1 minute read

Læsning – også for faglærerne

Next Article
Fotograferet

Fotograferet

SekS nye netværk for lærere!

Musiknetværk

Til alle jer, der interesserer jer for musikfaget og musikkulturens indpas i undervisningen, åbner Folkeskolen nu et fagligt netværk.

Tilmeld dig det nye faglige netværk på folkeskolen.dk – så får du nyheder, artikler, debat, anmeldelser og blogs, og du kan selv videndele og diskutere med andre musiklærere og musikfagligt interesserede.

læsning og skrivning i alle fag

• 238 sider • 250 kroner • Dafolo / Danmarks Lærerforening • Bogen er sendt gratis til alle landets skoler i uge 32/2012

n Læsning

Læsning – også for faglærerne

○ anMeldt aF: Bente QviSt okHoLM

»Læsning og skrivning i alle fag« er et led i Danmark Lærerforenings læseprojekt »Vi læser for livet«. Bogen bliver udsendt til alle landets folkeskoler.

Bogen er delt i to dele, hvor første del indeholder generelle og teoretiske artikler om faglig læsning og skrivning. Her præsenteres og diskuteres flere spændende læsetemaer. Blandt andet at læsning og skrivning ikke er statiske begreber. Et nyere begreb »literacy« dækker over, at læse- og skrivefærdigheder i høj grad har en dannelsesfunktion og er afgørende for den enkeltes muligheder for at indgå i forskellige fællesskaber.

Tekstaktiviteterne at berette, instruere, informere beskrivende, forklare og argumentere forklares grundigt med ideer til, hvordan man kan arbejde med dem.

I artiklen om tosprogede elevers særlige udfordringer er det især det faktum, at sproget varierer afhængigt af situationskonteksten, der kræver særlig opmærksomhed. Tosprogede elever har sværere ved at stille om fra hverdagssprog til skolesprog. Hvordan kan vi som undervisere tilbyde stilladsering?

I anden del af »Læsning og skrivning i alle fag« præsenterer forskellige faglærere deres fag og kobler teorier om faglig læsning og skrivning til aktiviteter i undervisningen. Læseren får inspiration til, hvordan den faglige læsning og skrivning kan integreres i faget.

Både den teoretiske og den mere praktiske del af bogen byder på relevante og inspirerende artikler. For både faglærere og læsevejledere er der ideer til fremtidige aktiviteter. I den praktiske del er det relevant at læse flere af faglærernes artikler og gøre dem til fællesstof for hele teamet. Læsevejlederne bør hjælpe bogen på vej ved at formidle den til alle team. »Læsning og skrivning i alle fag« er et kvalificeret bidrag til arbejdet med at løfte læse- og skriveundervisningen i alle fag.

This article is from: