1 minute read
Blog: Kan man få praksischok efter ti år i folkeskolen?
folkeskolen.dk/naturfag
Kan man få praksischok efter ti år i folkeskolen?
folkeskolen.dk/fag
Velkommen til Danmarks vigtigste job. Et job fyldt med op- og nedture. Et job fyldt med glæde, elever, viden, udvikling, gode kolleger, cool oplevelser, men også et job, der til tider trækker tænder ud.
METTE MELLERUP
INDLÆG PÅ BLOGGEN: FOLKESKOLENS NATURFAGSRÅDGIVER
Sædvanen tro mødte jeg op på første skoledag efter sommerferien med sommerfugle i maven, gejst i hjertet og planer i hovedet. Jeg har mødt over 100 nye elever, som nu er under mine vinger i naturfag. Det er fire 7.-klasser, en 4.-klasse, en modtageklasse og så en 3.-klasse.
Når ens sko altid har betrådt overbygningen, så udsættes man for ægte praksischok, når man har fordybelsesdag fra klokken 8.10 til 14.10 i 3. klasse. F... jeg var presset.
Hvorfor er dette interessant? Det er det, fordi jeg hverken er nyuddannet eller mangler viden om folkeskolen. Men alligevel blev jeg presset.
Hvad gjorde jeg? Jeg gik til min dygtige indskolingskolleger og fik pædagogisk hjælp/fif til, hvordan man underviser i indskolingen.
Syv gode råd til nyuddannede lærere
Brug dine kolleger – de lærere, som har erfaring med elever, fag eller andet. Spørg dem.
Vi vil gerne hjælpe. Husk: Alt kan ikke være perfekt hver gang. »Stjæl«, kopier undervisningsforløb fra andre, og hvis du selv har et godt forløb – så husk at dele. Lad jobbet blive på skolen, når du tager hjem. Brug tid på relationen med dine elever, I skal nok nå det faglige. Vælg dine kampe – du skal ikke kæmpe alle kampe det første år. Tilmeld dig de faglige netværk på folkeskolen. dk og bliv inspireret.
Og husk: Der er altid en plan B, og det er din ledelse. Gå til dem, inden det er for sent, hvis presset vokser dig over hovedet.