Uskolet

Kompetencejulen ET TEORIPRAKTISK REFLEKSIONSVÆRKTØJ TIL LÆRERE I HØJTIDEN

TEKST OG FIGUR:

MORTEN RIEMANN

ILLUSTRATION:

RASMUS JUUL

I vore dages julestue finder vi en diversitet i sociokulturelle praksisser mellem tradition (alle de hyggelige ting, der hører sig til) og fornyelse (din partners families totalt mærkelige måder at gøre tingene på). Med »Kompetencejulen« præsenteres her et teoripraktisk dialog- og refleksionsværktøj for værter ved den kommende højtids mange forskelligartede arrangementer.

Som vært bør du altid starte med at konstruere en trekantsmodel inde i PowerPoint. Det virker imponerende og giver dine påstande et præg af at være gennemtænkte, måske endda forskningsbaserede. Ved at indsætte et stort antal dobbeltrettede pile får du desuden signaleret, at hele dette problemfelt er overordentligt komplekst og kontekstafhængigt og situationsbestemt, hvilket vil komme dig til gode i tilfælde af kritiske spørgsmål under evalueringen.

Julestueledelse og værtspraksis

Julestueledelse handler om at etablere overordnede mål til udvikling af gæsternes motivering og autonomi. Det er ambitionen her at skabe et fundament for en professionalisering af værtsgerningen, der skal trække den ind i et kompetencefelt, som anerkender det krydspres, man som vært står over for i den daglige praksis. Når mange ved juletid oplever et praksischok, skyldes det nemlig ofte, at man bilder sig ind, at man skal klare det hele selv. Imidlertid lægger nyere julekompetenceforskning op til, at værten snarere bør se sig selv som hyggefacilitator. Vær i den forbindelse opmærksom på, at mange gæster kan have vanskeligt ved at interagere ved julebordet på en måde, så de opnår maksimalt udbytte. Selv om det kan virke skræmmende at ytre sig i plenum, kan det dog i særlige situationer bidrage til at understøtte en mestringsoplevelse at foretage såkaldt harpunering. For eksempel når faster Tove sidder og falder lidt hen.

Gæstetyper, motivation og relationskompetence

Evidensbaserede metastudier inden for moderne psykodynamisk konstruktivisme, eller noget i den stil, viser, at gæsters trivsel i høj grad afhænger af en velfungerende vært-gæst-relation. Det gode forhold er baseret på det syn, at alle har potentiale for at hygge, men at hver enkelt gæst har sin individuelle måde at hygge på, som værten bør respektere.

Den såkaldt velsocialiserede gæstetype, der møder op til julearrangementet med en instrumentel præstationsrettet strategi (for eksempel kusinen, der er ivrig efter at vise, at hun er begyndt til gospel), kan give særlige udfordringer. Men også over for en ikkesocialiseret gæstetype med en afstandtagende modkulturel strategi (case: din søsters surmulende teenagedatter, der savner sin kæreste) bør der tages hensyn.

Underholdningsdifferentiering og inklusion

Et eksempel på differentiering i underholdningen kunne være et undersøgelsesorienteret forløb om konfekt eller julepynt. Der synes at være evidens for, at guirlander er velfungerende på de lavere taksonomiske niveauer, og tilsvarende med for eksempel musetrapper. Undgå de flettede julestjerner, som ifølge flere peerundersøgelser er fucking umulige. Vær som vært i øvrigt opmærksom på, at grundlaget for differentieringstiltag kan udvikle sig i løbet af aftenen. Anerkendte ekstrapædagogiske tiltag, som for eksempel Linie Aquavit, kan øge gæsternes oplevelse af medbestemmelse og give flere mod på at deltage mere aktivt ved bordet. Selv om nye input således sætter gæsterne i stand til at revidere eksisterende hypoteseregler, lægger forskningen dog i stigende grad afstand til det tidligere så populære credo om »ansvar for egen hygge«.

Evaluering

Den summative reaktion ved gaveudpakning bør altid følges op af en konstruktiv, formativ kommentar, så det står klart for gæsterne, hvad de skal arbejde med og gøre bedre næste gang. Ritualer, rutiner og tydelig rammesætning er væsentlig som tryghedsskaber også i denne afsluttende sekvens. Rund for eksempel af med formuleringen: »Nu må I godt gå hjem«.

folkeskolen@folkeskolen.dk