ANALYSE
Det her kan
Pisa
bruges til
På tirsdag den 6. december offentliggøres Pisa 2015 med endnu en landerangliste, som selv OECD tager afstand fra. Pisa kan dog bruges til én ting – nemlig at holde øje med udviklingen i eget skolevæsen.
ANALYSE: KAREN RAVN
P
å tirsdag er det Pisa Day. Inden du læser overskrifterne, kan du her sætte dig ind i, hvad man kan – og ikke kan – bruge Pisa-resultaterne til. Skolen var det allervigtigste tema ved valget i Sverige for to år siden. Det er en bredt accepteret kendsgerning, at Sveriges grundskole er dumpet med et brag efter årtusindeskiftet, og politikerne har stået i kø for at give skoler og lærere bedre forhold. Erkendelsen af, at det er gået helt galt i Sverige, kom for alvor, da svenskerne for tre år siden slog alle tiders rekord som det land, der er raslet mest nedad i Pisa-undersøgelserne. For det kan Pisa nemlig bruges til: At vise, hvis et enkelt lands skolevæsen over et årti har udviklet sig så markant i op- eller nedadgående retning, at det ikke kan skyldes statistisk usikkerhed.
Modstand mod ranglister holdt fire døgn Men Pisa kan ikke bruges til at se, om Danmark er rykket en plads op eller ned ad den 36 /
2000
2003
2006
2009
FOLKESKOLEN / 21 / 2016
147429 p36-37_FS2116_Pisa_Analyse.indd 36
28/11/16 15.58
