Rollespil ryster alle sammen

I Varda har nogle deltagere meget markante og imponerende udklædninger som ork, skyggekriger eller elver, andre tager det mere roligt og nøjes med et sværd. Lærer Mette Sams spiller orkprinsessen Valdis – en central figur, som rollespillets handling er knyttet op om.

ROLLESPIL RYSTER ALLE SAMMEN TEKST: ESBEN CHRISTENSEN • FOTO: SIMON JEPPESEN

Der er plads til både de vilde og de børn, der går mere forsigtigt til værks. Og så er der altid plads til hvile og eftertanke.

En uge om året opstår landet Varda på Viby Skole. Her flyder det sociale, faglige og didaktiske sammen i en uges rollespil, der styrker børn og voksnes fællesskabsfølelse.

»Varda, Varda, Varda, Varda«

– elvere, mennesker og orker banker deres sværd mod skjoldene i samme rytme som råbene. Samtidig begynder advarselshornet at gjalde: Skyggekrigerne angriber.

I landet Varda er frygten, den frydefulde eufori og kampgejsten ægte som den lugt af snobrød bagt i åbne flammer, der hænger i skovbrynet. Men de ægte følelser får frit spil i en opfundet verden: Det er indskolingselever, lærere og pædagoger fra Viby Skole ved Aarhus, der lever i sagnlandet Varda, hvor rollespil og slagsmål er på skoleskemaet.

Og der bliver gået til den: Børnene ved, at hvis de rejser sværdet mod en skyggekriger, så bliver det mødt af angribernes våben. Udvekslingen af slag går begge veje – også de voksne skyggekrigere får mange hug. Efter en håndfuld minutters intens slagudveksling trækker fjenden sig tilbage. Det er hele Varda, der har smidt skyggekrigerne på porten. »Den her gang var jeg fandeme ikke bange for dem«, siger en eksalteret dreng, da tingene er ved at falde ned igen. Andre græder. Får trøstende ord. Voksne og børn, der sammen kæmpede mod skyggekrigerne, deler deres oplevelser og får dem sat i perspektiv. Nogle af de mindste – der har holdt sig ude af kampene – har godt af at blive mindet om, at selv om skyggekrigerne ser drabelige ud med masker og maling i ansigtet, så er det altså bare de kendte lærere og pædagoger, der er klædt ud.

Aktantmodel i 2. klasse

En helt central karakter i Varda er orkprinsessen Valdis. Hun bliver spillet af Mette Sams, der er lærer i indskolingen. Valdis har altid et følge af børn, der hænger i hendes skørter. I år skal Valdis have sin afdøde mand, orken Eradash, ud af dødsriget, og rundt om hende skrider historien frem. Nogle af udfordringerne er kendt fra fantasygenren, og karaktererne låner træk fra religionernes mytologi. En er for eksempel »lidt ligesom Loke – svær at regne med«. Det er hos Valdis, eleverne er, hvis de vil hænge på hovedfortællingen i rollespillet. Den røde tråd fylder mest for de ældste elever, mens de yngre suger indtryk

Hvad er Varda?

• Kongeriget Varda findes én uge om året. Det foregår uden for skolens skolefritidsordning, der har et godt skovbryn til eventyr. Hele ugen er undervisningen i indskolingen aflyst fra klokken 12, og både lærere og pædagoger er med i rollespillet.

• Handlingen består af en række forskellige fortællinger: Nogle skal giftes – andre hentes op af dødsriget. Der skal skaffes magiske genstande og andre nøgler for at få den planlagte fortælling til at glide. Indimellem angriber skyggekrigerne riget, og drabelige kampscener udspilles.

• I Varda er også en række værksteder og muligheder for at fordybe sig i projekter. Der bliver bagt snobrød, formet fedtsten og kreeret lykkeamuletter.

Ideen til Varda opstod, da både børn og voksne blev trætte af skolefritidsordningens faste vikingeuge. En mandlig pædagog klædte sig ud som sort kriger – og skyggekrigerne var født.

til sig og bruger tid på at finde ud af, hvordan det er at være i Varda. »Det handler meget om at mærke efter: Hvor går deres grænser? Det lærer de i kamp, hvor meget kan de holde til, og hvor meget har de lyst til at kunne holde til. Vi bruger det, når matematikøvelserne bliver svære: Find din indre kriger frem, og giv det en skalle«, siger Mette Sams.

Der er en glidende overgang mellem det sociale, faglige og didaktiske, når Varda er på skoleskemaet. Oplevelserne fra eftermiddagen i Varda bliver næste formiddag gjort fælles for eleverne i undervisningen. Historien bliver gennemgået og for eksempel sat ind i en aktantmodel. »Jeg underviser i 2. klasse, og der er aktantmodellen normalt for kompliceret, men fordi de selv er med i legen, så giver det mening for dem. Man kan også bruge genretræk fra fantasygenren: Valdis har fem ting, hun skal finde for at få noget til at gå i opfyldelse«, siger Mette Sams.

Alligevel kigger hun uden for den faglige undervisningsvirkelighed, når hun skal pege på rollespillets største force.: »Det giver rummelighed og et tilhørsforhold. Uanset om man spiller med eller imod hinanden, så samles man i en flok, når skyggekrigerne kommer. Det sammenhold, man får på tværs af klasserne, er kernen i Varda«.

Færre konflikter i skolen

Skoven er lidt smattet, den dag Folkeskolen er på besøg. Derfor trækker AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) Michael Tagesen på sin festivalerfaring og spreder flis ud i skovbunden. Han er ikke klædt ud, men er med som støtte for de elever, der hører til i AKT-regi. Man kunne frygte, at de mange kampe med legetøjssværd ville sætte en masse konflikter i gang, men det er ikke tilfældet. »Nogle af de elever, jeg har hos mig, der ellers har det sværest, har jeg set ovre i kamp. De accepterer bare, at de er blevet ramt – tæller og er med igen. Jeg tænkte ellers, at der kunne komme problemer, men de finder ud af det«, siger Michael Tagesen og fortæller, at konfliktløsningerne i Varda også bruges i resten af skoleåret. »De sluger nogle kameler, fordi de bare vil være en del af fællesskabet, og det er fedt at se, at de kan det. Når der en anden gang opstår konflikter, så kan vi spørge: Hvad gjorde du i Varda, og hvorfor var det ikke et problem der?« siger Michael Tagesen.

»Helle ved Helle«

Det Fredelige Tårn er helt specielt: Hvis skyggekrigerne bare sætter deres fod på Det Fre-

Der bliver skabt relationer og fællesskab på tværs af årgange og professioner. Her er lærer Mette Sams i gang med danseundervisning.

delige Tårn, bliver de til sten. Det er stedet, hvor elever, som synes, kampen er for meget, kan søge hen og finde fred hos »Moder Jord«. Hun bliver spillet af Helle Gejel, der til daglig arbejder som pædagog. »Der er helle ved Helle. Så jeg har altid en flok børn hængende«, siger hun. Moder Jord peger også på fællessskabet som den store force ved Varda: »Alle børn er alles. Det er ikke bare mine kontaktbørn eller de andre børn, der har et forhold til mig«, siger Helle Gejel, hvorefter hun bliver afbrudt i interviewet: »Helle, jeg har ondt i maven«, siger en lille ork. »Er det, fordi du mangler mad – eller fordi du er lidt spændt?« spørger Moder Jord. »For spændende«, svarer orken. »Så bliv bare her hos mig. Her sker der ikke noget«, svarer Moder Jord og glider tilbage i interviewet: »Det er også aldersintegration på smukkeste vis. Vi ser, at de børn, der har det svært i klasserummet, stortrives herovre«, siger Helle Gejel.

Hun blev Moder Jord, fordi hun alligevel ikke lavede andet end at gå og berolige børn, for hvem den nye verden var for overvældende. Så kunne man lige så godt opfinde mytologien omkring karakteren Moder Jord og Det Fredelige Tårn.

Helle Gejel synes, at det giver særlig god mening, at lærerne er med i rollespilsuniverset, der i høj grad foregår på fritidspædagogikkens præmis. »Efter skolereformen er det ofte os pædagoger, der er kommet ind i skolen, men efter at vi flyttede undervisningen herned efter middag, har det været integreret i indskolingslærerteamene også. Det handler jo også om at finde ud af, hvad pædagogerne og lærerne hver især er gode til«, siger Helle Gejel. Det tærer på kræfterne at holde det onde i ave. Så er det godt og trygt at søge helle hos Moder Jord spillet af skolepædagog Helle Gejel.

5 trin til godt samarbejde

Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) har undersøgt, hvornår samarbejdet mellem lærere og pædagoger fungerer godt i undervisningen. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at der er en positiv sammenhæng mellem det velfungerende samarbejde og det faglige og trivselsmæssige udbytte samt læringsmiljøet.

Eva peger på fem elementer, der er særligt kendetegnende for det velfungerende lærer-pædagog-samarbejde ude på skolerne:

1Der er klarhed over faggruppernes roller og mulige bidrag, så begge gruppers faglighed og kompetencer bringes i spil.

2Lærere og pædagoger planlægger og evaluerer undervisningen i fællesskab.

4

Lærere og pædagoger giver hinanden sparring, og begge parter oplever, at de udvikler deres faglighed i samarbejdet.

5Begge parter betragter hinanden som ligeværdige i samarbejdet.

4Ledelsen bakker op om og leder samarbejdet.

Kilde: »Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen« – hele rapporten kan læses på eva.dk.

Undervisningen i Varda foregår på fritidspædagogikkens præmisser. Her er lærer Mette Sams (til højre) og initiativtager til rollespillet Annette Ladefoged Schiønning i fuldt orkornat.

LÆRERE OG PÆDAGOGER FINDER HINANDEN I LEG

Lærere og pædagoger opdager, hvad de hver især er gode til, når de samarbejder om rollespil, siger skoleleder.

Varda var tidligere udelukkende i skolefritidsordningsregi, men efter skolereformen kiggede skolen efter områder, hvor både fællesskabet og den faglige udvikling var i spil. I den forbindelse var Varda oplagt, fortæller skoleleder Henrik Kallestrup. »Overordnet handler det om fællesskab, og så er der en masse underemner – læring i de forskellige fag, kampkultur og i det hele taget at være ude og få oplevelser, det gør, at det er noget, man husker«, siger Henrik Kallestrup.

Det er en gevinst for eleverne, at de får mulighed for at opdage og vise nye sider af sig selv, når de spiller i Varda. Men den fælles uge med rollespil har også vist sig at være en arena, hvor skolens medarbejdere kan vise aspekter af deres forskellige fagligheder. »Man kan som pædagog vise, at man har blik for relationer, eller man kan tage en narrativ rolle og spille skuespil, som kan bruges i andre sammenhænge også. Lærerne får vist, at vi har faglige mål med undervisningen. Sådan en uge, hvor alle byder ind, hjælper samarbejdet i de øvrige uger også«, siger Henrik Kallestrup.

Fremmer det faglige og sociale

Lisa Gjedde er professor ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet og forsker i rollespils læringssammenhæng. Hun fortæller, at rollespil stimulerer forestillingsevnen og er med til at udvikle evnen til at tænke abstrakt, og hun kan godt forstå, at lærere og pædagoger er begejstrede for Varda: »Når man arbejder med forskellige roller og indlevelse, udvikler man sin evne til at indtage mange perspektiver og sin sans for empati. Det er vigtigt for det sociale liv i klassen. Og når man har et rollespil med normer og regler og et narrativt indhold, så formår man at gøre det tydeligt, hvad det er for nogle situationer, som eleverne er i. For nogle elever er der måske ikke en automatisk forståelse og respekt for, hvad skolen er. Rollespillet kommer med en klart defineret ramme, og det giver eleverne noget meget konkret at forholde sig til«, siger Lisa Gjedde.

Hun kan godt genkende lærer Mette Sams’ beretning om, at aktantmodellen og andre faglige begreber kan begribes i rollespillet af elever, der ellers ville have haft svært ved at forstå dem. »Den læringssituation, som eleverne er i, bliver mere meningsfuld for dem, fordi det er bygget op på et narrativ. Det er lettere at danne en relation til de begreber, man tilegner sig. Og forskning viser, at man husker bedre, hvis man kan koble det, man lærer, til en narrativ situation«, siger Lisa Gjedde.

»Lærere og pædagogers forskellige fagligheder byder ind og giver perspektiver«.

Henrik Kallestrup Skoleleder på Viby Skole