“Den minder mig om sammenhold. Og de øretæver, vi fik”

Tove Jensen står på Arbejderbevægelsens Bibliotek & Arkiv i Taastrup. Hun har fået et par hvide bomuldshandsker på, så hun kan holde den neongule hat, hun lavede for ti år siden under lærerlockouten. Hatten tog hun på, når hun om formiddagen kørte et lille rullebord med kaffe, kanelsnegle og hjemmebagte boller ud på gaden foran Frydenhøjskolen, hvor resten af hendes kolleger stod.

“Det giver mig blandede følelser at se hatten igen”, siger hun. “Først blev jeg glad, for den minder om mange af de gode ting fra lockouten. Blandt andet om det sammenhold og den kampgejst, vi havde til at gøre modstand. Men den minder også om de øretæver, vi fik”.

Tove Jensen var en af de 8.214 tjenestemandsansatte, der stadig skulle møde på arbejde, da de overenskomstansatte lærere blev lockoutet i april 2013. Hun mener, at der på Frydenhøjskolen i Hvidovre var omkring ti tjenestemænd tilbage, efter at resten af lærerværelset modvilligt havde forladt skolen.

Tjenestemænd i indskolingen havde stadig elever, der hver dag kom på skolen for at få undervisning. Men for Tove Jensen og de resterende tjenestemænd, der underviste enten på mellemtrinnet eller i udskolingen, var der ikke meget at lave.

“Vi lavede sjov med, at vi brugte dagene på at støve vores udstoppede ræv af”, siger hun og fortæller, at arbejdstiden under lockouten gik med rengøring og oprydning i skolens samlinger.

“Det var trist at være på skolen, fordi der var så tomt”, siger Tove Jensen. “Og så var vi usikre på fremtiden. Vi anede ikke, hvad det ville ende med”.

BONDO-MERCHANDISE

Formen på Tove Jensens lockouthat er lavet af pap. Derefter er den blevet betrukket med en refleksvest magen til dem, som lærerne havde på under aktionerne og demonstrationerne gennem lockouten. Og så pyntede Tove Jensen hatten med tyl, perler, stjerne og fjer.

“Jeg samlede på alt, der havde den samme gule farve som vestene.

Den var så karakteristisk. Hver gang vi lavede aktioner, havde vi de gule veste på”, siger Tove Jensen.

Midt i stjernen, der nærmest kan kaldes for hattens kronjuvel, er et billede af lærernes daværende formand, Anders Bondo Christensen.

“Han var vores leder, og jeg synes, at han gjorde det rigtig godt dengang. Vi kunne ikke have haft en bedre forhandler”, siger Tove Jensen.

Hatten er dog ikke det eneste Bondo-merchandise, som Tove Jensen kreerede under lockouten. Hun lavede også øreringe og hårklemmer med lærerformanden på.

“Da jeg mødte Anders Bondo den første maj i Fælledparken, fik han et par af øreringene”, siger Tove Jensen. “Og jeg har hørt, at hans kone stadig skulle have dem hængende på en opslagstavle derhjemme”.

“Jeg var meget lettet over, at jeg ikke skulle arbejde under lov 409 ligesom mine kolleger. Men jeg var også i en stor sorg over, at min skole nu blev ødelagt på grund af en række tiltag, der var åbenlyst forkerte”, siger hun.

Sidenhen har Tove Jensen heller ikke kunnet lade være med at blive vred, når hun har set tidligere kolleger stoppe som lærere eller få stress på grund af arbejdspresset. Og så har hun det meget svært med, at politikerne fra dengang ikke har sagt undskyld eller taget afstand fra lovindgrebet.

Blandt andet kom Tove Jensen op i det røde felt, da hun tilbage i 2015 læste et interview med daværende finansminister for Socialdemokratiet Bjarne Corydon. I forbindelse med at han forlod Christiansborg for at blive direktør i konsulenthuset McKinsey, sagde han til Dagbladet Børsen, at han var “særlig stolt af skolereformen”.

“Det kunne jeg simpelthen ikke holde ud”, siger Tove Jensen.

“Jeg håber sådan, at folkeskolen langsomt rejser sig igen. Jeg ved ikke, hvordan det skal ske. Men forhåbentlig nedefra, så lærerne kan være med til at beslutte, hvordan vi får skolen på rette spor igen”.

Tove Jensen brugte kun hatten, når hun serverede kaffe og morgenbrød for kollegerne ude foran Frydenhøjskolen. Men hendes gule vest og emblemet med teksten “Tjenestemand på arbejde” havde hun også på, når hun efter arbejde mødtes med resten af lærerne i Hvidovre Kommune til demonstrationer og aktioner.

Hun kan blandt andet huske, hvordan lærerne stod hele vejen ned ad Hvidovrevej med hinanden i hånden. Hun kan også huske folkemængderne inde foran Christiansborg og Københavns Rådhus, når lærerne samledes til de store demonstrationer.

“På Friheden Station byggede vi også en kæmpestor borg af flyttekasser. Men jeg kan simpelthen ikke huske, hvorfor vi gjorde det”, griner hun.

Til gengæld glemmer hun aldrig, hvordan solstrålerne strømmede ind på lærerværelset om formiddagen den 25. april 2013. Her sad hun sammen med de tilbageværende kolleger og så pressemødet, hvor den socialdemokratiske regering stoppede med et lovindgreb.

“Vi havde alle sammen følelsen af, at nu var alt tabt”, fortæller hun.

Lettelse Og Sorg

Det særlige for Tove Jensen var, at hun under hele lockouten vidste, at det ville blive hendes sidste skoleår. Efter 36 år på Frydenhøjskolen var hendes hørelse nu blevet så dårlig, at hun havde besluttet sig for at gå på pension i sommeren 2013.