Forsket

SKOLEN SKAL LÆRE AF BØRNEHAVEN

Skolens vigtigste opgave er at lære børn at tænke kreativt, mener amerikansk professor. Børnehaven giver en god start med ngermaling og klodser. Det skal skolen føre videre ved hjælp af it.

TEKST

FOTO

PERNILLE AISINGER

PALLE PETER SKOV

Kreativ tænkning er ifølge Mitchel Resnick en spiral: Finde på, skabe, lege, dele, reflektere og finde på igen. Læs mere på folkeskolen.dk Vi kan ikke vide, hvordan den verden ser ud, som vores børn skal leve i, og fremtidens kernekompetence vil være at skabe kreative løsninger på uventede problemer. Derfor er skolens vigtigste opgave at lære børn at tænke kreativt. Sådan lyder det fra professor Mitchel Resnick, som er leder af Lifelong Kindergarten-gruppen på The Media Lab på Massachusetts Institute of Technology i USA. »Det allervigtigste for børn i grundskolen at lære er glæden ved den kreative proces, det er at angribe et problem og løse det. Det er langt mere værd, end om de kan huske fakta«.

Mitchel Resnick er uddannet fysiker fra Princeton, men videreuddannede sig inden for computerteknologi og har de seneste 20 år delvist i samarbejde med Lego-koncernen forsket i, hvordan kreative processer kan bruges i skolen. I sin søgen efter inspiration er han nået frem til, at skolen kan lære meget af børnehaven.

Artikel af Mitchel Resnick om den kreative spiral: »Alt, jeg behøver at vide, lærte jeg i børnehaven« à Ekstra på folkeskolen.dk

Hvis læreren tør sige: ’Det ved jeg ikke, men lad os finde ud af det sammen’, så oplever eleven at se læreren lære og finder ud af, at det er en sjov proces, som læreren nyder.

Mitchel Resnick

Projektarbejde fremmer den kreative proces, mener Mitchel Resnick. Matematiske formler og nye ord skal komme, når børnene har brug for dem, ikke efter en læreplan.

Lego-professoren fra MIT

Mitchel Resnick er såkaldt Lego-professor, hvilket betyder, at han samarbejder tæt med Lego-koncernen fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA, hvor han er leder af Lifelong Kindergarten group på Media Lab. Han har en bachelor i fysik og en master og ph.d. i computerteknologi. Han har arbejdet som videnskabsjournalist og rådgivet over hele verden i brugen af computere i uddannelse. Han har skrevet »Turtles, Termites, and Traffic Jams« og er medforfatter til »Constructionism in Practice« og »Adventures in Modeling«. I 2011 modtog han The McGraw Prize in Education.

Det er vigtigt, at it-redskaber er lige så åbne som fingermaling og klodser. De må ikke holde børnene fast i en bestemt måde at tænke på, og de skal kunne tiltrække børn med alle slags interesser, baggrunde og læringsstile.

Mitchel Resnick

»I en traditionel børnehave er børnene konstant optaget af at designe, skabe, eksperimentere og udforske. Når børn for eksempel bygger et tårn af klodser, og det braser sammen, så taler pædagogen med dem om, hvad der skal til for at gøre det stærkere, og de prøver igen med et bredere fundament. Der foregår en masse udforskning og eksperimenteren, og børnene lærer at udtrykke sig selv gennem det, de skaber«.

Den kreative arbejdsform består ifølge Resnick af en positiv spiral, hvor børnene nder på ideer, skaber et projekt baseret på ideerne, leger med det, deler ideer og skabelser med andre, re ekterer over erfaringerne og derfra nder på nye ideer og projekter.

Det foregår konstant i børnehaven, og det kunne skolen lære en masse af at videreføre. Virkeligheden er tværtimod, at mange lande i højere grad er ved at gøre børnehaverne til små skoler. »Når skolerne ikke i højere grad har overtaget modellen, tror jeg, det skyldes, dels

Hjælp til kreativ undervisning

På Massachusetts Institute of Technology’s side Lifelong Kindergarten kan du finde inspiration

http://llk.media.mit.edu/index.php

 For eksempel crickets, som er små programmerbare enheder, der kan få ting til at lyse eller spille musik.  Eller Scratch, som er et programmeringssprog. På siden www.scratch.mit.edu kan man sætte små programmeringsblokke sammen og let skabe interaktive historier, animationer, spil, musik og kunst og dele dem på nettet.  Eller Lego Mindstorms, som er robotsæt, hvor eleverne selv kan lære at designe, bygge og programmere. at lærere og ledere ikke i tilstrækkelig grad anerkender vigtigheden af kreativitet, dels at de materialer, børnene bruger i børnehaven – ngermaling og træklodser – ikke kan bruges til at lære større børn ret meget. Det er så her, moderne teknologi kommer ind i billedet«, siger Resnick.

Han mener, at ny teknologi har udvidet mulighederne for at bringe kreativitet i spil i skolen.

Den rigtige måde at bruge it på

Computere løser ikke noget i sig selv. Computere kan sagtens bruges i undervisningen på måder, som hverken bliver mere kreative eller mere e ektive i forhold til læring, understreger Mitchel Resnick. Hvis de for eksempel bare bruges til at give børnene test eller til informationssøgning. »Men hvis vi er enige om, at det vigtigste at lære i skolen er det, jeg kalder de tre X’er: ’eXplore, eXperiment and eXpress’, og ikke de traditionelle tre R’er: ’Reading, wRiting and aRithmetics’, så kan computere åbne en helt ny verden. Vi har altid kunnet bygge sandslotte, og i de sidste 50 år har vi kunnet bygge legohuse, men ved hjælp af computerteknologi kan vi nu designe huse, hvor lyset eller musikken tænder, når jeg komme hjem«.

Computere skal bruges til at gøre undervisningen interaktiv. Hvis eleverne for eksempel skal lære noget om økosystemer, så skal de ikke bare se en lm eller høre den samme forklaring på computeren som fra læreren. De kan bygge deres eget økosystem på computeren, hvor de kan forstå processerne ved at se, hvad der sker, hvis de tilfører ere ænder eller mere sollys til systemet.

Mitchel Resnick understreger, at skolen selvfølgelig stadig skal have fokus på at lære børnene at læse og skrive og regne. Men han mener, at børnene lærer disse færdigheder bedre, hvis det foregår som en del af den kreative proces. »Det er helt misforstået at tro, at kreativitet hører hjemme i musik eller billedkunst. Kreativitet er en del af alle fag, og jeg ser allerhelst, at fagene bliver mikset, og børnene lærer de kompetencer, der er nødvendige for den proces, de er i gang med. Der er ingen tvivl om, at lærdommen sidder langt bedre fast, hvis den giver mening for børnene, der hvor de er. Hvis en dreng er ved at designe et computerspil og gerne vil holde regnskab med pointene, er han langt mere motiveret for at forstå den nødvendige matematiske viden. Og børnene er mere motiverede for at skrive en historie om den robotalligator, de selv lige har bygget«.

Børnene skal se læreren lære

På Media Lab har Mitchel Resnick og hans kolleger været med til at udvikle Lego Mindstorms, crickets, som er små programmerbare dimser, som kan få ting til at lyse eller spille musik, og senest Scratch, som er et programmeringssprog, som gør det let at skabe interaktive historier, animationer og spil og dele dem på nettet. Det er alt sammen redskaber, som skal gøre det lettere at arbejde kreativt med læring i skolen. »Det er vigtigt, at it-redskaber er lige så åbne som ngermaling og klodser. De må ikke holde børnene fast i en bestemt måde at tænke på, og de skal kunne tiltrække børn med alle slags interesser, baggrunde og læringsstile. Vi skal have lavt gulv, så alle kan nde ud af det, højt til loftet, så der er plads til so stikerede løsninger, og brede vægge, så teknologien kan bruges til hvad som helst og af hvem som helst«.

Han kan godt forstå, hvis nogle lærere nder det skræmmende at arbejde med nye teknologier og programmer i undervisningen,

Se Mitchel Resnick fortælle om de vigtigste pointer i kreativ undervisning i et videointerview på folkeskolen.dk à folkeskolen.dk

Når børnene arbejder med at bygge robotter, som de for eksempel gør på Søndermarkskolen i Billund, lærer de en masse om teknologi. Men det vigtigste er, at de lærer den skabende proces at kende, mener Mitchel Resnick. hvis eleverne er stærkere på it, end de selv er. Men han mener, at det handler om et skift i nogle læreres måde at se deres egen rolle på. »Lærere skal acceptere, at de ikke behøver at vide alt for at kunne undervise i det. Du skal vide alt, hvis du skal forelæse, men ikke hvis du skal foretage et eksperiment. De vigtige kompetencer er at lære eleven, hvordan han eller hun kommer videre, når noget ikke fungerer – stille de rigtige spørgsmål. Og på den følelsesmæssige side hjælpe eleven til ikke at blive frustreret, men acceptere, at alting ikke lykkes første gang, og at det er fejlene, man lærer mest af. De kompetencer har de gode lærere jo allerede«.

Desuden mener han, at der ligger en uhyre vigtig pointe i at se læreren lære.

»Hvis læreren tør sige: ’Det ved jeg ikke, men lad os nde ud af det sammen’, så oplever eleven at se læreren lære og nder ud af, at det er en sjov proces, som læreren nyder«.

En vigtig del af processen er, at fejl ikke er negative, og at der ikke er rigtige og forkerte svar på alting. Det betyder også, at Mitchel Resnick ikke har meget dus til at bruge stor energi på test. »Det er helt naturligt at ville holde skoler ansvarlige for læring og holde øje med, om børnene lærer det, de skal, så man kan sætte ind. Men det er som regel lettere at teste områder, der har ét korrekt svar, og nogle gange kan skoler ende med at have mest fokus på det, der er lettest at bedømme, i stedet for på det, der er vigtigst. Det vigtigste for børn at lære er at tænke kreativt, ræsonnere systematisk og arbejde sammen. Det er det, de får brug for senere, og det er det, læreren skal bruge tid på at lære dem og evaluere dem på, snarere end at administrere test, der kun tager fat på et lille faktuelt hjørne«.

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN