3 minute read
DLF mener
Formålet med skolen!
DLF MENER
AF BJØRN HANSEN, FORMAND FOR DANMARKS LÆRERFORENINGS SKOLE- OG UDDANNELSESPOLITISKE UDVALG
På kongressen i september var vi mange, der var på talerstolen og tale om folkeskolelovens formålsparagraf. Den har – heldigvis – endnu ikke været udsat for politikernes behov for at ændre i loven. Så endnu har vi en skole, hvis vigtigste formål er at forberede eleverne til deltagelse og medansvar i samfundet gennem åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det er vigtige og væsentlige ingredienser i det arbejde, vi som lærere skal undervise vores elever i. Men med mange kommuners ensidige fokus på læringsmålstyret undervisning, hvor der ikke bliver lagt vægt på og heller ikke tid til at arbejde med formålsparagraffen, risikerer den at blive både glemt og klemt!
Det har vi som samfund ikke råd til – slet ikke med de mange og svære opgaver, vi står over for, og som lærerne møder hver dag i skolen, hvor inklusion, integration og flygtningebørns skolegang bare er nogle af de mest aktuelle. I det samfund, vores unge mennesker kommer ud til, skal de kunne navigere og prioritere i vigtige forhold for dem selv som for eksempel i valg af uddannelse, men også i vigtige valg for samfundet som eksempelvis anvendelsen af midlerne i sundhedsvæsenet eller i bistandsindsatsen i verden. Etiske overvejelser, som folkeskolen via opfyldelsen af formålsparagraffen også skal forberede vores unge på at kunne tage.
Heldigvis lykkes det at få flere og flere til at interessere sig for spørgsmålet om skolens formål – hvorfor holder vi skole? Det tema tager vi op på en stor konference, hvor vi ønsker at brede debatten om skolen ud, så den ikke kun forholder sig til resultater i diverse test eller til elevernes karakterer i forhold til bestemte ungdomsuddannelser, men også til skolens formål som dannelsesinstitution.
I samarbejde med lokale frivillige organisationer, lokale skolebestyrelser og kirkernes skoletjeneste (der også er lokalt organiseret) ønsker vi at få rejst en lokal debat om, hvad det egentlig er vigtigt, at skolen har fokus på.
Debatten er begyndt, og mange lærere og forskere deltager heldigvis allerede, men den skal bredes mere ud, og med vores konference håber vi, at der kommer mange lokale tiltag, hvor diskussionen tages op – og at borgerne er med til at få politikerne og embedsfolkene i kommuner og ministerium til at forstå, at der er et ønske om et andet fokus end den målstyrede og kontrollerende vej, som de prøver at presse skolen ind på.
Med et lidt slidt, men stadig gældende metafor, så skal man passe på, at der ikke smides noget ud med badevandet, som man ikke kan få fat i igen.
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.
} Målingsstyret undervisning
– den synligt bedste dårlige undervisning
Lasse Hansen: »… Det er ikke muligt at måle på undervisningens dannelsesindhold, så meget desto tåbeligere er det, at de læringsmålstyrede digitale platforme tvinger os til at standpunktsvurdere den enkelte elevs personlige og sociale udvikling. Det er ikke bare tåbeligt, det har også karakter af overgreb. Selvom den ikke er målbar, er dannelse ikke, som man nogle gange i debatten får indtryk af, noget tomt, tåget, virkelighedsfjernt og læringsfjendtligt. Dannelse kan måske alligevel måles. Hvis man kan se og høre, at eleverne stortrives, at de arbejder intenst og ikke vil forstyrres, at de lytter til hinanden, at de smiler og får det her helt specielle koncentrerede blik i øjnene, så er det ret sikre tegn på, at dannelse og læring danser en forrygende tango med hinanden … Hvorfor tænker vi egentlig ikke den ret enkle tanke, at Hatties computer nødvendigvis er blevet fodret med data om alt det, som er målbart på skoler med ret traditionel undervisning (dem er der nemlig flest af). Hvad nu, hvis en stor del af den virkelig gode undervisning ikke er med i hans materiale. Hvad nu, hvis en stor del af det, som den virkelig gode undervisning gør med eleverne, er sværere at måle …«.
