Opbakning til lærerne

SAS’ kabinepersonale og flere lærerkredse demonstrerede mandag 11. marts foran Forligsen for at bakke Danmarks Lærerforening op.

en lang række faglige organisationer støtter lærerne i kampen for arbejdstiden. De fleste gør det, fordi de ved, at det kan blive deres tur næste gang.

TeksT Maria Becher Trier

foTo jenS dreSling

»Ziegler, Ziegler, kom i gang. Ellers bliver der ramasjang«.

Det er mandag den 11. marts. Datoen for lærernes og KL’s andet møde i Forligsinstitutionen i indre København. Uden for den hvide bygning står kabinepersonale fra SAS, sygeplejersker og lærere og råber taktfast sammen. I begyndelsen af lærernes kamp for en arbejdstidsaftale til lærerne skrev mange medier, at Anders Bondo stod alene, men som dagene er gået, har flere og flere meldt deres støtte.

Blokeret lønforlig

Mest overraskende var det, da det kommunale forhandlingsfællesskab KTO, der repræsenterer omkring en halv million danskere, ugen før demonstrationen valgte at blokere den fælles lønaftale for at støtte lærerne i at få reelle forhandlinger med KL i stedet for et diktat. »Vi har brug for en melding fra underviserområdet om, at der er realitetsforhandlinger i gang, før vi underskriver de forlig, der er indgået«, sagde formanden for FOA Dennis Kristensen, da han til repræsentantskabsmødet foreslog ikke at godkende det generelle overenskomstforlig, som ellers var det, alle repræsentanterne var mødt op for at gøre.

Han fik straks opbakning fra BUPL. »Resten af KTO kan ikke leve med, at en gruppe på den måde er blevet tilsidesat af KL. Lærer-

HISTORIE · BILLEDKUNST

www.meloni.dk

Pris er eksklusiv moms og forsendelse

25 elevbøger plus lærerens håndbog

ne er blevet mødt af krav, der er forringelser, og som kan komme til at ramme os andre på længere sigt«, sagde BUPL’s formand Henning Pedersen.

Resten af organisationerne bakkede op om beslutningen, som betyder, at det generelle forlig, der blandt andet indeholder en lønstigning på 1,97 procent, er udskudt. Dermed må en halv million danskere vente på en lønstigning, de ellers var stillet i udsigt 1. april.

gl presser og støtter

En anden støtte oplevede lærerne fra gymnasielærerne, som har indgået en aftale, der ligner den, KL kræver, at lærerne skal gå med til. Selv om gymnasielærernes repræsentantskab stemte nej til aftalen, så bliver den en

realitet som følge af en forhandlingsaftale med Akademikernes Centralorganisation. Denne aftale forsøger staten og KL nu at bruge som murbrækker. Derfor er mange andre underviserorganisationer efterfølgende blevet mødt med kravet om at skrive under på den samme type aftale som den, gymnasielærerne fremover skal arbejde efter. Ved repræsentantskabsmødet besluttede Gymnasieskolernes Lærerforening, GL, at man ville støtte lærerne økonomisk i tilfælde af lockout. GL har også indrykket helsidesavisannoncer, hvor man støtter lærerne, og sendt en støtteudtalelse. »Folkeskolelærerne kæmper lige nu en kamp, vi gerne vil støtte. En kamp for at gøre befolkningen opmærksom på, at der ikke er tale om et kvalitetsløft i undervisningen, men tale om øgede besparelser og fjernelse af lærernes overenskomstmæssige rettigheder på bekostning af kvaliteten«, står der i udtalelsen.

den danske model i fare

Formand for kabinepersonalet i SAS Helge Thuesen er med ved demonstrationen foran Forligsinstitutionen. Iført grøn T-shirt med ordene »Hold tommelfingeren i ro, Corydon og co« står han klar til at tage imod lærernes formand Anders Bondo, da han ankommer på sin sorte herrecykel. »Den danske model er i fare. Den skal vi bevare. Den er eksistentiel for den måde, vi forhandler på. Hvis modellen er i fare, får det indflydelse for alle. Jeg frygter tilstande som i Sydeuropa, hvor det er regeringen, der lovgiver på arbejdsmarkedet. Sådan skal det ikke være«, siger Helge Thuesen.

Han mener, at det er vigtigt at kæmpe for, at regeringen holder sig ude af overenskomstforhandlingerne. »Det her er det samme, som vi var ude for, hvor Corydon sendte en sms til mig. Politikerne må respektere, at modellen findes. Vil man ikke respektere det, må man lave modellen om«.

Sygeplejerske Diana Saksulv står med en stor rød fane. »Jeg er her for at støtte den danske fagbevægelse. Det er forhandlingsparterne, der indgår aftaler, og ikke regeringen. Regeringen kommer med en folkeskolereform, hvor bud-

skabet er, at den kun kan lykkes, hvis overenskomstforhandlingerne finansierer den. Næste gang kunne det blive en sundhedsreform«, siger hun.

Anders Bondo har i flere sammenhænge takket for opbakningen. »Jeg er rigtig glad – vi har brug for opbakning fra den danske fagbevægelse. Men der er også rigtig meget, der står på spil. Det er den danske model. Det, der sker for lærerne lige nu, er vigtigt. Det er formentlig andre, der står for tur næste gang. Derfor har vi rigtig god grund til at stå sammen. Det er det, vi kender fagbevægelsen for«, sagde han, før han for anden gang i sit liv gik til forhandlinger i Forligsinstitutionen.

Lærerne er blevet mødt af krav, der er forringelser, og som kan komme til at ramme os andre på længere sigt.

Henning Pedersen, formand for BUPL

Den danske model er i fare. Den skal vi bevare. Den er eksistentiel for den måde, vi forhandler på.

Helge Thuesen, formand for kabinepersonalet i SAS

mbt@dlf.org