3 minute read
DLF mener
Styrk vejledning, og drop økonomilogik
DLF mener
aF anDErS bonDo cHrISTEnSEn FormanD For DLF
Hvor længe skal vi blive ved med at acceptere, at politikerne siger ét, men gør noget helt andet?
Gennem efteråret hørte vi igen og igen, at de unge træffer forkerte valg af ungdomsuddannelse. For mange vælger gymnasiet, og for mange »spilder« deres tid i uddannelsen, fordi de ikke bruger den efterfølgende. Enhver kan sige sig selv, at svaret på den udfordring må være endnu bedre vejledning af de unge og ikke mindre vejledning.
Derfor er det helt uforståeligt, at politikerne tillader, at økonomerne endnu en gang sætter en dagsorden, der går stik imod de politiske intentioner. Under dække af begrebet fokuseret vejledning lægges der op til, at vejledningsindsatsen i folkeskolen skal forbeholdes de 20 procent af eleverne, der ikke får en ungdomsuddannelse (den egentlige begrundelse for forslaget er øjensynlig, at den sparede vejledning så kan udfylde det hul, der opstår, når finansieringen af Ungepakke 2 bortfalder – økonomilogik af værste skuffe!). Tankegangen er meningsløs. For det første er »de 20 procent« ikke en veldefineret gruppe, som vi lige kan sætte ind over for. For det andet vil det jo overhovedet ikke løse den problemstilling, som politikerne har angrebet hele efteråret: For mange unge vælger forkert.
I fredags besøgte jeg sammen med undervisningsminister Christine Antorini Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og 10.klasseskolen i Slagelse Kommune. Her fik vi et fremragende eksempel på, hvordan god vejledning og 10. klasse kan være med til at kvalificere de unges uddannelsesvalg. Tre elever fra hver deres linje på skolen forklarede, hvordan samtalerne med en dygtig UUvejleder op gennem folkeskoleforløbet og nu året i 10. klasse var med til at afklare deres uddannelsesvalg og styrke mulighederne for at gennemføre uddannelsen.
Jeg er overbevist om, at ingen af de tre unge var blevet rubriceret i »de 20 procent«, og havde UU kun tilbudt »fokuseret vejledning«, havde de derfor ikke fået den vigtige sparring frem mod deres afklaring af uddannelsesvalg.
Kære politikere, drop økonomilogikken, og tag i stedet ansvaret for, at vi har mulighed for at indfri jeres mål. I dette tilfælde handler det om styrket vejledning og ikke »fokuseret vejledning« (der reelt dækker over massive besparelser på vejledningen).
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.
Niels Chr. Sauer: »Tillykke med prisen. Sjov idé – med yderst begrænset anvendelighed i praksis. Lærere vil umiddelbart sige: Hvordan i alverden skal jeg få tid til det? Ikke nok med at jeg skal lave en film til hver lektion, lægge den på nettet og tjekke hver enkelt elevs besvarelse, men jeg skal også – som en amerikansk lærer fortæller i en af de ledsagende videoer – forberede ekstra aktiviteter til klassen, fordi de ofte bliver færdige før tid«. Tobias Smith: »Det er da klart, at vi aldrig får en skole, som udvikler sig to centimeter i praksis, hvis Sauers kommentar skal tages en lille smule alvorligt! Flipped classroom er et suverænt bud på et kæmpe løft af skolen og afstandtagen til læreren i præsterollen, der ved det hele! ...«. Thomas Dreisig Thygesen: »… Sauers kritik er forventet, og jeg kunne få lyst til at spørge, hvad han ved om klasseværelset i år 2013. Der er helt sikkert udfordringer i forhold til en klasse som helhed med elevernes forskellige forudsætninger, men det skal jo ikke betyde, at man skal gå efter laveste fællesnævner …«. Mikkel Gade: »… Der findes flere videoer, end du kan tælle til, der kan benyttes som konceptet. Læreren behøver ikke selv producere. Der findes et hav af it-systemer, der kan give indsigt i elevernes besvarelser, så læreren blot skal danne sig et overblik og ikke selv rette opgaverne. Ekstra tid i klasseværelset for læreren til at bruge med eleverne er vel det, vi søger …«. } ➢Fra kommentarerne til nyheden