Indskolingslærer: Vores friskole er ikke bare en kopi af den nedlagte folkeskole

Indskolingslærer:

Vores friskole er ikke bare en kopi af den nedlagte folkeskole

At være med til at skabe en skole fra bunden lød så spændende, at Mette Holm greb chancen og lod sig ansætte i de samme bygninger, da hendes arbejdsplads blev nedlagt og erstattet af en friskole. Det har hun ikke fortrudt.

TEKST HENRIK STANEK

FOTO SIMON JEPPESEN

Beliggenhed og bygninger er de samme, og det er Mette Holm Michelsen også. Men skoleformen er anderledes.

Mette Holm blev ansat på Feldballe Skole i 1993 og var der fortsat, da Syddjurs Kom

Mette Holm er netop tiltrådt som daglig leder af børnehuset tilknyttet friskolen, hvor hun skal knytte en rød tråd fra vuggestue til 9. klasse for friskolens elever.

Vores friskole er ikke bare en opi af den nedlagte folkeskole

mune nedlagde skolen i 2010. I de år svingede skolen mellem 90 og 150 elever fra 0. til først 7. og senere 6. klasse, men politikerne ville opnå stordriftsfordele og lukkede den og to andre små skoler. »Det gav en stemning af sorg blandt både børn og voksne. Det var hårdt op til sommerferien: Den sidste skolefest, den sidste tur ud af huset, den sidste morgensang«, fortæller Mette Holm, som var børnehaveklasseleder på Feldballe Skole.

Forældrene tog sagen i egen hånd og oprettede en friskole i bygningerne. Flere af folkeskolens lærere søgte job på skolen, men sekretæren og Mette Holm blev ansat som de eneste. »Jeg blev opfordret til at søge stillingen som indskolingslærer og blev rigtig glad, da jeg fik den, for jeg ville gerne være med til at forme friskolen. Men jeg havde svært ved at være i glæden, for der var opstået en følelse blandt kollegerne af, at friskolen tog vores skole fra os«, siger Mette Holm, som gætter på, at bestyrelsen ikke ville have for mange, som kunne sige »Det har vi prøvet« eller »Vi plejer …«. Men den ville gerne have en enkelt, som kendte eleverne og deres forældre.

Som børnehaveklasseleder i folkeskolen lagde Mette Holm mange kræfter i at holde fast i den røde tråd i samarbejdet med landsbyens børnehave, der ligger bag skolen. Nu har friskolen købt daginstitutionen, da der var udsigt til, at kommunen også ville nedlægge den, og fra august er Mette Holm daglig leder af børnehuset. »Det er vigtigt, at tingene giver mening for mig, og nu bliver der knyttet endnu en ende på den røde tråd«, siger indskolingslæreren, der er uddannet pædagog.

Højst 15 elever i klasserne

Mette Holm viser rundt på Feldballe Friskole. Skolen har flyttet nogle faglokaler og har sat en barak i stand til eleverne i overbygningen,

Mette Holms kasketter

Mette Holm havde flere funktioner på Feldballe Skole og har det også på friskolen:

•I 1993 blev hun ansat som pædagogmedhjælper i fritidsdelen og støttepædagog i folkeskolen. Siden uddannede hun sig til pædagog ved siden af jobbet og blev derefter børnehaveklasseleder.

•Da skolen på et tidspunkt fik elever nok til, at der blev brug for en sekretær, fik Mette Holm også timer på kontoret.

•I 2010 blev hun ansat som indskolingslærer på den nyoprettede Fedballe Friskole. Hun har været souschef på skolen.

•Fra 1. august i år er hun blevet daglig leder af børnehuset, som skolen har købt af kommunen. Mette

Holm skal stadig undervise i udvalgte forløb i 0.-1. klasse og have sin daglige gang på skolen, hvor hun primært skal have fokus på overgangen fra børnehave til skole.

Friskolen i Feldballe samlæser i stort set alle fag med to lærere til 30 elever, fortæller Mette Holm.

men ellers ser den ud som ved overtagelsen for otte år siden. I gangen hænger fotografier af skolen gennem tiden, og under loftet troner portrætter, som eleverne maler, når de går i børnehaveklasse. Malerierne tilfører gangen farver, liv og et personligt præg og er et fingeraftryk, Mette Holm har sat på friskolen. »Malerierne viser børnene, at det er deres skole. Jeg kunne godt have indført sådan en tradition i folkeskolen, men som friskole er vi bevidste om, at vi skal være kendt for vores værdier, og et par af dem handler om kreativitet og ejerskab. Derfor opstod ideen om malerierne«.

Friskoleloven gør det muligt at skabe et alternativ til folkeskolen, men kritikere mener, at friskoler, som erstatter nedlagte folkeskoler, blot kopierer folkeskolen. Det billede genkender Mette Holm ikke i Feldballe. »Vi har den værdi, at vi højst vil have 15 elever i klasserne. Det hænger sammen med en anden af vores værdier om, at vi samlæser i stort set alle fag med to lærere til 30 elever. Det gælder hele skolen, så det ene år er eleverne de yngste og året efter de ældste. På den måde skifter de mellem at skulle stræbe efter at kunne det samme som de ældste og at være de ældste, som skal lære fra sig. Det betyder også, at de skal kunne skabe nye relationer. Det kan være hårdt, men eleverne bliver meget rummelige over for hinanden og undgår at blive stemplet i en bestemt rolle i hele deres skoletid«.

Samlæsningen er ikke et spørgsmål om at få økonomien til at hænge sammen, understreger hun. »Jeg har samme tilgang til børnene som i folkeskolen, men vi har bevidst styrket fællesskabet. Derfor er vi to lærere på, når vi samlæser, hvor vi i folkeskolen underviste alene bag en lukket dør«.

I de første år blev forskellen mellem skoleformerne gjort tydelig af forældre, som netop troede, at folkeskolen blot fortsatte i friskolens regi. De havde svært ved at forstå ideen med samlæsning. »De kom også med den holdning, at når de skulle betale for skolen, så skulle alt være perfekt. De var ikke med på, at de skulle bakke op om undervisningen og ikke være fejlfindere. Nogle sagde selv fra, og andre afbrød vi samarbejdet med. Vi dykkede ned på 78 elever, men efter fem år var vi tilbage på 120«, fortæller Mette Holm.

Siden har friskolen udvidet med 7. til 9. klasse og har nu 160 elever.

Vi har den værdi, at vi højst vil have 15 elever i klasserne.

Mette Holm

Forældre skal bidrage til fællesskabet

Lærerne arbejder også i fritidsordningen, så de kender hinandens elever og opnår et godt