2 minute read
Uskolet
FOR KORTE NYHEDER
Fotomontage: Steen Brogaard + iStock Hej, jeg hedder Pernille. Jeg er jeres nye minister!
»Jamen, dejligt at se jer – hvor
er I bare flot solbrændte alle sammen! Har I glædet jer til at starte igen her efter ferien? … Hvad? … Hvad? … Nej? … Slet ingen?
Okay, men som I nok har hørt, så fik vi ny leder lige inden sommerferien. Og Mette, som hun hedder, hun mente altså, at jeg skulle have jer – lige vær stille dernede! Så altså. Jeg hedder Pernille, som jeg har skrevet her på tavlen, og – ja, hvad siger du? … Nej, Merete kommer ikke mere, hun er blevet … træt. Men jeg skulle hilse fra hende. Hun var ked af, at hun ikke skulle have jer mere. Eller.
Ikke vippe på stolen, dig dér. Jeg har forberedt sådan et, lad os da bare kalde det forståelsespapir, selv om det jo er mig, der bestem- … lad mig se, jeg skal lige have den her til at virke … måske skal den bare ... det var dog … hvad siger I, er der tit problemer med den? … Ssscchyyy dernede, ssscchhyy. Nå, jeg kan også bare læse op – argh, hvad fuck, nu røg nettet,
det er sgu da utro... må jeg lige få noget ro, HEY!
Mange af jer håber nok, at nu bliver alting bedre, for jeg er jo rød, og jeg har været endnu mere rød, og … hvad? … Høns? Jo, men – sscchhyyy, vi skal lige holde fokus heroppe, hallo! … Men tænk lige over, at hvis jeg kunne hoppe så nemt helt derovrefra og ind på midten, hvorfor skulle jeg så ikke kunne hoppe alle mulige andre steder hen, som det passer mig?
Så blev der stille, hvad?
Nej, hvad sidder I og hvisker om derovre på venstrefløjen? … Sig det lige igen? … Må jeg være fri, vil du så tale ordentligt! … Hør her,
du skal overhovedet ikke svare igen, din lille – ja, jeg ved sgu da godt, at jeg kom til at sige fuck, men du sagde reform, og jeg vil ikke finde mig i, at I bruger den slags ord i mine timer, er det forstået, og så stopper I dernede! Tror I ikke, jeg kender sådan nogle som jer? Sådan en flok … brokkehoveder og godtroende bonde- røve, der bilder sig ind, at de kan lave ’verden bedre’. HA! Og nu sidder I dér med jeres våde drømme om, at alt skal rulles tilbage, til dengang der var tid til det hele og nuttede samtaler med børnene og forberedelse og samarbejde og bindingsværk og gadekær og sne om vinteren, sid så for helvede stille dernede, jeg
gider ikke sige det mere!
Hvis I ikke opfører jer ordentligt, så sender jeg jer alle sammen uden for døren, ligesom dengang I havde Christine, er I med! Og så kan I få en omgang fraværsstraf oveni! Bare fordi jeg sidder og hyggesludrer med Mads Steffensen inde i radioen om familien Danmarks søndagsdilemmaer og har sporty frisure og hører ungdomsmusik, så skal I fandeme ikke
tro, I kan løbe om hjørner med mig, er det forstået? Er det forstået, blev der sagt!
Godt så. Og hvor fanden kan man så få lov til at ryge en smøg her?«