2 minute read

Uskolet

Next Article
Læserbreve

Læserbreve

Ved Morten Riemann

for korte NYHeDer

maksimum 24 ministre i hver regering

Ny kampagNe Der bør højst kunne presses 24 ministre ind i en regering. Det er budskabet i en ny kampagne, der skal sikre, at alle ministre får tid og opmærksomhed fra statsministeren, så deres udbytte af den politiske debat bliver størst muligt. Hvis der er for mange ministre i en regering, forringes det politiske miljø både fagligt og socialt, og så er der større risiko for, at den almindelige borger vælger regeringen fra. Flere undersøgelser anbefaler derfor en ministerkvotient på maksimum 24. I en kommentar til kampagnen siger en vælger, at hun egentlig er fløjtende ligeglad med, hvor mange ministre der er i regeringen: »Det væsentlige er, om der afsættes de fornødne resurser til at tage sig af de – jo altså ikke helt få – ministre, som har særlige udfordringer«.

matematiklærer:

Skandaløst, at vi nu kun har y minus en tiendedel y lærere på x minus 337 skoler

I alt 337 folkeskoler er forsvundet i Danmark siden kommunalvalget i 2009, og i samme periode er antallet af lærere reduceret med over ti procent. Det fremgår af nogle statistikker, som matematiklærer Mogens finder overordentlig interessante. Som han siger: »Hvis vi sætter, at x er lig antallet af folkeskoler i 2009, så har vi altså i dag blot y minus en tiendedel y lærere til at undervise eleverne på x minus 337 skoler, det er jo skandaløst! Især fordi antallet af elever i samme periode faktisk er faldet med kun tre procent, hvilket gør mig alvorligt bange for, at vi havner i noget eksponentialregning, hvis den udvikling fortsætter«. Siden det for nylig kom frem, at dyskalkuli – talblindhed – er en lidelse, der kan sidestilles med ordblindhed, mener mange af Mogens’ kolleger at have opdaget symptomer hos sig selv.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.

a lt f o r k o r t e

NYHEDER

Jesus Kristus, de er grimme, de guirlander, der hænger nede i 5.a.

Kollega, der taler be-

gejstret om mind-

fulness, må være grunden til, at der er begyndt at lugte så besynderligt meget af hvidløg.

Virkelig sej it-vejle-

der er faktisk næsten lige så god til it som eleverne.

Samtlige deltagere i gruppearbejde simpelthen så trætte af, at de andre i gruppen fandeme aldrig tager initiativ.

Sociale medier er utroligt spændende og i høj grad væsentlige for, hvordan ikke mindst vi selv er med til ikke blot at skabe, men også at

forme vores identi-

tet, mener lærer, hvis profilbillede siger det modsatte.

Så kan de lærer det / 49

This article is from: