagene

Skolerejser med tryghed

Der er flere spørgsmål end svar når det gælder rejser til udlandet. Vores erfarne rejserådgivere har svarene på de allerfleste. Lad os hjælpe med jeres næste rejse.

Stockholm

Inkl. togrejse t/r, 4 nætter og morgenmad

Fra kr.1.698 Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

Det siger naturfagene

Formændene for Geografforbundet, Biologiforbundet og Danmarks Fysik- og Kemilærerforening er enige: De filantropiske fonde udfylder et tomrum, som politikerne har skabt ved ikke at prioritere naturfagene. Men det har en pris.

Folkeskolen_NY_2022_Stockholm.indd 1 alfatravel.dk

07-02-2022 13:44:16

Rejs trygt på skoletur

Berlin m/bus Barcelona m/fly London m/bus Dublin m/fly Paris m/bus

fra kr. 960,frakr. 1.610,frakr. 1.630,frakr. 1.855,frakr. 1.885,-

Ring på 98 12 70 22

www.eurotourist.dk •info@eurotourist.dk BIOLOGIFORBUNDET “Det store problem er, at naturfagene er blevet nedprioriteret rent politisk”, siger formand for Biologiforbundet Brian Ravnborg. “De filantropiske fonde har så grebet den bold, der hang i luften, hvilket er prisværdigt, især hvis fondene lytter til, hvad lærerne har brug for. Så kan de være med til at løfte en opgave, som det er nødvendigt at løfte. Problemerne opstår, hvis fondene bliver meget styrende i forhold til det, de giver midler til. Så kommer de til at bestemme retningen for fagets udvikling”. “Der er behov for, at samfundet generelt prioriterer naturfagene højere, for eksempel ved at der bliver sat penge af til at efteruddanne lærerne, når man fra politisk side går ind og ændrer læseplaner eller beslutter, at nu skal naturfagene til at arbejde mere praktisk. Og så burde der følge midler med de beslutninger til efteruddannelse og til indkøb af de materialer, som gør, at man kan efterleve intentionerne i praksis”, siger Brian Ravnborg og understreger, at faglig efteruddannelse er en mangelvare:

“Det store i de senere år har været kompetencetænkningen, og der manglede totalt en koordineret efteruddannelsesindsats. Mange steder har lærerne selv måttet finde ud af, hvordan de løftede den opgave. Og da kompetencebegrebet løbende udvikler sig, er det vigtigt, at lærerne bliver holdt opdateret. Det er en opgave, som fondene kun i meget begrænset omfang påtager sig, og så bliver det i tilknytning til konkrete projekter. Fondene kan jo ikke gå ind og yde en direkte efteruddannelsesindsats for samtlige lærere. Det er en opgave, som samfundet burde tage på sig”.

FYSIK- OG KEMILÆRERFORENINGEN

“Man må jo sige, at Børne- og Undervisningsministeriet slet ikke har midler og muskler til at leve op til det, fondene gør”, siger Erland R. Andersen, landsformand i Danmarks Fysik- og Kemilærerforening. “Det ser fornuftigt nok ud, det, fondene gør, men man kan godt bide negle. Det er ikke, fordi jeg tillægger fondene at have skjulte dagsordener, men vi er gået fra, at det er det offentlige – og dermed vælgerne – der styrer udviklingen af naturfagene, til at det er nogle fonde. Tilsyneladende kører de fornuftigt i øjeblikket, men vi risikerer, at naturfagene udvikler sig i en retning, som samfundet ikke synes er ønskelig. Det er noget, man skal holde godt øje med”. Erland R. Andersen fremhæver Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) som et sted, hvor man kan få de frie midler, som lektor Jette Reuss Schmidt efterlyser.

“Som naturfagslærer i grundskolen kan man være heldig at vinde en præmie på 25.000 kroner til at udvikle sin naturfagsundervisning for. Og der er ingen restriktioner på, hvordan de bruges”, fortæller han med henvisning til den årlige uddeling af H.C. Ørsted Medaljen.

Men det er svært at få fondsstøtte til efteruddannelse af lærerne i fysik og kemi, siger Erland R. Andersen.

“Siden Lærerhøjskolen blev nedlagt, har det knebet utroligt meget med faglig efteruddannelse. Kommunernes tiltag er ofte bygget op omkring forskellige pædagogiske buzzwords, og hvis der kommer en fysiklærer og beder om faglig opdatering, så kan det ikke lade sig gøre. I foreningen her oplever vi, at lærere selv betaler for at deltage på vores studieture til Cern i Schweiz. Ikke bare betaler de transport og ophold, nogle gange bruger de også deres egne feriedage på det!”

GEOGRAFFORBUNDET Formand for Geografforbundet Lars Bo Kinnerup er ikke så bekymret for fondenes indflydelse på undervisningen i naturfag, selv om han godt kan se, at problemstillingen principielt er til stede.

“Man kommer ikke uden om, at fonde sætter retningen, når de støtter så mange projekter, som de gør. Men jeg synes, at de forvalter deres magt meget ansvarligt”, siger han.

Geografforbundet kunne dog også godt ønske sig, at der kommer mere politisk fokus på faget geografi i skolen.

“Hvis man fra politisk side skulle gøre noget for naturfagene – også i forhold til at få flere til at uddanne sig i den retning – så skal det fylde mere på skemaet. Det er det, man ved virker”, siger Lars Bo Kinnerup.