3 minute read
Masser af gode bachelor- og diplomprojekter på lærerprofession.dk
Kåring: Ti bachelorer og ni diplomstuderende nomineret til lærerprofession.dk-priserne, der uddeles fredag den 13. november.
TEKST JAN KAARE
Lærerprofession.dk har nomineret de projekter, som i år skal dyste om at få fagbladet Folkeskolen og professionshøjskolernes priser for årets bedste pædagogiske afhandlinger fra skoleområdet.
Det er i år fjerde gang, at de bedste bachelor- og diplomopgaver kåres. Der præmieres både bachelorprojekter og diplomprojekter.
Dommerne har i alt nomineret ti professionsbachelorprojekter, og Jens Madsen, lektor ved Professionshøjskolen Sjælland, der er medlem af komiteen, fremhæver, at mange flere end de nominerede projekter har et højt niveau. »Det har været et hårdt arbejde at indsnævre feltet til de ti, der skal gå videre, fordi der er så mange bud på velgennemførte akademiske projekter, der undersøger praksis. Det tyder på, at bachelorprojektet har fundet den plads, som det bør have i den danske læreruddannelsesmodel«, siger Jens Madsen til folkeskolen.dk.
Det er vejledere på professionshøjskolernes læreruddannelser, som indstiller projekterne. I år er der indstillet 53 bachelorprojekter, hvor der sidste år var indstillet 54. Der er indstillet ni diplomprojekter. I 2014 var det 11. »Det store antal indstillinger peger også på, at bachelorprojektet er i god gænge, og at rigtig mange lærerstuderende lykkes med at gennemføre spændende og læseværdige studier og at gøre det på en systematisk og videnskabelig måde«, siger lektoren.
Jens Madsen fæstner sig ved den store spredning i emner: »Det lærerfaglige felt bliver dækket fint ind, og det er en god grund til at publicere projekterne, sådan som det sker på lærerprofession.dk«.
53 bachelorprojekter og ni diplomprojekter er i år indstillet på lærerprofession.dk. 13. november uddeles priserne.
folkeskolen@folkeskolen.dk
SÆRLIGE BEHOV?
InklusIon • ADHD • tAle-Høre-unDervIsnIng • stu • orDblInDeunDervIsnIng
– viden og debat på folkeskolen.dk’s faglige netværk Specialpædagogik
Folkeskolen.dk/specialpædagogik
Lærerprofession.dk-priserne uddeles 13. november. Hæderen går til forfatterne til de bedste bacheloropgaver og de bedste diplomopgaver. Lærerprofession.dk er oprettet af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen for at inspirere og for at skabe debat om lærerpraksis og professionsudvikling. Alle projekter, som indstilles af professionshøjskolerne, ligger på lærerprofession.dk til inspiration til både praksis og studier. To komiteer af forskere og professionsrepræsentanter vælger de projekter, der skal præmieres. Chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen uddeler fagbladet Folkeskolens priser for fornem formidling.
LÆS ALLE PROJEKTER PÅ LÆRERPROFESSION.DK
LÆRERPROFESSION.DK
ET SITE OM LÆRERPRAKSIS OG PROFESSIONSUDVIKLING
De nominerede bachelorprojekter De nominerede diplomprojekter
Jesper Havaleschka
fra læreruddannelsen Blaagaard/KDAS ved Professionshøjskolen UCC: »Den interkulturelt kompetente verdensborger«.
Josephine Malmqvist Top
Kasper Olsen
fra læreruddannelsen i Vordingborg ved Professionshøjskolen Sjælland: »Maus i danskundervisningen«.
Marc Zangenberg
Marie Rytter Møller
fra læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen UCN: »Kristendomskundskab som kompetencefag? En undersøgelse af fagets vilkår i lyset af Forenklede Fælles Mål«.
Natascha Kjær Hansen
fra læreruddannelsen i Nørre Nissum ved Professionshøjskolen Via UC: Lærerforventninger og tosprogede børns motivation«.
Natasia Fenger Dahlmann
fra læreruddannelsen Blaagaard/KDAS ved Professionshøjskolen UCC: »Hvorfor skal vi arbejde med læringsmål i idrætsfaget?«
Sarah Roued Thomsen
fra læreruddannelsen i Aarhus ved Professionshøjskolen Via UC: »Håndværk og designs betydning for læring og alsidig udvikling«.
Susanne Storgård Hansen
fra læreruddannelsen i Aarhus ved Professionshøjskolen Via UC: »Faglig læsning i madkundskab«.
Johanne Randrup Hejslet
fra læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen UCN: »Kristendomskundskabsfagets dannelsespotentialer inden for en målstyret kontekst«.
Lars Chouhan
Professionshøjskolen Via UC: »Livsduelighed«.
Trine Knudsen
Professionshøjskolen Via UC: »Musikkens kraft«.
Tine Kornbeck Nielsen
Professionshøjskolen Via UC: »Styrkelse af børns skriftsprog – et brobygningsprojekt mellem hjem, børnehave og indskoling«.
Helle Jensen Damgaard
Line Maj Møller
Professionshøjskolen Sjælland: »Mål- og pointstyret undervisning«.
Flemming Platz
Professionshøjskolen Via UC: »Kampen om opmærksomheden. ADHD og mindfulness i specialpædagogikken«.
Line Kortsen og Rikke Juhl Larsen
Professionshøjskolen Nordjylland: »LPmodellen i et helhedsperspektiv«.
Charlotte Rasmussen
Professionshøjskolen Via UC: »Særlige forudsætninger – er det vejen til eminente præstationer?«
Mette Frederiksen
Professionshøjskolen UCC: »Målingskulturens konsekvenser for læring og dannelse i folkeskolen«.