FULD LEDELSESRET TIL SKOLELEDERNE

“Det er dybt indgribende i den lokale ledelsesret, at anvendelsen af lærernes arbejdstid tilrettelægges i aftaler”. Sådan lød meldingen fra KL’s formand Erik Nielsen (Socialdemokratiet) og Michael Ziegler (Det Konservative Folkeparti), formand for KL's løn- og personaleudvalg, før overenskomstforhandlingerne i 2013.

Det er som bekendt arbejdsgivers ret at lede og fordele arbejdet. Det har arbejdsgivere og arbejdstagere i fællesskab anerkendt lige fra den danske models “fødsel” i 1899. Men ledelsesretten skal udøves i overensstemmelse med de aftaler, arbejdsmarkedets parter har indgået.

“De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu skal de da ej!” sagde lærerformand Anders Bondo Christensen i en meget omtalt tale på en lockoutfest i Nørrebrohallen for ti år siden. Og den dag i dag kalder hans efterfølger KL’s krav om fuld ledelsesret noget vrøvl.

“Alle overenskomstaftaler griber jo ind i ledelsesretten. Til gengæld skaber vi i fællesskab opbakning og mindsker konflikterne på arbejdspladserne”, siger Gordon Ørskov Madsen og mener, at man sagtens kunne have forhandlet sig frem til ændringer i arbejdstidsaftalen.

Skolelederforeningen så anderledes på det og var enig med KL i, at de lokale arbejdstidsaftaler indskrænkede skoleledernes ledelsesmuligheder.

“Der var en tendens til, at forberedelsestiden blev opfattet som lærerens selvstændige tid. Lidt karikeret sagde vi, at eleverne havde et skema, og lærerne havde et skema, og de var på skolen i skematiden”, husker formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

“Der var lærerkredsformænd, der ikke anerkendte, hvis man sag- de, at der skulle være en dag om ugen, hvor lærere og pædagoger kunne mødes”.

Med lov 409 fik skolelederne som udgangspunkt fuld råderet over lærerne i hele deres arbejdstid.

HVOR STÅR VI I DAG?

Ledelsesrummet er nok formelt større i dag, i kraft af at der ikke er sat hegn om forberedelsestiden i en landsdækkende overenskomst, vurderer arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand. Men han oplever også, at det er lykkedes Lærerforeningen at spille sig tilbage på banen igen, nu blot lokalt på hver enkelt skole.

Det tog tid at komme sig over tillidstabet efter lockouten, men i dag planlægges lærerarbejdet de fleste steder i en pragmatisk dialog på den enkelte skole. Men sådan var det langtfra de første år efter lovindgrebet – eller “overgrebet”, som det blev kaldt.

“Lockouten ødelagde rigtig meget på tilliden – lærerne havde jo oplevet, at man havde pisset på dem”, fortæller skolelederformand Claus Hjortdal. “Skolelederne fik rigtig travlt med at samle op på arbejdsmiljøet”.

Og selv om Claus Hjortdal har det godt med, at der blev gjort op med nogle læreres opfattelse af, at en del af deres arbejdstid var deres private domæne, så mener han, at man kunne være nået til den dialogbaserede tilgang, man ser i dag, på en langt mindre skadelig måde.

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen påpeger, at ledelsesret ikke kan være et mål i sig selv: “Målet må være at skabe en god skole”.