Ny friskole har flere elever end den gamle folkeskole

kendskab til forældrene, som de møder, når de bringer og henter deres børn. »Vi har ikke skolehjemsamtaler, hvor det, vi siger, kommer bag på forældrene. Vi har heller ikke forældre, som banker i bordet, fordi de ikke får det, de forventer. Vi har tværtimod forældre, som beder om hjælp til at forstå deres børn. De fleste betragter os som eksperter«, siger Mette Holm.

Til gengæld forventer friskolen, at forældrene bidrager til fællesskabet. For eksempel skal alle gøre rent en lørdag om året, og der indgår arbejdsdage, hvor de sætter i stand og etablerer nyt. Forældre har blandt andet malet alle klasselokaler og bygget højbede.

»Det vil forældrene gerne, for det er deres skole. Vi skal overholde nogle lovpligtige mål, men inden for de rammer kan vi selv forme skolen, og der er ikke så mange omveje, som dengang vi skulle omkring en telefontid og en tænkepause i kommunen. Nu svarer skolelederen med det samme, men hvis han bliver nødt til at spørge bestyrelsen, går der højst tre uger, før vi har en afgørelse«.

Folkeskoler skal ikke være bange for at formulere tydelige forventninger til forældrene om, at fællesskabet forpligter, mener hun. »Man skal passe på med at stille krav, for der vil altid være forældre, som ikke har resurser til at opfylde dem. En overgang krydsede vi af, hvem der havde bagt boller, men det har vi ændret til, at man kan bidrage med det, man er god til. Det kan for eksempel være, at man kan holde et oplæg i 7. klasse. Det er bedre at spille bold med de forældre, som har overskud til at gribe den på deres egen måde«.

Ingen frygt for ny nedlæggelse

Arbejdet med skolens værdier er en evig proces, for forældre forandrer sig. »Vi prøver at gøre vores grundpiller om faglighed, fællesskab og kreativitet konkrete. Det nærmer sig en formulering om, at alle elever og deres forældre skal føle sig set og hørt, uanset om det drejer sig om eleven med særlige behov eller den særligt talentfulde«, siger Mette Holm.

Det adskiller sig ikke fra værdier, mange folkeskoler vedkender sig, men friskolen i Feldballe skiller sig ud med sit mål om at ville være lille, mener hun. »Vi kunne godt presse citronen og tage flere elever ind, men vi holder fast i små klasser, netop fordi det er vigtigt for os, at vi ser alle«.

Et faldende børnetal i kommunen spøger i kulissen. Mette Holm frygter dog ikke for, at hun skal igennem endnu en skolenedlæggelse. »Vi skal gøre det så godt, at forældrene fortæller positive historier om skolen. Det må vi lykkes med, siden vi tiltrækker elever fra vores nabobyer. Vi har venteliste på flere årgange, og med overtagelsen af børnehuset sikrer vi en del af fødekæden. Hvis forældrene skulle til Rønde for at få deres børn i daginstitution, ville det være naturligt for dem at vælge byens folkeskole«, siger Mette Holm.

Røsnæs Skole havde blot 55 elever, da politikerne i Kalundborg besluttede at nedlægge skolen for halvandet år siden. Efter høringsrunden valgte de at udskyde nedlæggelsen til i år, så lokalområdet kunne nå at etablere en friskole i stedet. »Mange forældre valgte folkeskolen fra, fordi den var lukningstruet, men da vi kunne garantere, at der ville komme en friskole, vendte udviklingen. Derfor havde skolen 70 elever, da den lukkede«, fortæller Karin Anholm.

Hun er formand for Friskolen på Røsnæs, som er den eneste af dette års fem nye friskoler, der erstatter en nedlagt folkeskole. Røsnæs Skole er så også den eneste folkeskole, der er blevet nedlagt i 2018.

Den nye friskole lagde ud med 98 elever på første skoledag. Stigningen skyldes, at næsten alle elever fra folkeskolen fortsætter på skolen. Friskolen har derfor kunnet udvide med 7. klassetrin i forhold til folkeskolen. Desuden har forældre i Kalundborg valgt skolen til. »Røsnæs Skole havde udeskole, og det ville vi have mere af, så det indgår i vores profil sammen med høj faglighed og fællesskab for alle. Det får folk i Kalundborg til at sige, at deres børn skal gå i skole hos os«, siger Karin Anholm.

To lærere, en børnehaveklasseleder, to pædagoger og en sekretær er fulgt med over på friskolen, hvor de suppleres af en skoleleder og otte kolleger udefra. »Vi havde alle folkeskolens medarbejdere til samtale for at høre, om de var interesserede i at arbejde på friskolen, og det ville de seks, vi har ansat. Andre sagde nej, for eksempel fordi de er tjenestemænd eller ikke kunne se sig selv i vores profil«, siger Karin Anholm.

Friskolen på Røsnæs har købt skolebygningerne af Kalundborg Kommune. Politikerne sagde ja til friskolens bud, på den betingelse at kommunen kan købe skolen tilbage, hvis friskolen ikke længere bruger den til undervisning. Købsprisen er ikke offentliggjort.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Den lokale skole: Læs i næste nummer om Jammerbugt Kommune, der går nye veje for at bevare de små folkeskoler. Forældre, lærere og frivillige kæmper for at tiltrække nye borgere – og elever – til landsbyerne.