DLF mener: Job nu

Job nu!

DLF mener

GORDON ØRSKOV MADSEN FORMAND FOR DLF’s OVERENSKOMSTUDVALG

Alt for mange medlemmer af Danmarks Lærerforening står i dag uden job. Efter nogle år med næsten fuld beskæftigelse har vi de seneste to-tre år oplevet massive besparelser i kommunerne, der har betydet færre lærere til at løse opgaverne på skolerne og flere arbejdsløse lærere. Mange ledige er i farezonen

for at ryge helt ud af dagpengesystemet. Det betyder kontanthjælp, hvis man da overhovedet kan få noget, da det er afhængigt af ægtefælles indkomst, og om man har blot en lille »formue« på den ene eller anden måde. Det betyder, at mange af vores medlemmer ikke vil være berettiget til hverken dagpenge eller kontanthjælp. Sammen med mange an-

Det ligner arrogance og mangel på vilje til at tage sig af et af de største problemer, rigtig mange mennesker slås med lige nu. At være sikret et forsørgelsesgrundlag.

dre lønmodtagere i dette land. Det er meget alvorligt! Særligt når man ser på den politiske vilje til at gøre noget ved det – eller mangel på samme! »Vi har ikke pengene«, »Sådan er det jo« og »Vi må gøre en håndholdt indsats for de ledige«, er nogle af de bemærkninger, der er kommet fra regeringsmedlemmer om situationen. Den forrige regering gennemførte, sammen med Radikale, ændringerne i dagpengeperiodens længde, samtidig med at man gjorde det meget sværere at optjene ny dagpengeret. Nu skal man have sammenlagt et helt års arbejde i stedet for et halvt. Midt i en tid, hvor mulighederne for at få job forværres både på det private og på det offentlige arbejdsmarked. Daværende oppositionsleder og nuværende statsminister var på det tidspunkt meget fortørnet over det tiltag. Så kunne man jo godt forvente stor ihærdighed fra den kant nu, hvor problemet skal løses. Men det kigger vi stadig langt efter! Ingen konkrete forslag til løsninger er der kommet frem. For det må ikke koste penge. Det ligner arrogance og mangel på vilje til at tage sig af et af de største problemer, rigtig mange mennesker slås med lige nu. At være sikret et forsørgelsesgrundlag.

Det er vigtigt at overveje, hvad vi i Danmark skal leve af i fremtiden. Men lige nu står mange mennesker og ved ikke, hvad de skal leve af lige her og nu. Det må regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter komme med konkrete bud på. Udvidelse af mulighederne for jobrotation, så ledige kan gå ind og varetage jobbet for de fastansatte, mens de er på efteruddannelse (som der er hårdt brug for). Det er én mulighed. Et andet forslag, som vi er kommet med fra DLF, er at oprette deltidsstillinger i stedet for at give de ledige dagpenge. Som situationen er nu, er vi nødt til at tænke utraditionelt og fordele arbejdet på nye måder. En »håndholdt indsats« forekommer noget verdensfjern og ukonkret i den sammenhæng og skaber ikke flere arbejdspladser. Og de ledige har brug for arbejde nu!

Deltag i netdebatten. folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.

Johan Jacobsen: »… Jeg har kun set ganske få videoer af de flere tusinde – og kun en enkelt på dansk. De amerikansksprogede forekommer udmærkede og instruktive. Men hvis de er verdensklasse, som Khan Academy selv hævder, så har vi rigtig mange verdensklasselærere på folkeskolerne her i kongeriget. … Det er – efter min opfattelse – ikke okay, når tælleren i en brøk betegnes som det øverste nummer og nævneren som det nederste. Og det sker faktisk i det offentliggjorte eksempel på en oversættelse. Man forstår, at oversættelsen er foretaget af en, der ikke har megen føling med matematik. Der tales også om halve – men pludselig siger speakeren: ’En er jo det samme som to andendele’«.

} Klip fra blogindlæg på det faglige netværk It i undervisningen

Peter Dam: »… Restauratør Amin Skov kæmper for sin ret til selv at bestemme, hvilken fagforening han vil skrive overenskomst med. Men allerede her burde de fleste stoppe op og studse over det sagte. Siden hvornår har en arbejdsgiver kunnet vælge mellem faglige modstandere? … Hvordan er det relevant for skoleverdenen? Jo, det er det som sagt, i og med at den samme logik gør sig gældende her. Hvis man ikke er tilfreds med de vilkår, der bliver budt en, så vælger man bare et andet sted. Forældre vælger i stor stil folkeskolen fra og sender i stedet ungerne på privatskole, hvor der er nogle bedre rammer for undervisningen, forstået som færre elever i klasserne, flere penge til it og så videre. Skolen bliver set som en serviceudbyder, som man kan vælge til eller fra«. }Klip fra debatindlægget

»Skolen på markedet«