Folkeskole dumper karakterkrav til gymnasiet

TILBAGE TIL EKSAMENSSKOLEN

Hvis partierne bliver enige om et adgangskrav til gymnasiet i stil med det allerede indførte krav til erhvervsskolerne, bliver folkeskolen på ny en eksamensskole. Læs på de kommende sider, hvad lærere og elever på Vissenbjerg Skole i Assens Kommune mener. To forskere forudser mere karakterræs og social slagside. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (Venstre) mener, at et adgangskrav er absolut nødvendigt, og hun er »ligeglad med, om man kalder det prøve eller eksamen«.

De ældste drenge fortæller de mindre klasser, hvorfor de synes om udvalgte bøger. Den form for involverende undervisning skal der være plads til, mener skoleleder Per Helding Madsen.

Folkeskole dumper karakterkrav til gymnasiet

Adgangskrav til gymnasiet vil gøre folkeskolen til en eksamensskole, mener skoleleder. Han ser allerede nu virkningen efter reform og adgangskrav til erhvervsuddannelser. Mange af lærerne og eleverne er enige.

AF HENRIK ANKERSTJERNE HERMANN · FOTO: HUNG TIEN VU ILLUSTRATION: TORBEN SCHMIDT KJELDSEN

Der er »speakers corner« for drenge på skolebiblioteket denne tirsdag formiddag på Vissenbjerg Skole. De store drenge træder på skift op på et podie og fortæller eleverne fra de mindre klasser, hvilke bøger der er læseværdige og ikke mindst hvorfor. Eleverne virker underholdt, som var de til danmarksmesterskab i standupcomedy. Skoleleder Per Helding Madsen viser rundt på skolen, der ligger i Assens Kommune, for at fortælle om ledernes, lærernes og elevernes holdning til regeringens udspil til en gymnasiereform med adgangskrav. I fjor blev der indført adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Nu er en ny reform på vej, den første gymnasiereform i ti år, og den vil også påvirke lærere og elever i folkeskolen. Regeringen foreslår adgangskrav på 4 i matematik og 4 i dansk for folkeskolens elever, og skolelederen mener, at det vil sætte Vissenbjerg Skole og alle andre danske skoler under pres.

Elever: Eksamenstræning nu

For nylig orienterede skolen eleverne om de udtræksfag, de skal op i til afgangsprøverne. »Straks efter orienteringen kommer tre af de der hardcore piger, der vil det hele, hen og siger til mig: Vi vil gerne spørge, om vi må slippe for valgfag fra nu af. Så kan vi begynde at eksamenstræne i stedet«, fortæller skoleleder Per Helding Madsen. Han trækker vejret dybt, holder en pause og siger: »Det er helt nye toner i folkeskolen. Det så vi ikke for tre år siden. Og jeg synes, det presser elever og lærere meget. Og det presser os i ledelsen – vi vil de bedste resultater for den enkelte, men det skal ikke medføre stress hos elever og lærere«, siger han.

Han har iagttaget, at folkeskolereformen i sig selv allerede har betydet karakterfokus hos mange af eleverne på Vissenbjerg Skole og Skallebølle Skole, som han også er konstitueret leder for.

»Efter afgangsprøven i fjor mødte jeg tre piger, der lige havde været oppe, og jeg spurgte selvfølgelig, hvordan det var gået. De to piger fortalte mig straks, at de havde fået 12. Den tredje pige ville ikke sige, hvordan det var gået

for hende. I stedet sagde hun: ’Min far bliver vred’. Da jeg senere så hendes karakterblad på kontoret, viste det sig, at hun havde fået 10«.

Per Helding Madsen var rystet og mener, at det er et eksempel på, at tingene let kan glide af sporet, ikke mindst hvis der med regeringens udspil kommer endnu mere fokus på karakterer. »Vi er allerede pustet i nakken af folkeskolereformen«, siger han.

Som skoleleder har han 18 år bag sig på Vissenbjerg Skole, han er formand for Skolelederforeningen på Vestfyn og medlem af bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium. Per Helding Madsen er imod det, han kalder karakterræs, og finder det sygeligt, hvis folkeskolen i høj grad går tilbage til eksamensskolen, med alt hvad det kunne medføre af eksamensangst og eksamensrettet undervisning.

På sit kontor uddyber Per Helding Madsen sin holdning: »Det gør jo ikke noget, at man som elev kommer med visse forudsætninger for at gennemføre gymnasiet. Men en statisk karakter kan være en udfordring. Man kan jo have uheld i én prøve. Jeg ser gerne karakterkrav, men jeg kunne godt tænke mig, at det var et gennemsnit af karakterer i stedet«, siger skolelederen.

Han undrer sig også over, at der på gymnasiale uddannelser nu diskuteres et adgangskrav på karakteren 4, mens kravet på erhvervsuddannelserne stadig hedder 02 – i matematik og dansk. »Det er åbenbart vigtigere, mere prestigefyldt at komme på gymnasiet med 4 i karakter