3 minute read
DLF mener: KL spiller hasard med folkeskolen
KL spiller hasard
med folkeskolen
DLF mener
Anders Bondo Christensen formAnd for dLf
»Lærerne skal bare have arbejdstidsregler som alle andre«. Det hører vi igen og igen. KL’s næstformand udtrykte det på denne måde i Berlingske: »Det er da en helt vild hovskisnovskiholdning, at fordi man er lærer, kan man ikke have normale arbejdsvilkår. Vi har indgået overenskomst for 450.000 danskere, der er undergivet disse vilkår. Hvorfor skulle 52.000 lærere ikke kunne leve med en normalaftale?«
Erik Fabrin var som borgmester i Rudersdal Kommune med til at bane vejen for den nuværende aftale. Et år før aftalen blev realiseret centralt, indgik kommunen helt frivilligt en tilsvarende aftale lokalt til borgmesterens store begejstring.
For få år siden udtalte Michael Ziegler: »Jeg er meget tilhænger af de nye principper i aftalen. Jeg tror, det er en aftale, der er bedre både for den enkelte skoleledelse og for den enkelte lærer. Den kan give plads til, at ledelsen kan være ledelse, som den er i andre virksomheder. Den giver mulighed for, at ledelsen kan ændre strategi undervejs«.
Nu fortæller den samme Ziegler, at aftalen er rigid og ødelæggende for at udvikle skolen!
I øjeblikket er der én undervisningsinstitution, der har en aftale, som KL ønsker, og det er Professionshøjskolen Metropol. Skolen er præget af massive arbejdsmiljøproblemer til stor skade for undervisningen, men i et tæt parløb har politikerne i regeringen og KL nu besluttet, at alle andre undervisningsinstitutioner med djævelens vold og magt skal underlægges samme regler.
Lokalt bliver der indgået den ene nye lokalaftale efter den anden. Det må være helt oplagt, at de kommuner, der i et tæt samarbejde med lærerne har aftalt gode rammer lokalt, kan vælge at fortsætte det samarbejde. Danmarks Lærerforening har ingen tro på, at det, Fabrin kalder en normalaftale, skaber optimale rammer for engageret undervisning, hvor læreren tager det professionelle ansvar for kvaliteten – slet ikke. Hvis KL vil insistere på, at det skal være en mulighed, må det sikres, at skolelederen i det mindste har mulighed for at administrere aftalen på en måde, så lærerne kan leve op til kravene i folkeskoleloven.
På KL’s vegne udtalte Erik Fabrin, da han blev spurgt, om vi har ret i, at kvaliteten falder, hvis der bliver skåret i forberedelsen: »Jo, det ville de have ret i, hvis det var rigtigt. Det, der er tale om i virkelighedens verden, er, at alle lærere har samme forberedelsestid uanset fag, erfaring og klasse. Vi vil omfordele forberedelsestiden, så det matcher de konkrete krav på skolen. Det er ikke en discountløsning«.
Det må KL leve op til, ellers sidder skolelederne tilbage med aben: Et kæmpe bureaukrati og uden reelle muligheder for at leve op til folkeskolelovens bestemmelser.
Sporene fra Professionshøjskolen Metropol skræmmer.
Deltag i netdebatten på folkeskolen.dk
folkeskolen.dk/ok13
Niels Christiansen: »… Kan man få at vide – vil i beholde det grå guld på skolerne, så vi kan give lidt af vores rutine til skolerne – eller skal vi bare indløse vores efterlønsbevis? hvad er det, i ønsker? i kan da bare sige det, som i har det. men lad være med at bruge os i mudderkastningen – det er for uværdigt!« }klip fra indlægget »de ældre lærere –
’noch einmal’«
Henrik Glensbo: »Vi, som lærere, er blevet kørt over af den mest velsmurte kampagnemaskine, der er set i nyere fagforeningshistorie. Bag kampagnen står regeringen og vores arbejdsgivere. forude kan man se konturerne af intern splittelse mellem lærerne og eksternt i forhold til andre faggrupper, efterhånden som vi pålægges opgaver, som vi alene kan varetage kvalificeret, når vi anvender ’interessetid’ (efteruddannelse/ arbejde i fritiden). dernæst løndifferentiering og så videre ... den danske forhandlingsmodel sættes helt ud af kraft«.
}klip fra indlægget »så smider vi hand-
skerne«
Olav Rørbæk: »… som UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) deler jeg vilkår med de øvrige ansatte på skolen. skal min vejledning lykkes sammen med den unge og hendes forældre, er samarbejdet med læreren en forudsætning. Jeg er afhængig af lærerens indsigt i den unge og hendes undervisningsparathed. i lærere er sammen med børnehaveklasselederne og skolelederne fundamentet for den unges dannelse og uddannelse. derfor er jeres arbejdstidsregler også vigtige for mig. i bør ikke have mindre tid til de vigtige opgaver, og skolerne bør bevare ordentlige ledelsesvilkår for skolelederne, så kampen om resurserne ikke kommer ud på den enkelte skole til skade for arbejdsmiljøet. derfor er fælles faglig organisering en styrke for folkeskolen og for hver af os …«. }klip fra indlægget »ok 13 – tanker fra en