Lærer til lærer

læs hele interviewet under lærer til lærer på: à folkeskolen.dk

»Vi var ude i naturen og brugte sten og muslingeskaller til at regne med«.

Alle børn kan lære

Sofus-metoden er blevet til i omvendt rækkefølge – først arbejdede Christina Mellerup med børnene – dernæst analyserede og registrerede hun, hvad hun havde gjort.

ChriStina Mellerup, læRER Og OpHAVSkVInDE tIl SOfUS-SyStEMEt, HAR fåEt JOURnAlISt

Marie-louiSe hanSen

tIl At SkRIVE ARtIklEn

»Vi – og med vi mener jeg lærere, pædagoger, forældre – alle voksne omkring barnet – skal have fat i de børn, der ikke kan tage imod læring af den ene eller anden grund. Og det er egentlig utroligt, hvor lidt der skal til, hvis man vælger den rette tilgang og den rette kommunikation med barnet«.

Ordene er Christina Mellerups. Hun er selv uddannet folkeskolelærer og ophavskvinde til Sofusmetoden – en metode inden for anerkendende pædagogik og systemisk teori, der tilbyder folkeskolelærere og pædagoger dialogiske greb og handlemuligheder i forhold til at nå ind til børn, der lider af indlæringsvanskeligheder, ADHD og lignende eller kommer fra en dysfunktionel familiebaggrund, som skaber problemer for barnet i forhold til skole og indlæring. »Det handler først og fremmest om at møde barnet dér, hvor det er – at den voksne ser og hører barnet, at det føler sig anerkendt af den voksne«.

Praksis før teori

»Min metode er ikke en teori, der forsøges afprøvet i klasseværelserne – men derimod en teori, der er udviklet direkte i arbejdet med børnene og i samarbejde med deres lærere. Den er kommet til sådan lidt i omvendt rækkefølge«, tilføjer Christina om teorien bag Sofusmetoden. »Jeg har altid haft en fornemmelse af at kunne læse et barn, når det sidder foran mig. Jeg kan mærke, hvad barnet har brug for, og responderer bare helt instinktivt på det. Det er dét, jeg mener med, at metoden er kommet til i omvendt rækkefølge«. I stedet for at følge en særlig metode eller teori har Christina gjort det, hun fornemmede var rigtigt og har set et behov for. »Det er først bagefter, at jeg løbende er begyndt at registrere, hvad jeg gør og i hvilke sammenhænge. Og at der faktisk er en rød tråd og en klar systematik i de ting, jeg gør, og den overordnede rækkefølge, som jeg gør tingene i«.

Det er også ved at dissekere metoden ned til dens enkeltdele og studere bevæggrundene

for sine handlemåder og strategier, at Christina kan se, at hun lægger sig helt op ad den systemiske teori og den anerkendende tilgang.

Utraditionelt læringsmiljø

Sofus-metoden har næsten 20 år på bagen. »Idéen til Sofus-metoden fik jeg allerede i 1993. Efter 12. klasse på Rudolf Steiner Skolen kom jeg til at arbejde halvandet år med en 5.-klasse-elev, der led af en massiv indlæringsblokering. Han kunne end ikke alfabetet, var ordblind og havde, hvad hans mor kaldte højre/venstre-syndrom, hvilket vil sige, at han for eksempel ikke kunne kende forskel på bogstaverne p og q eller b og d. Hans baggrund gav ham heller ikke de bedste kort på hånden. Han kom fra et hjem præget af alkoUnder Lærer til lærer på folkeskolen.dk kan du fortælle hol og hårde stoffer og blev dagligt ydmyget i skolen«. om gode undervisningsforløb og dele viden, råd og billeder. »Udfordringen var at få ham til at tage imod læring – derfor måtte jeg have ham væk fra det traditionelle læringsmiljø«. Christina skiftede klasselokalet ud med timer i naturen: »Jeg arbejdede meget med begrebet skjult læring (hvordan man blandt andet formidler læring/viden gennem leg, redaktionen). Vi var ude i naturen og brugte sten og muslingeskaller til at regne med. Vi kiggede på skibe og biler – og fandt bogstaver og ord«.