3 minute read

Ny rekord i sæt det på skoleskemaet-forslag

Next Article
Bazar

Bazar

Ny rekord i sæt det på skoleskemaet

sæt det på skoleskemaet-forslag

ANDREAS BRØNS RIISE

ILLUSTRATION:

RASMUS

På tredje år noterer lærer Anders Thorsen minutiøst, når nogle i den offentlige debat foreslår at gøre bæredygtighed, Leonardo da Vinci, robusthed eller noget helt fjerde til obligatorisk emne i folkeskolens undervisning. Listen tæller nu 120 punkter.

Det begyndte med, at lærer Anders Thorsen tændte for radioen for at høre premieren på P1programmet »Kejser«. Det var op til julefrokostsæsonen, og en af de medvirkende var sexolog Jakob Olrik. Han mente, at danske mænd er blevet så dårlige til at flirte, at det bør være en obligatorisk del af folkeskolens pensum. »Nu spørger en af de andre medvirkende, hvad der så skal tages ud af undervisningen for at gøre plads til flirten«, tænkte Anders Thorsen. Men det skete ikke. Tværtimod ville de andre paneldeltagere gå endnu længere og sætte flere ting relateret til sværmeriets ædle kunst på skoleskemaet. »Det lader til, at vi tænker på skolen som et bundløst hul, hvor alle problemer, man kan komme i tanke om, kan blive smidt i«, siger han.

Det blev startskuddet til en liste, som Anders Thorsen nu har ført siden 2017. Her skriver læreren løbende de ting på, der i den offentlige debat på den ene eller anden måde bliver foreslået »sat på skoleskemaet«.

Listen tæller i skrivende stund 120 punkter, som spænder lige fra cirkus over tarotkort til digital dannelse og madkundskab som eksamensfag. For 2019 lyder listen foreløbig på 31 punkter – altså mere end et forslag om ugen. Dermed er året godt på vej til at overtage pladsen som topscorer fra 2018, hvor listen løb op i 59 forslag. »Og det er bare ifølge min egen uvidenskabelige opgørelse over de ting, jeg lægger mærke til bliver foreslået. Det reelle tal er nok langt højere«, siger Anders Thorsen.

Savner svar på, hvad der skal ud

Som lærer er han overrasket over, hvor mange af punkterne på listen der oprinder fra lærere. Mange af forslagene er gode, un-

derstreger Anders Thorsen. Men de vidner ifølge ham om en kultur, hvor selv hans kolleger nu »har købt«, at skolen løbende skal tage sig af samfundets udfordringer – uden at kræve svar på, hvilke nuværende opgaver de så til gengæld kan sortere fra. »Mit hovedbudskab er, at vi må have en diskussion om, hvor grænsen går. Man kan jo ikke bede skolen løse klimaproblemerne, lære eleverne at bruge Nem-ID og så samtidig banke skolen oven i hovedet, når der kommer en Pisa-måling, man ikke er tilfreds med. Det er altså for dobbeltmoralsk«, siger Anders Thorsen. Desuden undrer han sig, når folk foreslår ting som demokrati og menneskerettigheder sat på skoleskemaet. »Hvad tror de egentlig, vi laver i samfundsfag? Jeg arbejder på en kostskole, der hører under et privat gymnasium. Nogle gange bytter vi, så gymnasielærere underviser i grundskolen og omvendt. Der bliver gymnasielærerne ofte overraskede over, at der er flere bindende mål for grundskolen, end de arbejder med til daglig«, siger læreren.

Livsduelighed er også at kunne sige fra

Når forslagene om nye timer på skoleskemaet vælter ind på listen, så handler det om, at det moderne liv er blevet meget mere komplekst, mener Anders Thorsen. Men det gør det ifølge lære2019 ren endnu mere centralt, at skolen holder knivskarpt fokus på at (Er stadig i gang) lære eleverne det vigtigste. • Robusthed • Livsduelighed »Jeg er slet ikke imod • Social træning • Drama skoleudvikling, og det er klart, • Seksualundervisning som selvstændigt fag • Bæredygtighed • Bjørn Lomborg • Sundhedsundervisning • Menneskerettighederne • Medmenneskelighed • Livsmestring (regeringens stresspanel) • Digitale sexkrænkelser • Upright Project (mindfulness, coping, mestring og socio-emotionelle kompetencer) • Eksamen i digital dannelse • Økodannelse

This article is from: