Nye Fælles Mål strammer skruen

Fælles Mål:

skruen strammes nu

lærerne kan ikke længere sige: Jeg har gennemgået stoffet, synd for dig, at du ikke fik det lært.

TeksT John Villy olsen

De nye Fælles Mål – som Undervisningsministeriet nu har offentliggjort på sin hjemmeside – lægger op til en anden måde at undervise på, siger professor ved det pædagogiske institut på Aarhus Universitet Jens Rasmussen. Han sad i en ekspertgruppe, der rådgav ministeriet under udarbejdelsen af de nye Fælles Mål.

Skolen skal således nu sikre, at eleverne kommer hen til de faglige mål, som regeringen og forligspartierne har fastsat, nemlig Fælles Mål. I dansk skal eleverne for eksempel nå frem til i alt otte mål i løbet af 1. klasse. »Eleven kan skrive små og store bogstaver i håndskrift og på tastatur«, hedder et af disse otte mål eksempelvis. Læreren skal så tilrettelægge et eller flere undervisningsforløb, der leder eleverne frem mod dette mål.

Når han tilrettelægger et forløb, bør han tage udgangspunkt i, hvor eleverne aktuelt befinder sig fagligt, og derpå fastsætte et mindre, mere præcist mål for forløbet, hvad enten forløbet er på én lektion eller på flere uger. Forløbene skal bare ende med, at eleverne »kan skrive små og store bogstaver i håndskrift og på tastatur«.

Det er den form for læringsmålstyret undervisning, som politikerne nu ønsker praktiseret i klasselokalerne. Jens Rasmussen kalder det proaktiv undervisning.

Mange lærere vil nok sige, at sådan gør de allerede? »Det er der sikkert nogle, der vil sige, og det er jo kun godt – så er det jo ikke så svært at få den proaktive undervisning til at virke. Men vi ved fra en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, at mange lærere ikke arbejder målstyret. De arbejder aktivitetsstyret, selv om vi faktisk har haft målstyret undervisning siden 2003«, siger Jens Rasmussen. »Men det er fuldstændig rigtigt – der er ikke noget nyt i tankegangen og logikken. Det nye er, at politikerne ønsker, at nu skal det altså til at blive virkelighed. Tænkningen er tydeligere nu, og den bygger på viden om, hvad der faktisk fører til, at eleverne opnår de bedst mulige resultater ved at gå i skole. Det er et forsøg på at møde lærerne, for lærerne er naturligvis optaget af, hvad der virker i deres praksis«, tilføjer han. »Det er altså mål for, hvad eleverne skal have ud af undervisningen, og ikke mål for, hvad lærerne skal beskæftige sig med eller undervise eleverne i. Det er ikke undervisningsmål. Men ligesom der er mange veje til Rom, er der også mange veje til målene, så lærerne kan vælge at bruge de undervisningsmetoder og de undervisningsmidler, de finder mest velegnede i forhold til deres konkrete elever og det mål, de sigter mod«.

skolen har ansvaret

»Men lærerne kan ikke længere sige: Jeg har gennemgået det, synd for dig, at du ikke fik det lært. Nu har lærerne – og skolen – ansvaret for, at eleverne faktisk får lært det, der er sat mål for«, fastslår Jens Rasmussen. »Og hvis det ikke lykkes, så må man jo gøre sig overvejelser over, hvad der så skal til – hvad kan kommunen så gøre, og hvad kan skolen gøre?« siger han.

Accountability (regnskabspligt) kalder man den styringsfilosofi, der ligger bag Fælles Mål: Skolen har ansvaret for, at skatteydernes børn får lært det, som de folkevalgte politikere har besluttet, at de skal lære, nemlig de Fælles Mål. Om de har lært det, skal så i princippet testes i de nationale test, der skal justeres, så de fremover passer bedre til i hvert fald nogle af de nye Fælles Mål.

jvo@dlf.org

Læs også

Jens Rasmussen holdt oplæg om »Den målstyrede skole« på en stor konference om »Forskning i folkeskole i forandring« på Institut for Uddannelse og Pædagogik i København for nylig. Læs mere om konferencen og Fælles Mål på folkeskolen.dk.