2 minute read
Læserbreve
Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@folkeskolen.dk. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 1 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 21. december klokken 9.00.
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet.
} Efter USA-valget: Hvad gør vi?
Jeppe Bundsgaard: »Vi er utroligt privilegerede med den folkeskolelov, vi har, og med de formål og mål, der er beskrevet for fagene. For de forpligter os til at bidrage til, at vores unger bliver indsigtsfulde, deltagende og engagerede samfundsborgere.
Men har vi taget den opgave alvorligt nok? Eller har også vi taget det lidt for givet, at vi lever i det bedste demokratiske samfund af dem alle? Underviser vi i demokratisk samtale? Lærer vi børnene og de unge at undersøge en sag og se den fra flere sider? Lærer vi dem at deltage og engagere sig i det nære og fjernere demokrati?«
Dennis Hornhave Jacobsen: »Skal vi tro på Hal Kocks demokratiforståelse, må vi møde Trump eller andre, vi måtte være uenige med, med et modargument i stedet for at kategorisere ham som fascist. Og stoler vi på demokratiet som styreform, må vi have tiltro til, at det kan rumme forskellige perspektiver, også perspektiver som ’alle os, som har succes i det moderne, globaliserede, vidensbaserede, netværksorganiserede, digitale samfund’, ikke bryder os om. De danske unge mangler ikke politisk engagement eller forståelse for demokratiet som livsform, men valget i USA viser os, at demokrati er levende. Forhåbentlig viser det os også, at det, som Churchill sagde, er den mindst ringe af alle styreformer«.
Helle Kjær, lærer/læringsvejleder på Rosenvangskolen i Viby J
Hvordan når forskningsresultater omkring for eksempel digital dannelse egentlig ud til lærerne i skolen? Denne tanke opstod i mit hoved forleden!
Politikerne har diskuteret emnet i årevis, og en undersøgelse fra Rambøll viser, at den evidensbaserede forskning ikke kommer ud til lærerne. Undervisningsministeriet har så, kan man læse på folkeskolen.dk, bedt Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning om at finde ud af, hvordan evidensbaseret forskning kan komme ud til lærerne, og der har været afholdt en stor international konference i København om emnet.
Måske var det nemmere og sandsynligvis mere udbytterigt, hvis lærere og forskere kunne tale direkte sammen. Jeg var så heldig at få lov til at tage med på en spændende konference 10. november i Odense, »Digital dannelse – didaktik og data«, afholdt af læremiddel.dk. Der var et superspændende og relevant program, og det var fagligt kompetente oplægsholdere og forskere. Alle oplæg handlede om, hvordan børn lærer bedst, og alle forskningsprojekter tog udgangspunkt i virkelige børn og var baseret på data indsamlet i klasseværelset.
Men der var stort set ingen lærere til stede. Ud af cirka 175 deltagere var cirka 12 lærere. Resten var universitetsfolk, konsulenter, studerende, skoleledere og andre uden direkte tilknytning til undervisning.
Så hvordan skal al den fantastiske viden nå frem til lærerne, når den først skal filtreres gennem et tykt lag af ikkelærere? Hvis nu lærerne kom på konferencer og seminarer sammen med disse forskere, ville den evidensbaserede viden vandre direkte fra forskere til lærere. Ja, det vil kræve vikardækning på skolerne. Men jeg tror, man kan købe en del vikartimer for Rambøll-undersøgelser og internationale seminarer.
