13 minute read
Folkeskolen.dk
NYHEDER FRA NE tt E t
Tegner og lærerstuderende Jan Thrane har løbende kommenteret arbejdet med den nye læreruddannelse i sin tegneblog her på folkeskolen.dk
Læreruddannelsens nye rammer er klar
Den endelige bekendtgørelse indeholder en understregning af den luthersk-evangeliske kristendom, men uden mere plads til faget KLM. Antallet af prøver er lempet, og tosprogsfaget er blevet et rent sprogligt fag.
faget kristendomskundskab, livsfilosofi, medborgerskab – klM – har været den store politiske knast i læreruddannelsen. Venstre, konservative og Dansk folkeparti samt Religionslærerforeningen ønskede mere vægt til faget end de afsatte ti eCTs-point. Det ønske fik de ikke opfyldt i den endelige bekendtgørelse. Det blev til små justeringer. Men politikerne glæder sig over at have påvirket indholdet i mere kristen retning.
De lærerstuderendes formand Bob Bohlbro forstår ikke, hvorfor den evangelisklutherske kristendom skal trækkes ind i klM-faget. Men han er glad for, at der er skåret i antallet af prøver i den endelige bekendtgørelse. »Det giver flere resurser til vores undervisning, men det er også vigtigt i forhold til den kultur, man vænner de lærerstuderende til, når de skal videre ud i folkeskolen – at det ikke er en konstant testkultur«, siger Bob Bohlbro.
Der er ting i den nye bekendtgørelse, som bekymrer ham – blandt andet at man har skåret i praktikken. Det bliver en kæmpe udfordring for den enkelte studerende at skabe en kobling mellem moduler og praktik, mener han. formanden for foreningen for modersmåls- og tosprogede lærere undrer sig over, at faget undervisning af tosprogede er blevet et rent sprogfag i den nye læreruddannelse.
I første udkast til bekendtgørelsen indeholdt faget både sproglige og kulturelle kompetencer, men nu er de to vidensmål interkulturel kompetence og interkulturel undervisning samt kulturteorier og kulturmødet i skolen blevet fjernet. »Det er meget underligt. for når vi som tosprogede lærere får spørgsmål fra de dansksprogede lærere, så handler det meget ofte om den kulturelle forståelse af de tosprogede elever. og jeg møder også mange studerende, som netop oplever, at de mangler den kulturelle forståelse«, siger formand for foreningen for modersmåls- og tosprogede lærere Jamal M. Bakhteyar.
Afgangselever på udvalgte skoler får netadgang til prøven
sidste år deltog en række 8.-klasser i et pilotprojekt med adgang til internettet under afgangsprøven i skriftlig fremstilling. I år vil udvalgte 9.-klasser få netadgang som forsøg i fremmedsprog og i skriftlig fremstilling og 10.-klasser i skriftlig dansk. »Adgang til internettet under prøver er en naturlig udvikling hen imod at gøre prøverne virkelighedsnære«, mener undervisningsminister Christine Antorini. elev emma nielsen fortæller, at det er lidt det samme som at sidde og skrive en stil derhjemme, bortset fra at eleverne ikke må kommunikere med andre over nettet.
Regitze flannov har meldt sig ud af socialdemokraterne: »Begrundelsen er hele håndteringen og sammenblandingen af folkeskolereformen og overenskomstforhandlingerne mellem lærerne og kl. Det er uacceptabelt, at reformen er afhængig af, at lærerne skal undervise mere gratis«. Hun er ellers født ind i den socialdemokratiske bevægelse og har været medlem siden ungdommen. Regitze flannov har længe overvejet udmeldelsen. Udslaget kom, da undervisningsminister Christine Antorini indrømmede, at det er rigtigt, at det er lærerne, der skal betale regeringens folkeskolereform.
følg med på: à folkeskolen.dk
Kredsformand: KL håner ældre lærere
lærere på 62 år og derover holder 28 fridage om året, har kl’ s topforhandler Michael Ziegler udtalt til nyhedsmedierne. Det er ikke alene usandt, det er også en hån mod lærerne, siger formand for Herningegnens lærerforening Helen sørensen. Hun fortæller, at fakta er, at lærere på 60 år har ret til to seniordage om året, når man er 61 år, har man ret til tre seniordage. Disse dage holdes efter aftale med skolelederen. Derudover er der den såkaldte aldersreduktion på 175 timer, som lærere over 60 år kan trække fra deres årsnorm. Aldersreduktionen har lærerne betalt for med overenskomstmidler – efter aftale med kl.
Skolemessedebat: Inklusionen kradser
»Inklusionen er uomgængelig, og den kradser og gør ondt«, sagde erik Pedersen, centerchef i lyngby-Taarbæk, der har skrevet en bog om inklusion. Han debatterede med hovedstyrelsesmedlem niels Christian sauer, da fagbladet folkeskolen inviterede til tapas og diskussion på skolemessen i Roskilde.
Lærerne får tid til forberedelse i nabolandene
folkeskolen.dk har set på lærernes arbejdstid i de nordiske lande. I alle landene er lærerne sikret en mængde tid, de selv disponerer over, til blandt andet forberedelse. »I finland minder det faktisk om vores A08-aftale, hvor der er et loft over undervisningstiden, og så har læreren pligt til at udføre alle opgaver, der følger med undervisningen«, siger formand for Dlf’s overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen. I norge har lærerne »selvstændig tid«, der udgør mellem 23 og 32 procent af årsværket. I sverige har skolelederen kun råderet over 1.360 af lærernes årlige 1.700-1.800 arbejdstimer.
Professor: Lærerprofessionen er under pres
»Alle taler om, at Danmark vil fjerne lærernes forberedelsestid. Det er jo et tilbageskridt til den gamle fabriksmodel. Det er et direkte angreb på lærernes mulighed for at dele deres viden og ekspertise«, siger professor og uddannelsesrådgiver for flere amerikanske regeringer linda Darling-Hammond. Hun er i Amsterdam til topmøde mellem undervisningsministre og lærerorganisationer fra de lande, der har klaret sig bedst i den seneste Pisa-undersøgelse. Her holdt hun workshop om udviklingen af lærerprofessionen som en ekspertprofession.
Vejle-udvalgsformand: Vi har presset citronen
lærerne i Vejle er hårdt presset og ramt på deres faglige stolthed. De er ramt af stress og besparelser, viser en rundspørge, som kredsen har foretaget. 75 procent af dem vurderer, at det kniber med at give elever med særlige behov kvalitet i undervisningen, og langtidssygdom præger mange lærere. knap en tredjedel mener ikke, at deres arbejdsvilkår er i orden.
Børne- og familieudvalgsformand i Vejle Dan skjerning (socialdemokraterne) erkender, at lærernes vilkår er hårde. en besparelse på 15 procent kan mærkes, og han siger, at der ikke er tvivl om, at kommunen har presset citronen. Han lover, at folkeskolen bliver tilført flere midler fra næste skoleår. »Der er sparet meget, og det er hårde vilkår for lærerne. Det skal man anerkende. Arbejdsvilkårene er blevet hårdere, og det er jeg ked af og træt af«, siger Dan skjerning. Han understreger, at Vejle ligger lavt i skatteprocent og udgifter til skolen.
lærerne i Vejle kaldte projekt skolen i Bevægelse for skolen i Besparelse. folkeskolen rapporterede fra Vejle i februar 2012.
læs flere nyheder på:
• lærere går til bekendelse i video: Jo, vi arbejder i fritiden
• Øv den mundtlige matematik
• Bob Bohlbro bliver de lærerstuderendes nye formand
• Zieglers lockout er upopulær i hans egen kommune
• fagforbund udskyder forlig på grund af lærerne
NYHEDER TIL DANSK Litteratur, læsning, stavning, grammatik og mundtlighed
SE DE FLOTTE NYHEDER FRA 2013 på sebogen.dk
Mundtlig dansk 7.-9. klasse
sikker stavning · hæfte 1
Sikker stavning til 4. klasse har fokus på
forholdet mellem bogstaver og lyde ords betydningsdele (morfemer) ordklasser bøjningsendelser
De vigtigste bøjningsendelser
navneord (kaldes også substantiver)
ental flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
bil bilen biler bilerne hus huset huse husene bus bussen busser busserne bille billen biller billerne
ental kaldes også singularis. Flertal kaldes også pluralis. ubestemt kaldes også ubekendt eller indefinit. Bestemt kaldes også bekendt eller definit.
Udsagnsord (kaldes også verber)
nutid Datid navneform førtid Lang tillægsform Bydemåde
hvisker hviskede hviske hvisket hviskende hvisk kører kørte køre kørt kørende kør hopper hoppede hoppe hoppet hoppende hop
nutid kaldes også præsens. datid kaldes også præteritum. navneform kaldes også at-form eller infinitiv. Førtid kaldes også kort tillægsform eller perfektum participium. lang tillægsform kaldes også præsens participium. Bydemåde kaldes også imperativ.
udvælgelsen af fokusområder og tilrettelæggelsen af progressionen i Sikker stavning bygger på undersøgelser af danske børns stavefærdigheder.
holger juul er ph.d. i anvendt sprogvidenskab og lektor ved Center for læseforskning på københavns universitet. han er også medforfatter til læseprøvesystemet Skriftsproglig Udvikling. gyldendal
sikker stavning
4. klasse
Sorter ordene
sk r i v t il din l æ s Er Bøgerne i denne serie handler om faglig skrivning. Her lærer eleven, hvordan man skriver til sin læser, når man skriver berettende tekster, beskrivende tekster, forSkriv selv klarende tekster og argumenterende tekster.
Gæt et navneord
b og 4 • a rgumE n t Er E ndE t E ks t Er Med en argumenterende tekst vil skriveren overtale læseren til noget eller diskutere en problemstilling, så læseren selv kan tage stilling. Bogen gennemgår kendetegn Ordforklaringer ved forskellige typer argumenterende tekster, fx opbygning, forskellen på at vide og at mene, brug af argumenter og ordvalgets betydning. Gennem mindre øvelser Med s eller ss? lærer eleverne selv at skrive velfungerende argumenterende fagtekster.
Skil ordene ad Ordklassekonkurrence
Fra nutid til datid
Lav et nyt ord
holger juul · gyldendal
Grammatik 7.-9. klasse Stavning 4. klasse
E l i s a b E t h a r n b a k
s k r i v t i l d i n l æ s E r • b o g 4
g y l d E n d a l E l i s a b E t h a r n b a k
Styr på læsning til 6.-7. klasse gennemgår læseundervisningens vigtigste elementer i en funktionel sammenhæng. Materialet giver eleverne overblik over det, de har lært og allerede ved om læsning. Med udgangspunkt i en række forskellige fiktive og ikkefiktive tekster sættes elevernes grundlæggende viden på udvalgte områder inden for læsning og tekster i spil. Der er konkrete opgaver til alle teksterne, og materialet kommer bl.a. omkring tekstbestemmelse, læseforståelse, læsehastighed, teksters sværhedsgrad og oplæsning.
Styr på læsning er en hjælp til læreren, når eleverne skal have overblik over deres læsefærdigheder. Teksterne i materialet kan med fordel anvendes i andre danskfaglige sammenhænge, og man kan vælge at inddrage andre tekster fra sin undervisning, når man arbejder med spørgsmålene i hæftet.
I Styr på læsning kan eleven enten skrive direkte i hæftet eller i et selvstændigt hæfte alt efter elevens behov, undervisningens tilrettelæggelse, hold eller klasseundervisning.
Fagkonsulent Lise Vogt og pædagogisk konsulent og fagkonsulent fra 2001-2010 Birgitte Therkildsen er forfatterne bag materialet. I samme serie: Styr på læsning. 8-9. klassesk r v til din l æsEr
b o g 4 • a rg u m E n t E r E n d E t E k st E r
Fag l i g s k r i v n i n g i 8 . – 9 . k l a s s E
91838_cover_styr paa laesning_.indd 2-3 ISBN 978-87-02-08572-3
gy l d E n da l
Hvordan bliver du en god litteraturlæser? Hvordan får du mere lyst til at læse litteratur?
du taler med andre om det, du læser. du lærer nogle måder at åbne en tekst på. du lærer nogle måder at gå i dybden med en tekst på. du lærer nogle måder at fortolke en tekst på. du øver dig i at bruge faglige begreber til at tale om litteratur med.
du kommer også til at arbejde:
alene
i litteraturcirkler
med en samtalemakker
i klassesamtaler
På den måde kommer du tæt på teksten, og teksten kommer tæt på dig.
Sammen om AT LÆSE LITTERATUR er blevet til på baggrund af udviklingsarbejde med afsæt i teorier og forskningsbaseret viden om litteraturpædagogik, mundtlig- hedspædagogik og samarbejdsorienterede tilgange til læring. i materialet demon- streres forskellige metoder, der engagerer eleverne i litteraturens forskelligartede æstetik og anskueliggør læseprocessen for dem. Materialet er udviklet af Ayoe Quist Henkel i samarbejde med en række lærere og deres klasser, der løbende har afprøvet principperne og processerne. Styr på læSning6.-7. klaSSe til grundbogen hører Lærerens ressourcebog med procesark.
af Birgitte Therkildsen og Lise Vogt
gyldendAl
GYLDENDAL
9 788702122992
93301_cover_sammen om at laese 6-7_cs5_r3.indd 1 sAMMen oM A t læse litterAtur. 6.-7. klAsse grundbog AF Ayoe Quist Henkel
16.08.12 09.58
Faglig skrivning 7.-9. klasse Læsning 6.- 7. klasse
sammen omtil elever At læse i 6.-7. klasse Mere læsning i fagene tager tråden op fra Læsning i fagene, men kan bruges litterAtur selv om eleverne ikke har arbejdet med den første bog. Arbejdet med Mere læsning i fagene kan tilrettelægges som et tværfagligt periodekursus i 6.-7. kl. i dansk, matematilk, naturfaglige fag, kristendomskundskab og historie/samfundsfag. Danklæreren introducerer og afslutter forløbet, og lærerteamet omkring klassen planlægger i fællesskab, hvordan arbejdet med de enkelte delforløb koordineres og følges op. 6.-7. klAsse grundbogI Mere læsning i fagene lærer eleverne at øge læseforståelsen for bedre at kunne læse for at lære.
Det gør de ved • systematisk at øve sig i at læse forskellige elementer i en fagtekst, • at have fokus på, hvad det er hensigtsmæssigt at gøre før, under og efter læsning af en tekst, • at bruge de erhvervede færdigheder, når de læser tekster i alle fag.
Bogen indeholder • et introduktionskapitel til dansk, • fire fagtekster til hvert af fagene matematik, kristendomskundskab, naturfaglige fag, historie/samfundsfag, • et evalueringskapitel til dansk.
En kort gratis lærervejledning til Mere læsning i fagene kan hentes på www.filer.gyldendal.dk
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET
Arbejdet med Læsning i fagene kan tilrettelægges som et tværfagligt periodekursus i fagene dansk, matematik, natur-teknik og historie i 4.- 6. klasse. Dansklæreren introducerer og afslutter forløbet, og teamet omkring klassen planlægger sammen forløbet –herunder hvordan arbejdet med bogen kan følges op, når eleverne skal læse tekster i de forskellige fag.
I Læsning i fagene arbejder eleverne med
at øge læseforståelsen for bedre at kunne læse for at lære at vide, hvad det er godt at gøre før, under og efter læsning af en tekst at bruge denne viden, når de læser tekster i alle fag
Bogen indeholder
2 modelleringstekster til dansk 5 fagtekster til matematik 5 fagtekster til natur-teknik 3 fagtekster til historie 1 afslutningstekst til dansk En kort lærervejledning til Læsning i fagene kan ses/ downloades fra www.filer.gyldendal.dk
OM FORFATTERNE Gerd Fredheim er lærer og pædagogisk konsulent. Hun er forfatter til At læse for at lære. Gerd Fredheim er kendt i Danmark for sine efterspurgte kurser om læringsstrategier og læseforståelse, hvor hun formidler sin store praksisviden på feltet.
Marianne Trettenes er lærer. Hun holder kurser om læsning og læringsstrategier og arbejder med skoleudviklingsprojekter.
GYLDENDAL
Gerd Fredheim Marianne Trettenes LÆSNING I FAGENE
Red. Kirsten Jakobsen
GYLDENDAL OM FORFaTTeRne Gerd Fredheim har fungeret som lærer og skoleleder og er nu pædagogisk konsulent i læringsstrategier. Hun er forfatter til
Ayoe Quist HenkelAt læse for at lære og Læsning i fagene. Gerd Fredheim har holdt kurser for over
10.000 danske lærere og læsevejledere.
gyldendAl Marianne Trettenes er lærer. Hun holder kurser om læsning og læringsstrategier
og arbejder med skoleudviklingsprojekter.
gyldendal
ISBN 978-87-02-13446-9
9788702134469
Gerd Fredheim Marianne Trettenes
mere læsning i fagene
Red. Kirsten Jakobsen
93572_cover_mere laesning i fagene.indd 1
17/12/12 13.05
Litteratur 6.- 7. klasse Faglig læsning Mellemtrin
FANDANGO 7-9 præsenterer et ambitiøst og nytænkende bud på overbygningens danskundervisning. Her foldes hele faget ud med nye vinkler på dansk:
¡ Med afsæt i nogle af tidens største ungdomsforfattere arbejder eleverne med værker i forskellige genreformater som noveller, romaner, digte og billedbøger.
¡ Moderne litteratur læses side om side med litteraturhistoriske klassikere.
¡ Læsedidaktik går hånd i hånd med litteraturdidaktik.
¡ Redskaber til analyse af nye medier kombineres med at udtrykke sig i forskellige genreformater – fx hjemmesider og soundslides.
¡ Australsk genrepædagogik danner ramme om forløb i skriftlig fremstilling.
¡ Teamsamarbejde støtter grundtanken om, at eleverne konstruerer viden sammen i fællesskab.
¡ Differentiering og evaluering er naturligt integreret i arbejdet med bogens tekster.
Glæd dig til FANDANGO 7-9!
