7 minute read
Læserbreve
435
indlæg og kommentarer i august på folkeskolen.dk
Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 17 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 25. september klokken 9.00.
Hans Jørgen Franks, Bagsværd
FrEmtidEns FolKEs Er sat til hævning KolE
KL har udsendt en pjece om den folkeskole, den tegner for fremtiden (folkeskolen.dk 15. august, redaktionen). Reformen har tre overordnede mål. Et af målene er, at: »Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis«.
En sådan udmelding kan ikke undgå at omfatte den største udfordring, folkeskolen står i, inklusion. Problemer med inklusionen i Danmark er ganske veldokumenterede. Kompetencerne hos det personale, som skal udvikle og praktisere inklusion, rækker ikke til, at kommunerne med troværdighed kan kalde inklusion for et mål. Var det et mål, ville evalueringer for mindst ti år siden have grundstødt strategierne for inklusionen i folkeskolen med prædikatet »behov for justeringer«. Inklusion er et middel til at nå en reduktion af udgifterne til mennesker med handicap og andre særlige behov. Ikke et mål.
Fravær af respekt for professionel viden og praksis har glimret i de inklusionsstrategier, som hærger det offentlige skolevæsen. Men med den kommende skolereforms ene hovedmål tegner der sig en vilje hos både KL og regeringen til reelt og individuelt at vurdere, om målet om inklusion nås med inklusionsafprøvninger, som professionelle med viden og praksiserfaring kan forudse er dømt til at mislykkes. Det vil klæde KL at fremlægge en plan for netop at frasortere alle de fejlplaceringer, der sker gennem fejlvisitationer af børn med behov, som det kræver specifik og særlig viden og praksiserfaring for at kunne løfte. Denne sortering bør føre til en visitation, som er mere i trit med målet om trivsel, som styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis.
Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.
Per Kjeldsen: »Stor er forundringen (…), når man på folkeskolen.dk kan læse, at tre skoler i Odense Kommune er tilmeldt Ny Nordisk Skole uden inddragelse af lærerne i beslutningsprocessen … … De tre skoleledere bør tvinges til at trække tilmeldingerne tilbage, undskylde deres adfærd over for lærerne og begynde forfra. Men de lever måske blot op til den relativt nye børne- og kulturdirektørs tiltrædelseserklæring: ’Nogle gange er der lidt en tendens til i Odense, at alle skal være hørt. Det har jeg tænkt mig at udfordre’. På denne måde er den nye direktør parat til at udfordre modstandere, ja, selve deltagerdemokratiet. Og det matcher da ikke tankegangen i Ny Nordisk Skole. Men det er direktøren og dermed de tre skoleledere altså ligeglade med, bare de deltager i projektet. Så pyt med, at der er tale om topstyring og ’trækken projekter ned over hovedet på lærerne’«.
} Klip fra kommentar til netnyheden
»skoler blev tilmeldt ny nordisk skole bag om lærerne«
Danmarks største undervisningssite om affald og miljø
Alle klassetrin - næsten alle fag
Affald er en historie, affald er et møde med virkeligheden, affald er spændende, affald er natur - og teknik, affald er sanseligt, affald er undren og refl eksion, affald er faglig læsning og faglig formidling, affald er demokrati, affald er sjovt, affald er energi, fysik og kemi, affald er kunst, affald er innovation, affald er konkret og abstrakt, affald er matematik, affald påvirker miljøet, affald er bæredygtighed, affald er råstoffer og ressourcer, affald er dig og mig - og os, affald er ...
www.affald.dk
Uddannelsesminister Morten Østergaard, Radikale
vElKomst til dE nyE lærErstudErEndE
Jeg er glad for at kunne byde jer velkommen til læreruddannelsen.
Jeres årgang er noget helt særligt. I er nemlig de første på den nye læreruddannelse. Det er en læreruddannelse, der grundlæggende ændrer den måde, vi tænker vores professionsuddannelse på. Jeres årgang kommer til at gå i front.
Den profession, som I uddanner jer til, er uhyre vigtig. Derfor stiller den nye læreruddannelse højere krav til jer som studerende. I har allerede mærket det i form af de nye, skærpede adgangskrav. Og I kan se frem til, at studieintensiteten er øget i forhold til tidligere.
I vil have langt større frihed til at skabe jeres helt selvstændige profil undervejs, og I vil have bedre muligheder for at lægge et udlandsophold ind eller kombinere med fag på andre uddannelsesinstitutioner. I vil til gengæld blive mødt med skrappere kompetencemål, der matcher de fag, der er på skemaerne ude på skolerne.
Når I kommer ud som nyuddannede, vil I mærke, hvordan uddannelsen har givet jer praksisorienterede undervisningskompetencer, som I kan gøre brug af i en mere helhedsorienteret skole. I vil mærke, hvordan I er blevet eksperter i de fag, I skal undervise i. Og vi forældre vil kunne mærke det, når vores børn kommer hjem og fortæller om den skoledag, de har haft.
Jeg tør godt love, at der venter jer en uddannelse af højeste kvalitet med udsigt til et givende og værdsat arbejde i folkeskolen eller andre hjørner af uddannelsessektoren. Jeg har også tillid til, at når I forlader læreruddannelsen om fire år, så vil I være på et niveau, hvor jeg med glæde overlader mine børn i jeres hænder i en endnu bedre folkeskole.
Men først venter jer fire fantastiske, lærerige og spændende år på læreruddannelsen. Nyd dem og udnyt dem.
Bent Thøsing, pensioneret viceinspektør, Nr. Åby
Inklusionen i praksis
Tror man virkelig, at børnene blot tilfældigt, for eksempel ved simpel lodtrækning, er sendt til specialundervisning? Det beviser blot én ting, nemlig at politikerne ikke aner, hvad de har med at gøre. Det er min barmhjertige konklusion. Jeg vil ikke nævne konklusionen, hvis de ved, hvad de gør. Så er der kun én forklaring, nemlig mammon, og det spiller jo ifølge de fleste politikere ingen rolle her. Læg i øvrigt vel mærke til, at ingen pædagogisk uddannede har opladt røsten. Det var ellers netop dem, som skulle have noget begreb om, hvad det hele drejer sig om. Man kan her meget nemt få alle forældrevælgere med. De er ikke særlig stolte af, at deres lille Peter/ Petrea er i den gruppe, som er blevet udskilt, det være sig af indlæringsmæssige eller sociale årsager. Hvordan kan man for alvor tro, at han/hun pludselig på forunderlig vis skulle begynde at fungere perfekt blandt alle de andre? Det er nærmest injurierende mod lærerstanden. Men det er jo betingelsen, når man befinder sig i første række og ikke kan gemme sig i et eller andet udvalg eller i en politisk stilling. Der kan man som regel klare sig med en »holdning«. De fleste har jo den holdning, at det er ganske overflødigt med alle de kostbare specialtilbud. Lærerne skal blot »tage sig alvorligt sammen«.
Desværre er det ikke helt sådan i praksis. Også selv om det ville være bekvemt, navnlig for dem, der bestemmer. Alle med magt må desværre sande, at der er endog meget stor forskel på teori og praksis.
Lars Broe, folkeskolelærer, Ryomgård
Hvordan klædes lærerne på til inklusion?
I løbet af de sidste tre-fire år har vi jævnligt kunnet læse overskrifter lydende: »Lærerne er ikke klædt på til inklusionsopgaven«. Overskrifterne har været publiceret i landets dagblade, i fagbladet Folkeskolen og nu også af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Aarhus Universitet. Her har Niels Egelund foretaget konklusionen!
Ofte har jeg i min lærerpraksis funderet over, hvordan det jakkesæt egentlig ser ud? Jakkesættet, der klæder lærerne på til inklusionen!
Hvordan klædes lærerne på til at skabe de fysiske rammer, der er nødvendige til inklusionsopgaven på skolerne?
Hvordan klædes lærerne på til at skaffe de nødvendige menneskelige resurser til inklusionsopgaven?
Hvordan klædes lærerne på til at genvinde magten til at kunne forandre praksis i et praksisfelt, der styres af alle andre end lærerne?
Hvordan klædes lærerne på til at kanalisere de midler ind i inklusionsopgaven, der er optjent ved fald i henvisninger til specialskolerne?
Forestillingen om optimerede påklædningsdukker, der kan løse inklusionsopgaven, er overtaget af vor egen lærerbevidsthed med krav om flere kurser og faktuel viden om børn med ADHD med mere. Viden, der forholdsvis let tilegnes med en bog i hånden eller i et overskueligt antal samtaler med speciallærere på de tiloversblevne specialskoler.
Jeg mener, at forestillingen om inklusionsjakkesættet, der bugner af gummibolde og andre værktøjer til inklusionsopgaven, er skabt af magtens sprog for at afmontere kritik af den forfejlede inklusionsspareøvelse. »Lærerne er for letpåklædt til opgaven«, er konklusionen fra Niels Egelund.
Siden Salamanca-erklæringen fra 1994 har man spillet forestillingen om inklusionsjakkesættet. Embedsmænd og politikere har nikket anerkendende til forestillingen, måske, måske ikke, uvidende om, at den opstod på grund af nogle landes manglende villighed til at møde alle børns undervisningsbehov. Sådan var det ikke i Danmark i 90’erne. Vi var langt længere fremme.
Ny udgivelse til indskolingen om litteratur- og læseforståelse – nu også til skærm
Hen over bjerget
Af Annette L. Christiansen
Hen over bjerget udkom som bog i foråret, og nu kan du få hele indholdet i Lærerpakken iBog®. Den inkluderer en online tekstbog med opgaver og oplæsning samt lærervejledning med modelleringstekster, opgaver, oplæsninger og kopiark.
Scan koden, og få gratis adgang i 2 dage,
eller gå ind på hob.systime.dk Særligt for medlemmer
Den gratis prøveadgang til Hen over bjerget iBog® gælder frem til 15. november. Kontakt os, hvis du ikke allerede har fået prøveadgangen.
dansklf.dk 33 79 00 10 systime.dk 70 12 11 00
