Folkeskolen står over for en eksplosion i elevtallet

BEFOLKNINGSUDVIKLING 6-15-ÅRIGE

2019-2049

I 2027 er der 42.000 færre skolebørn end i dag

Folkeskolen står over for et boom i elevtallet

Ti procent flere børn mellem seks og 15 år. Sådan tegner den demografiske udvikling sig de næste tyve år. Det giver al mulig grund til at passe på både skoler og lærere i de kommende år.

I 2043 bliver der 65.000 flere skolebørn end i dag

TEKST:

HENRIK STANEK

et kan være fristende at nedlægge skoler og afskedige lærere, i takt med at elevtallet falder med 42.000 frem mod 2027. Men derefter vender udviklingen, og i 2042 vil der være 65.000 flere elever end i dag. Det viser den nyeste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik.

De kraftige udsving udfordrer kommunerne, mener lektor emeritus Henrik Toft Jensen fra Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet. »Kommunerne må diskutere, om de skal nedlægge skoler i den første periode for derefter at oprette skoler. Temaet i den diskussion er, hvad der er pædagogisk og økonomisk mest forsvarligt, plus hvad der tjener lokalsamfundet bedst«, siger Henrik Toft Jensen, der forsker i regionalgeografi.

Det er ikke uden omkostninger at nedlægge skoler for en kortere periode. »Bygningerne glider ud af den kommunale drift, og også skoleledelsen, lærerne og hele setuppet omkring skolen forsvinder. At holde liv i en skole med faldende elevtal kan ses som en investering, så man ikke skal opfinde skolen på ny«, siger Henrik Toft Jensen.

Udsigten til stigende børnetal bør ikke komme bag på kommunerne, mener chefforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. »Vi har vidst siden anden verdenskrig, at der kommer oldebørn fra de store generationer omkring besættelsen. Men flere børn betyder større udgifter til folkeskolen. Samtidig får vi 20.000 flere ældre om året, så kommunerne får to store udfordringer samtidig. Men kommunerne får næppe tilført flere resurser. Opgaverne vokser, men det gør pengene ikke«, siger han.

Kommunerne skal være varsomme

Det er et grundvilkår, at kommunerne skal tilpasse institutioner og service til den demografiske udvikling, lyder meldingen fra KL. »Kommunerne er vant til at navigere i den slags tilpasninger. Det er en balance mellem på den ene side at sikre en langsigtet og bæredygtig anvendelse af vores bygninger og samtidig have en forsvarlig forvaltning af borgernes penge, så man ikke arbejder med en generel overkapacitet. Derudover har kommunerne et ansvar for at skabe fagligt stærke læringsmiljøer, og her spiller skolestruktu-

ren også en rolle«, siger Thomas Gyldal Petersen, formand for børne- og undervisningsudvalget i KL

Landets skoleledere er dog bekymrede for, hvor godt kommunerne formår at indrette sig efter demografien. »Mange skoler får budgettet beskåret midt i skoleåret. Sådan har det været i en lang årrække, og det viser, at kommunerne har svært ved at tænke langsigtet. Samtidig taler man om, at kommunerne ikke har råd til både at passe flere små børn og tage sig af det stigende antal ældre, men ingen taler om, at om få år vokser elevtallet«, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Og den bekymring deler man i lærernes forening. »Det altoverskyggende problem er kommunernes og skolernes økonomi. Vi har seks procent færre elever end for ti år siden, men lærerstillingerne er faldet med 15 procent. Vi skal passe på folkeskolen nu, for vi får snart brug for lærerne«, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF). Han opfordrer kommunerne til at være varsomme med at nedlægge skoler: »Det bliver dyrt at åbne dem igen. Det er også dyrt at presse eleverne sammen på færre skoler, hvis man skal udvide dem om få år på grund af pladsmangel. Det er især dyrt at oprette faglokaler«. Claus Hjortdal er inde på det samme: »Vi vil måske se, at skoler med få elever i udskolingen mister de ældste klasser, men når man skal åbne overbygningen igen, har ingen lærere på skolen fulgt med i fagene, og faglokalerne er ikke blevet opdateret. Man skal helst ikke nedlægge overbygninger, selv om de skal køre med ét spor i tre-fem år«.

Der kommer snart flere seksårige

De kommende års nedgang i elevtallet vil ikke være ligeligt fordelt ud over landet. Det vil den efterfølgende stigning heller ikke. »Der bliver flere ældre i Vest-, Syd- og Norddanmark og dermed færre til at føde børn. Samtidig er der tale om fraflytningskommuner, så hos dem rammer nedgangen i børnetallet hårdere. Derfor vil vi se kommuner drøfte, om de skal lukke skoler, selv om børnetallet snart stiger på landsplan«, siger Henrik Toft Jensen fra Roskilde Universitet.

Det er heldigt, at børnetallet især vil stige i universitets- og vækstkommunerne, fremhæver Roger Buch. »De velstillede kommuner har råd til at håndtere flere børn. Først kan de øge klassekvotienten, men derefter bliver de nødt til at oprette nye klasser, og det kræver flere

lærere. Der er allerede mangel på lærere, og det problem bliver kun større, fordi forholdsvis flere forlader arbejdsmarkedet på grund af alder«, siger chefforskeren. Antallet af seksårige falder med et par tusinde til næste år, men derfra begynder det at stige. Det betyder, at der skal sættes ind nu, så der er nok til at undervise børnene, mener skolelederne. »Vi skal snart i gang med at uddanne flere børnehaveklasseledere, og vi skal også sige til unge, som overvejer at læse til lærer, at selv om børnetallet falder lige nu, skal der nok komme job til dem. Både Undervisnings- og Forskningsministeriet og professionshøjskolerne skal sikre, at der er pladser nok på læreruddannelsen, og kommunerne skal holde lærerne varme, for eksempel med vikariater, så de ikke skifter branche, mens de venter på et fast job«, siger Claus Hjortdal.

Hvor skal lærerne komme fra?

Demografien spiller også ind, når det handler om flere lærere. INGEN TALER OM, AT OM FÅ ÅR VOKSER »Man kan godt uddanne flere lærere, men der mangler også sygeplejersker, jordemødre og læger, og vi har kun det antal borgere, vi nu engang har«, siger Roger Buch. ELEVTALLET. Manglen på lærere i for eksempel hovedstadsområdet og Østjylland løses ikke af, at der bliver fyret lærere på Claus Hjortdal, Bornholm, Lolland-Falster og i Vestjylland. formand for Skolelederforeningen »Selv om danskerne er villige til at pendle langt, er der her tale om meget store afstande, og det er svært at tvinge folk til at flytte. Samtidig er det med lav arbejdsløshed forholdsvis let at finde job i andre brancher. Det er der allerede nogle, som gør, på grund af arbejdsvilkårene i folkeskolen, og det problem vil kun blive større«, forudser Roger Buch. Det store spørgsmål er, om samfundet vil investere i folkeskolen og gøre det attraktivt at være lærer, mener Gordon Ørskov Madsen. »16 procent af lærerne i folkeskolen har ikke en læreruddannelse. Samtidig arbejder 16.000-17.000 lærere i andre job. Vi har ikke lærermangel – vi har et rekrutteringsproblem. Det har vi et kæmpe ansvar for at gøre noget ved sammen med KL, kommunerne, Folketinget og regeringen. Vi skal skabe begejstring omkring folkeskolen, så unge får lyst til at uddanne sig til lærer, og så vi kan få nogle af dem, der har forladt faget, tilbage«.

Prognose med usikkerheder

Kommunerne kender antallet af skolestartere fem-seks år i forvejen. Men længere frem indeholder befolkningsprognosen usikkerheder, som den enkelte kommune kan have svært ved at tage højde for. For eksempel kan flyttemønsteret ændre sig. »København vokser med 10.000-12.000 indbyggere om året af to årsager: Der fødes flere børn per voksen, og byen har stor indvandring. Men til- og fraflytningen er gået lige op i de seneste tre-fire år, hvor den for ti år siden