3 minute read
DLF mener
Folkeskolen forfra
DLF MENER
AF ANDERS BONDO CHRISTENSEN FORMAND FOR DLF
I DR’s dokumentar har vi over tre tirsdage fulgt Sofiendalskolen i Aalborg og især lærer Vivian Eriksen gennem det første år, efter at den nye folkeskolelov trådte i kraft.
Ingen kan være i tvivl om, at Vivian brænder for sit arbejde og brænder for de elever, hun underviser, hvilket ledelsen også giver udtryk for gennem hele udsendelsen. Ledelsen forsøger at lette situationen for Vivian og de øvrige lærere ved at tage ansvaret for de ting, der ikke lykkes. Det er meget prisværdigt, og Vivian er glad for ledelsens opbakning. Efter de tre udsendelser står det imidlertid tindrende klart, at det helt grundlæggende problem er, at Vivian har alt for mange opgaver i forhold til den tid, der er til rådighed. Jeg ved, at mange lærere – og skoleledere – kan nikke genkendende til Vivians situation og situationen på Sofiendalskolen.
Det problem løses ikke ved, at tiden går, og det løses ikke ved nok så mange forstående og velmenende ord fra ledelsen. Det løses ved, at politikerne sørger for, at Vivian og lederne på Sofiendalskolen har de nødvendige resurser til at give eleverne det tilbud, politikerne selv har besluttet. Så enkelt er det.
Vivian har fået endnu flere undervisningstimer i år end sidste år. Det er i hvert fald ikke løsningen. Med regeringens og KL’s aftale om den såkaldte omprioriteringspulje er der alvorlig risiko for yderligere besparelser og endnu flere timer til Vivian.
Ingen tager det politiske ansvar. Politikerne på Christiansborg, der har vedtaget loven, henviser til, at folkeskolen er et kommunalt ansvar, og kommunalpolitikerne fortæller, at de bliver styret så stramt fra Christiansborg, at de bliver nødt til at spare. Tilbage står skolerne med økonomiske rammer, der måske giver mening i Finansministeriet og KL, men er totalt meningsløse i forhold til den opgave, skolen har.
Vi skal have ændret på det forhold. Hvis kommunerne ikke kan eller vil tage ansvar for, at vores vigtigste samfundsinstitution, folkeskolen, kan lykkes med opgaven, må vi tænke folkeskolen forfra. Er det fortsat kommunerne, der skal have folkeskolen som opgave?
Vi må under alle omstændigheder sikre, at de, der bestemmer, også tager ansvar for, at vi kan lykkes med opgaven. Det er en problemstilling, som vi vil drøfte på kongressen i denne uge. Du kan følge med på folkeskolen.dk.
Læs også »Hvad vil vi med skolen?« side 2425.
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.
}Piger er ikke kun bedst til
sprog, men også til matematik og naturfag
Dion Sommer: Professor Dion Sommer blogger om pædagogisk forskning på folkeskolen.dk »… Tidligere forskning viser her, at forældres og læreres opfattelser af kønsforskelle i intelligens spiller en vigtig rolle for piger og drenge i skolen. Den første forskningsbølge har rapporteret om klare kønsforskelle i sprog, hvor pigerne er de bedste. Drenge overgår til gengæld pigerne i matematik og naturfag. Disse første studier har bekræftet manges stereotype opfattelser af mænd og kvinders uddannelses- og erhvervsvalg. (...) Problemet med den tidlige forskningsbølge har imidlertid været, at undersøgelserne enten har været små, handlet om særlig udvalgte grupper, eller at mange studier ikke har været kendt. Men en enestående og meget omfattende metaanalyse har samlet og undersøgt forskning fra 30 lande i verden (...), I stedet for at tage udgangspunkt i enkeltstående her og nupræstationstest (for eksempel nationale test) analyserede forskerne drenge og pigers præstationer i sprogfag, matematik og naturfag over længere tid vurderet af deres lærere i fagene (...): – Samlet set klarer piger sig signifikant bedre end drenge i alle fag. Den største kønsforskel ses i sprog og den mindste i matematik, men stadigvæk i pigernes favør i alle fag. Ingen resultater viser nogen mandlig faglig dominans overhovedet …«.
