»Vi gør det, fordi vi er søde lærere«

Det er med tungen lige i munden for Karina Petersen og Flemming Vielsted med de mange papirer over klassernes scorer. Imens bliver iPad’en brugt til at læse de konkrete spørgsmål, eleverne har svaret på.

På Absalons Skole i Roskilde kan man sagtens se ideen med det store datamateriale. Alligevel kunne de godt finde på andet at lave end at kigge på data.

Det er ikke mere end to dage siden, at lærerne fik det første kig på de mange data fra Program for læringsledelse, da forvaltning og ledelse på et tre timer langt møde løftede sløret for skolens resultater. Til eftermiddag er årgangsteamene igen samlet for at kigge nærmere på data fra deres årgang. Og selvom ledelsen kun har givet hvert team et udpluk af resultaterne, er det ikke data, lærerne på Absalons Skole mangler. »Jeg har fire årgange, og jeg har 12 spørgeskemaer per årgang. Det vil sige, at jeg har 48 spørgeskemaer liggende i min indbakke, som jeg på en eller anden måde skal forholde mig til«, fortæller Flemming Vielsted, som har ni forskellige klasser i engelsk og fransk. Her til eftermiddag diskuterer han svarene fra eleverne i skolens tre 5.-klasser sammen med to af årgangens øvrige lærere.

Foran sig har de papirer med en lang række kategorier såsom faglig trivsel, social trivsel, feedback, støtte og interesse fra læreren. Ud fra hver kategori er tre søljer, som hver repræsenterer en af de tre klasser. De laveste søjler er placeret i et rødt felt, de bedste når op i et grønt område, resten er placeret midtimellem. Søjlernes højde er bestemt af elevernes svar på fire spørgsmål.

På Absalons Skole har ledelsen givet lærerne til opgave at udvælge ét indsatsområde fra papirerne med de mange søjler. Og så skal de udfylde en handleplan over, hvad de vil gøre ved problemet. »Vi har valgt den kategori, der hedder ’Læringskultur i klassen’. For her bonner to af klasserne lavest ud, mens den tredje klasse faktisk ligger rigtigt højt«, fortæller Karina Petersen, som er klasselærer for en af årgangens klasser, imens hun peger på det eneste område på papiret med kun to søjler. En er oppe i den grønne farve, den anden når ikke ud af det røde felt. Den tredje klasse har ingen søjle. Scoren er for lav til en sølje. »Det sjove er, at vi faktisk allerede havde tænkt, at vi skulle arbejde med det her i nogle af klasserne, fordi vi ikke synes, at vi var i mål med det. Som lærer underbygger det jo bare, at eleverne mener det samme«, fortæller den tredje lærer i teamet Jo Abildgaard.

Det giver mening med ét fokus

Selvom ledelsen kun har givet dem adgang til et udsnit af dataene fra de tre klasser, er der alt for mange søjler til, at de tre lærere kan forholde sig til dem. »Det er et kæmpe materiale, vi har fået. Der er virkelig meget, man skal sætte sig ind i«, siger Flemming Vielsted og viser, hvor mange spørgeskemaer der ligger og venter på iPad’en blot fra 5. årgang. »Men det er virkelig meningsgivende, når vi målrettet skal arbejde med ét felt«, tilføjer han.

På deres iPads kan de se spørgsmålene, eleverne har svaret på. Derfor bliver der scrollet livligt for at se, hvilke spørgsmål der gemmer sig bag de mange søjler. »Spørgsmålene giver virkelig en ledestjerne for, hvor problemerne er: Er det let at danne grupper? Nej. Så dét skal vi arbejde