Det her kan Pisa bruges til

På tirsdag den 6. december

offentliggøres Pisa 2015 med endnu en landerangliste, som selv OECD tager afstand fra. Pisa kan dog bruges til én ting – nemlig at holde øje med udviklingen i eget skolevæsen.

ANALYSE:

KAREN RAVN

På tirsdag er det Pisa Day. Inden du læser overskrifterne, kan du her sætte dig ind i, hvad man kan – og ikke kan – bruge Pisa-resultaterne til.

Skolen var det allervigtigste tema ved valget i Sverige for to år siden. Det er en bredt accepteret kendsgerning, at Sveriges grundskole er dumpet med et brag efter årtusindeskiftet, og politikerne har stået i kø for at give skoler og lærere bedre forhold. Erkendelsen af, at det er gået helt galt i Sverige, kom for alvor, da svenskerne for tre år siden slog alle tiders rekord som det land, der er raslet mest nedad i Pisa-undersøgelserne.

For det kan Pisa nemlig bruges til: At vise, hvis et enkelt lands skolevæsen over et årti har udviklet sig så markant i op- eller nedadgående retning, at det ikke kan skyldes statistisk usikkerhed.

Modstand mod ranglister holdt fire døgn Men Pisa kan ikke bruges til at se, om Danmark er rykket en plads op eller ned ad den

2000 2003 2006

2009 2012

I Sverige har 20 års nedtur i Pisaundersøgelserne skabt massivt politisk fokus på skolevæsenet. For selvom Pisas ranglister ikke holder vand statistisk, så er det absolut statistisk signifikant, at svenskerne har OECD-rekord i styrtdyk.

Illustration: Peter Yde Honoré internationale læse-, matematik- eller naturfagsrangliste. Både OECD’s Pisa-hold i Paris og embedsmændene i det danske Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er fuldstændig bevidste om, at ranglisteplaceringerne på ingen måde er statistisk signifikante.

Testen er jo gennemført blandt en stikprøve af hvert lands 15-årige elever, og hver elev er kun blevet bedt om at svare på et udsnit af Pisa-testen. Derfor er Pisa-scoren behæftet med en statistisk usikkerhed, der kun gør det muligt at sige, om et land ligger over, på eller under gennemsnittet.

Så i november for tre år siden fortalte de danske embedsmænd folkeskolen.dk og andre medier, at nu var det slut med at præsentere Pisa-resultaterne på en rangliste. Men fire døgn senere, da resultaterne kom, var ministeriet vendt på en tallerken og fortalte om en dansk 15.-, 18.- og 19.-plads på grund af »den intense medieinteresse for spørgsmålet«.

Undervisningsministeriet fortalte også, at de danske matematikresultater var gået tilbage. Men senere måtte ministeriet trække i land, for et fald på tre Pisa-point er inden for den statistiske usikkerhed og kan altså ikke bruges til at konkludere noget som helst om hverken skolen eller elevernes matematikkunnen. Danmark er dog gledet lige så stille ned ad matematikskalaen over flere Pisa-runder efter hinanden, så hvis de danske 15-årige rykker yderligere tre point ned på tirsdag, begynder det at ligne et mønster!

Kineserne

Mediernes interesse har også kredset om de kinesiske resultater. Shanghai »vandt« Pisa få måneder efter DR-tv-serien om 9.z mod Kina, hvor en kinesisk klasse konkurrerede med en aarhusiansk i en række skoletest. Mange kritikere mener, at en stor del af Shanghais 15-årige er blevet holdt uden for Pisa-testen, men OECD’s Pisa-kontor fastslår, at der er komplet styr på stikprøven af Shanghais skoleelever. Men der er flere ting, det er vigtigt at være opmærksom på i den sammenhæng. For det første er Shanghai ikke det samme som Kina. Shanghai er en helt usædvanligt velhavende kinesisk storby, som bruger markant flere både offentlige og private midler på uddannelse end resten af Kina. For det andet går en femtedel af Shanghais 15-årige slet ikke i skole, og da Pisa kun tester skoleelever, indgår den gruppe slet ikke. Da de må formodes at være den socialt og fagligt svageste femtedel, trækker det selvfølgelig opad i scoren. Ved den Pisa-runde, som offentliggøres på tirsdag, deltager Kina med en gruppe på fire provinser, men altså fortsat ikke som helt land.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at huske, at Pisa ikke tester, om 9.-klasseelever har lært det, de skulle – det har vi afgangsprøverne til. I Pisatesten skal deltagerne vise, om de har de kompetencer, der skal til for at klare sig i nutidens samfund og uddannelsessystem.

Kan de læse og forstå tekster og uddrage viden af dem? Kan de anvende matematik i forskellige kontekster? Og kan eleverne tænke videnskabeligt og skelne mellem observationer, fakta, hypoteser, modeller og teorier? Det er det, Pisa-spørgsmålene skal afdække, og nationale og internationale eksperter har brugt mange kræfter på at sikre, at opgaverne virker ens på tværs af landegrænser, men det har blandt andre professor Svend Kreiner påvist store problemer med.

Pisa tester 15-årige, uafhængigt af om de går i 8., 9. eller 10. klasse, i gymnasiet, på highschool eller på en social- og sundhedsskole. Hvis man i stedet sammenlignede danske 8.-klasseelever med elever på 8. trin i de øvrige OECD-lande eller 9.-klasseelever med 9.-klasseelever, så ville Danmark ligge lunt og godt i den øverste fjerdedel i Pisa-undersøgelserne. Det viser en analyse, som den danske skoleforsker Jens Bruun har gennemført, og det skyldes, at Danmark har usædvanlig mange 15-årige, der stadig går i 8. klasse.

Pisa-resultaterne offentliggøres klokken 11 på tirsdag den 6. december. Følg med på folkeskolen.dk!