Kommunerne lader skolerne i stikken

»Jeg kan godt forstå, at man nogle gange er nødt til at gribe til radikale omstruktureringer. Men inklusion handler ikke bare om at flytte børnene fysisk. Det kræver, at man har udviklet en inkluderende læringskultur på skolerne og har forståelse for de udfordringer, som børnene står over for«, siger professor Susan Tetler.

i vordingborg og en række andre kommuner har man valgt at lægge pengene og beslutningerne om specialundervisning ud på skolerne. Socialistisk Folkepartis uddannelsesordfører vil gerne ophøje Vordingborgmodellen til hele landet. Mens ministeriets ekspert i inklusion siger, at kommunerne løber fra deres ansvar.

TeksT PErnillE aisingEr Og JEnniFEr JEnsEn

foTo bO tOrnvig

Hver skole får en pose penge, så skolelederen selv kan tage stilling til, hvor mange penge man for eksempel skal bruge på de nyinkluderede børn. I Vordingborg Kommune, hvor en tredjedel af skolebudgettet tidligere gik til specialundervisning, har man trukket næsten alle børn tilbage fra specialtilbud, smidt pengene i fællespuljen, og fremover følger der så det samme beløb med alle elever ud til deres skoler – uanset om de er visiteret til støtte eller ej. »Det er det mest retfærdige, vi har kunnet finde på i øjeblikket, og jeg tror på, at det hænger sammen. Der har længe været en tendens til at ekskludere, fordi det var nemmere«, lyder forklaringen fra Vordingborgs borgmester, Henrik Holmer.

Men professor i specialpædagogik og leder af Ministeriet for Børn og Undervisnings resursecenter for inklusion, Susan Tetler, er ikke enig. »Jeg synes, kommunerne løber fra deres ansvar. Det er ikke nok politisk at beslutte, at man vil skabe fuld inklusion, man skal også have en klar målsætning. Kommuner bør udarbejde en udviklingsplan og et inklusionsberedskab. Det er ansvarsforflygtigelse, når man lægger alle beslutningerne ud til skoleledere, som ikke har uddannelse og tilstrækkelig indsigt til at vurdere, hvilke behov konkrete børn har, eller hvilke kompetenceudviklingsbehov lærere har. Man lader jo skolerne i stikken«.

Susan Tetler er bekymret for, om de udsatte børns behov bliver usynlige og glemt. »Det er jo ikke sådan, at skolerne flyder i penge, så der kan let opstå interessekonflikter og dilemmaer for skolelederen. Når der er kamp om resurserne, er det oftest dem med de bedste argumenter, der vinder, og det er sjældent de børn, der har størst behov«.

inklusion tager tid

I Vordingborg har man trukket 174 af skolens 214 specialbørn tilbage fra særlige tilbud, samtidig med at man har indført heldagsskole, linjer i udskolingen, ny skolestruktur med leder-, elev- og lærerrokeringer og holddeling. Alt sammen samtidig fra dette skoleårs start.

Da Socialistisk Folkepartis skoleordfører, Pernille Vigsø Bagge, i januar besøgte Vordingborg, roste hun politikerne for deres mod til at sætte hurtigt i gang uden en lang planlægningsfase. »I Vordingborg har man gjort noget af det, vi i regeringen gerne vil lave. Her er en slags mikrokosmos, som vi gerne vil gøre gældende på landsplan. (…) Meget af det, vi vil på folkeskoleområdet, er allerede indført her, og det ser ud til at virke. Her taler man om inklusion, som vi på Christiansborg har ønsket, kommunerne ville gøre«, sagde hun til Sjællands Tidende.

En del lærere og forældre har våndet sig over den høje hastighed, men kommunens borgmester mener ikke, at det er gået for hurtigt. »Med elever med særlige behov er det min opfattelse, at det ikke kan gå stærkt nok. Det er min oplevelse både som politiker og far, at det mest robuste i denne verden er vores børn, også elever med særlige behov«, siger Henrik Holmer.

Susan Tetler mener derimod, at den slags processer kræver tid. Både tid til at inddrage forældrene, så børnene, som kan have det vanskeligt med forandringer, når at vænne sig til tanken, og tid for skolerne til at forberede sig.

Den styringsmodel, som Vordingborg og et stigende antal kommuner benytter sig af, hedder »inklusionsfremmende processer« og stammer fra en rapport, som analysefirmaet Deloitte for et par år siden udarbejdede for KL, Finansministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning.

Skolerne i Vordingborg får næsten den samme mængde penge, som de fik før omstruktureringen, men de kan ikke gå over budgettet for specialundervisning, hvis der er børn, der har ekstra behov, som de kunne i den tidligere model. Samtidig skal de nu også finde penge til udskolingslinjer, holddannelse og længere skoledage.

pai@dlf.org, jje@dlf.org

Læs tema om Vordingborgs »folkeskolereform« side 16.