3 minute read

DLF mener

Next Article
Bazar

Bazar

Lærerne og skolelederne sidder med aben

DLF mener

AnDerS BonDo cHriStenSen ForMAnD For DLF

I disse dage indgås der budgetforlig i kommune efter kommune ofte med formuleringer som denne:

Omprioritering af lærernes arbejdstid.

Regeringen og KL er enige om, at der med reformen skal omprioriteres således, at lærerne i gennemsnit underviser mere, svarende til cirka to klokketimer i fagopdelt undervisning om ugen, inden for den almindelige arbejdstid.

Jeg tror simpelthen ikke, at politikerne er klar over, hvad de beslutter, når de godkender et sådant oplæg fra forvaltningen. Skal disse ekstra undervisningstimer til alle lærere forberedes og efterbehandles, skal der opstilles mål for den enkelte elev, tilrettelægges en differentieret undervisning, ske en løbende tilbagemelding til eleverne og forældrene, ja, så går der omkring 200 arbejdstimer med dette på et år.

Vi står tilbage med spørgsmålet: Hvordan kan det lade sig gøre, samtidig med at vi skal indfri kravet om en anderledes og mere spændende undervisning, øget samarbejde med kultur- og fritidsorganisationer, stå med ansvaret for de understøttende undervisningstimer, som pædagoger og andre uden læreruddannelse kommer til at varetage, og alle de andre opgaver, politikerne forestiller sig, at lærerne skal løse med den kommende skolereform?

Politikerne beslutter altså, at lærernes arbejdstid skal omprioriteres, men hvad er det for en omprioritering, politikerne beslutter? Ja, det kan man altså ikke læse noget om i økonomiaftalen, og jeg har endnu ikke hørt, at en eneste kommunalbestyrelse skulle have gjort sig disse overvejelser, inden man godkender forvaltningens oplæg.

Det er ufatteligt nemt at sidde langt fra skolens virkelighed og træffe den slags beslutninger, når de samme politikere bare fraskriver sig ansvaret for, hvordan det kan realiseres, med floskler om, at lærerne sandelig ikke skal arbejde mere, men bare skal arbejde på en anden måde – lærerne er jo vidensarbejdere, så det finder de selv ud af!

Lærerne og ikke mindst skolelederne sidder tilbage med aben, og overborgmesteren i København satte ekstra trumf på ved som en del af valgkampen at erklære, at skoleledere, der ikke leverer varen, skal erstattes af andre!

Skolelederne – og lærerne – har i den grad brug for at blive bakket op i forhold til den store opgave, de står over for.

Det må blandt andet ske ved, at politikerne reelt forholder sig til, hvilke resurser skolen behøver for at leve op til de store krav og forventninger, som politikerne jo selv formulerer. Og det må ske ved, at politikerne forholder sig til, hvordan lærerne skal kunne lykkes med den opgave, politikerne nu pålægger os.

Skolelederne – og lærerne – har i den grad brug for at blive bakket op i forhold til den store opgave, de står over for.

Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.

Steen Axbøg: »Payback time! Arbejdsgiveren har i mange år haft eksterne arbejdspladser hjemme hos lærerne med pc/printer, telefon, god belysning, reoler, ordbøger, clipsemaskine, skriveunderlag med mere. Denne arbejdsplads skal jo bare over på skolen!«

Per Frederiksen: »Mit private musiklokale lukker til august ... Jeg har i nogle år stillet egne instrumenter, software og pc til rådighed for min skole, da der ikke er adgang til musiklokalet, når jeg skal forberede mig (kommunen bruger det til undervisning). Fra august lukker den mulighed, og min skole skal finde et par hundrede tusinde til nye faciliteter. Smukt, ikke ...?« }Kommentarer til artiklen »Syv

ud af ti lærere: Fuld tilstedeværelse bliver dyrt og bøvlet« i Folkeskolen nummer 15

Zeki Laurent Sadic: »Der bliver dagligt trængsel på skolekontorerne fremover, hvis Anders Balle får magt, som han har agt om, at ’hvis ikke andet er aftalt, så er man på skolen’. Så vil skolelederne vel dagligt blive konfronteret med samtlige læreres spørgsmål: ’Jeg har ikke mere undervisning og har ingen møder, er det så okay, at jeg går hjem og forbereder mig?’«

Richard Sørensen: »Hvor skal vi være? 800 børn, 70 lærere og otte trange arbejdspladser i pædagogisk værksted. Skal vi le eller græde?« }➢Kommentarer til Kon-

fronteret med Anders Balle i Folkeskolen nummer 15

This article is from: