LÆRERNE SKULLE ‘‘NORMALISERES’’

“Det er jo det eneste område på arbejdsmarkedet, hvor man har noget, der bare minder om det, så det er måske ikke vildt overraskende, at KL mener, at det er arbejdstidsreglerne, der er problemet”. Sådan sagde KL’s direktør, Kristian Vendelboe, til Folkeskolen om optakten til overenskomstforhandlingerne i 2013.

Lærere verden over har traditionelt haft overenskomster, som muliggør, at de arbejder meget i de uger, hvor eleverne går i skole, og holder meget fri i skoleferierne. Og så har de haft lov til at lægge en del af deres forberedelses- og rettearbejde om aftenen eller i weekenden. Og skiftende regeringer havde da også ønsket sig at komme af med de arbejdstidsregler, som gjaldt for gymnasie- og skolelærere.

KL spillede ud med, at lærerne skulle “normaliseres”. Og det blev modtaget som en kæmpe provokation. For de fleste andre faggrupper har som bekendt 37-timers arbejdsuge og mulighed for at ønske ferie, når ski- og solrejserne er billigst, men det var ikke, hvad arbejdsgiverne havde i tankerne. Kommunerne ville gerne disponere over lærernes fulde arbejdstid.

Med lov 409, som Folketinget vedtog som afslutning på lockouten, fik lærerne 37-timers arbejdsuge. På papiret. For der stod også, at arbejdstiden opgøres over et helt år, så lærerne skulle stadig arbejde mere i de uger, hvor eleverne går i skole. Næsten alle skoler indførte også, at lærerne skal møde ind en uge før eleverne i august.

I august året efter lockouten og lovindgrebet tog daværende lærerformand Anders Bondo Christensen som sædvanlig på Smukfest i Skanderborg og konstaterede i et meget kritiseret tweet, at der ikke var nogen andre lærere på festivalen på grund af “oldnordiske, ufleksible” arbejdstidsregler.

HVOR STÅR VI I DAG?

“Lærerne har fået lidt glæde af at være normaliseret – de har da fået sjette ferieuge”, fremhæver skolelederformand Claus Hjortdal her ti år efter lockouten.

Bortset fra en enkelt ferieuge er der dog ikke meget tilbage af normaliseringen i dag.

Formentlig på grund af Socialistisk Folkepartis rolle i 2013-regeringen rummede lov 409 ikke noget forbud mod, at man fortsatte med at forhandle lokale arbejdstidsaftaler på plads. Ved de efterfølgende overenskomstforhandlinger lykkedes det ikke DLF at komme af med lov 409. Og i 2014 kunne Folkeskolen fortælle om lærere, der havde fået 30 lektioner på skemaet om ugen. Men de kommuner, der holdt fast i lov 409, var i konkurrence om lærerne fra de kommuner, der indgik andre aftaler med lærerne. Og i 2019 var der indgået en eller anden form for lokal aftale om lærernes arbejdstid i 81 ud af landets 98 kommuner. I august 2020 fik lærerne så endelig forhandlet en landsdækkende arbejdstidsaftale igen.

I KL vil man nu se fremad: “Alle ved, at vi havde en konflikt tilbage i 2013, som bundede i en uenighed om arbejdstidsregler. Det var en hård og langvarig konflikt. I 2018 besluttede vi sammen med DLF at nedsætte Lærerkommissionen og igangsætte Ny Start-samarbejdet i forsøget på at erstatte konflikt med samarbejde. Det førte til mere og bedre samarbejde, og i 2020 lykkedes det os at begrave konflikten med en arbejdstidsaftale. Det var en lang og udfordrende proces, men også et vigtigt vendepunkt for skolen. Siden har vi sammen kigget fremad”, siger formand for KL’s skoleudvalg Thomas Gyldal Petersen (Socialdemokratiet) i en skriftlig kommentar.

“Jeg føler mig meget privilegeret over at have været med på især den sidste del af rejsen, hvor det er blevet meget tydeligt, hvor meget vi alle holder af folkeskolen. Ligesom det er blevet tydeligt, hvor store fællesmængder der faktisk er i vores syn på, hvordan vi skaber den bedste skole og undervisning for vores børn og unge. Både DLF og KL lægger mange kræfter i samarbejdet og fællesskabet om skolen, hvilket det store arbejde i Sammen om skolen er et glimrende eksempel på. Og netop det gode samarbejde og fællesskabet med DLF og skolens øvrige parter om fremtidens skole er det, vi i KL fokuserer på nu”.